søndag den 21. oktober 2018

De dør begge til sidst - Adam Silvera // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

For en gangs skyld har jeg kastet mig over en YA bog, selvom det ikke er den genre jeg læser mest af. Denne gang er det nemlig Adam Silvera's bog, 'De dør begge til sidst', der står for skud.

Titel: De dør begge til sidst
Forfatter: Adam Silvera
Serie: -
Forlag:  Gyldendal
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 320

Den 5. september lidt efter midnat ringer Dødsrådet til Mateo Torrez og Rufus Emeterio. Dødsrådet kan se ud i fremtiden: Både Mateo og Rufus vil dø i dag. De to kender endnu ikke hinanden. Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og en mening med livet på den tid, de har tilbage. Kan man leve et helt liv på kun et døgn? En gribende undersøgelse af, hvad vi lever for: dem vi elsker, oplevelser og chancen for at efterlade et meningsfyldt bidrag, uanset hvor småt.

Må ærligt indrømme at jeg ikke havde de vildeste forventninger til denne bog, da jeg i bund og grund ikke havde læst noget som helst af Adam Silvera før nu. En anden ting er det at jeg på ingen måde er vant til at læse noget i den pågældende genre, idet jeg mest er til fantasy, så det at jeg gav mig i kast med en YA bog er lidt af en forandring.

Selve bagsideteksten giver i sig selv stof til omtanke omkring det kun at have én dag tilbage at leve i og stiller spørgsmål til om man nu kan leve et helt liv på kun et enkelt døgn. For kan man egentlig leve et helt liv på ét døgn?

Rufus og Mateo giver i hvert fald alt hvad de har, for netop at leve til det sidste på den tid de har tilbage. Disse to karakterer er hinandens modsætninger personlighedsmæssigt, som mødes og giver hinanden det ekstra skub til netop at leve - specielt her på deres Sidste Dag. Hver især kommer de fra forskellige opvækst, men alligevel har de nogle ting til fælles. De tager begge deres tid til at få sagt farvel til dem de holder af og samtidig giver hinanden det de begge har brug for - en sidste ven, der begge forstår hvad det betyder at have en ved deres side på den dag, hvor det hele slutter.

Jeg kan godt li' den måde forfatteren deler bogen op i karakterer i de forskellige kapitler, samt forskellige længder. Ikke mindst det at der er tidspunkt angivet i starten af kapitlet, så man ved hvad tid på dagen det er. Mest af alt den måde at der ikke kun er fokus på Rufus og Mateo, men at der samtidig også er fokus på andre karakterer, som enten også skal dø i løbet af dette døgn, eller som ikke skal. Men på en eller anden måde kommer alle i kontakt med hinanden på kryds og tværs i løbet af dette ene døgn, som selve bogen strækker sig over.

Selve sproget passer godt til fortællingen og til genren, lige så vel som de forskellige elementer der er i bogen. Karaktererne er alle skønne på hver deres måde, og alle har deres formål. Ikke alle er venlige, men ingen er der for fyld, men netop for at give det ekstra stof til eftertanke. Lige så vel som det at de alle krydser hinanden på et eller andet tidspunkt, og giver flere synspunkter på det at skulle dø og det at vælge at leve - også selvom man ikke er blevet ringet op af Dødsrådet.

Adam Silvera har formået at skabe en skøn fortælling om to knægte, der til trods for tristheden over at de netop skal dø, minder en om at man skal huske at leve mens man stadig er her. For man ved aldrig hvornår det ender. Hvem har lysten til at sidde tilbage og fortryde de ting man aldrig gjorde eller de ting man aldrig fik sagt? Spring ud i det - lev mens du gør det, elsk mens du tør det. Fortæl dem du holder af at du elsker dem, før det er for sent.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Mekaniske hjerter Forfatter: Stine Bahrt Serie: Urværkerne #2 Forlag: Krabat Udgivet: 2022 Antal sider: 486 ...