onsdag den 15. maj 2019

Mit liv i bøger TAG // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

I dag tænker jeg at vil give mig i kast med et tag, som jeg har fundet hos The Book Nut - et tag der både handler om bøger, med et personligt touch. Så lad os se at komme i gang.

Vælg en bog for hver af dine initialer.

K - Kadaverdoktoren










M - Mørkets brødre












F - Frygtens skole











Tæl din alder hen ad din bogreol - hvilken bog er det?

Dette er en af de bøger, jeg endnu ikke har fået læst, men helt sikkert en der skal læses i den nærmeste fremtid. Om jeg får det gjort, må I lige holde mig op på, ikke?
















Vælg en bog der foregår i din by/land.
En af de få bøger jeg har, som godt nok ikke foregår i den by jeg bor i, men til gengæld foregår her i Danmark - skrevet af Linette Harpsøe.

Første bind i en serie jeg glæder mig til at komme igang med.















Vælg en bog der repræsenterer et sted, du gerne vil rejse hen
Der er mange steder i verden jeg gerne vil opleve, men mest af alt vil jeg gerne kunne opleve England. For hvis jeg ikke kan komme til Hogwarts, så er England et godt bud.

















Vælg en bog der er i din yndlings farve.




















Hvilken bog har du en af bedste minder med?
Denne bog, eller serie generelt, er en af de bøger jeg har læst adskillige gange og har elsket hver gang.


















Hvilken bog havde du det sværest med at få læst?

Hvor meget jeg end holder af J. K. Rowling som forfatter, så var denne bog helt klart en kamp for mig at komme igennem. Mest af alt fordi den er henvendt til et mere voksent publikum og skrivestilen er tungere end hvad jeg er vant til.
















Hvilken bog på din TBR liste vil give dig den største præstation, når den er læst?
Denne bog vil helt klart være en præstation at komme igennem. Det er en tyk bog, så har ret svært ved at overskue at begynde på den. Men hey, skal nok komme igennem den på et tidspunkt.

















Det var lidt af en omgang omkring mig selv.
Hvis du har lyst til at give dig i kast med spørgsmålene, så vil jeg med glæde læse dine svar og se hvilke bøger du vælger til de forskellige spørgsmål.

XOXO - Rina <3

søndag den 12. maj 2019

Soulfinders Pheonix - Benedicts #2 af Joss Stirling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Drager denne gang tilbage til Savant verdenen, med en ny hovedperson i centrum. Denne gang er det Phoenix der får den velfortjente opmærksomhed.

Titel: Soulfinders Phoenix
Forfatter: Joss Stirling
Org. titel: Stealing Pheonix
Serie: Benedicts #2
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2013
Antal sider: 280

Hele livet har Phoenix fantaseret om at finde sin soulfinder og slippe væk fra sit usle liv som tyv. Hun ejes nemlig af Fællesskabet - en gruppe engelske savanter, der bruger deres overnaturlige evner i det ondes tjeneste. Da Phoenix bliver beordret til at stjæle fra en amerikansk udvekslingsstuderende, går hendes planer imidlertid bogstaveligt talt op i røg. For ikke alene viser offeret sig at være Yves Benedict - en savant, hvis særlige evne er at kontrollere ild - han er også hendes soulfinder. Men Phoenix' sind bliver kontrolleret af den farlige og dybt kriminelle leder af Fællesskabet, og han ser straks soulfinder-forbindelsen mellem de to som midlet til at få ram på den mægtige Benedict-klan. Han ved, at Phoenix ikke kan modsætte sig hans vilje og beordrer hende til at forråde Yves. Men hvordan forråder man sin soulfinder?

Efterfølgeren til 'Finding Sky' er for mig en skøn en af slagsen. Ikke mindst fordi man kommer ind i en verden man i forvejen kender, men på en anden måde end i den første. Til trods for at det er anden bog i en serie, så følger man til gengæld en helt ny person - nemlig som titlen indikere, Phoenix. Eller som de så fint kalder hende, Phee.

Phoenix er for mig en karakter der gør hvad hun kan for netop at overleve i Fællesskabet. Hun er selvstændig, viljestærk og man får en god fornemmelse af hvad det er for et liv hun lever, hendes opvækst og det der ligesom har skabt netop hende som person ift. hendes opvækst.

Kunne ikke andet end at blive glad over at blive genforenet med hele Benedict familien, ifm. at Yves Benedict er Phoenix's soulfinder, og man derved får forbindelsen til den første bog. Ikke mindst det at vi møder Sky og Zed, der giver en skøn gensyns glæde og ikke mindst bringer hele familien med sig og en god portion humor.

Mest af alt kunne jeg ikke andet end holde af forholdet mellem Phoenix og Yves. De er det sødeste par ever. Den selvstændige Phoenix, der finder sin soulfinder i den nørdede og følsomme Yves - uden at det bliver for sukkersødt. Samtidig får man også et bedre indblik i Benedict brødrenes evner, der kommer mere i spil ift. historiens udvikling.

Jeg kan ikke andet end elske selve historien, og den måde plottet er skruet rigtig godt sammen. Ikke mindst det at fortællingen foregår i London op til OL 2012, hvor Joss Stirling formår at beskrive omgivelserne omkring det område hvor OL skal foregå i 2012. Samtidig formår forfatteren at beskrive alt omkring Fællesskabet, dets opbyggelse og hvordan det hele foregår, hvilket for mig gør det så dejligt troværdigt.

Man får en fornemmelse af at blive revet med ind i en fortælling med både mystik, action, spænding og kærlighed. Man ved aldrig helt hvor historien bærer hen, hvilket i dette tilfælde er på den gode måde. Jeg fik en fornemmelse af at forfatteren formåede at rive mig med på et eventyr, hvor jeg bare måtte vide hvad der kom til at ske.

Min vurdering af historien bliver en ren 5 ud af 5 stjerner.
Kunne ikke andet end at elske historien, så hvis du kunne li' 'Finding Sky', så vil du også elske den her.

XOXO - Rina <3

onsdag den 8. maj 2019

'Til døden os skiller' af Kit A. Rasmussen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Det føles nogle gange som en evighed mellem at jeg får læst andet end fantasy, men denne gang fik jeg læst en YA af en dansk forfatter - omhandlende vold i et forhold.

Titel: Til døden os skiller
Forfatter: Kit A. Rasmussen
Serie: -
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2017
Antal sider: 280

Til trods for en hård opvækst og lidt af et rygte som en bad boy har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?

Må ærligt indrømme at jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente, inden jeg gik i gang med bogen. Da jeg læste bagsiden, blev jeg draget til at ville læse den - selvom jeg ikke havde hørt om bogen før. Men den var bestemt ikke en skuffelse, og gjorde det kun bedre at historien var lige til at gå til.

Sproget var lige så vel lige til at gå til og dejligt behageligt, så alle kan være med - samtidig med at kapitlerne ikke var ret lange. Der var intet der blev pakket ind, og man fik et klart billede af hvem der var hvem, og hvem der tilhørte hvilken del af samfundet.

Kunne ikke andet end holde af hovedpersonen Nick, der ville have mere i livet end hvad han var blevet budt, til trods for at han har sine problemer at kæmpe med - deriblandt forholdet til sin mor og senere hen forholdet til Isabelle, der ikke går helt som forventet, men de bliver sammen til trods for bump på vejen. Forholdet til vennerne og chefen bliver også portrætteret på bedste vis, lige så vel som det faktum at der ikke er nogen slinger i valsen ift. at Lasse er sammen med Rudi. For hvem skulle Lasse ellers være sammen med?

'Til døden os skiller' tager et emne op der er ret tabu belagt, kastet ind i en ungdoms fortælling og med et twist, som jeg ikke havde set komme. Ja, titlen siger en del, samtidig med at starten på fortællingen giver en god fornemmelse af hvor resten af historien bærer hen, men alligevel formåede jeg at blive overrasket.

Overraskelses momentet består i at man tror man ved alting, mens ens fordomme på godt og ondt bliver vendt på hovedet. Man tror man har gennemskuet det, men det har man så ikke helt alligevel.

En skøn fortælling, der er henvendt til de unge, men kan læses i alle aldre. Det var for mig en fortælling der ikke var til at lægge fra sig, og havde lyst til at blive ved med at læse.

Giver den alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

lørdag den 4. maj 2019

Fantastiske skabninger og hvor de findes // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Harry Potter serien er som bekendt min yndlings serie, der startede min rejse ind i fantasy verdenen, så det er kun dejligt at kunne fortsætte rejsen med denne lille, hyggelige bog.

Titel: Fantastiske skabninger og hvor de findes
Forfatter: Newt Scamander (J. K. Rowling)
Serie: Harry Potter (lærebog i serien)
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2015
Antal sider: 94

Magizoologen Newt Scamander har skrevet det fascinerende opslagsværk Fantastiske skabninger og hvor de findes . Der er et eksemplar af bogen i næsten hvert eneste troldmandshjem i landet. Og nu har Mugglere som dig også mulighed for at lære en masse om magiske skabninger fra hele verden. Du får blandt andet svaret på, hvorfor det ikke kan betale sig at lede efter Demigøjser, hvad der er så særligt ved Okamyens æg og hvorfor du ikke skal holde Nifflere som kæledyr.

En skøn lille bog, som jeg ikke kunne andet end holde af at dykke ned i ift. de forskellige væsner og skabninger. Ikke mindst forordene, hvor man får en intro til den magiske verdens forståelse for hvad kendetegner en skabning og hvad kendetegner et væsen, og indbegrebet af de begreber. For hvor skulle man egentlig placere de forskellige skabninger/væsner der eksisterer i det magiske univers?

Bogen skal forestille at være Harry Potters udgave af 'Fantastiske skabninger og hvor de findes', med små sjove noter og  skriblerier i. De små skriblerier var en af de små ting jeg glædede mig mest til at kunne få et lille grin over, når de indimellem dukkede op - hvilket også skete, selvom jeg dog havde håbet at der var flere af dem end der var.

Det jeg godt kunne li' ved bogen, var netop at kunne vende tilbage til det magiske univers og lære de forskellige skabninger og væsner at kende. Netop fordi det giver den ekstra dybde til det universe jeg kender og elsker, samtidig med at jeg kunne læse om de forskellige skabninger og væsner, samt hvad der kendetegner hvad.

Endnu en gang var det også tilføjet nogle fine små tegninger undervejs, der understøtter hvad der bliver fortalt. Ikke mindst skriblerierne fra Harry og co.

Dog giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner, selvom jeg nød læsningen.
Havde håbet på en smule mere, men kan sagtens anbefale den til jer derude - hvis I endnu ikke har fået den læst.

XOXO - Rina <3

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Mekaniske hjerter Forfatter: Stine Bahrt Serie: Urværkerne #2 Forlag: Krabat Udgivet: 2022 Antal sider: 486 ...