onsdag den 24. marts 2021

'Som ringe i vandet' af Cecilie Birkshøj // Det ingen ser #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Som ringe i vandet
Forfatter: Cecilie Birkshøj
Serie: Det ingen ser #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2021
Antal sider: 285

"Der fandtes ingen ord der kunne beskrive hvordan jeg havde det da jeg så karakteren på min opgave. Der var dog ét som kom ret tæt på. Fuck.
Det var første gang vi fik karakterer efter vi var startet i gymnasiet. Jeg havde egentlig afleveret opgaven med en god fornemmelse, men at dømme efter tallet i bunden, var det gået helt galt. Jeg havde vidst at det ville blive sværere i gymnasiet. Folk havde advaret mig om at mange faldt i karakter det første år. Alligevel havde jeg en forestilling om at det ikke gjaldt mig. At jeg var undtagelsen."
17-årige William har altid fået topkarakterer, så at starte i gymnasiet burde ikke være nogen sag. Han må dog erkende at forventningerne er højere end han havde forestillet sig, og presset for at opretholde sit høje gennemsnit begynder at holde ham vågen om natten. Udover det faglige kæmper han med sin spirende forelskelse i Tanja. For hvis ikke han er god nok til skolen, hvordan kan han så være god nok til hende?

Efter at jeg havde læst 'Fra ild til aske' og lært William at kende gennem Tony, var det rart at komme ind i hovedet på ham og lære ham bedre at kende på hans egne præmisser. Selvom han dog var lidt en anden end jeg havde forventet, nød jeg bestemt at følge William, i og med vi følger hans færd i løbet af det første år af gymnasiet. 

William er bestemt en skøn karakter, der stod okay levende frem for mig. En karakter jeg på min egen måde kunne spejle mig selv i. Gymnasiet er bestemt det sværere end han lige havde regnet med, da vi igennem bogen får et billede af hans tanker og frustrationer ift. omkring mængden af lektier og skuffelsen over karaktererne ikke er lige så gode som håbet. Det var let at se/mærke hvordan det påvirkede ham, mens det sociale er et mysterie for sig selv.
Selvom jeg aldrig har været 12-tals pigen, genkendte jeg presset ift. at jonglere lektierne, karaktererne og det sociale i en pærevælling. 

Dog havde jeg svært ved at se Williams problem med at navigere ift. skolen og fritiden. Én ting er at han virker til at være et planlægnings menneske, hvilket desværre ikke kom helt til udtryk som håbet.
En god del af tiden virkede hans problem mest af alt til at være i hans eget hoved. Hans tanker/pligtfølelse sagde ham én ting, mens han imidlertid gjorde noget andet. Personligt kunne jeg godt have brugt at William forsøgte at finde en løsning på det, inden det ente så langt ude som det gjorde.

Men samtidig kunne jeg godt se hvor svært det var for ham at be' om hjælp, da man som ung tænker man sagtens burde kunne klare det. Der var et tidspunkt hvor jeg var nervøs for hvordan hans indre dæmoner ville gøre ved ham, mens hans omgivelser ikke helt vidste hvad de skulle gøre.
Det hele påvirkede ham i en negativ retning, hvilket fik hans venner til at råbe ham op.

Det er helt bestemt en vigtig fortælling til nutidens unge, idet den fokuserer på karakterræset, de frustrationer det medfører og det tilhørende sociale liv, enhver gerne vil opretholde. Cecilie Birkshøj formår på sin egen måde at give de unge en fortælling der giver dem en stemme, i form af William.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...