'Alt det vi skjuler' af Xenia Svensson // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Alt det vi skjuler

Forfatter: Xenia Svensson

Serie: -

Forlag: Byens Forlag

Udgivet: 2025

Antal sider: 318

Magnus, Olivia, Sofie og Alfred bliver ofre for online sladder på en anonym instragramprofil og alle taler om dem. Der er til gengæld ingen der gider tale med dem. Klassens afslutningslejrtur bliver mere og mere kaotisk, mens de fire forsøger at undgå klassekammeraternes vrede.

Hvem er vi, når vores inderste hemmeligheder afsløres? Og hvad er værst: rygter eller sandheden?

ALT DET VI SKJULER er et portræt af en digital generation, der kæmper mod noget, der kan smadre selv de stærkeste fællesskaber og som kan være usynligt for dem der er omkring dem.

Hvad i himlens navn er der lige med Xenia og hendes bøger? Bøger der uden tvivl har SÅ meget på hjerte omkring et emne, som hun formår at udføre på ét af de bedst tænkelige måder. Den her skønhed er uden tvivl endnu en skøn en i rækken, fyldt med følelser, tanker og karakterer med deres egne ting i bagagen.

Allerede fra start af blev jeg revet med ind på præmissen af hemmeligheder, der bliver delt på en anonym instagram profil. Inklusiv hemmeligheder der vedrører de fire karakterer vi undervejs lærer at kende og som bærer fortællingen.

Føj, hvor var det både skræmmende, nervepirrende og intimiderende at se hvilke konsekvenser den profil havde på den lejrtur, ift. de ting de fire hovedpersoner må stå til mål for undervejs fra de andre.

Hele vejen igennem nød jeg at lære de fire karakterer at kende. At finde ud af hvad de var for nogle personer, samt de ting de kæmpede med. Ikke mindst de tanker, følelser og indre kampe de gemte på, mens alle andre omkring dem havde en torn i siden på dem. Mit hjerte sad helt oppe i halsen hele vejen igennem, alt imens lejrturen blev mere og mere intens for hver en side.

Jeg kunne ikke andet end holde af dem hver især. Føle med dem. Lære dem at kende og finde ud af hvad det er de skjuler under deres respektive facader, de hver især holder oppe for at komme den gældende weekend. For holy moly, hvor formåede de ting Taberhytten udstilles for, at krybe ind under huden på mig.

Ikke mindst de ting de andre udsætter dem for. Deres måde at udstøde de fire fra resten af flokken, blot baseret på noget ingen ved noget som helst om. Foruden den måde de fire karakterer formår at holde sammen på, måden hvori de finder en trøst i hinandens selskab og finder et sammenhold mod resten af flokken. For holy moly, hvor intensiveres det fra en lejrtur med en usikker start til en form for heksejagt.

Forfatteren formår på bedste vis at frembringe alskens følelser, tanker og medfølelse for karaktererne, ift. den måde hun skriver på. Det en fortælling der kommer ind under huden på en. Xenia har en skøn måde hvorpå hun griber læseren, så man er på niveau med karaktererne og fortællingen som helhed. Så man forstår alvoren af handlingen, såvel som de individuelle ting de hver især kæmper med.

Samtidig formår Xenia at lege med formatet i den måde kapitlerne er sat op på, ift. de fire karakterer vi følger. De har hver især deres opsætning, deres egen stemme og deres egen leg med fortællingen i form at teksten, der er sat op på en anden måde end jeg er vant til.

Trods der er visse kapitler hvis opsætning af teksten, der dog godt kunne irritere mig en smule under læsningen, elsker jeg den måde forfatteren formår at lege med det. At give fortællingen en ekstra kant ift. karaktererne hver især.

'Alt det vi skjuler' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'#bucketlist' af Saynab Farah Dahir // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: #bucketlist

Forfatter: Saynab Farah Dahir

Serie: -

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2021

Antal sider: 224

Sidste sommer før universitetet! Bør det ikke være den vildeste nogensinde?

Problemet er, at Zola aldrig har haft en vild sommer. Faktisk har hun aldrig haft en vild noget-som-helst. Men nu skal det være. Derfor laver Zola en bucketlist med kun to regler: Alt på listen skal gennemføres i juli. Og det skal dokumenteres på Instagram, så hele verden kan følge med. Det regner hun dog ikke med, at nogen vil … Der er ikke andet for end at kaste sig ud i den første udfordring:

#1: Flirt med en tilfældig fyr og få hans nummer

Velkommen til en vild, pinlig og romantisk sommer!

Holy moly, for en skøn, medrivende og elskværdig bog!

En bog jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle forvente af, da jeg gik ind til historien med åbne arme. Blot for ikke at kunne andet end blive revet med af Zola og hendes eventyr med den Bucketliste hun har gang i.

Allerede fra starten af blev jeg kastet ind i Zolas verden, med en handling der let skrider fremad på en skøn måde. En handling der lige så fint drives fremad af den her bucketliste Zola lidt efter lidt kommer igennem - om end visse ting på listen bliver skiftet ud med noget andet efterhånden som Zola deler ud af den på instagram og andre får lov til at komme med bud på udfordringer.

Jeg nød at lære Zola at kende. At se hende udfordre sig selv i sin færd på at finde sin egen vej i livet. For én ting er hvad hendes forældre forventer af hende og den vej de mener hun skal i livet vs hvilken vej hun selv vil - selvom hun ikke helt ved hvilken vej dét er i begyndelsen.

Men én ting er at bogen har den her buckeliste som hovedpunkt og tør prøve nye ting, er der mindst lige så meget fokus på identitet, at udfordre sig selv og finde sin egen vej i livet. Der er plads til at Zola kan være den unge kvinde hun nu er, alt imens hun lige så stille finder modet til at tør stå op for sig selv. At finde frem til hvem hun er og den hun gerne vil være fremadrettet - til trods for forældrenes forventninger.

Der er plads til både de søde, de sjove og ret så pinlige øjeblikke undervejs. Elsker det!
Det viser virkelig en ung pige i udvikling og på en færd med at finde sig selv og sin plads i verden - hvor end det så fører hende henad.

Samtidig er der venskabet med hendes veninde, der ender ude på lidt af et sidespor, da Zola bliver måske en anelse for optaget af sin bucketliste. Alt imens hun glemmer at se hvad der er lige for næsen af hende og oprigtigt lytte til sig selv og sin sunde fornuft.

Men nøj, hvor fik jeg en knude om hjertet hen mod slutningen, da en hvis hændelse får Zola til at slå øjnene op for hvad hendes veninde har været igennem.

Men hey? Ikke at forglemme den spirende relation der er til en hvis fyr hun møder ved en tilfælde, som får en eminent rolle i hendes færd med netop at komme igennem den her buckeliste på blot én måned. Foruden de fine insta opslag man støder på undervejs i bogen. Forfatteren formår virkelig at ramme det ungdommelige sprog, følelsen af at være ung og at finde sin vej i livet - såvel som relationerne til vennerne, familien og omgivelserne generelt.

Man mærkede virkelig historien, karaktererne og hele stemningen undervejs.

'#bucketlist' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'#SoMeToo' af Ninna Nygaard // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar venligst tilsendt fra forfatteren.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: #SoMeToo

Forfatter: Ninna Nygaard

Serie: #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2025

Antal sider: 300

Mens Jasmins venner er startet i gymnasiet eller taget på efterskole, er hun blevet tilbage – alene – på deres gamle skole for at tage 10. klasse. Efter en samtale med skolelederen overtager hun rollen som elevrådsformand – mere af pligt end lyst. Hvad der først virker som en simpel opgave, bringer hende tæt på mennesker hun burde kunne stole på. Men ikke alt er som det ser ud, og snart bliver udfordringerne mørkere og mere uoverskuelige end hun nogensinde havde forestillet sig.

På efterskolen forsøger Laura at starte på en frisk. Hendes nye veninde, Evie, hjælper med at holde tankerne væk fra Ida derhjemme, men kærestesorger og gamle minder har det med at snige sig ind når man mindst venter det. Mens Jasmin og Laura forsøger at finde vej i hver deres kaotiske verden, bliver det tydeligt at valg har konsekvenser, og at ikke alle grænser er lige lette at sætte.

Holy moly, for lidt af en fortsættelse.

En fortsættelse der sætter sit præg på Jasmin og Laura, der begge skal to forskellige ting efter folkeskolen. Én fortsætter på gymnasiet, mens den anden tager på efterskole. Hvad vil der ske med deres venskab? Glider de fra hinanden eller formår de at holde kontakten?

Det var svært ikke at lade sig rive med. Nød især at man endnu en gang følger både Jasmin og Laura i hver deres kapitler. For en ting er jeg var ret spændt på at læse bogen og følge de to skønne veninder, der har hele deres fremtid liggende for døren.

Jeg nød at følge deres nye hverdag på hhv. efterskole og gymnasiet. Men der er dog den nitte at ikke alt går helt som hverken planlagt eller forventet - så det gjorde jeg kun blev nysgerrig på hvad der var i vente for dem begge. Især i deres interaktioner med dem de møder på deres vej, hvor jeg som læser nød at komme ind i deres tanker og følelser undervejs.

For oh boy, hvor bliver de begge kastet ud på dybt vand!

Men det at de hver især kæmper med hver deres ting, uden helt at have den anden ved sin side, gjorde på ingen måde tingene nemmere - foruden det at det føles som om de glider lidt ud på hver deres spor. Der er uden tvivl nye følelser og tanker på spil, ingen af dem helt ved hvordan de skal håndtere.

Især da visse ting glider ud på et sidespor for den ene, uden hun ved hvordan hun stopper det, før skaden var sket. 

Jeg blev uden tvivl harm på hendes vegne, da en hvis person vitterligt overskrider hendes grænser undervejs - og jo længere ind i historien man kom, jo værre blev det, indtil det så eskalerer til en situation, der virkelig fik alt i mig til at krympe sammen på hendes vegne, så det gjorde helt ondt i hjertet.

Selvom de to skønne veninder glider en smule fra hinanden til en start og lader sig opsluge af tiden væk fra hinanden, jo mere formår de at stå sammen efter en hvis hændelse. En hændelse der virkelig gav bogens titel den mening det var tiltænkt fra forfatterens side af. En titel jeg ikke helt forstod til en start, men blot forfatterens måde at formidle historien på, gjorde at man som læser forstår den, uden det bliver sagt implicit.

Foruden det at den modsatte part involvere sig med en der virker hot'n'cold fra det ene øjeblik til det andet, hvilket kun forvirrer hende endnu mere i relationen til vedkommende vs de andre omkring dem.

Forfatteren har desuden en skøn skrivestil, der er lettilgængelig. Karaktererne står klart frem for en, såvel som handlingen og omgivelserne. Relationerne står også klart frem for en, på en måde så man mærker både karaktererne selv og de tanker/følelser der flyder mellem dem. 

'#SoMeToo' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Lyriderne' af Nanna Foss // Spektrum #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Lyriderne

Forfatter: Nanna Foss

Serie: Spektrum #5

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2025

Antal sider: 904

Alban har det hele: Udseendet, vennerne og de høje karakterer. At være blind føles ikke som en hindring for at leve det gode liv.

Men efter en traumatisk oplevelse begynder facaden at krakelere, og Alban mister grebet om alt det, han plejer at kunne kontrollere. Samtidig er der hemmeligheder skjult i fortiden, som kan ødelægge fremtiden … ikke kun for ham selv. Albans største frygt er, at han ikke kan beskytte dem, han elsker. Men præcis hvor meget er han klar til at ofre for andres skyld?

LYRIDERNE er femte bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Oh boy!

Hvordan formår jeg lige at beskrive en så velskrevet, længe ventet og helt igennem fantastisk bog? For holy moly, hvor har både jeg og så mange andre ventet i ren og skær spænding på Lyriderne, hvor vi kommer ind i hovedet på Alban.

Så for at være 100 % ærlig? Så skuffede forfatteren på INGEN måde! Dette har UDEN TVIVL været hele ventetiden værd!

Lyriderne er uden tvivl en bog fyldt med både ALL THE FREAKING FEELS, mindblowing overraskelser jeg på INGEN måde havde regnet med og alskens op- og nedtur for Alban og gruppen generelt. Jeg formåede både at grine, græde og gispe mig igennem bogen.

Det var en ren fornøjelse at være tilbage hos Alban og resten af tidsrejse gruppen. Om end ikke alt er 100 % rosenrødt, blev jeg revet med ind i Albans perspektiv, hans tanker og følelser, der virker så relaterbart.

Blot den måde han tænker og agerer på, spejler en person, der vægter at have styr på sine ting, være der for dem omkring sig og have kontrol - og glemmer nærmest alt om at passe på sig selv. Hvilket så er knap så let, når alt omkring ham vitterligt krakelerer efter Kvadrantiderne og tiden inden og under Lyriderne.

Den måde forfatteren formår at beskrive alt fra en blind persons perspektiv er eminent udført på en måde, så jeg ikke kunne andet end få en fornemmelse af Albans hverdag og de tanker/handlinger han gør dagligt ift. ikke at have synet - som er en af de ting jeg selv ved jeg nok tager for givet ift. at have evnen til at se.

Undervejs blev man budt på lidt af et mareridt for den lille gruppe, hjerteskærende og søde/sjove øjeblikke.

Både sammen og hver for sig, alt imens de forholder sig til mysteriet om tidsrejser, deres evner og alt det forvirrende der foregår. Alban formår at tage nogle svære valg, tager teten for at guide gruppen gennem hele det hurlumhej de er havnet i, såvel som finde nogle svar et uventet sted.

Samtidig man får perspektivet fra en, man ellers kun havde hørt omtalt som et fjernt minde.

Givetvis får vi nogle svar på diverse spørgsmål undervejs, men nøj, hvor opstår der mindst lige så mange eller endnu flere spørgsmål jeg har brug for svar på efter den her omgang. Men nøj, for en overraskelse man får når visse ting blev gravet frem og en tidsrejse kommer med en uventet drejning ... eller to. Jeg sad måbende tilbage alskens gange, med et forvirret udtryk, uden at vide hvad jeg skulle gøre af mig selv.

For slet ikke at nævne at en hvis scene hen mod slutningen, der VIRKELIG er en af de sødeste og mest corny scener jeg LÆNGE har læst. Men på den mest perfekte måde, jeg ikke kunne andet end ELSKE hele vejen igennem.

Alban, Alban, Alban ... jeg troede virkelig ikke du havde det i dig at gøre netop dét! Ej, men altså, hvor blev jeg helt blød om hjertet. Især efter alt det kaos Alban har været igennem i den her omgang.

'Lyriderne' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina. 

'Sascha' af Sofie M. Rodamn // Lejlighed 13B #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Sascha

Forfatter: Sofie M. Rodam

Serie: Lejlighed 13B

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 270

Sasha har mange ting at være taknemmelig for: Sine forældre. Sine venner. Den nye lejlighed med tre fantastiske roomies. Og Oliver – Sashas kæreste siden gymnasiet. Men Oliver bryder sig ikke om, at Sasha er flyttet i lejlighed uden ham. Han bryder sig heller ikke altid om Sashas tøj, meninger, arbejde eller venner …

Midt i en krævende start på voksenlivet, hvor Sasha skal balancere roomies, økonomi, kæresteproblemer og dans, møder hun Josephine, der har den smukkeste latter, Sasha nogensinde har hørt, og som hun vil gøre hvad som helst for at høre igen. Måske kan voksenlivet blive en helt ny begyndelse for Sasha – hvis bare hun tør gribe den.

Holy moly, for noget af en skøn, medrivende og velskrevet fortælling om skønneste Sasha.

Jeg kunne ikke andet end elske Sashas fortælling, for hendes tanker, følelser og nye eventyr ift. at flytte hjemmefra for første gang.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af Sasha og hendes personlighed.
Ikke mindst det at hun har afsluttet gymnasiet og flytter hjemmefra, med dertilhørende tanker. Jeg lod mig rive med hele vejen igennem ift. alle de ting hun oplever i at bo i en ny lejlighed, sammen med tre andre skønne piger der også har afsluttet gymnasiet.

Det var svært ikke at lade sig rive med af det venskab de tre piger danner, det sammenhold de har ift. at bo sammen og især deres støtte ift. Sasha og hendes kæreste. Det skønne roomieskab de danner, relationerne til hinanden og de er der for hinanden.

For slet ikke at nævne venskabet til Aurora og drengene, der er der for hende, selvom de ikke nødvendigvis er enige med alle hendes valg - og venskabet Sasha danner til en kollega, der 

Samtidig var det virkelig svært at forholde sig til Sashas kæreste, der ikke ligefrem er en let situation. Allerede fra starten af virker han en anelse off for mit vedkommende og undervejs bliver han mere og mere en person jeg ikke ønskede for Sasha.

Der er op- og nedture undervejs. På godt og ondt.

Sasha formår at udvikle sig undervejs, finde sin egen vej i en tid hvor hun lærer at stå på egne ben og lærer sig selv at kende på en helt ny måde, som hun ikke havde set komme. For nøj, hvor var det skønt at se Sasha udvikle sig til en der tør vise sig selv på en helt ny måde og give slip på dét hun troede var ment til at vare for altid.

Forfatterens måde at skrive på er så dejligt velfortalt, på en måde så man mærker karaktererne, deres måde at være på og man føler med dem undervejs - især ift. de ting Sasha gennemgår undervejs og de tanker og følelser hun gennemlever. Man er ikke i tvivl om at forfatteren har kredset om sine karakterer og fortællingen som helhed.

Jeg blev i hvert fald revet med af Sasha og heppede på hende som person. 

Kan uden tvivl kun glæde mig til fortsættelsen og lære de andre roomies langt bedre at kende.

'Lejlighed 13B - Sasha' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'#Challenge' af Ninna Nygaard // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Denne gang er bogen et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: #Challenge

Forfatter: Ninna Nygaard

Serie: -

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2024

Antal sider: 236

Hvad gør man når man kommer til at sige noget man ikke kan trække tilbage? Hvad sker der når ens største hemmelighed bliver afsløret uden man kan stoppe at alle finder ud af den?

Veninderne, Jasmin og Laura, går i niende klasse og skal lave gruppearbejde i skolen om sociale medier.

En udfordring imellem grupperne sætter Laura og Jasmin på hver sin side af en konflikt de ikke selv har skabt. De bruger mere og mere tid hver for sig, og til sidst er der så mange misforståelser mellem dem at ingen af dem ved hvordan de skal finde sammen igen.

'#Challenge', hvor skal jeg dog starte med den her skønne fortælling?

Det er uden tvivl en skøn, medrivende fortælling, der sætter fokus på sociale medier, dens indvirkning og de positive/negative effekter den kan have på unge mennesker og deres relation til hinanden.

Jeg nød at blive revet med af fortællingen allerede fra starten af, hvor vi i hver deres kapitler følger veninderne Laura og Jasmin. To skønne veninder, der formår at havne i en konflikt, der eskalerer undervejs ift. gruppearbejdet omkring netop de sociale medier. For slet ikke at nævne udfordringen de kaster sig ud i, mht. #challenge og hvad end det fører med sig undervejs.

Det er uden tvivl en realistisk roman, der giver et bud på hvordan sociale medier spiller ind ift. unges relationer - både på godt og skidt. Der sker flere forskellige ting undervejs, som virkelig giver et skønt indblik i de to pigers liv, tanker og følelser undervejs. Man får virkelig en fornemmelse af hvad der er på spil for dem, måden de interagerer med hinanden og lader sig rive med af udfordringen der opstår pga. den opgave de laver i skolen.

Samtidig formår den ene at udfordre sig selv mere end hun havde regnet med, hvori hun får skøn respons på sine evner - selvom hun næppe ønsker at alle skal se det. Men oh boy, hvor nød jeg blot at følge slagets gang i de to grupper, hvordan de håndterer de forskellige situationer. Jeg blev uden tvivl revet med undervejs, på en god måde og lod karaktererne komme ind under huden på mig.

Karaktererne virker dejligt realistiske, skrivestilen er lige til og man fornemmer at forfatteren har gjort noget ud af selve historien, så den taler til de unge ift. hvor de er mht. de sociale medier. Samt den effekt den kan have på ens liv, hvis man ikke tænker sig om ift. hvad man poster eller giver af sig selv online.

'#challenge' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'For i dag er jeg uden dig' af Josephine N. B. Valentin // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: For i dag er jeg uden dig

Forfatter: Josephine N. B. Valentin

Serie: -

Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2024

Antal sider: 404

”Hvis Elise bare sådan kan smitte af på mig ved, at vi sidder sammen,” siger jeg og skubber min tallerken ind på bordet og rejser mig. ”Så smitter jeg sgu nok også af på hende. Næste gang får hun 7.”

”Ha ha, du er så moden,” siger snart 7-tals-pigen samtidig med, at mor siger: ”Så dum er Elise ikke.”

Jeg stivner. Der var det, direkte ud af hendes mund. Så dum er Elise ikke … men det er du. Jeg ved godt, det er det, hun tænker. At det er, hvad hun mener om mig. Jeg ved det godt. Alligevel gør det virkelig ondt.

Gemt i skabet under læssevis af tøj ligger Rinas eneste beviser på, at hun er god til noget. Desværre har guld i løb ingen værdi for hendes mor. Faktisk ville Rina være meget bedre, hvis hun blev som sin søster. Gode karakterer. Frivilligt arbejde. Musikalsk vidunderbarn. At kunne løbe, bage kage og feste er spild af tid. I hvert fald ifølge Rinas mor. For Rina er gymnasiet blevet et maraton af forventninger, hun ikke kan løbe fra. Hun kan dog løbe lige ind i et par grå øjne, der beder hende tage ansvar for sig selv og sit liv. Men hvordan fuck gør man lige det?

Holy moly, for en skøn, medrivende og fængslende fortælling.

Rina, min skønne ven - jeg kunne ikke andet end holde af dig, dit væsen og alt hvad du er. For uanset hvor meget du kom igennem, heppede jeg på dig hele vejen.

'For i dag er jeg uden dig' er 100 % en bog der fangede mig fra start til slut. Jeg faldt pladask for Rina fra starten af, trods det at hun helt sikkert har sine ting at kæmpe med. Alverdens forventninger fra både sig selv og sine omgivelser. Aldrig rigtig at føle sig 'god nok' - især ift. sin søster Elise, der i deres forældres øjne er 'perfekt'.

Men nøj, hvor kunne jeg ikke andet end føle med Rina, der blot gerne vil være ligeså værdsat som Elise - mens alt forældrene går op i er gode karakterer. Samtidig med de turbulente relationer til veninderne i gymnasiet, der ikke virker gode på nogen måde.

Men hey? Elsker at Rina til gengæld har den skønneste relation til sin mormor, hvor hun kan være sig selv. Der er ikke andre forventninger end Rina bare er sig selv og formår at skinne i sin passion til at bage kager. Fik seriøst verdens største lyst til at bage nogle af de ting Rina bager. Så det var ret sønderrivende at opleve selv den relation vendes på hovedet, da mormor tager en beslutning der vender op og ned på alt for Rina.

Følte helt klart med Rina og blev da revet med af hendes tanker og følelser. Især da hun løber ind i en hvis Lukas, der på så mange måder vender op og ned på hendes verden - stiller nogle anderledes krav til hende end forældrene. Krav der for hende giver bedre mening, ift. ansvaret over sig selv og sit eget liv hun virkelig har brug for.

Selvom deres venskab på nogle punkter godt kan virke en anelse mærkværdigt, nød jeg at se dem interagere og se hvordan Lukas tør udfordre Rina i sit syn på livet, sig selv og ville mere end der hvor hun er, da de mødes. At turde stille krav til sig selv.

Det var fedt at se den udvikling hun kommer igennem, samtidig med hun stadig kæmper med sig selv undervejs. Samtidig var det fedt at se Rina på en måde finde sig selv i de venskaber hun finder undervejs. Venskaber der giver hende mere meningsfulde øjeblikke, hvor hun blot kan være sig selv. Uden pres eller forventninger om hun skal være noget bestemt - men hvor hun kan være sig selv og hvor hun er værdsat.

Jeg elsker at der er plads til følelserne, at mærke en karakter med lavt selvværd hvilket er relaterbart. At der her er en karakter, hvis liv ikke nødvendigvis hører til på et gymnasie ift. ikke at gå samme vej som alle andre. At der i Rina er plads til en karakter der finder sin egen vej i livet. Der er plads til alverdens rutschebaneture følelsesmæssigt undervejs ift. op- og nedture, tårer og grin, såvel som en god portion overraskelser. Især ift. slutningen, hvor alt bliver vendt på hovedet for Rina.

Elsker at forfatteren i sin fortælling sætter fokus på selvværd, præstationspres fra sine omgivelser og det at finde sin egen vej i livet, trods forventninger fra sine omgivelser. At vi i form af Rina får en fornemmelse af at finde sin egen vej, trods sine omgivelser.

'For i dag er jeg uden dig' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina (& nej, jeg har ikke kidnappet navnet fra bogen 😅) 

'Jeg dør på fredag' af Xenia Svensson // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Jeg dør på fredag

Forfatter: Xenia Svensson

Serie: -

Forlag: Byens Forlag

Udgivet: 2023

Antal sider: 336

Cecilie gør alt for at være som de andre. Hun passer sin skole, er en dygtig målvogter i håndboldhallen, og så er hun hemmeligt forelsket i Mikkel fra psykologi. Men når de andre ikke kigger, vælger hun ikke at spise og at få smerten ud med barberblade. Cecilie er en del af et hemmeligt netværk på Instagram, hvor unge deler deres sværeste tanker. I Netværket har man hinandens ryg. I Netværket er der ingen, der sladrer. En dag uploader Rikke et billede i Netværket. “Jeg dør på fredag,” skriver hun. Det er ikke første gang, at Rikke truer med selvmord, men Cecilie kan ikke slippe tanken om, at noget er anderledes den her gang.

JEG DØR PÅ FREDAG er en barsk og realistisk fortælling om at kæmpe alene mod verden.

Det er en roman om ikke at turde se de mennesker, der vil hjælpe, og kampen mod et socialt netværk, der lover altid at ville beskytte én, men som også truer til tavshed.

Holy moly, for noget af en fortælling!

'Jeg dør på fredag' er en bog jeg var ret spændt på at læse, ift. jeg i forvejen fulgte forfatteren på de sociale medier - hendes overgang fra at være bogblogger til at være forfatter. Og helt ærligt? Xenia Svensson starter godt ud med en stærk debut.

'Jeg dør på fredag' en bog der formåede at krybe ind under huden på mig og rev mig lige så stille i stykker jo længere ind i bogen jeg kom. For nøj, hvor er Cecilies historie både fængslende, barsk og en ret så vigtig en fortælling, med fokus på tabubelagte emner, der fortjener at se dagens lys. Emner der er vigtige at få italesat og få ud i verden.

En fortælling der er sat op på en letforståelig måde med både almindelig tekst med selve handlingen og tekstbeskeder mellem de unge piger, samt nogle instagram opslag. Sammenlagt formår det at give læseren et godt indblik i det univers Cecilie og hendes veninder er en del af.

Samtidig med én bestemt karakter kickstarter en hel lavine af tanker, følelser og snakke mellem Cecilie og veninderne i Netværket, pga. ét bestemt opslag - som titlen giver et ret godt hint til.

Men for lige at starte med hovedpersonen Cecilie. Så ved jeg ikke engang hvor jeg skal starte med hende?

En ung kvinde med livet foran sig. men som alligevel føler hun kæmper mod resten af verden - en kamp mod sit eget sind, der trækker hende ned i et ret så dybt hul. Alt imens forældrene gør hvad end de kan for at give hende de bedste muligheder for at få det bedre, hvori Cecilie nægter at være modtagelig.

Dog er Cecilie ret så opslugt af fællesskabet ift. Netværket, sammen med andre unge piger der alle har hver deres grund til at være en del af det. Alle med noget psykisk i bagagen, som forfatteren formår at skildre på en let tilgængelig måde, så man kommer ind under huden på de forskellige karakterer. Selvskade, selvhad og spiseforstyrrelser - skildret på en måde, så man får en medfølelse med dem, alt imens jeg følte en frustration på deres vegne over at kæmpe med de tanker de gør.

Men hvor skidt Cecilie end har det, er der små glimt af håb undervejs.

Glimt af at folk omkring hende gerne vil hende det bedste, hvis hun blot selv kunne tage imod det. Jeg nød at lære hende at kende. At få et indblik i hendes verden, hendes hverdag og de tanker hun slås med. At føle det hun føler.

Dette er en fortælling om selvskade, selvhad, spiseforstyrrelser og selvmord. Vigtige emner som forfatteren formår at skildre på en ret så skarp, letforståelig og lettilgængelig måde, så jeg som læser ikke var i tvivl om hendes budskab undervejs.

At agere i en verden hvor man ikke føler man hører til, blandet med en god portion magtesløshed og at agere i et fællesskab, der ikke nødvendigvis er godt for en. En kamp mellem at turde at vælge livet til eller fra på ens egne præmisser.

Dette er ikke en bog for sarte sjæle, så man bør gå ind til det med en varsomhed ift. hvad man kan klare psykisk. Ja, det en bog der bør læses og som sætter fokus på emner, der er vigtige at få italesat. Emner der kan give udefrakommende et indblik i en verden, der er barsk og fyldt med ting der er svære at snakke om.

'Jeg dør på fredag' får 4.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Stav til sorg' af Eva Munk // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren & forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Stav til sorg

Forfatter: Eva Munk

Serie: -

Forlag: Klippe

Udgivet: 2023

Antal sider: 528

Jeg går i en millard stykker. Eksploderer som stjerner i atmosfæren. Forsvinder i et sort hul af tårer og snot. Mine knæ kollapser under mig. Det værker i kroppen, da jeg rammer jorden. Men jeg kan ikke gøre noget, end ikke røre mig. Er lammet af sorgen, der indhenter mig med katapultkraft.

Gustavs bedste ven Benjamin døde i en trafikulykke. Rasmus' far faldt om med hjertestop. Ofelias mor gik bort efter et længere sygdomsforløb. Sidsels mormor har svær demens og er på en måde allerede væk. 

I august mødes de fire unge i en sorggruppe. Sammen skal de undersøge, hvad sorg egentlig er og gør ved en. Hvorfor kan sorgen være så svær at sætte ord på? Og hvordan får den så meget magt?

Ej, men for pokker da, Eva. Hvorfor skal du få mig til at tude på den måde?

Jeg kan seriøst ikke andet end holde af den her bog, og jeg elsker at den gav mig all the feels hele vejen igennem. Allerede fra første side er jeg fanget og jeg blev revet med hele vejen - for så at sidde tilbage med tårer i øjnene. Næsten hulkende.

'Stav til sorg' er uden tvivl en velskrevet, velfortalt og gennemtænkt fortælling, der sætter fokus på det svære i at miste nogen - og skulle forholde sig til den efterfølgende sorg.

Så det at Eva formår at fortælle det gennem 4 unge mennesker, der på hver deres måde har mistet en - og som mødes i en sorggruppe for unge, hvor de formår at finde frem til at håndtere de svære følelser.

Jeg elsker mødet med Sidsel, Ofelia, Rasmus og Gustav til det første møde til første gang i sorggruppen - for derefter at vi i løbet af et enkelt år kommer ind under huden på dem. Både når de mødes i selve sorggruppen og udenfor mødestedet, idet de formår at lave noget sammen. Snakker sammen.

Samtidig med man også lærer dem at kende hver for sig på hver deres måde.

Forfatteren formår at give dem hver især en stemme, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem og hvad de kæmper med. Jeg har vitterligt lyst til at give dem alle et stort kram!

Kapitlerne er dejligt korte, hvilket forfatteren formår at få til at fungere, hvori vi skiftevis følger de fire unge - på en måde, så man ikke kører 100 % død i én karakter. Alt imens man sagtens kan glæde sig til at vende tilbage til dem hver især og se hvad de ellers gemmer på, under hver deres overflade.

Mødet med dem hver især, deres familier og blot lytte til deres tanker, deres følelser.

Jeg elsker at forfatteren formår at vise hvordan mennesker håndterer og reagerer forskelligt på sorg, der i forvejen er noget så sårbart. Hvor alt overskyggende det kan være, samtidig med vigtigheden i den støtte de fire unge oplever i hinanden. Det at de er der for hinanden, på godt og ondt. Giver hinanden støtte.

Samtidig med at deres familier hver især er der, om end en af karakterernes hjemmefront er mere robust end andres. Men hey? Jeg ville elske at komme hjem til Ofelias bedsteforældre, og især hendes mormors bagværk. Hun lyder altså så skøn!

På den anden side elsker jeg at der også er plads til de sjove, søde og skøre øjeblikke midt i det hele. At der er plads til de gode snakke, at de formår at grine sammen og være der for hinanden. Snakker sammen i og udenfor gruppen, hænger ud sammen og danner venskab med plads til de svære og knap så svære øjeblikke.

Det en bog der får sat ord på hvad sorg er. 

En bog hvor der er plads til de svære, alt overskyggende følelser, samtidig med at mindes de gode stunder og stadig kunne grine og have det sjovt. Finde støtte hos ligesindede. Være til stede i nuet, uden at glemme dem man har mistet. Blot at vide man ikke er alene, og det okay at være ked af det, men også kunne glædes ved minderne. Få sat ord på det man kæmper med.

Alt i alt får 'Stav til sorg' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Udfriet' af Margaret Stohl & Kami Garcia // Beautiful Creatures #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Udfriet

Forfatter: Margaret Stohl og Kami Garcia

Serie: Beautiful Creatures #4

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2012

Antal sider: 416

Ethan Wate har brugt det meste af sit liv på at længes væk fra den stillestående sydstatsflække Gatlin. Men han havde aldrig forestillet sig, at han ville blive tvunget til at forlade byen og venner og familie uden at sige farvel. Da han kommer til bevidsthed efter springet fra vandtårnet, befinder han sig i en åndelig parallelverden til Gatlin, hvor han møder sin afdøde mor. Han er glad for at kunne være sammen med hende, men ulykkelig over at være adskilt fra Lena. Han har derfor kun ét mål: at finde en vej tilbage til Lena og den dødelige verden. For at kunne det må han have adgang til Casterkrøniken hos Det Fjerne Førerskab og destruere den side, hvorpå hans skæbne allerede står nedskrevet. Det medfører en lang farefuld rejse, der bringer ham tæt på ondskabens væsen.

Hjemme i Gatlin venter Lena på en slags tegn fra Ethan, så hun ved, at han ikke er borte for altid, og hun er klar til at gøre, hvad der end kræves for at få ham tilbage - også at sætte venner og families liv på spil. Da hun finder ud af, at Ethan har brug for Månebogen, som Abraham Ravenwood er i besiddelse af, går hun i forhandling med Abraham, vel vidende at prisen er høj. Nu hvor Lena og Ethan befinder sig i hver deres verden, må de have blind tillid til hinanden og samarbejde imod alle odds for at ændre på skæbnen. Men intet er uden omkostninger i mødet mellem Gatlins og casternes verden.

'Udfriet' - det fjerde, sidste og afsluttende bind i en skøn serie om Ethan Wade og Lena Ducannes.

Efter hvad den forgangne bog sluttede med, var jeg ret spændt på hvad der ville ske denne gang. Især for Ethan der ikke engang er i vores verden længere - men en parallel verden.

For mig var det ret interessant at følge Ethan i det parallelle univers han befinder sig i. Et sted han egentlig ikke burde være, mens vi følger hans færd mod at vende tilbage tilbage til Gatlin. Samtidig lærer vi et nyt, spændende og ret interessant parallel univers at kende. Et sted der fungerer som et limbo, hvor man ikke rigtig er død men heller ikke levende, da man har nogle uafsluttede sager.

Jeg nød at følge hans færd med at finde ud af hvordan han kommer hjem.
Om end jeg endnu en gang oplever en kende langsommelighed i handlingen, var jeg revet med. Det var på ingen måde let for Ethan at finde sin vej tilbage eller finde det der skal til for at komme tilbage.

I den ombæring var det fedt at opleve velkendte ansigter - uanset hvilken side de var på. Gode og onde. At se Ethan komme ansigt til ansigt med diverse udfordringer gjorde mig investeret i at se hvad der skulle til for at komme hjem igen.

Denne gang får vi dog også Lenas perspektiv.

Jeg lægger ikke skjul på jeg holder af Lena, hendes personlighed og er draget mod hende og hendes kræfter, idet både hun og hendes familie er castere. Det gav et nyt perspektiv på fortællingen, ift. problematikken med at få Ethan tilbage. At se hende gøre hvad hun kunne får at hjælpe Ethan i hans færd for at komme hjem.

Men jeg kunne dog ikke helt forlige mig med hendes konsekvente moody humor - hvilket har været et gennemgående tema for hende siden anden bog. Jeg ville gerne have set hun fik bearbejdet tingene, fremfor konstant at klynke.

Og kan vi lige snakke om slutningen?
Hvad end forfatterne tænkte ift. hvad der skulle til for at få Ethan tilbage, er jeg ikke okay med. Jo, det var da fedt det lykkedes dem at få ham tilbage til Gatlin, tilbage til Lena og co. MEN! Jeg er ikke okay med en hvis karakter skulle lade livet for det. Argh, altså!
Om end jeg er glad for at se Ethan og Lena sammen igen, er måden det blev gjort på hjerteskærende. Det en karakter jeg holdt rigtig meget af.

'Udfriet' får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Five feet apart' af Rachael Lippincott // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Five feet apart

Forfatter: Rachael Lippincott

Serie: -

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2018

Antal sider: 288

Will og Stella bliver hovedkulds forelskede i hinanden, der er bare en lille forhindring … de skal altid holde mindst to meters afstand imellem sig. Men kan man elske en, man aldrig må røre?

Stella Grant er altid i kontrol, også selvom hendes ukontrollable lunger har sendt hende ind og ud af hospitalet, så længe hun kan huske. Lige nu er det vigtigste, Stella skal have kontrol over, at hun ikke kommer for tæt på nogen, der har bare den mindste risiko for at smitte hende med en infektion, der kan ødelægge hendes muligheder for en lungetransplantation. Derfor skal hun holde to meters afstand til alle. Uden undtagelse! På afdelingen møder hun Will Newman. Det eneste han derimod vil have kontrol over, er at komme ud af hospitalet. Han er ligeglad med sine behandlinger og et eller andet nyt mirakelmiddel, der måske kan helbrede ham. Han bliver snart atten, og så har han tænkt sig at frakoble sig alle maskinerne og forlade hospitalet for at tage ud og opleve den virkelige verden. Will er alt det, Stella skal holde sig på lang afstand af. Hvis han så meget som ånder på hende, kan hun miste muligheden for at få nye lunger og dermed et nyt liv. Den eneste måde, de begge kan overleve, er ved at holde sig fra hinanden. Men pludselig føles to meters afstand ikke som en sikkerhed. Det føles som en straf. Hvad nu, hvis de kunne stjæle bare lidt af den plads, deres ødelagte lunger har stjålet fra dem? Ville halvanden meter virkelig være så farligt, hvis det afholdt deres hjerter fra at blive knust?

'Five feet apart' er en bog jeg ikke kan andet end elske.
Ung kærlighed, om end den er noget så umulig i deres situation, så elskede jeg at møde Stella og Will. Selvom jeg i forvejen havde set filmen og kendte handlingen, nød jeg at blive revet med af deres fortælling fra start til slut.

Dette er en hjertevarm fortælling om de to unge mennesker, der trods deres umulige situation, formår at skabe en ægte relation - selvom det er dem forbudt at komme mere end to meters afstand til hinanden.

Will og Stella lider begge af cystisk fibrose, der gør deres lunger ikke fungerer normalt. Hvilket gør de ikke er under konstant overvågning, mens de ikke må komme i nærheden af andre med samme lidelse. Men oh well, alligevel formår de at forelske sig i hinanden og gør det noget nær umuligt for personalet at få dem til at holde sig væk. 

Om end de er to modsætninger, så nød jeg virkelig at lære dem at kende.
Jeg nød virkelig at få hele deres historie, fra hver deres side i hver deres kapitler. Høre deres tanker, om deres liv og finde mere ud af hvorfor de agerer som de gør. Ting som man ikke nødvendigvis formår at få i filmen, hvor man her kommer helt ind under huden på dem.

Samtidig får man deres tanker omkring den anden, se dem give hinandens måder at tænke på en chance. Især Will formår at få et mere positivt syn på tingene pga. Stella, mens hun får en chance for at slappe lidt mere af ift. hendes trang til at kontrollere alting ned til mindste detalje.

Men nøj, hvor kom jeg på noget af en rutchebanetur.
De formår undervejs at have op- og nedture. Både ift. hinanden og deres sygdom, såvel som de giver personalet og deres forældre kamp til stregen for at de holder sig de to meter fra hinanden. Især Stella er noget af en fighter. De tager en del chancer, tager en med på noget af et følelsesmæssigt eventyr og jeg nød at følge deres gejst - til trods for den sygdom de konstant skal forholde sig til.

Samtidig er deres Stellas gode ven Poe, som også har cystisk fibrose - endnu en karakter jeg ikke kan andet end holde af. Hele hans væremåde, hans karismatiske karakter og forhold til Stella er lige som den skal være. Især hans skæbne gav mig tårer i øjnene.

Jeg blev let revet med af Will og Stellas historie, deres små eventyr og løjer undervejs.
Slutningen var lige som den skulle være. Både sukkersød og livssnyder agtig. Selvom de ikke kan hverken kramme eller i det hele taget være tæt på hinanden, så formår de at se deres tilstand i øjnene og alligevel mulighed for at få det bedste ud af livet.

'Five feet apart' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Den usynlige krig' af Boris Hansen // Tavse verdener #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den usynlige krig

Forfatter: Boris Hansen

Serie: Tavse verdener #1

Forlag: CarlsenPuls

Udgivet: 2021

Antal sider: 608

"VI KAN REJSE IND I BØGER NU.

ÆNDRE DEM INDEFRA. ET ELLER ANDET FJOLS OPFANDT TEKNOLOGIEN TIL DET. OG NU PRØVER NOGEN AT MISBRUGE DEN."

Olivia Alby anser ikke ligefrem 'fiktionsagent' for at være et drømmejob. Missionerne tager ofte en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter, og derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der virker fuldstændig ude af stand til at arbejde sammen. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid. Men da en mission går galt, hvirvles Olivia og hendes holdkammerater ind i en global konspiration iværksat af usynlige fjender. Nogen har store planer for fiktionsteknologiens muligheder, og for at finde sandheden må Olivia følge deres blodige spor på tværs af både bøgernes fiktive verdener og hendes egen ...

Holy moly, for en helt igennem fantastisk bog.

En bog med et koncept jeg i mit liv ikke kan mindes nogensinde at have læst før. En bog der tog mig med på noget af en rejse, og gav mig et eventyr uden lige. En mulighed for at rejse ind i bøger, med en flok vidt forskellige og skønne karakterer - bøger som de skal redde fra folk med farlige hensigter.

Allerede fra starten af var jeg hooked på handlingen, da vi i selskab med Olivia og hendes team, bliver kastet ind i den første bog. Herfra går det kun én vej og det er fremad. Der er spænding fra start til slut - i en bog på størrelse med en mursten. Dog elsker jeg at bogen har netop denne størrelse den har, da der var plads til både spænding, worldbuilding og det at handlingen kan udfolde sig, uden det bliver forhastet.

For slet ikke at nævne de skift der kommer, sprogmæssigt og visuelt, når vi træder ind i en fiktion er så veludført at det næsten ikke er til at komme sig over. Boris Hansen formår at betræde flere genrer på én gang undervejs, og skiftene mellem selve fortællingen og fiktionerne i bogen, er formidabelt.

Der sker en del fra starten og der er en del tråde at holde styr på undervejs ift. plottet, karakterernes sideplots og deres indbyrdes relationer, men Boris formår at gøre det på en måde, så jeg som læser ikke blev tabt på gulvet undervejs - samtidig med at der var op til flere overraskelser undervejs, der kun gav mig lyst til at læse videre.

Lige så snart jeg troede jeg havde regnet en ting ud, blev jeg overrasket af et twist. Intet er som man tror det er, mens karaktererne selv forsøger at finde hoved og hale i hvad der foregår - hvilket kun gjorde oplevelsen det bedre.

Vi bliver hurtigt introduceret til de forskellige karakterer vi følger gennem bogen. Karakterer der ved første øjekast virker en kende stereotype og så alligevel ikke. Det var fedt at lære dem at kende undervejs i bogen, idet vi kommer ind under huden på dem og ser der er mere til den enkelte, end hvad man lige tror.

 

Jeg nød at følge dynamikken mellem dem, se dem arbejde sammen til trods for de små sammenstød og uenigheder der opstod undervejs. Hver især tilføjer de noget til holdet, ift. personlighed, baggrund, evner/skills og deres måde at håndtere de ret så pressede situationer de bliver kastet ud i.

Til trods for forskellighederne, danner de en skøn, lille flok - en flok der har brug for hinanden, idet de på en måde danner en 'familie'. Set på den måde at de finder et tilhørsforhold i hinanden, som de ikke helt har andre steder.

Specielt Arthur fangede min opmærksomhed, da alt omkring ham virker som et mysterie. Både set med de andre karakterers øjne ift. hans handlinger, opførsel og hans forvirrende personlighed, såvel som set fra hans egen synsvinkel. Der er helt klart mere til ham end vi får lov at dykke ned i her i første bog, men han er bestemt en karakter jeg glæder mig til at lære mere om i det videre forløb.

I samme åndedrag kunne jeg sagtens rable om den kære Olivia, som jeg kan genkende mig selv i - personlighedsmæssigt i hvert fald. Men på samme tid, er der et eller andet ved hende som jeg ikke kan gennemskue. Ting vi kun får små hints om, som gør mig nysgerrig på om jeg overhovedet ved hvem hun er? Eller om der gemmer sig noget under overfladen, som jeg ikke kan placere på nuværende tidspunkt.

'Den usynlige krig' er en rigtig pageturner. Jeg blev revet med fra start til slut, mens handlingen og dens mange facetter ikke var til at slutte. Layoutet i og omkring bogen er veludført. Jeg nød skiftene mellem genrene, fiktionen og plottet.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over 'Den usynlige krig', kan jeg kun anbefale dig at gøre det.

Alt i alt får bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Den hvide enkes død' af Nicole Boyle Rødtnes // Rød og Blå #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den hvide enkes død

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Serie: Rød og Blå #2

Forlag: Alvilda

Udgivet: 2020

Antal sider: 440

I byen Viduana lever mænd og kvinder adskilt. Alle forbrydelser straffes hårdt. Men ikke alle vil finde sig i undertrykkelsen … BORGERNE i Viduana er rystede efter den brutale afstraffelse af Elias. Tanker om oprør spirer frem, og da enkerne strammer grebet om byen, skaber de kun flere fjender …

CLARA er gravid, men holder det hemmeligt, da hun vil have barnet ud af byen. Hvis hun bliver opdaget, vil det koste hende livet.

SILAS har dræbt Jastar i selvforsvar. Men de andre i mændenes kvarter vender sig mod ham. For man kan ikke ustraffet dræbe en af sine egne.

ELIAS hænger hårdt såret i Skammens cirkel. Han har mistet alt og planlægger sin hævn over enkerne.

Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.

DEN HVIDE ENKES DØD er anden bog i trilogien RØD OG BLÅ.

Holy moly, for en fortsættelse.
Hvor meget jeg end nød fortællingen i den første bog, tog fortællingen mig endnu en gang med storm og rev mig med fra start til slut. Jeg elskede hver en side, hvert et kapitel og det var noget af en pageturner. Jeg nød at følge karaktererne, der hver især havde noget at kæmpe med, noget der drev dem videre i fortællingen og noget der gav dem en drivkraft ift. deres tanker og handlinger.

Specielt én karakter, den sorte enke Justina, var en ny karakter vi følger i den her bog. Hun var en interessant karakter at følge, ret intens i sin tankegang og handlinger, og jeg nød helt bestemt at komme tæt på hende. Helt særligt ift. tanken bag Viduana, og det at vi kom tættere på de 3 enker som en samlet enhed.

Alt ved den her bog elskede jeg. Specielt de små twists der kom undervejs, der formåede at overraske mig på en måde, hvor jeg sidder tilbage med en følelse af at der virkelig er meget på spil. Ikke blot for de tre enker, men også for borgerne i Viduana.

Visse ting fik endda mit hjerte til at sidde helt oppe i halsen, såvel som visse karakterers tanker og handlinger, fik det til at krible af nysgerrighed - såvel som af spænding. Især nød jeg at følge både Elias' tanker og handlinger, ift. hans skæbne, og Emma, der har sine planer at føre ud i livet.

Jeg elskede den måde spændingen bygges op undervejs, ift. vi får det ene plottwist efter det andet. Det var svært ikke at sidde på kanten af stolen. Nicole Boyle Rødtnes formår at fortælle i et flydende sprog, der både er intens og nervepirrende, hvilket gør bogen til en ægte pageturner.

Afslutningen af bogen, var noget af en cliffhanger. En cliffhanger, der virkelig gav mig både kuldegysninger og en fornemmelse af at ville have mere. Jeg kan personligt ikke vente på at se hvor handlingen fører hen, når den sidste bog kommer.
Jeg var på én og samme tid nervøs for hvad en hvis karakter ville gøre ved en af byens beboere, efter en hvis ting var blevet opdaget. Dog frygtede jeg en værre skæbne end hvad der skete, selvom afslutningen i sig selv er slem nok i sig selv. SÅ spændende.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over denne serie, så kan jeg kun anbefale dig at komme i gang. Der er spænding, medrivende karakterer og et univers, der er velbeskrevet og formår at rive en med fra start til slut. Det er let at mærke der er noget på færde, og en del under opsejling. Men hvor det ville ende? Det må tiden vise, når tredje og sidste bog udkommer.

Alt i alt for bogen 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Som ringe i vandet' af Cecilie Birkshøj // Det ingen ser #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Som ringe i vandet

Forfatter: Cecilie Birkshøj

Serie: Det ingen ser #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2021

Antal sider: 285

"Der fandtes ingen ord der kunne beskrive hvordan jeg havde det da jeg så karakteren på min opgave. Der var dog ét som kom ret tæt på. Fuck.

Det var første gang vi fik karakterer efter vi var startet i gymnasiet. Jeg havde egentlig afleveret opgaven med en god fornemmelse, men at dømme efter tallet i bunden, var det gået helt galt. Jeg havde vidst at det ville blive sværere i gymnasiet. Folk havde advaret mig om at mange faldt i karakter det første år. Alligevel havde jeg en forestilling om at det ikke gjaldt mig. At jeg var undtagelsen."

17-årige William har altid fået topkarakterer, så at starte i gymnasiet burde ikke være nogen sag. Han må dog erkende at forventningerne er højere end han havde forestillet sig, og presset for at opretholde sit høje gennemsnit begynder at holde ham vågen om natten. Udover det faglige kæmper han med sin spirende forelskelse i Tanja. For hvis ikke han er god nok til skolen, hvordan kan han så være god nok til hende?

Efter at jeg havde læst 'Fra ild til aske' og lært William at kende gennem Tony, var det rart at komme ind i hovedet på ham og lære ham bedre at kende på hans egne præmisser. Selvom han dog var lidt en anden end jeg havde forventet, nød jeg bestemt at følge William, i og med vi følger hans færd i løbet af det første år af gymnasiet. 

William er bestemt en skøn karakter, der stod okay levende frem for mig. En karakter jeg på min egen måde kunne spejle mig selv i. Gymnasiet er bestemt det sværere end han lige havde regnet med, da vi igennem bogen får et billede af hans tanker og frustrationer ift. omkring mængden af lektier og skuffelsen over karaktererne ikke er lige så gode som håbet. Det var let at se/mærke hvordan det påvirkede ham, mens det sociale er et mysterie for sig selv.

Selvom jeg aldrig har været 12-tals pigen, genkendte jeg presset ift. at jonglere lektierne, karaktererne og det sociale i en pærevælling. 

Dog havde jeg svært ved at se Williams problem med at navigere ift. skolen og fritiden. Én ting er at han virker til at være et planlægnings menneske, hvilket desværre ikke kom helt til udtryk som håbet.

En god del af tiden virkede hans problem mest af alt til at være i hans eget hoved. Hans tanker/pligtfølelse sagde ham én ting, mens han imidlertid gjorde noget andet. Personligt kunne jeg godt have brugt at William forsøgte at finde en løsning på det, inden det ente så langt ude som det gjorde.

Men samtidig kunne jeg godt se hvor svært det var for ham at be' om hjælp, da man som ung tænker man sagtens burde kunne klare det. Der var et tidspunkt hvor jeg var nervøs for hvordan hans indre dæmoner ville gøre ved ham, mens hans omgivelser ikke helt vidste hvad de skulle gøre.

Det hele påvirkede ham i en negativ retning, hvilket fik hans venner til at råbe ham op.

Det er helt bestemt en vigtig fortælling til nutidens unge, idet den fokuserer på karakterræset, de frustrationer det medfører og det tilhørende sociale liv, enhver gerne vil opretholde. Cecilie Birkshøj formår på sin egen måde at give de unge en fortælling der giver dem en stemme, i form af William.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Fra ild til aske' af Cecilie Birkshøj // Det ingen ser #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Fra ild til aske

Forfatter: Cecilie Birkshøj

Serie: Det ingen ser #1

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2020

Antal sider: 303

Selv hvis Aske virkelig var til fyre, ændrede det ikke på det faktum at jeg ikke var. Selv hvis Aske havde været en pige, var han langt uden for min liga. Aske havde venner, et socialt liv, og brugte sikkert ikke sin fritid på at tænke sig selv halvt ihjel eller plage sig selv med ting der ikke var relevante. Aske var optimistisk og populær. Jeg var ... det modsatte.

16-årige Anthony lader til at have styr på det hele. Lige indtil Aske dukker op. Anthony gør hvad han kan for at holde ham på afstand, men kække bemærkninger og en hård facade er ikke nok til at skubbe Aske væk, og langsomt bliver Anthony tvunget til at tage stilling til sine følelser.

Må sige at denne bog både fangede mig, gav mig noget at tænke over og gjorde mig en smule irriteret ift. hovedpersonen. Anthony, aka. Tony, der er noget af en enspænder, der mere eller mindre går sine egne veje. Han havde det hele under kontrol og er klassens joker, lige indtil en hvis Aske træder ind i billedet og vender op og ned på alt fra tanker, følelser og hvordan han ser sig selv og sin omverden.

Det er bestemt en rørende fortælling, hvori jeg nød at følge Anthonys fortælling. En fortælling der sætter fokus på alvorlige emner, såsom venskaber, følelser, tanker og den indre tumult en teenager forholder sig til. For slet ikke at nævne en familie, der på ingen måde er en ønskeværdig en af slagsen.
Han bliver med ét kastet ud i et virvar af følelser og tanker ift. en fyr, han ikke helt ved hvad han skal gøre af. 

Anthony formåede som sagt at irritere mig undervejs, idet han gang på gang agerede som en røv overfor Aske, der ikke gjorde andet end ville ham, og lære ham at kende. Anthony levede lidt for meget i sin egen boble af selvmedlidenhed indimellem, til at se udover sin egen næsetip og indse han ikke er den eneste der har noget at kæmpe med.

Jeg nød at se samspillet mellem karaktererne, venskaberne imellem og følge de op og nedture vi som læsere blev præsenteret for undervejs. Det var bestemt en romance jeg nød at se udfolde sig, selvom Anthony ikke helt er så sød overfor Aske som han kunne have været.
Dog kunne jeg dog godt have brugt at visse dele blev vist lidt mere i form af handling, frem for at få fortalt gennem Anthony.

En hvis hændelse formåede dog at overraske mig, ift. Aske, hans valg og det at han formåede at ruske op i Anthony, og hans syn på andre end ham selv. Aske, der på flere punkter havde brug for en ny og bedre start, gjorde kun hændelsen det værre, ift. alt det der førte op til det han forsøgte at gøre - hvilket fik mit hjerte til at sidde halvvejs oppe i halsen.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Valgt' af Sarah Engell // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Valget

Forfatter: Sarah Engell

Serie: - 

Forlag: CarlsenPuls

Udgivet: 2017

Antal sider: 349

"Valget" er en spændende roman af Sarah Engell, der handler om at tage store valg. Beretningen om den 18-årige Xenia fokuserer på spørgsmålet om, hvor meget man vil ofre for en fremmed. Xenia har kæmpet længe for at blive frontfigur i Etisk parti. Hun er endelig ved at opnå sin drøm og kan se sig selv have en positiv indflydelse på verdenssituationen. En dag møder hun en pige, der er flygtet hele vejen til Danmark, alene. Nu må Xenia træffe et valg. Med "Valget" har Sarah Engell skrevet en smuk roman, der viser børn og unge, hvor store konsekvenser valg kan have.

Dette er nutidig, vigtig og relevant bog, der bestemt har noget på hjerte. En bog der sætter tanker i gang og giver nogle seriøse overvejelser, om hvad der er rigtigt eller forkert. Det var ret svært for mig ikke at ville have mere. Vide mere og følge Xenia i hendes stræben på succes, såvel som mødet med en samvittihed der sniger sig ind på hende på en helt uventet måde.

Hovedpersonen Xenia er helt klart en ung kvinde med en mission. En kvinde der ved hvad hun vil, og har en passion, for at ville ændre tingene til det bedre. En mission/passion for andre end hende selv, og for at gøre verden til et bedre sted - om end hendes naivitet gør det til en større mundfuld, end hvad hun kan formå at føre ud i livet.

Dog havde jeg det lidt ambivalent med at Xenia agerede som om hun var hævet over andre ift. sine synspunkter/holdninger og dømte andre en tand for hurtigt når det kom til at se ud over sin egen næsetip - samtidig med at hun manglede respekt overfor andre, der ikke delte de samme holdninger som hende.
En anden ting var de små historier, som indimellem afbrød den egentlige fortælling. Små klip af en andens fortælling mellem kapitler/scener. Jeg havde i en god del af historien ret svært ved at se hvordan de havde nogen sammenhæng med den egentlig fortælling - indtil de gled over i noget der gav mening, og de smeltede sammen med hvad der foregik.

Selvom Xenia er en tand mere passioneret end hvad jeg synes om, så kan jeg bestemt godt li' den måde forfatteren formår at gøre hende relaterbar, idet hun formår at skinne igennem, så hun er let at mærke som karakter.
Samtidig gennemgår Xenia en markant udvikling gennem bogen, idet hun går fra at være en målbevidst, ung kvinde der ved hvad hun vil, har et bestemt mål og holdninger, til at stille spørgsmålstegn ved næsten alt. Om håndteringen af flygtninge, hvad der er rigtigt eller forkert ift. håndteringen af dem, såvel som succes vs. samvittighed.

Sarah Engell skriver med et skønt, ungdommeligt sprog. Et sprog der rammer nutidens unge, og viser hvordan der bliver talt til hinanden i dag. Viser ungdommens syn på 'os vs. dem'. Jeg nød bestemt bogen fra start til slut.

Det bestemt en bog der kan anbefales, og sætter ens tanker i gang.
Alt i alt får 'Valget' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Du kommer med natten' af Eva Munk // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Du kommer med natten

Forfatter: Eva Munk

Serie: -

Forlag: Petunia

Udgivet: 2021

Antal sider: 106

”Jeg kan høre havet, selvom det er flere hundrede kilometer væk. Jeg smager salt på tungen. Hører bølgerne, der bruser. Husker din latter, der forsvinder i vesterhavsvinden. Mit ansigt rammes af bølgerne. De løber ned ad mine kinder i hjerteformede dråber.

En tåre bliver til to. En tredje følger trop. Den er den fjortende nat, jeg er vågnet på denne måde.”

Laura mister sin mor. Nu er der kun hende og far tilbage. Huset er tomt, og alting har forandret sig. Hun savner sin mor mere for hver dag, der går. Men når årstiderne skifter, kommer minderne tilbage, mere levende end nogensinde før. På en måde er moren stadig hos hende, i bladenes skiftende nuancer, lyset i vintermørket, de spirende forårsblomster og i solnedgangen på stranden. 

Jeg ved ikke hvad det er med Eva, men det er svært ikke at holde af hendes måde at fortælle en historie på - og det er let at mærke hun har noget på hjerte. Selv med den her fortælling, der på sin egen flygtige måde får udtrykt sorgen, som hovedpersonen Laura går og kæmper med efter at have mistet sin mor.

'Du kommer med natten' er en bog, der på fineste vis illustrerer hvordan sorgen rammer en på forskellige måder. Specielt ift. Laura, der på sin egen måde forsøger at forholde sig til sorgen, minderne og alt hvad der følger med. Selv hendes far er gået ind i sin egen boble af sorg, hvori Laura lidt også har mistet ham i processen.

Det hele bliver fortalt i et let, flydende sprog og med detaljerede beskrivelser af Lauras tanker, sorgen og af omgivelserne. Skiftende mellem de forskellige årstider bliver vist på en elegant og letgenkendelig måde, så jeg som læser ikke er i tvivl om hvor vi er henne i historien.

Det er let at mærke at naturen er vigtig for forfatteren, idet den spiller netop den rolle den gør i selve fortællingen. Skønt at mærke dens nærvær undervejs.

Selvom jeg nød at følge Laura i hendes minder omkring hendes mor, savnede jeg at der var en smule mere handling indimellem, der viste interaktionen med hendes far. Ja, vi ser gennem Lauras øjne hvordan hun og hendes far lidt er gået i stå ift. sorgen, men jeg kunne godt have brugt en anelse mere handling mellem alle minderne, som Laura lige så fint guider os igennem.

Når det så er sagt, så elskede jeg hvordan Eva formåede at inkludere naturen og de fire årstider, der på hver deres måde bragte skønne minder frem for Laura - minder om hendes mor, de ting de lavede sammen. Minder der på hver sin måde hænger sammen med de forskellige årstider, højtiderne og hvordan sorgen forandrer sig, som tiden den går.

Jeg nød bestemt at følge med i minderne, der gav et godt indblik i det forhold Laura havde til sin mor.

Vil samtidig også give et skud ud til Stinna Danger, der har lavet illustrationerne til bogen. Og må sige at jeg er både imponeret og fascineret af hvordan hun har formået at indfange stemningen, på en skrøbelig og let måde. 

Det bestemt en bog der kan anbefales, og giver grobund for netop at snakke om sorg, det at miste og værne om de minder, der omringer den pågældende person.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Alt det ingen ved' af Lise Bidstrup // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Alt det ingen ved

Forfatter: Lise Bidstrup

Serie: -

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2019

Antal sider: 268

Katrine og Maja starter i samme klasse på gymnasiet og bliver hurtigt bedste veninder. Maja er udadvendt og social. Katrine er en smule mere til den stille side, men de to piger er uadskillelige indtil Maja begynder at ændre sig. Hun bliver stille. Hun pjækker. Hun trækker sig fra skolen og Katrine, der ellers gør hvad hun kan for at få den gamle Maja tilbage. Efter 2. g. dropper Maja ud af gymnasiet uden et ord.

Katrine hører ikke mere fra Maja indtil hun pludselig får en mail fra hende da hun er ude at rejse efter 3. g. Mailen åbner op for de hemmeligheder som Maja ikke kunne fortælle dengang.

Hemmeligheder der sætter fortiden i et helt andet lys.

Dette er anden bog jeg har læst af forfatteren, og må sige hun gør det godt.
Forfatteren formår at give en tankevækkende historie, der på en fin måde jonglere mellem historiens nutid og fortid, så vi som læsere får et billede af Katrine og Majas venskab fra de møder hinanden i 1.g, bliver rigtig gode veninder, videre til at Maja trækker sig og de glider fra hinanden, og venskabet bliver genfundet til sidst. 

Selve bogen er delvist opbygget af at man møder Katrine, der er ude at rejse i historiens nutid, hvor hun undervejs ser tilbage på gamle minder, såvel som gennem en mailkorrespondance mellem hende og Maja, hvori de genoplever deres gymnasietid - og lige så stille afdækker hvad der egentlig skete dengang.

Man fornemmer undervejs der er et eller andet med Maja, som hun ikke kan få sagt og man finder også ud af hvad det er, men på de rigtige tidspunkter - dog med en fornemmelse af hvad det kan være, og små hints undervejs.

Selvom jeg personligt gættede hvad det var der var galt, nød jeg stadig at følge med og lære de to veninder at kende. På godt og på ondt. Ikke mindst det at følge Katrine på hendes rejse, på et sabbatår der gav hende et helt nyt syn på livet.

Historien glider dejlig let fremad, i et skønt tempo og sproget gør det let at forholde sig til karaktererne, stederne man bliver introduceret til og man fornemmer at forfatteren formår at holde fast i karaktererne - hvad end det er i nutiden eller fortiden, såvel som selve mailkorrespondancen.
Som læser blev jeg lige så fint taget i hånden og fulgt gennem historien, og lod mig let rive med.

En lille detalje, som ikke er super vigtigt for selve historien, men som alligevel gav mig et lille smil på læben - hvilket var, at når Katrine og Maja hang ud, så de forskellige afsnit af 'Beverly Hills 90210'. En serie der er en personlig favorit, og en serie jeg kan ind og ud. At forfatteren har valgt lige netop denne serie, gør mig lidt varm om hjertet.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Og så drukner jeg...' af Ditte Wiese // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Og så drukner jeg...

Forfatter: Ditte Wiese

Serie: -

Forlag: Carlsen Puls

Udgivet: 2019

Antal sider: 335

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Damn, sikke en bog. En vigtig en af slagsen endda, 

Det er en bog der mere eller mindre taler til en på et niveau, hvor man kan genkende en del (måske blot en lille flig) af sig selv i hovedpersonen Josephine.

Ditte Wiese har i denne bog sat fokus på det pres unge oplever i dag, ift. det at skulle få sig en uddannelse (gerne hurtigst muligt) og vide hvad du vil med dit liv - samtidig med at man skal huske at have det sjovt, være ung og nyde livet mens det er. 

Josephine er en person higer efter det perfekte liv - med den perfekte kæreste (en person jeg ikke er fan af - just NOPE), den perfekte uddannelse og har bestemt også lagt en plan efter at nå derhen hvor hun vil. Hvis ikke? Så er hun ingenting. Men alligevel er der noget der lurer under overfladen og gør det svært at fokuserer 100 %. Hun prøver at ignorere det både mentalt og med betablokkere, men det ligger og lurer bag den facade hun så vidt muligt vil opretholde overfor alt og alle. Både online og offline.

Hun har ingen at snakke med omkring de tanker hun kæmper med, hvad der foregår indeni. Alle omkring hende forventer hun klarer det godt, forventer hun nok skal klare den og ingen udfordringer har når hun klarer sig så godt i skolen - men bemærker ikke de små signaler, der fortæller noget er helt galt. De ser kun det de vil se.

Udover en hvis Sebastian der kommer ind i hendes liv, og giver hende de nødvendige små skub der sætter hendes tanker lidt i perspektiv. Han giver hende en modstand som hun på sin vis har manglet, men som hendes venner ikke har kunnet give hende. 

Ditte Wiese formåede at overraske mig undervejs, ift. fx Josephines forældre der kommer med noget af en udmelding undervejs og skubber til Josephines verdensbillede. Samtidig formåede beskrivelser af visse intime scener at overskride min grænse for hvad et (eller flere) personer kan tillade sig at gøre overfor hinanden. 
Hvilket siger en del om sproget i bogen, idet Ditte kan skrive ret så levende, hvori det hele står klart for en og få det til at virke som om man er der selv. Man får gennem sproget en forståelse for hvordan de unge taler til og agerer overfor hinanden.

En ting der slog mig i øjnene, var at der ikke decideret var kapitel inddelinger som vi normalt kender dem - som 'Kapitel 1', 'Kapitel 2', osv. Men hvert kapitel var markeret med et billede (udsnit) af Josephines skema/plan for det pågældende tidspunkt hvor vi møder hende på netop det tidspunkt.
Det gav et godt indblik i det stramme skema som hun navigerer efter, såvel som en forståelse for hvorfor hun er så stresset som hun er.

'Og så drukner jeg...' er en bog der byder ind med vigtige budskaber, der er vigtige at tale om, såsom stress og angst. Vigtigst af alt, byder den på budskabet om at sænke forventningspresset til de unge og en selv. Man skal passe på med ikke at presse sig selv for hårdt, i en alt for lang periode, idet det i længden kan gøre mere skade end gavn. 

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.