søndag den 31. marts 2019

'Forfædrenes Talisman' af Linette Harpsøe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En skøn uge er gået, og endnu en bog er på banen. Denne gang er det Linette Harpsøe's 'Forfædrenes Talisman' i serien 'Skæbneløs', der står for skud.

Titel: Forfædrenes Talisman
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Skæbneløs
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 296

Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelige død.
Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om den ildspyende drage, som brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. Det bliver hende spået, at Forfædrenes talisman kan stoppe krigen, som er på vej, men for at få den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, som lever langt mod syd. Intet bliver nemmere, da Arki lærer, at talismanen ikke kan bruges, medmindre man ofrer det, som står hjertet nærmest. 
Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationens seer, sætter hun kurs mod Dragernes bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga bliver fortalt, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne som det næste orakel.
Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Dette er den første bog jeg på givende tidspunkt har læst af Linette Harpsøe, selvom jeg i forvejen har hørt godt om 'Exilium' serien og hendes forfatterskab generelt. Men da jeg fandt ud af at hun udgav en fantasy roman vidste jeg at den skulle læses. Mest af alt fordi jeg i forvejen er fantasy elsker. Jeg har dog endnu ikke fået læst hendes debut serie, selvom den så fint står på min hylde og venter på at blive læst - så denne bog er første gang jeg stifter bekendtskab med hendes skrivestil, og jeg er på intet tidspunkt blevet skuffet.

Hele vejen igennem bogen bliver man indfanget i et univers der er kan beskrives som den klassiske fantasykamp mellem det gode og det onde. Men den er samtidig en velbeskrevet og gennemtænkt bog - både ift. karakterer, myter og de forskellige skikke der var i de beskrevne folkefærd man mødte igennem bogen. For slet ikke at tale om de væsner man møder undervejs.

Man stifter bekendtskab med verdenen omkring en ifm. de to hovedpersoner Arki og Madiga, der begge kommer fra hver deres folkefærd. To piger med hver deres skæbne, hver deres liv, men ender begge med at skulle give afkald på det de holder allermest af for at redde noget andet. Man får samtidig et indblik i hvoraf serien har sit navn. 

Man får små bider af information undervejs, så man lærer verdenen at kende på en dejlig behagelig måde, uden at få for mange informationer på én gang. Samtidig træder karaktererne igennem, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem.

Det samme gælder udviklingen som både Arki og Madiga gennemgår, idet de lærer sig selv bedre at kende og finder ud af mere om hvad der sker i verden omkring dem. Ikke mindst fornemmer man de intriger og dilemmaer de står overfor og de svære valg de bliver nødt til at træffe, i svære situationer. 

Sidst, men ikke mindst, kan jeg ikke andet end at beundre selve bogens cover. Forsiden er indbydende, farverig og beundringsværdig. For mig giver forsiden et indtryk af at bogen har noget at byde på. Man kan sagtens se at der er lagt en masse tanker i den forside, og man bliver inddraget i noget spændende. 

Der er samtidig et par tegninger bag i bogen, som viser to af karaktererne og væsner fra bogen, hvilket gør at jeg havde en bedre forståelse for karakterernes stil ift. det folkefærd de var en del af.

Alt i alt kan jeg kun anbefale bogen til andre fantasy elskere derude, men også til jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med en verden, der ikke er som den vi kender.

Glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien.
Til allersidst giver jeg den 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

søndag den 24. marts 2019

The Hogwarts Tag // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Siden det er et par måneder siden jeg sidst har lavet et tag, er det vist på tide at det kommer på banen igen. Og siden jeg elsker Harry Potter verdenen, hvilket jeg har gjort siden jeg var barn, kunne jeg ikke dy mig for at vælge denne tag - så lad os kommer i gang.

Dette er et tag jeg har set hos Sprinkle of dreams :)

Er du Fuldblods magiker, Halvblods magiker, eller Mugglerfødt?

Ifølge testen her & her er jeg Mugglerfødt, hvilket ikke er nogen dårlig ting. Muggler fødte er for mig lige så seje som magikere, som Fuldsblods & Halvblods - se fx ift. Hermione Granger, der er i toppen af sin klasse.

Hvilken tryllestav valgte mig?



Tog du en ugle, en kat eller en tudse med dig?

For mig var det enten at vælge en ugle eller en kat, da det er disse to valgmuligheder jeg hængte mest til. Men i sidste ende valgte jeg en ugle, da dette ville give mig en mulighed for at holde kontakten til familien derhjemme. 

Hvor placerede Fordelingshatten dig?

Efter et par forsøg med adskillige tests & ikke mindst den officielle fordelling på Pottermore.com, blev jeg placeret ved HUFFLEPUFF - hvilket jeg er ret godt tilfreds med. Hvem kan ikke lide Hufflepuff, når vi har både Cedric Diggory, Nymphadora Tonks og ikke mindst Pomona Sprout som anfører for huset :)

Hvilket Hogwarts hus ville du gerne være i?

Et eller andet sted ville jeg da også gerne have været i enten Gryffindor eller Ravenclaw. Men jeg er stadig godt tilfreds med Hufflepuff. Måske er jeg en blanding af alle tre? Huffinclaw? Gryffleclaw? Ravinpuff?

Hvilke timer er dine favoriter & mindre favoriter?

Mine yndlings fag vil mest af alt være 'Forsvar mod mørkets kræfter' med Remus Lupin som lærer - for ja, hans lærestil gør timerne både brugbare & man får virkelig lyst til at være en del af timerne.  Dernæst er der 'Magiens historie', da jeg godt ka' li' at lære om historien bag den verden jeg er en del af - til trods for at læreren er ret søvndyssende. Vil også gerne nævne Transfiguration & Besværgelse, da jeg som Mugglerfødt godt kan bruge lærdom i at bruge magi.

Mit knap så elskede fag er dog 'Eliksir', da det er Snape der underviser - og det der med at skulle brygge eliksirer er ikke min stærke side :)

Hvad er din Patronus?

Min Patronus er en 'Lille Ugle'

Hvad vil din Boggart forestille?

Min Boggart vil enten forestille noget ift. det med at fejle, da jeg lidt har det som Hermione der ikke ønsker at fejle eller en Dementor, da det forestiller frygten i sig selv (eller en form for depression, for netop det at miste al glæde i sit liv)

Deltager du i nogen form for magiske hobbier eller sport på skolen?

Tæller det hvis man er en del af en læsegruppe, der diskuterer de nyeste bøger? For der ville jeg helt klart passe ind.

Hvor ville du være i din fritid?

Ville hænge ud sammen med mine venner, enten i vores opholdsstue eller går på opdagelse på slottet eller alene med en god bog på biblioteket. Evt. besøge Hagrid og Trofast?

Hvad ville du højst sandsynligt få en eftersidning for?

Har aldrig i mit liv fået en eftersidning, men er en enkelt gang endt på lærerværelset på efterskolen, for ikke at være på værelset til tiden, da det var sengetid - så ville evt. ende til eftersidning for at være ude på gangene, når jeg ikke skulle :)

Hvilken karriere vil du gerne have efter Hogwarts?

Det er et svært spørgsmål, men ville da gerne være en del af Ministeriet for Magi, hvad enten det er højt eller lavt i hierakiet - måske den stilling som Arthur Weasley har? :)

Det var så alle de spørgsmål der var. Hvis der er nogen af jer, der også gerne vil besvare disse spørgsmål, så gør endelig det & smid et link til jeres indlæg/video i kommentarfeltet - så kan jeg se hvad det er I har svaret.

XOXO Rina <3

søndag den 17. marts 2019

'Mørkets brødre' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #1 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til anmeldelsen af første bog i 'The Vampire Diaries' serien af L. J. Smith.

Titel: Mørkets brødre
Forfatter: L. J. Smith
Serie: The Vampire Diaries #1
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 243

Elena - leder hele tiden efter den perfekte og spændende fyr, og sætter alt ind på at få fat i Stefan.
Stefan - er plaget af sin tragiske fortid, og kæmper for at modstå sin besættelse af hende.
Damon - er drevet af hævntørst og jagter broderen, som forrådte ham.

Elena er en helt almindelig pige, der går i skole og hænger ud sammen med sine veninder. Hun slår op med Matt i starten af bogen, idet hun kun nærer venskabelige følelser for. Omkring samme tidspunkt ankommer Stefan til byen. Så da hun møder Stefan, er han den nye mystiske fyr hun bare må have fat i. Hun sætter alt ind for at finde ud af hvem han er, og i samme forbindelse få hans opmærksomhed.

Elena er en populær pige i skolen, der for mig virker både lidt forkælet, opmærksomhedskrævende og elsker at være i drengenes søgelys - hvis man ser bort fra Stefan, der ikke helt giver hende den ønskede opmærksomhed som ønsket, hvilket bunder i hans fortid med Katherine. Elena er en karakter der både har et drive og det at hun har en personlighed der skinner igennem, selvom jeg personligt tænker at hun godt lige må skrue ned for charmen ift. at hun gerne må se udover sin egen næsetip.

Jeg kan godt lide selve handlingen ift. mystikken der kommer med de mystiske overfald, hvem der mon gemmer sig i skyggerne. Samtidig får man via Stefans fortidsminder en fornemmelse af kampen mellem Stefan og Damon, idet vi får en bid af Stefans fortid. Ikke mindst forholdet mellem de to brødre, og man derved får en ide om hvorfor Stefan agerer som han gør - både overfor Elena og hans tanker om hvad han er.

Det der dog irriterede mig er dog at Elena og Stefan lidt for hurtigt erklærer deres kærlighed til hinanden, da de endelig formår at snakke sammen for første gang. De kender knap nok hinanden ordentligt, før de ender i et forhold, så for mig kunne de godt have givet et par dates en chance, før de kastede sig ud i et forhold. Ja, kemien er der vel, men helt ærligt - er det helt yt at lære hinanden at kende først? :)

Bogen er fyldt med teenage tanker ift. anerkendelse, søgen efter kærlighed og venskaberne imellem karaktererne. Man får en god introduktion til de forskellige karakterer, deres indbyrdes forhold og venskaber, samt dykker ned i en fortid der giver god mening ift. bogens nutid. Samtidig er der hele mystikken omkring overfaldene, drab og giver anledning til det videre forløb i de kommende bøger.

Alt i alt er det en okay start på serien, og glæder mig til at læse videre.
Så bogen får 3 ud af 5 stjerner fra min side.

XOXO - Rina <3

tirsdag den 12. marts 2019

The Selection #5 - Kronen af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Femte, og sidste, bog i 'The Selection' serien.

Titel: Kronen
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection #5
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 357

Ulykkerne regner ned over Illéas kongehus. Prinsen forsvinder uden varsel, dronningen bliver alvorligt syg og kongen træder midlertidigt tilbage for at være ved sin hustrus side. Pludselig står den uerfarne Eadlyn alene med ansvaret for at styre et helt land, hvor folket anser hende for at være uegnet. Samtidig er hun midt i Udvælgelsen af sin gemal, så arbejdspresset er enormt. Nu er det vigtigere end nogensinde før at hun gennemfører Udvælgelsen, så hun ikke fjerner sig mere fra sit folk end hun allerede har gjort. Men hvem af de seks udvalgte vil være den rette for hendes folk? Og hvem vil være den rette for hende? Kronen er femte bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Endnu en gang formåede Kiera Cass at vælte mig omkuld med en skøn bog. 'Kronen' var spændende fra start til slut, selvom Eadlyn stadig var ude på dybt vand ift. Udvælgelsen og tanken om at blive regent, er heller ikke så lidt skræmmende.

Men hun er og bliver en skøn karakter, der for mig formåede at udvikle sig undervejs - heldigvis til det bedre. Hele hendes væsen forbliver lattermild, opløftende og håbet om at hun nok skal klare den, hvis hun giver andre omkring hende en chance. Samtidig formår hun at vende sig mod sit folk, og netop lytte til hvad det egentlig er der sker uden for slottets mure.

Eadlyn skal for alvor finde ud af hvad fremtiden som regent skal blive for hende, og hvordan hun selv skal definere netop den rolle - netop fordi rollen er blevet forudbestemt for hende fra fødslen. Samtidig skal hun for alvor finde ud af hvem hun ønsker at have ved sin side, netop idet der sker så mange ting for de personer omkring hende - ikke mindst hendes familie, der mere eller mindre får rigeligt at se til.

Ikke mindst elskede jeg de drenge der var tilbage, den måde de er på og så velbeskrevet som de er blevet portrætteret. De har hver især der kvaliteter, som Eadlyn undervejs i processen begyndte at holde af - for hvem af de resterende fyre skulle hun dog vælge? Ligeså vel som en uventet person får møvet sig ind i befolkningens hjerter.

Alt ved denne bog elskede jeg, idet den havde alt hvad dens forgængere havde - nemlig et skønt tempo, der gjorde at jeg lige skulle læse en side mere, et kapitel mere, osv. Den var ikke til at slippe. Den fik mig til at smile, vente i spænding og heppe på hvem der skulle blive hendes kommende mand. Ikke mindst fik jeg på et tidspunkt tårer i øjnene, fordi en uventet person (der ikke var en af bejlerne), fik sneget sig ind i hendes hjerte - ikke mindst ind i mit eget hjerte.

Hvert et øjeblik i fortællingen gjorde at jeg ikke kan andet end at holde af Eadlyn, bejlerne og hele universet som Kiera Cass har skabt i denne serie. Den har alt hvad jeg havde brug for: Kærlighed, venskab, søskendekærlighed, drama og spænding, for hvad vil der mon ske?

Jeg elskede hvert et sekund, og det var ret vemodigt at skulle sige farvel til Eadlyn og co., idet dette var den sidste bog i serien. Men når det nu er sagt, vil jeg helt klart give mig i kast med en genlæsning i fremtiden, for netop at vende tilbage til disse karakterer.

XOXO - Rina <3

fredag den 8. marts 2019

The Selection #4 - Arvingen af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en anmeldelse er på banen, og denne gang er det fjerde bog i 'The Selection' serien der står for skud.

Titel: Arvingen
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection #4
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 440

Tyve år er gået siden Illeás sidste Udvælgelse. I sin regeringstid er det lykkedes Maxon at skabe fred i landet og opløse kasterne, men dele af befolkningen har svært ved at vænne sig til de nye forhold, og utilfredsheden ulmer. Der er brug for en afledningsmanøvre, noget folket kan samles om mens der findes en løsning på problemerne: En Udvælgelse for den kongelige families ældste datter og tronarving, Eadlyn. Men Eadlyn er opdraget til at regere og er bestemt ikke villig til at afgive magt. Heller ikke til sit hjerte. Arvingen er fjerde bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

For at være ærlig, så elskede jeg de første 3 bøger, og blev væltet omkuld ift. hvor meget jeg egentlig er endt med at holde af netop denne serie. Mere end jeg i bund og grund forventede. Det samme gælder denne bog, selvom man fra start lidt skal lægge de 3 første bøger til side, og tænke at de sidste 2 bøger er en ny start - samtidig med at man sagtens kan have de første bøger i baghovedet, uden at lade dem tynge.

Eadlyn er den nye hovedperson, og er helt klart sin egen, selvom hun for mig ved første øjekast virker ret irriterende. Mest af alt fordi hun lever i sin egen lille boble, hvilket gør at hun ikke kan se udover sin egen næsetip. Hun virker hævet over alle andre, snobbet/forkælet, idet hun lidt tænker at alt drejer sig om hende og alle holder af hende, fordi hun er tronarvingen. Men heldigvis udvikler hun sig undervejs, idet hun træder et skridt tilbage og finder ud af hvordan alting hænger sammen. Hun er sig selv, helt sin egen og kommer gevaldigt på prøve, når det kommer til fyrene i Udvælgelsen. 

Elskede at Udvælgelsen denne gang blev set fra en helt ny synsvinkel, og med en kvindelig karakter i midten af 35 fyres opmærksomhed, samt processen med at Eadlyn skulle lære nye mennesker at kende. Kunne godt li' at hun på en måde er på dybt vand, samtidig med at hun lige så stille (og uventet) lader paraderne falde, jo længere hen i processen hun kommer. Elsker at selve Udvælgelsen denne gang ikke er helt som den var i de første 3 bøger, og det at Eadlyn selv har mere at skulle have sagt.

Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere indflydelse fra forældrende, hvordan de lidt kommer ind over opdragelsen, men elskede søskende sammenholdet mellem Eadlyn og hendes tre søskende. Der kommer indimellem hints til de første 3 bøger, omkring forældrenes Udvælgelse, men ikke mere end hvad man kan klare. De fire søskende har alle fire den der herlige søskendekærlighed til hinanden, hvad end der sker. Ja, de kan blive irriteret på hinanden, men i hårde tider så er de der for hinanden.

Endnu en gang formåede jeg at flyve igennem bogen, idet der sker noget fra ende til anden. Elskede personerne, Eadlyns udvikling og det at ikke alt i landet er fryd og gammen, selvom kastesystemet er blevet afviklet. Det er en skøn og oprigtig pageturner, som jeg på ingen måde kunne slippe. Den gav mig et smil på læben, irritation over karaktererne og håb for hvad der vil ske i den næste, og sidste bog i rækken.

XOXO - Rina <3

søndag den 3. marts 2019

Blodets Bånd #9 - Skæbnebånd // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så fik jeg læst (lyttet til) sidste bog i 'Blodets Bånd'-serien, og afsluttet serien om Kassie og co. Læs med her og find ud af hvad jeg tænker om bogen og hele seriens afslutning.

Titel: Skæbnebånd
Forfatter: Pernille Eybye
Serie: Blodets Bånd
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 472

Helena er flygtet fra Zans hus så hun kan vende tilbage til sit hjem – kun for at finde det i ruiner. Viktor er parat til at gennemføre sin og Liljas længe ventede hævn over Helena med Leos hjælp. Sammen med sine søstre og nye allierede vil Anastasia sætte en stopper for Zan og redde Kassie, men kan hun lægge sin families skæbne i hænderne på jægerne? Zan vil hente Helena, og han er parat til at eliminere alle der står på Kassies side. De mødes hvor det hele begyndte … i Archers hus. Skæbnebånd er niende og sidste bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Det hele ender hvor det begyndte, og alle tråde bliver (for mig) fint viklet sammen til en sløjfe. Alle de informationer som i seriens løb er blevet kastet ud til læseren, vedr. både Kassies fortid som Helena via hendes søgen efter svar og hvad end hendes omgangskreds har gravet sig frem til, kommer til en ende.

Samtidig fik vi svar på hvordan Leos 'følgesvend' og Victor/Juniors 'forbandelse' hænger sammen, via Helenas minder, samt hvorfor Kassie i den første bog kunne genkende et eller andet i Leos øjne. Der er så mange ting man får svar på, at det næsten virker som en forløsning for alle de spørgsmål jeg stillede mig selv undervejs. Specielt i de sidste par bøger, hvor der var lige rigeligt med bolde i luften, til at jeg næsten havde lyst til at skitsere det ud på papir - for netop at holde styr på al den information man har fået serveret, efterhånden som serien er skredet frem.

Alle karaktererne kæmper for det samme, hvilket i min optik, er godt portrætteret ift. de forskellige syns vinkler der er undervejs. De forskellige karakterers syns vinkler bliver også potrætteret i de forrige bøger, men det fungerer stadig.  

Det hele bliver ikke kun set fra én person, men fra flere sider og hvad de enkelte karakterer har at forholde sig til. Både ift. tanker, følelser og handlinger igennem bogen og hvordan de hver især oplever hele kampen omkring at nå frem til Kassie/Helena, og hele optrapningen mod at stoppe Zan. Slutningen er i sig selv en overraskelse og der var flere ting jeg ikke havde set komme, men på en god måde.

Jeg elsker at Zan ikke kun er en skurk, men en skurk der vil gøre alt for at nå det han vil, samtidig med at han er så gennemtænkt som han er. Jeg elsker at Kassie og Helena i samlet flok får samlet puslespillet omkring Helenas fortid og kædet det sammen med tiden som Kassie. 

Der er både overraskelser, 'kill your darlings'-øjeblikke, 'aha' oplevelser og øjeblikke, hvor jeg følte at jeg endelig fik de nødvendige svar, samt det at seriens navn (Blodets Bånd) og bogens navn får sin betydning - valget af navn er ikke noget tilfældigt valgt, fordi der lige skulle være en sammenhæng mellem bøgerne i det hele taget.

For mig har det dog været lidt af en 'struggle' at få afsluttet serien, idet jeg har haft gang i den så længe, samtidig med at det nogle gange har føltes lidt langtrukkent. Men alt i alt har det været en fornøjelse at læse med, idet forfatteren har formået at skabe en fortælling over flere bind med en hel flok karakterer, der alle har en form for bånd imellem sig - på kryds og tværs.

Forfatteren formåede at holde gang i interessen, både ift. handling og karaktererne, samtidig med kun at give de nødvendige informationer - uden at spoile for meget. Man skulle selv prøve at lægge 2 & 2 sammen, efterhånden som serien skred frem og informationerne lige så stille blev udleveret.

XOXO - Rina <3

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...