Hey skønne læsere.
Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.
Titel: Du og jeg, Anna
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Forlag: Silhuet
Udgivet: 2025
Antal sider: 260
Et øjeblik glemte jeg, hvad der egentlig foregik. Jeg gik med på legen. Snakkede til et spejl. Prikkede til det spirende vanvid og lod det vokse. Jeg er ikke kun et spejl. Det ved du også godt.
“Hvordan …” Jeg ser dig, Anna. Jeg hører dig.
Annas forældre bliver skilt, og hun flytter med sin far til et gammelt hus på landet. Skiftet til et andet gymnasium midt på året er svært. De nye, fremmede omgivelser gør verden mørkere i takt med efterårets komme. Ensomheden vokser indeni, men Anna er alligevel ikke helt alene. En nat dukker bogstaver op på det gamle spejl på værelset, og pigen i spejlet er ikke længere kun hende selv.
Ughf, for en indlevende, tankevækkende og indlevende fortælling. En af de fortællinger, der uden tvivl har noget vigtigt på sinde. Især ift. handlingen der bevæger sig ud i skillelinjen mellem virkelighed og noget overnaturligt, i takt med det skræmmende i at der dukker bogstaver op på spejlet fra en der ikke er Anna selv.
Allerede fra starten af blev jeg revet med af handlingen ift. Anna, der er en skøn, ung pige der uden tvivl ikke har det nemt, efter hendes forældres skilsmisse. At følge hendes tanker, følelser og de indvirkninger situationen har på hende. Mørke tanker, vel at mærke. Tanker der giver mening ift. hendes situation, men som ikke er for alle, så på det punkt skal man være varsom.
Jeg blev uden tvivl revet med af den magiske undertone der er mellem Anna og pigen i spejlet, deres relation der udvikler sig undervejs og ikke mindst det man ender i en anden verden.
Jeg blev på én og samme tid fascineret og skræmt af pigen i spejlet, hvis intentioner man ikke helt ved hvad er, mens man lærer både Anna og pigen at kende. Jeg blev helt klart suget ind i deres relation, jo mere den udviklede sig. Selv i takt med tiden på gymnasiet, hendes far og en fraværende mor og to skønne katte.
Men man formår alligevel at mærke der lurer noget under overfladen, som man ikke helt kan sætte en finger på hvad er, mens jeg blev revet med af fortællingen og følelserne Anna går igennem.
Jeg elsker den måde forfatteren formår at formulere sig på, i form af hendes skrivestil der emmer af kærligheden til fortællingen. Hendes måde at give liv til karaktererne, på en måde så man ikke kan andet end holde af dem. Man føler mørket der ligger lige under overfladen og giver liv til den usynlige kamp Anna kæmper.
Især ift. den relation der er til hendes forældre, der på hver deres måde har en svingende indlevelse i hvad der sker med deres egen datter, trods de uden tvivl har travlt med deres egne ting.
Skrivestilen er smuk, indlevende, og elementerne ift. magisk realisme er veludført. Især ift. grænsen mellem virkelighed og det overnaturlige, der kommer til sin ret hele vejen igennem.
Eva Munk formår at sætte ord på et ret så tabubelagt emne, give den en fortælling der er til at føle på og til at forholde sig til. Giver de mørke tanker omkring en selv, ens selvbillede ift. sin krop, følelsen af kontroltab og et ønske om at blive set, et talerør for unge mennesker.
'Du og jeg, Anna' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar