mandag den 29. oktober 2018

The Selection #1 - Udvælgelsen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til en lille anmeldelse mere fra min side & denne gang har jeg kastet mig over en bog, jeg kun har hørt godt om. Man må sige at jeg nød at læse den.

Titel: Udvælgelsen
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 432

America Singer er en af de 35 Udvalgte. Det burde være en god nyhed. Udvælgelsen åbner døre op til en bedre verden, men America mener allerede at hun har styr på sin fremtid. Sammen med de 34 andre tilfældigt udtrukne piger inviteres America til at deltage i Udvælgelsen, hvor Illéas kronsprins for åbent kamera, vil vælge sin brud blandt kandidaterne. Americas familie tilhører underklassen og lever på sultegrænsen, så America har intet andet valg i "Udvælgelsen" end at acceptere invitationen selvom hun har en hemmelig kæreste. Snart befinder hun sig i et komplet fremmed og dekadent miljø, der er langt mere tillokkende end den unge pige kunne have forestillet sig. "Udvælgelsen"  er første bind i Kiera Cass' Selection-serie om America Singer.

Må ærligt indrømme at jeg ikke kan andet end at holde af denne bog. Den er hyggeligt at læse, elskværdige karakterer og America Singer er helt sin egen. Ikke mindst det at man hele vejen igennem kan mærke hun er en ung kvinde, der er er godt på vej i en verden med klasseskel og skal finde ud af hvad livet ellers har at byde på.

Jeg fløj igennem denne bog på en måde, hvor jeg både fik et smil på læben de helt rigtige steder, grint en lille smule og formåede at blive irriteret på nogle af karaktererne. Det at man kan fornemme karaktererne, og deres små træk der gør dem til deres egne, er for mig en vigtig del.

Der var specielt én karakter jeg godt kunne blive irriteret på, samt karakterer jeg ikke kan andet end at holde af - deriblandt America, og kronprinsen Maxon. Kronprinsen endte med at blive en af mine yndlings, idet han til trods for sin status, stadig agerer menneskelig. Specielt med det pres han er under og man får indsigt i hvordan de alle har hver deres historie. Jeg kan ikke andet end at holde af hvordan America og Maxon agerer sammen - just saying.

Det eneste jeg kunne have manglet, var dog at der evt. kunne have været en karakterliste, så man lidt havde et overblik over hvem der var hvem - for når der både er deltagerne i Udvælgelsen, den kongelige familie og hvem der ellers nu er af karakterer, kan det godt være lidt svært at holde styr på.

Kiera Cass formår i min optik virkelig at skabe en skøn fortælling, med et sprog der er lige til at gå til, samtidig med at historien bliver fortalt i et tempo, hvor man lærer karaktererne at kende undervejs. Selve klasseskelet bliver fint beskrevet, så man som læser ved hvilken form for verden karaktererne lever i. Man får en fornemmelse af hvor alvorligt det er for America og hendes familie, idet de lever i en af de klasseskel der er nederst i hierakiet og som ikke ligefrem har adgang til de samme ressourcer som dem der er højere stillet.

Det jeg elsker ved bogen, er at der ikke kun er fokus på selve udvælgelsen, ift. at prinsen kommer i gang med Udvælgelsens indledende faser og der er det store hurlumhej omkring det - men der foregår også så meget andet, ift. selve landets historie, samt verden omkring dem. Kiera Cass har gjort et godt stykke arbejde ift. det med opbygning af karakterer, fortællingen omkring plottet og alt det der foregår i selve historien.

Historien er i bund og grund sin egen, men på flere punkter minder den en del om 'The Hunger Games', idet en flok unge mennesker bliver udvalgt til at deltage i en form for konkurrence hvor kun én person kan vinde. Dog er der ingen der dør i denne bog, hvilket kun er en god ting. Så hvis du er fan af 'The Hunger Games', eller godt kunne li' den fortælling, kan du med god samvittighed kaste dig over 'The Selection #1 - Udvælgelsen'.

Det var alt for denne gang.
XOXO - Rina <3

søndag den 21. oktober 2018

De dør begge til sidst - Adam Silvera // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

For en gangs skyld har jeg kastet mig over en YA bog, selvom det ikke er den genre jeg læser mest af. Denne gang er det nemlig Adam Silvera's bog, 'De dør begge til sidst', der står for skud.

Titel: De dør begge til sidst
Forfatter: Adam Silvera
Serie: -
Forlag:  Gyldendal
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 320

Den 5. september lidt efter midnat ringer Dødsrådet til Mateo Torrez og Rufus Emeterio. Dødsrådet kan se ud i fremtiden: Både Mateo og Rufus vil dø i dag. De to kender endnu ikke hinanden. Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og en mening med livet på den tid, de har tilbage. Kan man leve et helt liv på kun et døgn? En gribende undersøgelse af, hvad vi lever for: dem vi elsker, oplevelser og chancen for at efterlade et meningsfyldt bidrag, uanset hvor småt.

Må ærligt indrømme at jeg ikke havde de vildeste forventninger til denne bog, da jeg i bund og grund ikke havde læst noget som helst af Adam Silvera før nu. En anden ting er det at jeg på ingen måde er vant til at læse noget i den pågældende genre, idet jeg mest er til fantasy, så det at jeg gav mig i kast med en YA bog er lidt af en forandring.

Selve bagsideteksten giver i sig selv stof til omtanke omkring det kun at have én dag tilbage at leve i og stiller spørgsmål til om man nu kan leve et helt liv på kun et enkelt døgn. For kan man egentlig leve et helt liv på ét døgn?

Rufus og Mateo giver i hvert fald alt hvad de har, for netop at leve til det sidste på den tid de har tilbage. Disse to karakterer er hinandens modsætninger personlighedsmæssigt, som mødes og giver hinanden det ekstra skub til netop at leve - specielt her på deres Sidste Dag. Hver især kommer de fra forskellige opvækst, men alligevel har de nogle ting til fælles. De tager begge deres tid til at få sagt farvel til dem de holder af og samtidig giver hinanden det de begge har brug for - en sidste ven, der begge forstår hvad det betyder at have en ved deres side på den dag, hvor det hele slutter.

Jeg kan godt li' den måde forfatteren deler bogen op i karakterer i de forskellige kapitler, samt forskellige længder. Ikke mindst det at der er tidspunkt angivet i starten af kapitlet, så man ved hvad tid på dagen det er. Mest af alt den måde at der ikke kun er fokus på Rufus og Mateo, men at der samtidig også er fokus på andre karakterer, som enten også skal dø i løbet af dette døgn, eller som ikke skal. Men på en eller anden måde kommer alle i kontakt med hinanden på kryds og tværs i løbet af dette ene døgn, som selve bogen strækker sig over.

Selve sproget passer godt til fortællingen og til genren, lige så vel som de forskellige elementer der er i bogen. Karaktererne er alle skønne på hver deres måde, og alle har deres formål. Ikke alle er venlige, men ingen er der for fyld, men netop for at give det ekstra stof til eftertanke. Lige så vel som det at de alle krydser hinanden på et eller andet tidspunkt, og giver flere synspunkter på det at skulle dø og det at vælge at leve - også selvom man ikke er blevet ringet op af Dødsrådet.

Adam Silvera har formået at skabe en skøn fortælling om to knægte, der til trods for tristheden over at de netop skal dø, minder en om at man skal huske at leve mens man stadig er her. For man ved aldrig hvornår det ender. Hvem har lysten til at sidde tilbage og fortryde de ting man aldrig gjorde eller de ting man aldrig fik sagt? Spring ud i det - lev mens du gør det, elsk mens du tør det. Fortæl dem du holder af at du elsker dem, før det er for sent.

XOXO - Rina <3

mandag den 15. oktober 2018

Trip down memory lane // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

For få dage siden kom min far og co. forbi med et par poser og to kasser med ting fra min barndom, som der havde været opbevaret omme ved dem. Ting som jeg troede var blevet væk eller for længst var blevet smidt ud, da vi flyttede til den by jeg bor i nu. Så her kommer I med på en tur rundt om en stak bøger, som jeg af en eller anden grund, holdt af da jeg var yngre.


En af de bøger jeg for alvor holdt af, var 'Brødrende Løvehjerte' af Astrid Lindgren. En bog jeg fik som barn, af et familiemedlem. På det tidspunkt var vi indimellem ude ved dem på enten weekend eller som en lille miniferie, hvor vi var en tur på det lokale bibliotek. Jeg endte altid med at ville låne netop denne bog, men fik den aldrig læst færdig mens vi var der. Så i stedet fik jeg bogen som gave, for netop at kunne læse den i ro og fred, uden at skulle aflevere den tilbage til biblioteket.
'Dans'-serien af Anne-Marie Pol

De næste bøger er tre bøger i en serie, som jeg husker jeg også holdt meget af at læse, da jeg elsker dans. Det er en serie, der hedder 'Dans' af Anne-Marie Pol, om en ung pige der går på en balletskole, som har store drømme. Tænker at ville læse dem igen, for at se om de er som jeg husker dem. Jeg ved ikke om der er flere i denne serie, men det ville da være

De næste par bøger, er helt klart et led i en serie, som jeg også elskede som barn. Hvis nogen kan huske de tegneserie blade omkring 'W.I.T.C.H'.

Jeg elskede disse tegneserie blade omkring de 5 piger, der hver havde specielle kræfter og hjalp med at bekæmpe fjender, samtidig med at de havde deres normale liv. Samtidig blev de også vakt til live i disse bøger af henholdsvis Lene Kaaberbøl & andre forfattere, samt de små sjove bøger, der giver råd om venskaber, forældre, samt andet.

De 2 næste bøger, er af lidt ældre karakter, men stadig nogle bøger jeg holdt af at læse.

Den første er 'Lene og de andre' af Grete Janus Hertz, som er udgivet i 1977, omhandlende Lene, der har svært ved at falde til i sin nye klasse. En bog der er kort, letlæselig, sød og et skønt minde fra barndommen. Samtidig er bogen fint illustreret undervejs, hvilket kun gør bogen lidt mere hyggelig at læse.

Den anden bog er 'Anden sal - til venstre' af Jette Ahm (udgivet 1983), er en lidt tykkere bog, men stadig letlæselig. En bog der omhandler Gerda & foregår før, under & efter 1. verdenskrig. Endnu en bog der er fint illustreret undervejs, med et udtryk der giver den rette stemning fra netop den tid hvor handlingen foregår i. Det er en bog jeg med glæde vil læse igen, for at se om der er noget jeg kan huske eller som om jeg læser den for alleførste gang.

Det var så de bøger jeg fik fisket ud af gemmerne, efter at der var blevet ryddet ud i ens barndomsting. Det er helt klart rart at se nogle af de ting, som man troede var blevet smidt væk og/eller for længst glemt at man havde. Håber I nød at tage med mig en tur ned gennem nogle boglige minder fra barndommen.

XOXO - Rina <3

søndag den 7. oktober 2018

Sølvhesten - Lene Kaaberbøl // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Denne gang kommer der en anmeldelse af en bog jeg forelskede mig i, da jeg var barn og som er første bog i en serie jeg stadig holder af. 

Titel: Sølvhesten
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Katriona
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2004
Antal sider: 143

Cornelius knaldede sin store næve mod dørstolpen. "Jeg skal lære dig ..." sagde han. "Jeg skal lære dig at tale ordentligt til folk!" Sølvhesten hvinede og hamrede det ene forben i gulvet, så der stod gnister af stenene.  "Du skræmmer hesten," sagde Kat. "Kom her," sagde Cornelius med den lave stemme, der betød, at det her var den sidste advarsel. Men Kat rystede på hovedet og knugede om den halmvisk, hun var ved at tørre hoppen med. "Nej," sagde hun. "Du kan jo selv komme og hente mig!" For hun vidste pludselig, med en kildrende fornemmelse af overlegenhed, at hendes stedfar var bange for den sære sølvhest med de gyldne rovdyrøjne ...
Den dag, sølvrytteren fra Breda rider ind på gårdspladsen ved Teresas kro, bliver der vendt op og ned på Kats tilværelse. Hun begynder at drømme nye drømme, både gode og onde. Nogle af dem går i opfyldelse.

Elskede bogen da jeg læste den første gang som pre-teenager, og det har på ingen måde ændret sig. Elsker karaktererne, historien og hele den verden som Lene Kaaberbøl har formået at skabe i denne bog. Ikke mindst hele serien. Vi får en fornemmelse allerede fra start at Katriona er en pige med ild i og en ung pige med hele verden for sine fødder. Hun er helt klart en ung pige man på ingen måde kan holde tilbage. 

Hele historien tager plads i en helt anden verden end vores, hvor forfatteren formår at give en klar fornemmelse af omgivelserne, og den verden vi er kommet ind i. Ikke mindst det at man også får en klar fornemmelse af de karakterer man møder og Katriona som hovedperson. Der er ikke for mange forklaringer, men til gengæld vises det i karakterernes handlinger. 

Samtidig elsker jeg dynamikken imellem karaktererne. De er alle på hver deres måde elskværdige, troværdige og har hver deres rolle ift. selve fortællingen. Der er ingen der er hverken overflødige eller er der bare for at være der. Handlingsforløbet giver samtidig en fornemmelse af at historien på ingen måde er langtrukken eller at der på nogen måde er noget der er udeladt.

Sproget er i sig selv letlæseligt, da det henvender sig til det unge publikum i alderen 12-13 år. Alle kan være med, uden at skulle forholde sig til en masse nye og fremmede ord. Det samme gælder længden og handlingsforløbet i bogen, idet den ikke er så lang. På den måde er den på ingen måde overvældende i sin størrelse, hvor alle kan være med. 

Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale unge (ligeså vel som ældre), der gerne vil læse en bog der et let og overskuelig, og ikke mindst elsker en god fortælling - fortalt af en forfatter, der i den grad kan fange sine læsere.

Jeg har personligt nydt at genlæse denne bog, hvilket for mig var som at gense en gammel ven. En ven jeg i mange år har holdt rigtig meget af, og det at vende tilbage til denne verden, var en glæde uden lige. Ikke mindst at kunne genkende de ting der blev fortalt og gense de steder Katriona kom hen igennem fortællingen.

XOXO - Rina <3

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Mekaniske hjerter Forfatter: Stine Bahrt Serie: Urværkerne #2 Forlag: Krabat Udgivet: 2022 Antal sider: 486 ...