onsdag den 4. oktober 2023

'Jeg er Manto' af Silja Okking // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Jeg er Manto
Forfatter: Silja Okking
Serie: -
Forlag: Gutkind
Udgivet: 2023
Antal sider: 230 

Hvilken vej skal man gå, hvis man hele sit liv har fulgt i andres fodspor?
Manto er rastløs. For et år siden spillede han en vigtig rolle under et stort og blodigt slag, der tilsyneladende genetablerede freden i Assuldúr. Nu er han tilbage i sin fars smedje, men Manto kan ikke finde ro og plages af drømme og syn om et andet liv. Da en af byens fiskere en dag får en uventet fangst i nettet, hvirvles Manto ud på sit livs rejse. Her møder han også en pige, der får stor betydning for hans skæbne. Ikke alle vil ham det godt og Manto må lære at stole på sig selv for at finde vej i en verden, hvor intet er, som det ser ud.
Jeg er Manto handler om forventningspres og modet til at gå sin egen vej. En historie om at se sine dæmoner i øjnene - i en verden, hvor dæmoner har det med at være lyslevende og livsfarlige!

Oh boy!
Manto, Manto, Manto. Hvor skal jeg dog begynde med dig og dit skønne eventyr? For nøj, du formåede da at tage mig med på noget af en rejse, der ikke er til at beskrive - og jeg elskede hvert et øjeblik i dit skønne selskab.

Jeg formåede at blive revet med af endnu et skønt eventyr, hvor jeg denne gang blev revet med af Mantos fortælling, der er en anden end Sagas. Jeg blev revet med hele vejen igennem, og følge Manto ud på den rejse, hvor han skal finde hoved og hale på de drømme han har. For hvad betyder de egentlig ift. de viser en anden version af hans liv?
Alt imens en lille hændelse river ham ud af hans vante omgivelser og ud på noget af et eventyr. Et eventyr jeg nød at være med på.

For slet ikke at nævne at jeg nød at lære Manto at kende og opleve at Manto er helt sin egen, om end lidt af en sky personlighed i starten.
Men jeg nød at lære Manto at kende for hvem han er og hvad der gemte sig bag hans facade. Jeg nød at se ham udvikle sig undervejs og se ham finde sig selv. Samtidig med at han undervejs møder nogle der ikke nødvendigvis vil ham det godt. Hvem er til at stole på og kan han stole på sig selv? Det var ret fedt at følge hans vej mod at finde sig selv og sit eget ståsted.

Silja formår at skrive i et skønt, levende og medrivende sprog, som gav mig en fornemmelse af at være med på Mantos rejse - som var jeg i hans verden sammen med ham, og gik med på hans rejse, uden at forlade min egen verden. Assuldúr bliver beskrevet på den fineste vis og det var fedt at vi får set mere af Assuldúr på en ny og skøn måde - set gennem Mantos øjne.

'Jeg er Manto' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...