søndag den 9. september 2018

Er du okay, Matthias? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

'Er du okay?'-serien har ramt mig. Hårdt. Heldigvis på den gode måde og har givet mig modet på at læse i en anden genre, end hvad jeg er vant til.
Titel: Er du okay, Matthias?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 196

Jeg er bøsse. Homoseksuel. Bæskubber. Bagdørsindianer. Bøssekarl. Jeg kan blive ved, for der findes tusind øgenavne. Problemet er bare at jeg 1) ikke ønskede at afsløre min hemmelighed, og 2) jeg havde faktisk slet ikke lyst til at være bøsse. Alt i mig skreg efter at være normal. At være ligesom alle de andre. Matthias er homoseksuel. Ingen må vide det, for hans far vil slå ham ihjel hvis han finder ud af det. Men så er det godt at han har Thomas. Thomas forstår alt, og han er så sød og sjov. Problemet er bare at Matthias aldrig har mødt Thomas ... Kun på nettet.

For dælen da, Matthias. Du er da på ingen måde okay.

'Er du okay, Matthias' er tredje bog i denne serie, som på alle måder bryder et tabu. Matthias er homoseksuel, men har ikke sagt det til nogen. Han tør knap nok sige det højt for sig selv, da han på alle måder ønsker at være ligesom sine venner.

Familiebilledet er heller ikke ligefrem i den gode ende, da hans far lider af PTSD efter at være hjemvendt fra Afghanistan. Dette gør at familien går på listefødder omkring ham, for ikke at fremprovokere en mulig eksplosion i farens personlighed.

Man kommer ind bag en fyr, der på alle måder gerne vil være normal, i den forstand at for ham er det 'normale' at være heteroseksuel. For mig er han på usikker grund, da han ikke ved hvordan han skal takle det at være homoseksuel, uden at ty til negative tanker om det at være det - hvilket er ret ærgerligt, da det i dagens Danmark er at være homoseksuel er lige så normalt som at være heteroseksuel. Han prøver at agere en anden end han er, og det er ret synd. For hvem ved? Måske er hans venner helt okay med det?

Anika Eibe formår endnu en gang at komme ind bag et tabu/emne som i den grad er relevant at få snakket om. Helt klart i den grad at Matthias takler de svære følelser der kan ligge bag det at være til sit eget køn og ikke turde stå frem omkring det. Matthias formår heldigvis at møde forståelse fra de rigtige personer, der er tæt på ham og fra nogen der kender hans situation.

En anden ting som bogen dækker ret godt, er det med at skrive med folk på nettet. Ja, det kan være skønt at komme ud med en masse ting online, som man ikke kan sige ansigt til ansigt. Men for Matthias vises der en situation om hvor meget man skal passe på omkring, hvor meget man deler om sig selv. Der kan være gode og dårlige eksempler på at møde folk online, men for Matthias ender det med en ubehagelig situation.

Alt i alt er bogen helt klart anbefalelsesværdig, og endnu en gang er det en bog der har et sprog der er lige til at gå til. Anika Eibe ligge ikke nogen fingre imellem, og man kommer ind bag en facade på et ungt menneske, der har sit eget at kæmpe med. 

Det jeg nok kunne savne, var lidt mere interaktion med de andre fra hans klasse end hvad der var. Men det gør ikke fortællingen mindre vigtig. Personligt var det noget jeg savnede, men hey? Læs den, snak om dilemmaerne og giv forfatteren et like for en skøn fortælling.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Håb i mørket Forfatter: Kis Baadsgaard Serie: Mama McGees drenge #2 Forlag: Sweetheart Ink. Udgivet: 2020 Ant...