søndag den 31. marts 2019

'Forfædrenes Talisman' af Linette Harpsøe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En skøn uge er gået, og endnu en bog er på banen. Denne gang er det Linette Harpsøe's 'Forfædrenes Talisman' i serien 'Skæbneløs', der står for skud.

Titel: Forfædrenes Talisman
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Skæbneløs
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 296

Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelige død.
Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om den ildspyende drage, som brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. Det bliver hende spået, at Forfædrenes talisman kan stoppe krigen, som er på vej, men for at få den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, som lever langt mod syd. Intet bliver nemmere, da Arki lærer, at talismanen ikke kan bruges, medmindre man ofrer det, som står hjertet nærmest. 
Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationens seer, sætter hun kurs mod Dragernes bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga bliver fortalt, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne som det næste orakel.
Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Dette er den første bog jeg på givende tidspunkt har læst af Linette Harpsøe, selvom jeg i forvejen har hørt godt om 'Exilium' serien og hendes forfatterskab generelt. Men da jeg fandt ud af at hun udgav en fantasy roman vidste jeg at den skulle læses. Mest af alt fordi jeg i forvejen er fantasy elsker. Jeg har dog endnu ikke fået læst hendes debut serie, selvom den så fint står på min hylde og venter på at blive læst - så denne bog er første gang jeg stifter bekendtskab med hendes skrivestil, og jeg er på intet tidspunkt blevet skuffet.

Hele vejen igennem bogen bliver man indfanget i et univers der er kan beskrives som den klassiske fantasykamp mellem det gode og det onde. Men den er samtidig en velbeskrevet og gennemtænkt bog - både ift. karakterer, myter og de forskellige skikke der var i de beskrevne folkefærd man mødte igennem bogen. For slet ikke at tale om de væsner man møder undervejs.

Man stifter bekendtskab med verdenen omkring en ifm. de to hovedpersoner Arki og Madiga, der begge kommer fra hver deres folkefærd. To piger med hver deres skæbne, hver deres liv, men ender begge med at skulle give afkald på det de holder allermest af for at redde noget andet. Man får samtidig et indblik i hvoraf serien har sit navn. 

Man får små bider af information undervejs, så man lærer verdenen at kende på en dejlig behagelig måde, uden at få for mange informationer på én gang. Samtidig træder karaktererne igennem, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem.

Det samme gælder udviklingen som både Arki og Madiga gennemgår, idet de lærer sig selv bedre at kende og finder ud af mere om hvad der sker i verden omkring dem. Ikke mindst fornemmer man de intriger og dilemmaer de står overfor og de svære valg de bliver nødt til at træffe, i svære situationer. 

Sidst, men ikke mindst, kan jeg ikke andet end at beundre selve bogens cover. Forsiden er indbydende, farverig og beundringsværdig. For mig giver forsiden et indtryk af at bogen har noget at byde på. Man kan sagtens se at der er lagt en masse tanker i den forside, og man bliver inddraget i noget spændende. 

Der er samtidig et par tegninger bag i bogen, som viser to af karaktererne og væsner fra bogen, hvilket gør at jeg havde en bedre forståelse for karakterernes stil ift. det folkefærd de var en del af.

Alt i alt kan jeg kun anbefale bogen til andre fantasy elskere derude, men også til jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med en verden, der ikke er som den vi kender.

Glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien.
Til allersidst giver jeg den 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...