søndag den 3. marts 2019

Blodets Bånd #9 - Skæbnebånd // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så fik jeg læst (lyttet til) sidste bog i 'Blodets Bånd'-serien, og afsluttet serien om Kassie og co. Læs med her og find ud af hvad jeg tænker om bogen og hele seriens afslutning.

Titel: Skæbnebånd
Forfatter: Pernille Eybye
Serie: Blodets Bånd
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 472

Helena er flygtet fra Zans hus så hun kan vende tilbage til sit hjem – kun for at finde det i ruiner. Viktor er parat til at gennemføre sin og Liljas længe ventede hævn over Helena med Leos hjælp. Sammen med sine søstre og nye allierede vil Anastasia sætte en stopper for Zan og redde Kassie, men kan hun lægge sin families skæbne i hænderne på jægerne? Zan vil hente Helena, og han er parat til at eliminere alle der står på Kassies side. De mødes hvor det hele begyndte … i Archers hus. Skæbnebånd er niende og sidste bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Det hele ender hvor det begyndte, og alle tråde bliver (for mig) fint viklet sammen til en sløjfe. Alle de informationer som i seriens løb er blevet kastet ud til læseren, vedr. både Kassies fortid som Helena via hendes søgen efter svar og hvad end hendes omgangskreds har gravet sig frem til, kommer til en ende.

Samtidig fik vi svar på hvordan Leos 'følgesvend' og Victor/Juniors 'forbandelse' hænger sammen, via Helenas minder, samt hvorfor Kassie i den første bog kunne genkende et eller andet i Leos øjne. Der er så mange ting man får svar på, at det næsten virker som en forløsning for alle de spørgsmål jeg stillede mig selv undervejs. Specielt i de sidste par bøger, hvor der var lige rigeligt med bolde i luften, til at jeg næsten havde lyst til at skitsere det ud på papir - for netop at holde styr på al den information man har fået serveret, efterhånden som serien er skredet frem.

Alle karaktererne kæmper for det samme, hvilket i min optik, er godt portrætteret ift. de forskellige syns vinkler der er undervejs. De forskellige karakterers syns vinkler bliver også potrætteret i de forrige bøger, men det fungerer stadig.  

Det hele bliver ikke kun set fra én person, men fra flere sider og hvad de enkelte karakterer har at forholde sig til. Både ift. tanker, følelser og handlinger igennem bogen og hvordan de hver især oplever hele kampen omkring at nå frem til Kassie/Helena, og hele optrapningen mod at stoppe Zan. Slutningen er i sig selv en overraskelse og der var flere ting jeg ikke havde set komme, men på en god måde.

Jeg elsker at Zan ikke kun er en skurk, men en skurk der vil gøre alt for at nå det han vil, samtidig med at han er så gennemtænkt som han er. Jeg elsker at Kassie og Helena i samlet flok får samlet puslespillet omkring Helenas fortid og kædet det sammen med tiden som Kassie. 

Der er både overraskelser, 'kill your darlings'-øjeblikke, 'aha' oplevelser og øjeblikke, hvor jeg følte at jeg endelig fik de nødvendige svar, samt det at seriens navn (Blodets Bånd) og bogens navn får sin betydning - valget af navn er ikke noget tilfældigt valgt, fordi der lige skulle være en sammenhæng mellem bøgerne i det hele taget.

For mig har det dog været lidt af en 'struggle' at få afsluttet serien, idet jeg har haft gang i den så længe, samtidig med at det nogle gange har føltes lidt langtrukkent. Men alt i alt har det været en fornøjelse at læse med, idet forfatteren har formået at skabe en fortælling over flere bind med en hel flok karakterer, der alle har en form for bånd imellem sig - på kryds og tværs.

Forfatteren formåede at holde gang i interessen, både ift. handling og karaktererne, samtidig med kun at give de nødvendige informationer - uden at spoile for meget. Man skulle selv prøve at lægge 2 & 2 sammen, efterhånden som serien skred frem og informationerne lige så stille blev udleveret.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...