lørdag den 27. marts 2021

'De faldne engles by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #4 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: De faldne engles by
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Dødens instrumenter #4
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2012
Antal sider: 384

Krigen er forbi, og 16-årige Clary Fray er tilbage i New York fuld af begejstring over alle de muligheder, der venter hende. Hun er i lære som Skyggejæger og træner sig i at bruge sin særlige kraft. Hendes mor skal giftes med sit livs kærlighed. De underjordiske og Skyggejægerne har omsider sluttet fred. Og – vigtigst af alt – hun kan endelig kalde Jace sin kæreste. Alt ynder fred og idyl. Men nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne – og det viser sig, at der er mere på spil end nogensinde før.

Bogen startede godt ud ift. vi møder Clary og co. et stykke tid efter selve krigen er afsluttet og vi som læsere får en stemning af at nye ting sker og de ser fremad. Mens de på samme tid har en glædelig begivenhed de kan se frem til, sker der også uforklarlige begivenheder som truer freden.
Det var rart at se kærligheden blomstre mellem Clary og Jace, såvel som for Clarys mor, Jocelyn.
Det var igen rart at følge de forskellige karakterer vi indtil videre har mødt, i forskellige sammenhænge, såvel som nye ansigter der formåede at overraske mig undervejs.

Må dog ærligt indrømme at denne bog på den ene side kommer med et bredere perspektiv på universet, hvilket var rart og vi dykker ned i nogle andre ting end tidligere. Men for mig kunne forfatteren sagtens have afsluttet serien efter de første 3 bøger, idet der er visse ting i bogen der virker lidt som fyld og det blot bliver trukket lidt i langdrag.

Don't get me wrong, jeg nød bestemt den nye vinkel Cassandra Clare har formået at give universet, idet jeg nød at følge karaktererne. Jeg nød at se dem i nye, uvante rammer, der førte dem fremad - selvom det var lidt forvirrende indimellem ift. hvor hun gerne ville hen med fortællingen. Så mange ting sker, spændingen stiger, nye hemmeligheder bliver afsløret om visse karakterer og ting fra fortiden dukker op - såvel som venskaber bliver dannet på kryds og tværs.
Selvom bogen indimellem virkede lidt lang, var der stadig en god mængde spænding undervejs. En spænding der fik mig til at blive hængende.

En anden ting er at forfatteren tager en ting fra 'Englens by' og bygger videre på den, hvilket på en måde gjorde mig investeret. Små detaljer fra Valentines planer, udføres af andre som en videførelse af nogle idéer der ikke helt går som planlagt, såvel som nogle religiøse myter sniger sig ind på en ret så interessant måde.
For at være ærlig, har jeg lidt en forkærlighed for forfattere, der formår at give deres eget bud på fortolkningen af myter og lader det være en del af historien, så længe det giver mening - og det må man sige at Cassandra Clare formåede at gøre i dette tilfælde.

Jeg nød også det faktum at vi kom tættere ind på Simon og ham som person, idet han fik en større mulighed for at skinne mere igennem, uden at være i skyggen af Clary. Selvom hans rejse til hvor han er nu var lidt af en detour, er han blevet en bedre version af sig selv.
For slet ikke at nævne det uforlignelige 'venskab' mellem ham og Jace - det vil jeg bestemt gerne se mere af.

Der er stadig en del tråde der skal samles og ting der skal løse, hvilket kun gør mig nysgerrig på mere. Forfatteren formår at give en hel del åbne døre, hvori vi som læsere må vente og se hvad der sker indtil næste bog.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...