'Når vinden hvisker mit navn' af Simon Zander // Azrone #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Når vinden hvisker mit navn

Forfatter: Simon Zander

Serie: Azrone #2

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 464

Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø.

Men nu er truslen mod Azrone elimineret. Der er ikke længere brug for blåkræfterne, og beskytteren London forventer, at byen bliver helt anderledes. Lige indtil han får en uventet invitation til Blå Zone, der fører et stort ansvar med sig.

Den 14-årige gadepige, Ames, er ekspert i at overleve, men da hun får blåkraften og den tilhørende dødsdom, synes det pludselig umuligt. Imens en ny trussel hænger over Azrone, går Ames fra kun at skulle beskytte sig selv og sin lillebror til at være en af byens helte; en opgave, hun aldrig har ønsket sig.

Holy moly, for noget af en fortsættelse og helt ærligt Hr. Zander?

Hvis jeg ikke allerede elskede at være i Azrone i din debutroman 'Inden det blå lys falmer', så elskede jeg det endnu mere, ved at vende tilbage i denne skønne og velskrevne fortsættelse - en fortsættelse jeg ikke vidste at jeg behøvede, men som formåede at give mig all the goddamn feels!

Jeg nød at blive revet med tilbage ind i Azrone og se efter effekterne af slutningen, samt afsløringerne fra den forgangne bog. Se hvordan både London og resten af folket håndterer det hele. Jeg lod mig rive med af handlingen der tog mig fint i hånden og rev mig med hele vejen igennem fra start til slut.

Dog var det uden skønne Nöel, der helt klart var en savnet karakter, trods det at han levede videre gennem minderne og savnet fra London. En af de to karakterer vi denne gang får chancen for at følge gennem det år bogens handling foregår i.

Det at vi så til gengæld får et indblik i hans liv og arbejde gav en dybere mening til London som person, var en lidt anden tilværelse end forventet ift. hans mor, der på enhver måde satte ham i en ret så træls situation. 

Vi får via London og hans synsvinkel et indblik i de konsekvenser det har haft at dem med blåkraften ikke længere har den samme effekt som før, mens ledelsen kæmper en brag kamp for at opretholde en hvis facade - en facade London bliver inddraget i, en kende modvilligt, ved at indsætte ham på en post, der dog godt kan virke en kende overfladisk i deres måde at inddrage ham på. I den effekt at han er fra grå zone og det lidt virker som om de øverste blot ønsker en nikkedukke.

Samtidig med at der gemmer sig nye overraskelser under overfladen, som han efter bedste evne forsøger at håndtere - uden held!

Samtidig får vi muligheden for at møde en ny, ung karakter, der får blåkraften efter Nöels bortgang - nemlig Ames! En skøn, viljestærk ung pige/kvinde, der har intet at vinde, men alt at tabe ved at have fået blåkraften. En kraft der langt fra er en gave, men som hun for alt i verden gerne vil af med igen. Alt imens vi får en fornemmelse af hvad der står på spil for hende.

Jeg elsker hendes kampgejst, hendes empati og vilje til at ville finde ud af mere end bare at lade skæbnen få sin vilje i form af blåkraften. At ikke ville lade det få hende ned med nakken, idet hun har sin bror at kæmpe for og ikke vil forlade ham.

Jeg nød at vi via Ames får et nyt syn på de ting vi efterhånden har fået at vide. Overraskelser omkring Azrone som en helhed, hemmeligheder der kommer frem i lyset og kommer ud i de små kroge af byen. At ikke alt er som de har fået fortalt, mens vi også får en smag på hvad der også ligger udenfor Azrone.

Simon Zander formår endnu en gang at give læseren en på opleveren i form af hans skrivestil, hans måde at bygge videre på den verden han kreerede i første bog og at han har en sans for at kreere en fortælling, der hiver en ind og nægter at slippe.

'Når vinden hvisker mit navn' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.