lørdag den 7. oktober 2023

'Klub død' af Charlaine Harris // Sookie Stackhouse #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Klub død
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #3
Forlag: Lindhard & Ringhoff
Udgivet: 2003
Antal sider: 282

Sookie har et problem. Hendes vampyrkæreste, Bill, har været fraværende og uopmærksom på det seneste. Pludselig meddeler han, at han skal på forretningsrejse, men der ligger tydeligvis mere bag. Da en varulv forsøger at kidnappe Sookie, fortæller Bills leder, Eric, at Bill er blevet kidnappet. Han beder Sookie om hjælp til at finde Bill, og naturligvis træder hun til med det samme. Men da Sookie finder ud af, hvorfor Bill er blevet kidnappet, er han i knap så høj kurs hos hende …

Årh, Sookie for pokker da. Hvad du snart ikke får rodet dig ud i, efter at være blevet kæreste med en vampyr? Mere end hvad du sikkert lige regnede med, men nøj, for en omgang.

For lige at være helt ærlig, så ved jeg ikke 100 % hvad jeg helt skal tænke om den her, da jeg står tilbage med en blandet fornemmelse. For jo, jeg nød helt bestemt at blive revet med af mysteriet om hvad der var blevet af Bill. Er han bare forsvundet eller reelt kidnappet? Blot det at følge Sookie i hendes færd med at finde ud af hvor Bill er og redde ham.

I hendes færd for at finde hendes elskede Bill, møder vi i samme omfang Alcide der er endnu et overnaturligt væsen i rækken af hvad vi ellers har, udover vampyrer. Alcide er en ret nem fyr at holde af, da han virker en kende mere tilgængelig end Bill. Han er til at snakke med, har en mere menneskelighed over ham - hvilket var en skøn kontrast til Sookies tiltrækning til vampyrernes verden og især Erics hang til at hænge over hende, samt hans åbenlyse attitude over at ville have Sookie.
Om end det godt kan blive en anelse for meget at adskillige fyre falder i stigme over hende. Måske en kende for kliché?

Jeg nød især at opleve interaktionerne mellem Sookie og Alcide.
Om end han blot er én ud af flokken af fyre der har en tendens til at falde for Sookie i første øjekast. Blot det at lære ham at kende, hans verden og det at Sookie formår at hjælpe ham i en prekær situation, der for ham ikke var så nem at forholde sig til. Så der var lidt en skøn distraktion fra hvad Sookie ellers har at forholde sig til.

Samtidig følte jeg Sookie formåede at komme en anelse mere udover hendes uskyldige og lidt blanke personlighed, der virkede lidt for pæn. Den her gang formår hun at give mere af sig selv, stå mere på egne ben og oprigtigt være mere aktiv i sin måde at agere og tænke på.
Især da hele situationen omkring Bills kidnapning kommer hende for øje, var det fedt at se hende opleve Bill i et andet lys end den lyserøde sky hun har kørt på siden deres første møde.

Men på trods af alt det, føltes det lidt som der ikke skete så vildt meget, til altid at holde min opmærksomhed hele tiden. Som om forfatteren lidt for ihærdigt forsøgte at opsummere noget af handlingen fra de forgangne bøger, samtidig med at skulle skubbe handlingen fremad. Som om forfatteren ikke helt stoler nok på læseren til at kunne huske hvad der er sket før.

Og det til trods for at skrivestilen er ret så ligetil og handlingen gik fremad i et let tempo. Dog var der enkelte steder der fik mig til at krumme tær over hendes måde at formulere sig på. Men samtidig nød jeg forfatterens måde at give de mere sårbare og følsomme scener en nærhed der giver karaktererne en skøn relation.

'Klub død' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 4. oktober 2023

'Jeg er Manto' af Silja Okking // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Jeg er Manto
Forfatter: Silja Okking
Serie: -
Forlag: Gutkind
Udgivet: 2023
Antal sider: 230 

Hvilken vej skal man gå, hvis man hele sit liv har fulgt i andres fodspor?
Manto er rastløs. For et år siden spillede han en vigtig rolle under et stort og blodigt slag, der tilsyneladende genetablerede freden i Assuldúr. Nu er han tilbage i sin fars smedje, men Manto kan ikke finde ro og plages af drømme og syn om et andet liv. Da en af byens fiskere en dag får en uventet fangst i nettet, hvirvles Manto ud på sit livs rejse. Her møder han også en pige, der får stor betydning for hans skæbne. Ikke alle vil ham det godt og Manto må lære at stole på sig selv for at finde vej i en verden, hvor intet er, som det ser ud.
Jeg er Manto handler om forventningspres og modet til at gå sin egen vej. En historie om at se sine dæmoner i øjnene - i en verden, hvor dæmoner har det med at være lyslevende og livsfarlige!

Oh boy!
Manto, Manto, Manto. Hvor skal jeg dog begynde med dig og dit skønne eventyr? For nøj, du formåede da at tage mig med på noget af en rejse, der ikke er til at beskrive - og jeg elskede hvert et øjeblik i dit skønne selskab.

Jeg formåede at blive revet med af endnu et skønt eventyr, hvor jeg denne gang blev revet med af Mantos fortælling, der er en anden end Sagas. Jeg blev revet med hele vejen igennem, og følge Manto ud på den rejse, hvor han skal finde hoved og hale på de drømme han har. For hvad betyder de egentlig ift. de viser en anden version af hans liv?
Alt imens en lille hændelse river ham ud af hans vante omgivelser og ud på noget af et eventyr. Et eventyr jeg nød at være med på.

For slet ikke at nævne at jeg nød at lære Manto at kende og opleve at Manto er helt sin egen, om end lidt af en sky personlighed i starten.
Men jeg nød at lære Manto at kende for hvem han er og hvad der gemte sig bag hans facade. Jeg nød at se ham udvikle sig undervejs og se ham finde sig selv. Samtidig med at han undervejs møder nogle der ikke nødvendigvis vil ham det godt. Hvem er til at stole på og kan han stole på sig selv? Det var ret fedt at følge hans vej mod at finde sig selv og sit eget ståsted.

Silja formår at skrive i et skønt, levende og medrivende sprog, som gav mig en fornemmelse af at være med på Mantos rejse - som var jeg i hans verden sammen med ham, og gik med på hans rejse, uden at forlade min egen verden. Assuldúr bliver beskrevet på den fineste vis og det var fedt at vi får set mere af Assuldúr på en ny og skøn måde - set gennem Mantos øjne.

'Jeg er Manto' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 1. oktober 2023

'Jægernes løfte' af Mads Lund // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Jægernes løfte
Forfatter: Mads Lund
Serie: -
Forlag: Leitura
Udgivet: 2023
Antal sider: 285

I hovedstaden Nattrargaard kæmper mennesker en bitter kamp for overlevelse mod blodtørstige bæster kaldet Wurdulac Mora. Kirken har etableret et elitekorps, der består af jægere og søgere, som skal bekæmpe truslen. Alanna de Cazimir har altid levet i skyggen af sin far, en berømt historiker. Men da hun opdager, at han er ved at gifte hende bort, tager hun skæbnen i egen hånd. Hun smider sine adelige privilegier væk og melder sig til kirken. Sammen med en sørgmodig veteran, en arrogant mesterskytte og en genert gadedreng, drager hun ud på en livsfarlig mission for at gøre en forskel - og for at få hævn over de væsner, som slog hendes mor ihjel. Men er alt, som det står skrevet i bøgerne?
Wurdulac Mora – det blodtørstige dyr – er kravlet frem fra det dybeste sted i natten, for at jage mennesket som bytte. Tåler ikke solens lys og går til grunde i ilden. Det næres af månen og bør derfor kun jages om dagen. Dyret har ingen sjæl – og derfor intet spejlbillede.― Varujan de Cazimir, Wurdulac Mora

Wow, for en skøn og medrivende fortælling. En fortælling der tager en med ud på noget af et eventyr, der er velfortalt, på en gennemført måde, så jeg havde svært ved ikke at lade mig rive med.

Mødet med Alanna, der er en skøn, ung pige, som jeg nød at følge hende gennem handlingen, der starter roligt ud med at vi lærer Alanna og hendes omgivelser at kende, inden vi bliver revet med ud på en mission for at gøre op med truslen Wurdulac Mora udgør. Jeg blev let revet med af Alannas tanker, hendes mål om at ville træde i sin fars fodspor på sin egen måde - og elsker hende for at tage skæbnen i sin egen hånd.

Jeg nød at blive revet med på Alannas rejse i selskab med to jægere og en anden søger, hvori de ikke blot udfører en mission for kirken, men også formår at få færten af noget der ikke er helt som forventet.
Det var fedt at følge Alannas færd ud i verden i selskab tre andre, hvor vi her virkelig kommer ind på livet af Alanna og jagten på Wurdulac Mora - for hvad er det lige for et væsen, de jager?

Forfatteren formår at skrive i et lettilgængeligt sprog, med en handling der glider i et dejligt let tempo. Det var svært ikke at lade sig rive med og blot fortsætte, for jeg måtte simpelthen vide mere og se hvor den lille gruppes færd førte dem hen. De har deres op og nedture undervejs, med en god blanding af rolige øjeblikke hvor de lærer hinanden at kende og de mere hektiske af slagsen, hvor jeg sad og holdt vejret.

Wurdulac Mora var for mig er ret interessant væsen, der på mange måder mindede om en blanding af både en vampyr og en varulv - men i sin helt egen form af at forfatteren havde kreeret sin egen version, der passer perfekt til hans univers og hans fortælling.
Samtidig med jeg nød at lære hvad det ville sige at være søger vs. at være jæger, i form at den dynamik de har med hinanden ift. når de skal ud på diverse missioner for kirken.

Samtidig formåede jeg endda at blive overrasket over visse dele undervejs, ift. forfatteren kom med små plottwists og overraskelser, der var svære ikke at blive ramt af som læser.
Alt imens der er plads til vi ser en dannelsesrejse i form af Alanna, der undervejs formår at skulle finde sig selv som person - udenom den skygge hun har stået i bag sin far og hans arbejde.

Det eneste jeg godt kunne have brugt var, om end blot et enkelt kapitel eller to, hvor vi får en fornemmelse af den uddannelse Alanna kaster sig over for at blive søger. For mig virkede det lidt for let at springe over den del og blot følge hende fra at være adelig, til at være søger.
Men måske det blot er mig der gerne ville have set hvad hun gennemgik i uddannelsen og hvad det indebar, uden det behøvede at fylde ret meget?

Uanset hvad er dette en skøn bog, med en skøn handling, der passer til målgruppen fra 12 år og opefter.

'Jægernes løfte' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...