'Ingenmandsland' af Linette Harpsøe // Exilium #3 // Anmeldelse

 Hey skønne bogelskere.

Titel: Ingenmandsland

Forfatter: Linette Harpsøe

Serie: Exilium #3

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2018

Antal sider: 410

På den anden side af Ingenmandsland, trygt bag massive mure, findes Danmark stadig. I tre måneder har det været Frys hemmelighed. Bag glasmuren kæmper sneglene fortsat for at invadere Glasbyen, og Organisationens blodhunde er blevet ihærdige i deres forsøg på at udrense den isolerede by for sneglehviskere. Fry og hendes venner har kun én chance – de må krydse Ingenmandsland og nå ud til Danmark.

Ingenmandsland er tredje og sidste bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.

Efter jeg afsluttede 'Glasmuren', var jeg meget spændt på hvordan tredje bog ville udspille sig for Fry og co. i tredje og sidste bog - som jeg tænkte ville blive en afslutning hvor vi forhåbentlig ville finde ud af om der var et Danmark på den anden side af muren.

Der var en hel del ting vi som læsere stadig havde at forholde os til og ender der på en måde skulle bindes sammen, hvilket jeg syns Linette Harpsøe formår at gøre ganske fint i at få afsluttet.

Den del jeg dog mest holdt af ved fortællingen, var samspillet mellem Fry og Ea, der på hver deres måde er sarkastiske, egenrådige og har hver deres mening. Ikke mindst Fry's jalousi ift. Ea, i og med en hel del af Fry's opvækst (grunden til hun voksede op netop hvor hun gjorde) gav en del spændinger i hendes indre.

En anden ting var at Fry samtidig har en hel del nye ting at skulle forholde sig til - ift. sig selv, men også til den mission de bevæger sig ud på. Nemlig at finde frem til Danmark. Fry har på sin egen måde nogle forbehold for at tage afsted, når det de har virker trygt, mens resten af gruppen er opsat på at komme afsted.

Jeg nød bestemt den del hvor de befandt sig i Ingenmandsland, hvor løgnene der har omringet deres liv, for alvor går op for dem og trådende af løgne Stefan har spundet for at kunne overtage Danmark. 

Specielt ift. de karakterer der befinder sig i netop Ingenmandsland, hvor det hele virker en smule kaotisk. Men alligevel formår der at ske spændende ting, der driver historien fremad, og visse ting trækker tråde tilbage til hvad der skete i den første bog - hvilket var rart at se serien på en måde bindes sammen.

Starten var dog en smule langsom, men jeg syns dog alligevel der var ting der på sin vis skulle have lov til at udfolde sig og komme på plads, inden de bevægede sig ud på en livsfarlig mission. Men efter det, var der gang i den, med masser af spænding, små plottwists og forhastede beslutninger der ikke kunne gøres om og diverse aha-oplevelser for karaktererne.

De oplever hver især nogle små øjeblikke, hvor selvindsigten på en måde giver dem en ro i deres videre færd, selvom rejsen dertil har været lang og hård.

Jeg elsker detaljerne, Linettes dybde ift. at skabe en troværdig setting ift. historien og den måde hun formår at opbygge spændingen undervejs, ift. hvilke informationer man får på visse tidspunkter. Intet er tilfældigt lagt ud.

Og endnu en gang formår Linette at give historien den rette mængde synsvinkler, der hverken er for meget eller for lidt, så man får et godt indblik i Ingenmandsland og deres mission om at finde frem til Danmark.

Alt i alt får 'Ingenmandsland' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Glasmuren' af Linette Harpsøe // Exilium #2 // Anmeldelse

 Hey skønne bogelskere.

Titel: Glasmuren

Forfatter: Linette Harpsøe

Serie: Exilium #2

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2017

Antal sider: 422

Fry er flygtet fra Kuben og befinder sig i Brudstykket, et isoleret og ødelagt stykke af Danmark, der er omkranset af en kæmpe glasmur. I Brudstykket er det kun de stærkeste, der overlever. Her er kvinder slaver, der bliver solgt på det Sorte marked eller jaget og henrettet for at være sneglehviskere. I takt med at Frys evner udvikles, nærmer et opgør mog Organisationen og dens hær af Fejlfødte sig. Da konfrontationen sker, opdager Fry den grufulde sandhed om ikke bare Organisationen, men om hele sit liv. En sandhed, der ødelægger alt, hun nogensinde har troet på.
Glasmuren er andet bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.

'Glasmuren' var bestemt en skøn fortsættelse til 'De fejlfødte', hvor vi endelig kommer ud af Kuben og videre ind i Brudstykket - men det gode er at lige som de tror de er undsluppet det værste, er der flere udfordringer i selve Brudstykket end man ellers lige skulle tro. Man bliver opslugt af at finde ud af hvad dælen det her nye sted er, og hvordan tingene fungerer her - hvor skrøbeligt et land det end er.

Jeg nød at følge Fry's rejse i det nye univers hun er havnet i, den uvidenhed hun har om hendes venner har klaret turen ud eller ej. Fry er bestemt en karakter der er let at holde af, samtidig med hun blot er et menneske med dertilhørende fejl - hvilket gør hende endnu mere elskværdig, og hun er bestemt blevet meget stærkere som person, end hende vi mødte til at starte med. Hun har helt klart en vilje af stål.

Samtidig nød jeg også at vi fik handlingen fortalt via de forskellige synspunkter undervejs, der for mig gav det et bedre billede af Brudstykket, det dystopiske univers vi befinder os i og Linette formår at give de forskellige karakterer hver deres stemme.
Det gav det nuancerede billede af Brudstykket, som Linette i min optik gjorde rigtig godt.

En lille ting jeg dog undrede mig, var hvordan pokker en person kunne genkende en sneglehvisker fra alle de andre? Hvilke små tegn/signaler skal man kigge efter for at kunne skelne mellem en der er og en der ikke er? 
Specielt da Fry og co. møder den første person i Brudstykket og han på en eller anden måde kunne se Fry ikke var helt som de to andre. Hvordan gjorde han det?

Jeg elskede de små plottwists der kom undervejs. Plottwists og information jeg på ingen måde havde set komme.
Specielt når der kom til en hvis karakter, der mere eller mindre vender op og ned på flere ting - mest af alt for hovedpersonen, der mildest talt får vendt sin verden på hovedet.

Universet virkede dejligt levende, beskrivelserne af Brudstykket er detaljerede på en rigtig god måde, og diversiteten af karaktererne gav et godt indblik i det nuancerede billede af mangfoldigheden - såvel som der var en repræsentation af enkelte LGTBQ-personer, som jeg syns blev præsenteret på en god måde.

Sproget var ikke mindst lige så levende som i sin forgænger, man mærker hvordan karaktererne tænker og føler, såvel som selve omgivelserne. Linette formår at give et godt indblik i et Danmark der på ingen måde fungerer længere.
Det er let at se Linette har udviklet sig, gennemtænkt hver en detaljer og hele universet. Intet af de små detaljer, informationer og karakterer, såvel som plottwists er sat tilfældigt. Hver en ting er kommet på de rigtige tidspunkter, så man som læser får lyst til at læse videre.

Og kan vi lige snakke om at slutningen var noget af en cliffhanger, med et spørgsmål hvad der nu kommer til at ske? Oh boy, hvor gav den mig lyst til at læse videre og få nogle svar. Intet mindre end kraftfuld, nervepirrende og giver et indtryk af at der er mere på færde end vi som læsere har fået at vide.
Specielt ift. 

Alt i alt for 'Glasmuren' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Stormflod' af Eva Munk // Grøn klode #1 // Anmeldelse

 Hey skønne bogelskere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger er dog mine egne.

Titel: Stormflod

Forfatter: Eva Munk

Serie: Grøn klode #1

Forlag: Forlaget Klippe

Udgivet: 2020

Antal sider: 131

“Jeg burde fryse. Vi er kun i starten af marts. Men vandet har en beroligende virkning på mig.

Jeg forestiller mig mit lange brune hår, der spreder sig ud som tang, der danser stille under vandet. Et langt net af beskyttende tråde, der lægger sig over havets bund. Forsøger at redde det. Give det mere tid. Beskytte det for plastik.

Jeg er en havfrue, der lever for havets hemmelighed. De beskyttede skatte, som gemmes uberørt af menneskehænder.”

14-årige Tenna går i 8. klasse og bor i en lille by i Vestjylland. Hun samler tit skrald på stranden, fordi hun hader at se, hvordan mennesket ødelægger naturen. En dag opdager hun gruppen @grønklode, hvor hun møder Pelle og A.K., der går lige så meget op i miljøet som hende selv. Sammen dedikerer de al deres tid til at sprede budskabet om en bedre verden. Men vejen mod en grøn klode er svær, og nogle gange er Tenna ved at miste modet ...

Klimastrejke, fokus på miljøet og klimabevidsthed i hverdagen og kampen for en bedre klode, krydret med en passioneret hovedperson, venskaber og det at finde et tilhørssted, hvor man for alvor kan være sig selv.

Og må sige, Eva, du formår at give mine tanker frit løb for hvad jeg selv kan gøre, for at have fokus på miljøet og kloden i min egen hverdag. Og som Pelle siger, så er det selv de små ting der tæller.

Jeg kan ikke andet end holde af Tenna, der på flere måder er mere passioneret, drevet af selvsamme passion og stålfast i sin vision for verden, end jeg på nogen måde var i den alder. Hvilket for mig er ret så beundringsværdigt, når man tænker på ingen i hendes klasse rigtig ser på tingene som hun gør.
Indimellem kunne jeg dog godt tænke hun var en tand for meget, men det var alligevel rart at læse om en karakter der er så passioneret som Tenna.

Nød at følge Tennas fremdrift idet hun kommer med i Grøn Klode, de venskaber hun opbygger og det eventyr hun kommer ud på igennem bogen, såvel som de tiltag/arrangementer der udfolder sig undervejs - både de ting de laver i fællesskab, såvel som de ting Tenna formår at gøre på egen hånd.

Det var for mig rart at se hvordan Tenna udfolder sig undervejs, den gejst hun har og den ro hun får igennem sine nye venner og sin familie. Jeg elsker hendes tro på det hun gør, selvom modet svigter lidt indimellem.

Den eneste lille udfordring jeg havde med bogen, var da Tennas mor fanger Tenna i at pjække. Ja, jeg elsker morens engagement i datterens kamp for klimaet, men manglede lidt en løftet pegefinger i netop den situation. Ikke fordi hun behøver give hende stuearrest, men kunne som sagt godt have brugt en løftet pegefinger der let kunne føre videre til 'let's do this thing'.

Men ellers er det rart med en støttende mor, der lader sin datter vokse på sine egne vilkår og giver hende en chance for at stå på egne ben ift. visse beslutninger.

Selv Tennas bror (såvel som faren) lader sig rive lidt med i Tennas engangement, selvom bror Andreas virker lidt lukket i sin egen lille verden til at starte med.

Derudover, så elsker jeg humoren der forekommer undervejs. De små platte jokes som Tennas far og vennerne fyrer af - I just love it!

Selv de små øjeblikke der er mellem Tenna og hendes bror Andreas, der giver et godt indblik i deres relation og deres forskellige personligheder, ift. fx interesser.

Historien skrider let fremad, i et dejligt, højt tempo og med et sprog der passer til de unge i alderen 13-14 år. Begge dele gør at historien er let at forholde sig til ift. venskaber, ens identitet, finde sit ståsted og et sted at høre til, og det at bogen sætter ens tanker i gang ift. hvordan vi passer bedre på miljøet. Både for os selv og for andre, i nutiden og for fremtiden.

Alt i alt får 'Stormflod' 4 ud af 5 stjerner.

En rigtig god start på en serie, og glæder mig til at se hvad Tenna og co. har at byde på.

XOXO - Rina.

'De fejlfødte' af Linette Harpsøe // Exilium #1 // Anmeldelse

 Hey skønne bogelskere

Titel: De fejlfødte
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Exilium #1
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2017
Antal sider: 368

I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.
Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?
De Fejlfødte er første bind i den planlagte trilogi, Exilium

Hvorfor pokker er det lige jeg har ventet så længe med at komme i gang med den her serie?
For sikke en start på et dystopisk univers, der foregår i, ja - Danmark. Har før læst dystopiske serier, som fx Maze Runner og The Hunger Games, som Exilium godt kunne læne sig godt op ad. Men Linette Harpsøe formår at gøre det på sin helt egen måde og på sine helt egne præmisser.

Den første del af bogen, hvor vi møder hovedpersonen Fry, gennem hendes diktafon, forvirrede mig en smule til at starte med, men det gjorde mig alligevel nysgerrig på hvad det var der foregik. Det var rart at se forfatteren lege med formatet på sin egen måde, og give bogen en form for kickstart ift. at komme ind i hovedpersonens tanker omkring hvordan verden omkring hende er.

Fry er en person der bestemt har ben i næsen og lader sig ikke kue af nogen - og slet ikke af de mennesker hun møder, efter at være blevet reddet fra karantænezonen. Selvom hun godt kunne have tænkt sig lidt mere om i visse situationer - specielt når det kommer til Anika. Er der mere mellem de to end blot venskab? Ligeså vel som med nabodrengen Timo, der giver hende et holdepunkt i kaosset.
Og Dingo? Well, det venskab gik dog lidt for hurtigt ift. hvor længe de egentlig havde kendt hinanden, til deres videre forløb.

Selve den situation Danmark befinder sig i, og som Linette har skabt på fineste vis, er velbeskrevet, virker realistisk og gennemtænkt. Giver et indtryk af at forfatteren har lagt kræfter i at researche til de forskellige dele af historien, hvordan Danmark som vi kender det er smuldret, lige så vel som planlægningen af hvad der skulle ske hvornår - selv hvem der skulle være i fokus i de enkelte kapitler, udover Fry. Det gav et mere nuanceret billede af den verden de befandt sig i.
Selv mysteriet omkring de væsner/skabninger der lusker rundt omkring er en stor del af fortællingen og holder hele vejen igennem.

Jeg nød bestemt historien, fulgte spændt med i handlingen og at følge Fry i at finde ud af det mysterie der omringer dem, i det sted de befinder sig - udover selve skabningerne. Hele mysteriet omkring disse skabninger og stedet de befinder sig, gav mig et holdepunkt i den større historie omkring det sted Fry og co. havner efter at være blevet reddet. 

Og kan vi lige snakke om at handlingen foregår i slutningen af 2021 og videre ind i 2022?
Well, vi er pt i 2020 og 2021 nærmer sig med hastige skridt. Mon den der apokalypse er tættere på end vi lige tror? Jeg ville nødig møde den skæbne Fry og co. er ude for i den her serie - selvom en hvis karantæne mere eller mindre har ramt Danmark. Bare af andre grunde end i Exilium.
Ved Linette Harpsøe noget vi andre ikke gør?

Alt i alt får 'De fejlfødte' 3,5 ud af 5 stjerner.
En rigtig god start på en skøn serie.

XOXO - Rina.

'Det levende kød' af Lene Kaaberbøl // Madeleine Karno #2 // Anmeldelse

 Hey skønne bogelskere. 

Titel: Det levende kød

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Serie: Madeleine Karno #2

Forlag: Modtryk

Udgivet: 2013

Antal sider: 309

Det er en kaotisk og kvælende hed sommernat i Varbourg i 1894. En italiensk anarkist har dræbt den franske præsident, og folkemængdens vrede rammer byens italienske borgere i flæng. Midt i postyret gøres et uhyggeligt fund i en kulhandlers baggård. Rosalba Lombardi, en ung prostitueret, er blevet myrdet og maltrakteret på en måde der får boulevardpressen til at skrive om “Varbourgs egen Jack the Ripper”, men Madeleine Karno får snart en fornemmelse af at sandheden er endnu mere skræmmende. Madeleine er langt om længe startet på universitetet, hvor hendes kærlighed til videnskaben skal stå sin prøve, og det burde være udfordring nok. Ikke alle er begejstrede for at se unge kvinder i lærdommens hellige haller. Hun kan imidlertid ikke lade være med samtidig at jage sandheden om Rosalbas død – til trods for at det bliver en jagt og en sandhed der sætter mærker på både krop og sjæl.

DET LEVENDE KØD er anden bog i serien om Madeleine Karno, Kadaverdoktorens datter og ambitiøse assistent, der ikke har i sinde at lade sit køn stå i vejen for sin fremtid.

Jeg ved ikke helt hvad der er med Lene Kaaberbøl, men hendes forfatterskab fangede mig lige siden jeg læste 'Skammerens datter' den første gang. Dette er godt nok anden bog i serien, efter 'Kadaverdoktoren' - men læste første bog i serien for i 2012, førend jeg startede bloggen og blev ret så overrasket over hvordan Lene Kaaberbøl formåede at overraske mig med en slutning jeg ikke havde set komme.

Det samme gør sig gældende med den her bog, hvori vi bliver kastet ud i at skulle finde ud af hvem det er der begår mord på de prostituerede - det kan være hvem som helst, men hvorfor? Hvorfor ville en person gøre det? Der var for mig mange bolde i luften ift. hvem der kunne have gjort det, mens der lige så stille blev kastet små hints ud. 

Der var for mig ikke så vildt meget fokus på HVEM der havde gjort det, selvom det var en essentiel del af fortællingen, men der var mere fokus på HVORFOR - hvilket for mig var en del af de hints der aflagde vejen for hvem der kunne finde på at begå mordene på de prostituerede.

Madeleine var for mig en person der ikke stoppede førend sagen var klaret, selvom det tog flere måneder at finde frem til - lige ledes ift. ikke at lade sit køn bestemme hvad hun vil med livet. Det var bestemt en krimi, jeg nød at læse, selvom selve mysteriet ikke var så meget i fokus, mere end den del var på lige fod med Madeleines historie/udvikling.

Men mest af alt, havde byen få sin helt egen Jack the Ripper? Jeg elsker at Lene Kaaberbøl på en måde gav Varbourg sin egen Jack the Ripper. Ikke mindst det at flere end en blev dræbt og måden hvorpå ligene blev fundet, samt deres tilstand. Der er så mange faktorer der kunne lede til de enkelte personer.

For mig havde historiens gang dog ret meget fokus på hvordan samfundet fungerede i 1800-tallet, ift. både kvinders rettigheder til fx uddannelse, arbejde og deres plads i samfundet, samt den videnskabens gennembrud i 1894. Der blev brugt en hel del beskrivelser på videnskabelige ord, og giver et indtryk af at forfatteren har gjort sin research rigtig godt - ikke mindst ift. hvor langt videnskaben var på netop det tidspunkt hvor historien foregår.
Jeg nød at Madeleine er af sin egen overbevisning ift. det at hun udfordrer datidens normer, lader sig næppe kue af hvad den samfundet mener hun skal og gør hvad hun sætter sig for - jeg elsker hendes beslutsomhed, stædighed og at kæmpe for sin plads i samfundet på lige fod som med mændene.

Sproget i historien afspejler lige så fint den tid historien foregår i. Den måde der bliver talt på, tidens tanker og hvordan hele historien afspejler den tid vi befinder os i sammen med hovedpersonen. Det var for mig tydeligt at se den tid for mig, hvordan samfundet er så langt fra hvor vi er den dag i dag og dertilhørende menneskesyn ift. f.eks. det at være tiltrukket af sit eget køn. Hint til Madeleins forlovede der for en stund havde noget kørende med en ven.

Det var bestemt en af de ting jeg lagde mærke til, selvom det ikke var så udtalt - men det lå mere i den måde bekendtskabet blev beskrevet.

'Det levende kød' får i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.