10 år som bogblogger // Rina Rabler #5 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

I dag er det ikke en anmeldelse der står for skud, men mere en fejring af at jeg, pr. d. 15. august 2025, kan fejre hele 10 år som bogblogger. Et helt årti som værende én der har delt sin passion for bøger og delt sine tanker om de bøger der nu er blevet læst.

Men hey - hvad mon de 10 år egentlig har bragt med sig af goder, ud over at dele glæderne ved læsningen og de bøger der nu er blevet læst undervejs? En masse minder, jeg uden tvivl ikke vil være foruden, såvel som de venskaber/bekendtskaber jeg har dannet undervejs.

Allerede en måned efter jeg startede bloggen her, flyttede jeg hjemmefra - som 24-årig!
Foruden at jeg uden tvivl var heldig at kunne bo hjemme så længe, var det først der jeg 100 % følte mig klar til at bredde vingerne og flytte i eget hjem - for der at finde min egen rytme, udenfor de mere vante rammer.

Bogblogger arrangementer

Det var lidt det der, foruden bloggen i sig selv, der var startskuddet til jeg lige så stille blev dét mere modig ift. at prøve nye ting.

Selvom jeg startede bloggen i 2015, var det først i 2017, at jeg var til mit første bogblogger arrangement - jeg var på daværende tidspunkt en ret så forsigtig person, der skulle lære at det med at tage ud i verden på egen hånd, uden andre til at hjælpe. Ja, givetvis var jeg 26, men hey?

Jeg formåede trods alt at komme afsted til København, for at deltage i fejringen af 'Sjælehenteren' af K. L. Berger. Endda inden jeg igen var til mit næste bogblogger arrangement i foråret 2018 i anledningen af 'Grænsen til Trafallas, del 2 - Skyggen fra Nord'.

Indtil da havde jeg blot hygget mig med at anmelde bøger, mens jeg agerede en smule i baggrunden, ift. de andre skønne bogbloggere jeg på daværende tidspunkt blot fulgte - uden selv 100 % at føle mig på lige fod eller niveau med. 

Siden da, har jeg været til flere skønne arrangementer, i anledning af bogudgivelser, fejringer og bogblogger relaterede events - om det har været ifbm. Fantasyfestivalen eller i løbet af året, så er det guld værd, at jeg de sidste 10 år har bevæget mig ud over egne grænser, så jeg blev mere modig ift. at springe ud i de ting jeg gerne vil.

Især ift. at man ved disse arrangementer, ud over at møde de skønne forfattere og andre bogbloggere, får et andet indblik bag bøgerne, processen der ligger i at få dem udgivet og nogle af forfatterens tanker ift. processen - foruden selve det at skrive selve bogen.

Bogmesser

I 2018 var også første gang jeg var til Fantasyfestivalen i Esbjerg, hvor jeg var så heldig at få et armbånd til weekendens festligheder. Dog var jeg dét år kun afsted lørdag, men har siden da troligt været afsted hele weekenden de efterfølgende år - hvis man ser bort fra 2020's pandemi. 

Fantasy festivalen er uden tvivl den bogmesse jeg holder mest af, med den magiske stemning, de eventyrlige foredrag og det fællesskab der er omkring genren, der virkelig formår at blive hyldet den weekend.

Men først i 2021 var jeg til Bogforum for første gang, hvilket i sammenligning med Fantasyfestivalen, er en mere overvældende oplevelse - selvom det uden tvivl har været fedt at være afsted til begge dele.

For slet ikke at nævne at jeg i perioden 2021-2024 endda var en del af bogblogger panelet til Årets Danske Fantasy Pris - hvilket for mig var en ære at være med til, da jeg elsker at folkene bag Dansk Fantasy, The Fantasy Fellowship (læsekreds for fantasylæsere) og Fantasyfestivalen giver plads til at hylde de danske fantasy forfattere.

Specielt når jeg selv elsker fantasy genren og elsker at der er så mange dygtige og helt igennem fantastiske fantasy forfattere derude.

Fællesskabet

Men ved I hvad jeg er mest taknemmelig for at have fået de sidste 10 års tid?

Det er uden tvivl venskaberne og en plads i det mest mangfoldige fællesskab, hvor der er plads til så mange forskellige mennesker.

Jeg har uden tvivl mødt de skønneste mennesker, i form af både bogblogger kollegaer, forfattere og alt derimellem. Venner og bekendtskaber jeg slet ikke vil være foruden.

Jeg knus elsker det fællesskab der, hvor jeg fra starten af følte mig velkommen og en del af noget større end kun mig og mit lille hjørne af bogfællesskabet. At finde andre ligesindede, jeg har fået de skønneste venskaber til, de skønneste snakke og sjov jeg har haft i deres selskab - både fysisk til bogmesser, arrangementer og what not, såvel som online hvor jeg har haft en del gode snakke.
Om det så har handlet om bøger, livet eller andet, der lige faldt os ind, så er det uden tvivl værdsat, at jeg har fundet et sted hvor jeg føler der er plads til mig.

10 år er lang tid, og kan let føles som en livstid.
Men sikke en livstid det har været. Et årti jeg ikke vil være foruden, med alle minderne, venskaberne og at jeg er blevet en del modigere, ældre og dét klogere siden mit 24-årige jeg sprang ud i noget nyt - som jeg dengang ikke havde regnet med stadig ville være en ting så mange år senere.

Men 1.000 tak til alle jer skønne forfattere og forlag, der i tidens løb har betroet jer til mig med jeres skønne bøger og fantastiske fortællinger - jeg ser frem til mange flere af slagsen, foruden de bøger jeg ikke får tilsendt, men mindst lige så meget læser af ren og skær fornøjelse - og fordi jeg jeg ikke kan lade være.

Tak, til jer skønne bogbloggere, der lige så vel har ladt mig med ind i det skønneste fællesskab, der har fyldt mig med minder, smil, grin og en hel del gode snakke. Både om bøger og alt det andet ved siden af. Må det endelig fortsætte ud i det uendelige.

Såvel som til de skønne forfattere der ligeså vel er blevet til et venskab udover bøgernes verden og de skønneste snakke der har været undervejs.

XOXO - Rina.

Læse mål for 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

2025 er allerede skudt godt i gang og derved en god mulighed for liiiige at få sat sig nogle mål for hvad jeg gerne vil nå i løbet af året, rent læsemæssigt. Når jeg dem alle? Aner det ikke! Men det stopper mig ikke fra at have noget at gå efter, ud over blot at have det sjovt med at LÆSE!

Mål nr. 1: Læse 60 bøger (mindst)

I de forgangne år har jeg formået at komme op over den anden side af 100 bøger samlet set - med hjælp fra lydbøger vel at mærke, selvom der bestemt også har været en god portion fysiske bøger læst.

Men alligevel vælger jeg at holde mit mål under de 100, nemlig på 60 bøger i alt. Kommer jeg over det 60 bøger, er det fedt. Holder jeg mig til kun de 60 bøger? Så er det lige så fedt! Men hvis jeg af uransagelige årsager ikke når mit mål, så er det også 100 % okay.

Læsning er mit helle, min hobby og det sted jeg skal have det sjovt og kunne slappe af, uanset hvad der ellers sker omkring mig. Ergo, skal det på ingen måde være en stress faktor, hvis jeg ikke når et givent mål. Det gode er jeg altid kan justere undervejs.

Mål nr. 2: Færdiggøre mindst 4 serier (jeg allerede er i gang med)

Hvis det er noget jeg elsker, så er det at læse serier, da man der kan følge karakterer og universet i den pågældende serie i længere tid - selvom standalones klart også er noget jeg holder af. MEN jeg har de seneste år haft fokus på at huske at færdiggøre de serier jeg påbegynder.

Mest af alt så jeg ikke ender ud i at påbegynde et utal af serier, som jeg kun får læst én bog i eller kommer halvvejs igennem, uden reelt at komme videre.

Så derfor er det min mission at færdiggøre 4 af de serier jeg har gang i, som kan færdiggøres - selvom det er tilladt at påbegynde nye, uden det påvirker dem jeg allerede har gang i.

Mål nr. 3: Holde min fysiske TBR nede/mindske min TBR

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg både har en tendens til at anskaffe mig bøger i løbet af året og tilføje bøger til min evigt voksende TBR liste. Ikke at jeg ikke får bøgerne på min reol læst, men når jeg også har tendens til at låne på biblioteket, som jeg også gerne vil støtte, kan det være svært at holde min fysiske TBR nede på en anstændigt antal.

Trods det jeg reelt nåede mit mål sidste år med at nedbringe min fysiske TBR på 78 med 25-50 %, og endte på 41 ulæste bøger på reolen, vil jeg gerne sørge for at holde den stigme så den ikke stiger markant - igen. Så hvis jeg i værste fald kunne formindske antallet på de 41 bøger med 50 %, ville det være en sejr i sig selv.

Mål nr. 4: Læse 4 bøger på 400+ sider

Ehm ... er jeg den eneste der er en anelse skræmt af bøger på 400 + sider og derfor har lidt en tendens til at skubbe dem længere og længere ud i fremtiden, fordi de kortere bøger er lettere at sluge? Well, det er en ting jeg stadig øver mig i ikke at lade mig skræmme af. Især når jeg har et par bøger, jeg endnu ikke har læst, som er på mindst 400 sider, så der vil jeg gerne ha' de skal være en prioritet i 2025. 

Så hold mig gerne lige op på det, ikke?

Mål nr. 5: Læs (mindst) 2-4 bøger, der har stået på reolen i 2+ år

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg elsker at købe bøger og sætte dem på min reol, med den hensigt at få dem læst ... på et tidspunkt. Hvilket er lidt en træls tendens for mit vedkommende, når nogle af de bøger så desværre ender med at stå på reolen jeg ved ikke hvor længe. 

Eller rettere så ender de på reolen i ALT for lang tid, uden reelt set at blive læst. Hvilket jeg gerne vil lave om på i år, så jeg har spottet et par bøger, der har stået på reolen i 2+ år, som jeg helt klart skal have læst i løbet af året. Bøger, der har været forsømt alt, alt for længe.

Mål nr. 6: Lytte til podcasts

Dette er måske ikke et reelt læse relateret mål, men jeg er i løbet af 2024 blevet ret så glad for at lytte til podcasts af en eller anden grad, om et eller flere emner der fanger mig udenfor læsningen. Om det så er bogrelateret eller om et andet emne, er det et ret fedt medie og en måde at lære noget om forskellige emner jeg kunne være interesseret i.

Så det er helt klart en ting jeg gerne vil fortsætte med i løbet af 2025, netop at lytte til podcasts og stille min nysgerrighed om hvad end der kunne fange min interesse.

-----------------

Men hey? Det er nogle ret så simple mål, men stadig noget der kan holde mig i nakken i løbet af året ift. min læsning. Så længe jeg husker mig selv på at have det sjovt med det.

XOXO - Rina.

November Wrap Up // 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har lavet en opsamling af hvad jeg har fået læst - foruden jeg har lavet en eller anden form for anmeldelse af nogle af bøgerne. Men hvad har jeg egentlig fået læst?

Well, lad os se på det.

Først og fremmest har november været en skøn måned, der startede godt ud med at jeg var en tur til København, da der var BOGFORUM! En skøn tur, hvor jeg for alvor fik en dejlig oplevelse i form af forskellige foredrag, mødtes med skønneste bogmennesker.

Ellers har jeg haft travlt med 2 x arbejde, krea hygge m. strik på det ene arbejde, hygge snak med nogle skønne venner og fokuseret på at bibeholde en skriveglæde for et nyt projekt, som jeg gik i gang med i starten af måneden.

Bøger læst i november

I november fik jeg læst i alt 15 bøger - 10 lydbøger & 5 fysiske bøger, hvoraf 3 af dem var letlæselige børnebøger - indeholder anmeldereksemplarer.

• Før kaffen bliver kold af Toshikazu Kawaguchi (Før kaffen bliver kold #1)
• I den mørke skov af Gry Kappen Jensen (Eventyrsagaerne #1)
• Natskygge af Gry Kappen Jensen (Rosenholm-trilogien #3)
• Når man ikke kan tale af Maria Buck Jensen
• Sig jeg er din af Xenia Svensson (anmeldereksemplar)
• Madeleine og alt det, der kunne gå galt af Eva Munk (anmeldereksemplar)
• Skyggesider af Christina Bonde
• This Poison Heart af Kalynn Bayron (This Poison Heart #1)
• Arl møder Pirk af Camilla Wandahl & Bjørk Matias Friis
• Robotten på afveje af René Toft (Ninja Mille og morfar #1)
• Katten der ville skide på det hele af Emil Blichfelt & Tom Kristensen
• Ravnenes Hvisken #1 af Malene Sølvsten
• Alt det ingen ved af Lise Bidstrup
• At se lyset af Jay Asher
• XY af Nicole Boyle Rødtnes

--------------------

Før kaffen bliver kold var lidt af en positiv overraskelse, da det ikke ligefrem var en bog jeg havde forventet jeg ville kaste mig over pga. hypen omkring den på de sociale medier. Men den formåede alligevel at give mig en skøn oplevelse.

Alt imens Natskygge af Gry Kappel Jensen var en genlæsning, som jeg lidt havde et behov for at vende tilbage til, for hvem ville ikke vende tilbage til en bog/serie man elsker?

Robotten på afveje, Katten der ville skide på det hele og Arl møder Pirk er 3 børnebøger jeg fik tilsendt fra forlaget Calibat for en rum tid siden, i samme pakke som jeg modtog Madeleine og alt det, der kunne gå galt. Tre ret så finurlige bøger, der er sjove på hver deres måde ift. deres målgruppe.

For slet ikke at nævne at jeg endelig fik taget mig sammen til at komme i gang med Ravnenes Hvisken serien af skønneste Malene Sølvsten - som vi desværre har mistet alt, alt for tidligt.

Jeg havde længe tænkt jeg snart ville i gang med serien, da jeg kun har hørt alverdens gode ting om serien og Malene som person. MEN ... jeg endte altid med at udskyde det, da jeg gerne ville gøre det på det helt rigtige tidspunkt, så jeg kunne få den bedst mulige oplevelse med bogen og serien generelt. 

-------------------

Der er nu kun én enkelt måned tilbage af 2024 og jeg har nok ikke de vildeste planer ift. læsningen, for hvor meget kan jeg lige nå at læse? Ikke at jeg tænker det skal stoppe mig fra at se hva' jeg lige kan nå, inden året sluttes af.

Så har et lille mål om at nå enkelte bøger i løbet af december:

• Aldrig for evigt af K. L. Beger (er godt i gang med den)
• Sådan har jeg det af Sonja Lovdal, Natascha Høyer, m.fl.

Måske når jeg kun dem? Måske når jeg mere? Måske jeg kaster mig over flere julebøger eller andet? Det vil tiden vise, efterhånden som december kommer i gang. Eller om jeg kommer videre med en af de podcasts jeg følger, såsom 'Potterless'.

Det skulle i hvert fald ikke undre mig at min indre mood reader sagtens kunne gå i tusind andre retninger. Har endda lavet et opslag på Instagram med 10 bøger, jeg gerne vil nå at læse inden vi når 2025. 

Enkelte har jeg læst, mens resten er jeg en anelse i tvivl om, da jeg med visse af dem er en kende afhængig af de kan læses via lydbog. Der er i hvert fald to af dem, som jeg har reserveret på Libby, men der er anelse lang ventetid & der er adskillige personer foran mig. Så måske jeg først når dem i 2025? Men pyt med det, da det ikke skader at være en kende optimistisk!

Jeg håber I får en skøn december måned med en masse hygge og læsning.

XOXO - Rina.

Serier? Formår jeg at få læst mere end første bog? // Rina rabler #2 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Så vi på den igen med endnu en Rina Rabler - hvori jeg denne gang vælger at rable løs om... SERIER!

Jeg lægger på ingen måde skjul på at jeg elsker serier. Både ift. TV serier og bog serier, da jeg elsker at kunne følger karaktererne i mere end blot en enkelt bog.

Ikke at jeg fuldstændig udelukker standalones, der også har en charme i at være fuldent i sig selv, ift. historien, karaktererne og universet. Mens der i serier er mere plads til en længere historie, med plads til udvikling af både karaktererne og universet.

Men det der fik mine tanker i gang ift. lige netop dét her indlæg, var et instagram opslag fra forfatter Thea Astrid, der satte fokus på om folk overhovedet formår at læse mere end første bog i en given serie - læs gerne hendes tanker under hendes opslag, for det er nogle rigtig gode tanker omkring det. For nøj det satte nogle tanker i gang hos mig, som seriøst ELSKER at kaste mig over alverdens serier helt ind til knoglerne.

For helt ærligt. Formår vi egentlig at læse mere end første bog? Formår jeg at læse videre i de serier, jeg kaster mig over? Det er et spørgsmål jeg lidt stillede mig selv, da jeg så hendes opslag. Især når der er så mange fantastiske bøger der konstant fanger min opmærksomhed.

- og indrømmer gerne at jeg har en tendens til gerne at ville kaste mig over nye, spændende serier hele tiden og blive opslugt at de uendelige universer de gemmer på, møde nye karakterer og lade mig opsluge af nye fortællinger.

Dette kan dog være en anelse udfordrende når jeg samtidig også gerne vil læse videre i de pågældende serier jeg får startet - og endda få dem afsluttet, førend jeg kommer i gang med alt, alt for mange. Det er heldigvis en ting jeg de seneste par år har sat fokus på ift. min egen læsning.

For jeg har lidt brug for også at få færdiggjort de serier jeg har gang i.

Ikke at jeg ikke gerne vil læse de pågældende serier jeg påbegynder, men hvis jeg ikke holder mig selv i nakken ift. at læse videre, så kan jeg godt lidt halvt glemme hvilke og hvor mange serier jeg egentlig er i gang med... og kan risikere at enten skulle starte forfra på en eller flere serier eller fuldstændig glemme handlingen.

Og det måske ikke så fedt at glemme hvad bogen/serien handler om, samt karaktererne, når man sætter sig til at læse videre.

Så hvad gør jeg lige for at holde styr på antallet af serier og hvilke serier jeg har gang i og hvor jeg er kommet til i de enkelte af dem?

Som inspiration fra andre skønne læsere jeg følger på sociale medier, kastede jeg mig for nogle år siden over at lave en Reading Journal, hvor jeg i nogle af de indledende sider, tildeler noget plads til at have et overblik over mine i gangværende serier.

Deri kan jeg så lidt give mig selv et visuelt overblik over igangværende serier, hvor jeg er kommet til og holde mig selv lidt mere i nakken ift. rent faktisk at komme videre end blot den første bog. Ikke mindst det at holde styr på hvor mange serier jeg har gang i, samt at færdig læse de serier jeg kommer i gang med. Ikke nødvendigvis i ét væk, men forhåbentlig indenfor en rimelig periode, uden der går et eller flere år før det sker.

På nuværende tidspunkt har jeg gang i hele 12 serier

- Hvoraf 1-2 af serierne kan jeg ikke læse helt færdig endnu, da forfatteren ikke er udkommet med næste bog i serien - så der er ikke så meget at gøre... mens jeg i resten blot skal have sparket mig selv videre. Enkelte mangler jeg endda kun en bog i serien eller er kommet halvvejs. Så det blot med at komme i gang!

Formår du/I at få læst de serier færdige som I kommer i gang med? Færdig læser I serier eller kaster I jer blot over dem, uden at læse den/de næste i rækken? Hvordan holder I styr på antallet af igangværende serier og hvor langt I er kommet?
Skriv gerne i kommentarfeltet og lad mig høre jeres bud!

XOXO - Rina!

'Fasandræberne' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Fasandræberne

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #2

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2008

Antal sider: 384

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus i Rørvig. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte melder sig og tilstår at stå bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Men, men, men: Adskillige år senere lander mappen med sagens akter imidlertid på skrivebordet hos vicekriminalkommissær Carl Mørck, der er leder af Afdeling Q, politiets afdeling for sager under særlig bevågenhed. Carl Mørck er i første omgang overbevist om, at det må være en fejl, at sagen er havnet hos ham, men snart opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder han at efterforske en sag, der trækker spor fra den usleste posedame på hovedbanegården til de mest magtfulde mænd i landets øverste sociale lag. Klapjagten er begyndt.

Så er Carl Mørck og Assad på den igen - og selvom krimigenren ikke er min stærke side, var det en fornøjelse at være i selskab med de to herrer. For kan ikke andet end holde af dem, deres forskellighed og deres måde at kommunikere på.

Endnu en gang formår vi at blive hevet med ind i et mysterie, fortalt fra 2 vinkler.

På den ene side har vi Carl Mørck og Assad der skal have opklaret sagen vedr. det myrdede søskendepar - til trods for der egentlig er faldet dom i sagen, men som alligevel pirrer til nysgerrigheden.

På den anden side følger vi en ukendt kvinde, som agerer lavt i samfundet, idet vi ser verden gennem hendes øjne og behandlingen af hende - samt kommer indenfor hos nogle ret højtrangerede typer, der behandler hende som skrald.

Jeg kan godt mærke jeg ikke var lige så hooked på denne bog, som jeg var med første bog. Det var som om jeg ikke rigtig kunne komme helt ind i handlingen, til trods for jeg nød at følge begge sider af efterforskningen på skift ift. Carl Mørck og Assad vs. posedamen og det at man ikke helt 100 % kan finde ud af hvem det er der har begået mordene.

En lille del af det er nok grusomheden ift. hvordan visse karakterers behandling af Kimmie, den grove tone og det at jeg ikke helt kunne investere mig i den livsstil/tankegang de magtfulde personer, når vi ikke var hos Carl Mørck og Assad men i stedet fokuserede på Kimmi.

Men nøj, hvor elskede jeg at Jussi Adler-Olsen tilføjede en ny person til afdeling Q i form af Rose - en herlig karakter, der kan give dem et nyt syn på tingene. Elskede den måde hun river lidt op i både Carl Mørck og Assad. Specielt Carl Mørck får sin sag for med hende, når han blot gerne vil gøre tingene på sin måde.

Selvom jeg ikke helt var 100 % med på alle dele af bogen, nød jeg alligevel at følge det lille team i at få opklaret sagen. Jeg elskede deres dynamik, deres tilgang til tingene - for slet ikke at snakke om jeg elsker humoren. Specielt når det kommer til Assad - hele hans væremåde, Carl Mørcks reaktion på tingene han siger, måden han siger tingene på og Roses effekt på Assad. LOVE IT!

Også den måde Jussi Adler-Olsen kun giver den mest nødvendige information når det har relevans for sagen - uden at man som læser får alt på én gang. På den måde kan blot læse videre og i spænding finde ud af hvem det er der har gjort det.

'Fasandræberne' får i alt 3 ud af 4 stjerner.

XOXO - Rina.

'Fantomet' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #8 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Fantomet

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #8

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2012

Antal sider: 415

Elena og Stefan er tilbage i Fell's Church, men de har haft en blind passager - og ny og farlig fjende - med fra Mørkets Dimension.

Damon ligger tilbage på den ødelagte måne i Mørkets Dimension. Død og begravet, hævder Vogterne - men noget er begyndt at røre sig under askelaget der dækker ham ...

Okay, well. Fell's Church er tilbage til at være sig selv igen, mens alt hvad der er sket i de forgangne bøger, er som en dårlig drøm byen ikke husker. De eneste der husker hændelserne de forgangne mange måneder, er den lille gruppe der sørgede for at alt blev godt igen.
Men alligevel en smule forvirrende, idet vi i starten sammen med Elena og co. skal finde hoved og hale i hvordan og hvorledes de lige skal agere ift. omgivelsernes idylliske ro og uden nogen guideline til HVAD der er sket fra alt kaosset startede og til hvor det sluttede. Det kommer lidt efterhånden.

Havde en okay god følelse med bogen, selvom jeg godt kunne mærke at det var en lidt anden fortæller-stil end sine forgængere - mest ift. at det er en 'Ghost writer' der har taget over, i stedet for L. J. Smith. Visse karakterer virkede anderledes. Nogle trådte lidt mere i kraft end tidligere, mens andre virkede det samme.
Fx at Elena stadig er centrum for Stefan og Damons opmærksomhed, er stadig en central del.
Mens Bonnie for den sags skyld bliver tilsidesat ift. at hun har øjnene rettet mod Damons hengivenhed, samt frustrationer ift. venskabet med Elena og Meredith.

Det jeg godt kunne li' ved bogen er at vi er tilbage til basic i Fell's Church. Samtidig med at visse karakterer kommer lidt mere frem i lyset - Fx Meredith, hendes fortid og det at hun er mere i karakter end tidligere. Samtidig var der de mystiske hændelser undervejs, der indikerede at, til trods for at alt virkede 'normalt' i Fell's Church, var der alligevel noget der ikke var som det skulle være.

Det at de ikke helt kunne undgå at noget var sluppet med tilbage fra Mørkets Dimension. Jeg blev som læse/lytter, spændt på hvad det kunne være. Alt imens den lille gruppe forsøgte at finde hoved og hale i de mystiske hændelser og små ulykker der skete. Såvel som en vis karakter der dukkede op, og gjorde hele situationen sværere.
Lige så vel som den afsluttende konfrontation med det, der var kommet med fra Mørkets Dimension, gav en god afslutning på bogen og den efterfølgende effekt det hele havde.

En ting jeg i bund og grund manglede svar på, er hvad der er sket med Caroline. Jeg følte ikke jeg fik en ordentlig forklaring på hvad der var blevet af hende, mens forfatteren sprang let og elegant over den del - med få simple forklaringer. Og med Tyler for den sags skyld, andet end en fætter der forsøgte at finde ud af hvad der blev af ham.
Samtidig var der forholdet mellem Meredith og Alaric, der ikke helt kunne sige at de var et par, samtidig med at de var et par. Mens Alaric knap nok kunne mande sig op ift. den lille 'bitch' fight der udspiller sig mellem Meredith og Celia - uden at der egentlig er en slåskamp.

Til trods for det, nød jeg alligevel at lytte til historien, mens gruppen gjorde hvad de kunne for at få bugt med de mystiske omstændigheder de var havnet i.

Alt i alt giver jeg bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Venner - Hvem er Nora ørns ven?' af Bjørn Borgvardt // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle meninger er mine egne

Titel: Venner - Hvem er Nora ørns ven?

Forfatter: Bjørn Borgvardt 

Serie: - 

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2019 

Antal sider: 24

Nora ørn føler sig lidt ensom og alene. Hendes eneste ven er Bimse, som både er usynlig og hemmelig. 

En dag møder Nora den lille skadede gråspurv Emmi. De to bygger et usædvanligt venskab op. 

Men hvad betyder det egentlig at være venner? Er man altid gode venner? Og hvad sker der med Bimse?

Det er en bog der matcher til sin målgruppe, for 3-6 årige.

Bogen omhandler emnet venskab, ift. Nora der føler sig ensom og trist et helt nyt sted. Det kan for mange være skræmmende at komme et nyt sted hen og ikke kende nogen - men Nora har sin usynlige ven Bimse, hvori hun finder tryghed og har en ved sin side. Selvom ingen andre kan se eller høre. 

De fleste børn kan formentlig genkendende til det med at have eller have haft en usynlig ven i den alder. Jeg ved jeg havde en. 

Samtidig er der venskabet med Emmi, der fint bliver beskrevet som et venskab der starter lidt forsigtigt ud, men bliver til et godt venskab på godt og ondt. Nora og Emmi er begge forskellige, men fandt hinanden i et fælles standpunkt.

Sproget i bogen passer i min synsvinkel godt til selve målgruppen, rammer dem der hvor de er.

Illustrationerne undervejs er rigtige gode, passer til hvad der sker i fortællingen og fortæller nærmest historien i sig selv. Samtidig giver illustrationerne barnet mulighed for at følge med i hvad der sker, mens den voksne læser op. Lige så vel som at den voksne kan snakke med barnet om hvad der sker på billederne undervejs. 

Emnerne som ensomhed, venskab og hvad de to ting indeholder, kan give anledning til gode snakke med barnet. Om ensomhed, venskab og om man altid er lige gode venner. 

Det er bestemt en skøn fortælling, fortalt i øjenhøjde, og giver et godt bud på en skøn børnebog. Den kan bestemt læses inden sengetid, og som sagt åbne op for en god snak mellem barn og voksen. 

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner. 

XOXO - Rina <3

'Dæmonernes by' af Cassandra Clare // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

'Dæmonernes by' er en bog jeg længe gerne ville læse, men først kom til nu. En bog jeg ikke kan andet end holde af, selvom det tog lidt tid at komme igennem.

Titel: Dæmonernes by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #1

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2015

Antal sider: 448

I en verden, der på overfladen ligner vores, men som under overfladen gemmer på dæmoner, varulve og vampyrer, har en gruppe skyggejægere svoret at bekæmpe det onde …På et diskotek i New York overværer 15-årige Clary et mord, men hun opdager, at den myrdede så vel som morderne er usynlige for alle andre end hende selv. I løbet af det næste hæsblæsende døgn forsvinder Clarys mor sporløst, og hun selv bliver opsøgt af og må kæmpe mod en rasende og grusom dæmon. Skyggejægeren Jace trækker hende med ind i sin mystiske underverden, hvor Clary må forsøge at finde ud af, hvorfor dæmonerne er ude efter hende – og hvorfor hun er en af de få, som kan se verden, som den virkelig er.

'Dæmonernes by' er for mig en bog, der er fyldt med fantasy. Hele universet omkring den verden Clary bliver introduceret for, er mere end blot hvad øjet ser. Mysterierne og spørgsmål hober sig op undervejs, mens man lige så stille får besvaret nogle af spørgsmålene.

Jeg kan godt li' den måde Cassandra formår at fortælle historien på, med Clary der lidt bliver kastet ind i et helt andet univers end hvad hun er vant til. Samtidig føler man med hende, idet man ser det hele gennem hendes øjne. Følelser, tanker og reaktioner - en helt almindelig teenager, som på flere måder ikke er helt så almindelig alligevel.

Elsker især Clarys personlighed af ikke altid at vide hvad der er bedst for hende selv og hendes stædighed, mens hun kaster sig ud i diverse situationer - uden helt at kende konsekvensen, for at ville redde dem hun holder af. For ikke at tale om hendes indimellem sarkastiske bemærkninger, hvilket jeg ikke kan andet end holde af - specielt overfor Jace, der har lidt af en arrogant attitude, for at holde andre på afstand.

En del af mig kan ikke andet end holde af samspillet imellem dem, og den spirende forelskelse der lider lidt under at en hvis skurk kommer tilbage. Udover det er samspillet mellem Clary og Simon ret sjov at læse, da Clary ikke opfatter Simons åbenlyse forelskelse - for hvordan kan man overse at han mere eller mindre følger i halen på hende, som en sød, lille hundehvalp?

Man bliver alt i alt kastet ind i et univers der er gennemtænkt, velskrevet og beskrevet med en del detaljer, der giver historien det ekstra, for at man kan leve sig ind i universet. Karaktertrækkende ift. f.eks. vampyrer og varulve og deres indbyrdes kamp - man er ikke i tvivl om at Cassandra har taget de klassiske træk med ind og gjort dem genkendelige for enhver. Ligeså vel som beskrivelserne af de forskellige væsner/skabninger også godt fundet på, samt baggrunden for hvad der er ledt op til selve opgøret.

Sproget er flydende, nemt og veltalende, mysterierne omkring universet er lige mig og karaktererne er ikke mindst levende. Relationerne imellem er mindst lige så levende, som karaktererne i sig selv.

Alt i alt giver jeg 'Dæmonernes by' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Hvad håber jeg at få svar på? // Grænsen til Trafallas - del 3 // Rina's bogblog

Credit - Julie M. Day

Hey kære læsere <3

Indlægget er lavet i forbindelse med udgivelsen af tredje og sidste bind i serien 'Grænsen til Trafallas'

Der er ingen tvivl om at jeg er stor fan af 'Grænsen til Trafallas'-serien af skønne Julie M. Day, hvoraf tredje og sidste bog i serien udkommer i sensommeren i år - YAY! Der er dog et par ting jeg håber at få svar på i tredje og sidste bog.

Først og fremmest kan jeg ikke vente med at finde ud af hvordan det hele ender, og få den endegyldige afslutning selvom jeg er nervøs for hvordan Grace forholder sig til en krig der på givende tidspunkt er uundgåelig, samtidig med at hendes hjerte er knust i tusind stykker.

Ender hun med at udføre planen om at opsøge Morfildor, for at få Zachos tilbage og hvilke konsekvenser har det? I min optik kan der ikke undgå at være en form for konsekvens ift. hvad hun har i sinde.

Vil Zachos vende tilbage eller vil han for evigt være et minde? Hvis det er han vender tilbage, hvilken tilstand vil han være i?

Vil Grace formå at finde sin indre kriger frem - ikke mindst det frem som Zachos lærte hende ift. at kæmpe med et sværd og magien?

For slet ikke at tale om Kanthos, Fëra og Sasefira. Hvordan håndterer de mon situationen omkring Zachos, og Graces planer? Formår de at forhindre hende i det, eller hjælper de hende? Hvad er deres position ift. opgøret, og formår de at finde en løsning inden det er for sent? Ikke mindst ift. de ældre der i sig selv er en kamp at tale med. For hvem holder de egentlig med? De sidder godt på deres troner under jorden,

Otera og hele oprørsgruppen i sig selv, er jeg spændt på hvilke alliancer har de gjort sig og har de mon noget lusket oppe i ærmet? Samtidig fandt man ud af i 'Skyggen fra Nord' at Otera har en relation til Grace, så håber på at finde ud af mere omkring den forbindelse og hvad det har betydet for hvordan Otera er nu.

Ethellion, du kære Ethellion - hvilken side er du egentlig på? I den første bog virkede han ret okay, men i bog nr. 2 kom der en side frem, jeg ikke havde set komme. Så jeg er ret spændt på at se hvilken side han er på, eller om han kører sit eget løb. Eller om der er flere hemmeligheder der gemmer sig bag ham. For slet ikke at nævne den forbindelse han skabte mellem ham selv og Grace. Hvordan formår han at bruge den i den episke afslutning?

Er der mon flere elskværdige karakterer der ryger i faldet? Just asking!

En af de sidste ting jeg glæder mig til at få svar på, er om Grace til sidst forbliver i Trafallas - alt efter hvordan det hele ender, eller om hun formår at se Betty og André igen. Specielt efter deres afsked i 'Skyggen fra Nord'. For det ville være ret trist hvis det var sidste gang de så hinanden. Håber at finde ud af om det hele ender i en form for dilemma, hvor hun skal vælge imellem Trafallas og vores verden. Vil den verden vi er blevet præsenteret for være tilbage at redde, når det hele er forbi?

Glæder mig til at læse den episke afslutning. Hvad med jer?

Og kan vi lige tage et øjeblik og beundre de tre forsider, efter at Julie M. Day har afsløret forsiden til tredje og sidste bog?

XOXO - Rina <3

'Vildheks #1 - Ildprøven' af Lene Kaaberbøl // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Lene Kaaberbøl er for mig en forfatter jeg ikke kan andet end at læse - hvad det så end er for en bog. Denne bog er ingen undtagelse.

Titel: Ildprøven

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Serie: Vildheks #1

Forlag: Alvilda

Udgivet: 2010

Antal sider: 160

Clara mener selv hun er en ganske almindelig pige. Lidt genert, måske, og gennemgående lidt for leverpostejs agtig. Men fra det øjeblik hun møder den sorte kat, er det sket med at være almindelig. Og hvis hun ikke passer på, er det også snart sket med at være i live ...

"Ildprøven" er første bog i Lene Kaaberbøls nye serie om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.

Lene Kaaberbøl har for mig gjort det igen med denne søde fortælling om Clara, der på bedste vis skal lære at være en vildheks. Det er ren og skær fantasy, på god, spændende og hyggelig måde. Lene Kaaberbøl formår i mine øjne at skabe et univers der på flere måder indbyde læseren til et eventyr. Det gør hun godt her, i selskab med Clara, hendes følelser og tanker ift. alle de ting hun bliver kastet ud i igennem bogen.

Kapitlerne er ikke så lange, samtidig med at sproget i sig selv er dejlig let at forholde sig til. Man føler med Clara, fornemmer de ting hun går igennem og Lene Kaaberbøl formår at beskrive omgivelserne på en simpel og skøn måde. Ikke mindst er karaktererne troværdige, man fornemmer deres personligheder og deres forhold til hinanden. Hun formår virkelig at gøre fortællingen levende.

Kan også godt li' at der samtidig er dyr med, og det at f.eks. katten kan tale - hvilket for alvor giver den rigtige fantasy stemning. For slet ikke at tale om at der er magi, og det at Clara skal lære at være en vildheks, tale med dyr og agere i et helt nyt univers end det hun hidtil havde været vant til. Man fornemmer hendes sejhed ift. situationen, men også usikkerheden om hun nu kan klare det.

Dette er en bog der helt klart kan anbefales, og specielt til pre-teens der kan identificere sig med Clara på den ene eller den anden måde. Enten at se op til hende, være hende eller i det hele taget hepper på hende.

Min vurdering er at den får hele 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Meget gode liv' af J. K. Rowling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en anmeldelse er på banen, og denne gang er det ikke mindre end J. K. Rowlings inspirerende dimissions tale 'Meget gode liv'.

Titel: Meget gode liv

Forfatter: J. K. Rowling

Org. titel: Very good lives

Serie: -

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2018

Antal sider: 76

Vi behøver ikke magi for at ændre verden;

Vi bærer allerede al den kraft, vi har brug for, inden i os selv.

J. K. Rowling var i 2008 årets taler til dimittenderne på Harvard University. En tale der både er inspirerende, smuk og taler direkte til den del af os alle mht. drømmen om at få det bedste ud af det liv vi har.

En tale der kommer ind på to emner, der ligger hende meget på sinde - nemlig fordelene ved at fejle og fantasiens store betydning. Talen giver en inspiration til at det er okay at fejle, for derefter at rejse sig op og bruge fantasien til netop at forestille sig en bedre fremtid end der hvor man er.

Det er en tale der inspirerer en til at forfølge sine drømme, ligesom hun selv gjorde ift. hendes egne skriverier - hvilket hun undervejs understreger med egne erfaringer, f.eks. at skulle forholde sig til sine forældres og egne forventninger af hvad hun skulle få ud af livet. For hverken andre eller hende selv havde forestillet sig at hun ville få så stor succes med at skrive, som hun netop fik.

"Det, jeg frygtede mest, da jeg var på jeres alder, var ikke at blive fattig, det var at fejle." - J. K. Rowling. 

J. K. Rowling kan noget med ord, der rammer en og taler til en - hvilket hun har bevist med den succes hun har, med netop 'Harry Potter' universet og denne tale. Hun giver en mod på ikke at give op. For hvis vi ikke lader fantasien komme os til gode, formår vi ikke at bryde ud af boksen og ændre på det der ikke fungerer til noget bedre. Fantasien giver os netop mulighed for at forestille os en bedre fremtid, et bedre liv og en vej ud af fattigdom og en negativ spiral.

"Vi behøver ikke magi for at ændre verden; vi bærer allerede al den kraft, vi har brug for, inden i os selv."

Det jeg elsker ved netop denne tale, er at J. K. Rowling giver et indblik i hendes eget liv, og hvordan hun selv er overkommet det at fejle, trængslen ift. fattigdom og vejen op derfra.

Først og fremmest er bogen ikke ret lang og lige til at overskue at komme igennem, idet det er en tale og derved en platform der i sig selv ikke skal være så vildt lang - og det at der ikke står så meget på siderne, gør at den er let at læse.

Dernæst er der illustrationer undervejs der giver bogen ekstra liv og det ekstra touch. En ting der for mig gør bogen lidt ekstra hyggelig at læse, idet der ikke kun er tekst - men også lidt ekstra liv (tegninger) der får det i talen til at stå mere ud.

"Som en historie, således er også livet: Det er ikke, hvor langt det er, men hvor godt det er, der betyder noget."

Alt i alt er det en skøn tale, som rører en.
Den får 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Soulfinders Pheonix - Benedicts #2 af Joss Stirling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Drager denne gang tilbage til Savant verdenen, med en ny hovedperson i centrum. Denne gang er det Phoenix der får den velfortjente opmærksomhed.

Titel: Soulfinders Phoenix

Forfatter: Joss Stirling

Org. titel: Stealing Pheonix

Serie: Benedicts #2

Forlag: Høst & Søn

Udgivet: 2013

Antal sider: 280

Hele livet har Phoenix fantaseret om at finde sin soulfinder og slippe væk fra sit usle liv som tyv. Hun ejes nemlig af Fællesskabet - en gruppe engelske savanter, der bruger deres overnaturlige evner i det ondes tjeneste. Da Phoenix bliver beordret til at stjæle fra en amerikansk udvekslingsstuderende, går hendes planer imidlertid bogstaveligt talt op i røg. For ikke alene viser offeret sig at være Yves Benedict - en savant, hvis særlige evne er at kontrollere ild - han er også hendes soulfinder. Men Phoenix' sind bliver kontrolleret af den farlige og dybt kriminelle leder af Fællesskabet, og han ser straks soulfinder-forbindelsen mellem de to som midlet til at få ram på den mægtige Benedict-klan. Han ved, at Phoenix ikke kan modsætte sig hans vilje og beordrer hende til at forråde Yves. Men hvordan forråder man sin soulfinder?

Efterfølgeren til 'Finding Sky' er for mig en skøn en af slagsen. Ikke mindst fordi man kommer ind i en verden man i forvejen kender, men på en anden måde end i den første. Til trods for at det er anden bog i en serie, så følger man til gengæld en helt ny person - nemlig som titlen indikere, Phoenix. Eller som de så fint kalder hende, Phee.

Phoenix er for mig en karakter der gør hvad hun kan for netop at overleve i Fællesskabet. Hun er selvstændig, viljestærk og man får en god fornemmelse af hvad det er for et liv hun lever, hendes opvækst og det der ligesom har skabt netop hende som person ift. hendes opvækst.

Kunne ikke andet end at blive glad over at blive genforenet med hele Benedict familien, ifm. at Yves Benedict er Phoenix's soulfinder, og man derved får forbindelsen til den første bog. Ikke mindst det at vi møder Sky og Zed, der giver en skøn gensyns glæde og ikke mindst bringer hele familien med sig og en god portion humor.

Mest af alt kunne jeg ikke andet end holde af forholdet mellem Phoenix og Yves. De er det sødeste par ever. Den selvstændige Phoenix, der finder sin soulfinder i den nørdede og følsomme Yves - uden at det bliver for sukkersødt. Samtidig får man også et bedre indblik i Benedict brødrenes evner, der kommer mere i spil ift. historiens udvikling.

Jeg kan ikke andet end elske selve historien, og den måde plottet er skruet rigtig godt sammen. Ikke mindst det at fortællingen foregår i London op til OL 2012, hvor Joss Stirling formår at beskrive omgivelserne omkring det område hvor OL skal foregå i 2012. Samtidig formår forfatteren at beskrive alt omkring Fællesskabet, dets opbyggelse og hvordan det hele foregår, hvilket for mig gør det så dejligt troværdigt.

Man får en fornemmelse af at blive revet med ind i en fortælling med både mystik, action, spænding og kærlighed. Man ved aldrig helt hvor historien bærer hen, hvilket i dette tilfælde er på den gode måde. Jeg fik en fornemmelse af at forfatteren formåede at rive mig med på et eventyr, hvor jeg bare måtte vide hvad der kom til at ske.

Min vurdering af historien bliver en ren 5 ud af 5 stjerner.

Kunne ikke andet end at elske historien, så hvis du kunne li' 'Finding Sky', så vil du også elske den her.

XOXO - Rina <3

'Til døden os skiller' af Kit A. Rasmussen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Det føles nogle gange som en evighed mellem at jeg får læst andet end fantasy, men denne gang fik jeg læst en YA af en dansk forfatter - omhandlende vold i et forhold.

Titel: Til døden os skiller

Forfatter: Kit A. Rasmussen

Serie: -

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2017

Antal sider: 280

Til trods for en hård opvækst og lidt af et rygte som en bad boy har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?

Må ærligt indrømme at jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente, inden jeg gik i gang med bogen. Da jeg læste bagsiden, blev jeg draget til at ville læse den - selvom jeg ikke havde hørt om bogen før. Men den var bestemt ikke en skuffelse, og gjorde det kun bedre at historien var lige til at gå til.

Sproget var lige så vel lige til at gå til og dejligt behageligt, så alle kan være med - samtidig med at kapitlerne ikke var ret lange. Der var intet der blev pakket ind, og man fik et klart billede af hvem der var hvem, og hvem der tilhørte hvilken del af samfundet.

Kunne ikke andet end holde af hovedpersonen Nick, der ville have mere i livet end hvad han var blevet budt, til trods for at han har sine problemer at kæmpe med - deriblandt forholdet til sin mor og senere hen forholdet til Isabelle, der ikke går helt som forventet, men de bliver sammen til trods for bump på vejen. Forholdet til vennerne og chefen bliver også portrætteret på bedste vis, lige så vel som det faktum at der ikke er nogen slinger i valsen ift. at Lasse er sammen med Rudi. For hvem skulle Lasse ellers være sammen med?

'Til døden os skiller' tager et emne op der er ret tabu belagt, kastet ind i en ungdoms fortælling og med et twist, som jeg ikke havde set komme. Ja, titlen siger en del, samtidig med at starten på fortællingen giver en god fornemmelse af hvor resten af historien bærer hen, men alligevel formåede jeg at blive overrasket.

Overraskelses momentet består i at man tror man ved alting, mens ens fordomme på godt og ondt bliver vendt på hovedet. Man tror man har gennemskuet det, men det har man så ikke helt alligevel.

En skøn fortælling, der er henvendt til de unge, men kan læses i alle aldre. Det var for mig en fortælling der ikke var til at lægge fra sig, og havde lyst til at blive ved med at læse.

Giver den alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Rød Dronning' af Victoria Aveyard // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Først og fremmest, glædelig påske & håber I nyder ferie dagene.

Titel: Rød Dronning

Forfatter: Victoria Aveyard

Serie: Rød Dronning #1
Orig. Titel: Red Queen

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2015

Antal sider: 396

Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber. Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne. Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle.

Må ærligt sige at selve grund ideen omkring historien minder om henholdsvis 'The Hunger Games' blandet lidt med 'The Selection' og 'Game of Thrones', ift. at Mare Barrow er født og opvokset i et samfund med klasseskel ift. de Røde og Sølvere, og lander iblandt adelige og skal lære hvordan man er en prinsesse og i et magt spil uden lige. Men heldigvis på en god måde. Selvom plottet minder om andre dystopiske fortællinger, går den alligevel sin egen vej.

Der er spænding, intriger og magt, i en fortælling omkring undertrykkelse, forskellen mellem Røde og Sølvere, kærlighed og spillet omkring magt. For hvem kan man egentlig stole på i sidste ende? Det havde jeg svært ved at greje undervejs, mens jeg drog igennem fortællingen sammen med Mare, der skulle finde rundt i en hel ny verden af nyfundne kræfter, intrigerne iblandt familierne og ikke mindst hvem der var på de godes side - samtidig med hendes foragt for hvordan samfundet er opbygget.

Ift. karaktererne er de alle både velbeskrevet og føles levende undervejs. Specielt Mare er en person der kæmper for det hun tror på, har ben i næsen og lader sig næppe kue - selvom der er situationer, hvor hun må tænke sig om en ekstra gang, da hun undervejs bliver stillet overfor beslutninger, der vise et mere nuanceret billede af hvem hun er. Lige så vel som det at de alle gennemgår en udvikling ift. historiens gang.

Hele universet er godt opbygget, velbeskrevet og man får en god fornemmelse af hvordan det hele fungerer - lige så vel som der er plot twists undervejs, der giver en fornemmelse af aldrig at vide sig sikker på hvordan det hele kommer til at gå. På samme måde fungerer sætningen "Alle kan forråde alle" som et gennemtrængende tema, for de forråder alle hinanden på en eller anden måde.

Slutningen gav samtidig en god overgang til det videre forløb, ift. de efterfølgende bøger. Specielt det med at jeg ikke kunne finde ud af om jeg var enten Team Cal eller Team Maven undervejs, men slutningen gav i hvert fald splinter ift. hvem af dem jeg IKKE vil heppe på i det videre forløb.

Alt i alt giver jeg Rød Dronning 5 ud af 5 stjerner, for den velbeskrevede verden, karakterer og den fængende fornemmelse af at ville læse videre i serien. Så hvis du kan li' 'The Hunger Games', 'The Selection' og/eller 'Game of Thrones', kan jeg kun anbefale at du giver 'Rød Dronning' en chance.

XOXO - Rina <3

'Et juleeventyr' af Charles Dickens // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Et af mine 'skøre' ideer i år, var at begive mig ud i at læse klassikere. Noget der mere eller mindre er en smule udover min comfort zone, da jeg hovedsageligt læser fantasy og ungdomsbøger.

Den første klassiker, er en fortælling der i sig selv er blevet genfortalt op til flere gange, og en bog der er blevet anbefalet af Julie the Book Cat.

Titel: Et juleeventyr

Forfatter: Charles Dickens

Serie: -

Forlag: Sesam

Antal sider: 159

Udgivelsesår: 2006 (original:1843)

"Glædelig jul, onkel! Gud velsigne dig!" lød en munter stemme. Stemmen tilhørte Scrooges nevø.

"Ævl!" sagde Scrooge. "Humbug!"

I Dickens udødelige 'Et juleeventyr' kræver det en lang rejse i selskab med genfærd fra tre tidsaldres jule at omvende den gamle gnier, den pengegriske og julefjendske Scrooge.

'Et juleeventyr' er en jeg har set et par gange på film, og i et par forskellige variationer. Men det er til gengæld første gang jeg læser bogen, og jeg kunne ikke andet ens smile undervejs. For vi møder den sure og uvenlige Mr. Scrooge, der har alt imod julens skønne og herlige stemning. For ham er julen ikke andet end en værre omgang vrøvl - indtil tre juleånder viser ham fortiden, nutiden og fremtiden.

Dette giver ham noget at tænke over, hvilket gør at han gennemgår en personlig forandring, da han oplever hans opvækst, hvordan folk omkring ham bliver påvirket af den han er blevet og hvordan fremtiden kan ende med at blive - hvis han ikke gør noget ved det. Den giver også en selv noget at tænke over, ift. hvordan man selv er og bliver opfattet af ens omgivelser.

Fortællingen i sig selv er en skøn fortælling, fortalt på en måde hvor fortælleren er lidt a la alvidende fortæller - til trods for at sproget er anderledes end hvad jeg er vant til. Netop af den grund at forfatteren skrev den tidssvarende tilbage i 1800-tallet. Charles Dickens formår at hive en ind i en fortælling, der giver en noget at tænke over. Specielt ift. det at julen er en tid, hvor man for alvor skal nyde hinandens selskab i den mørke tid.

Alt omkring historien er alt hvad jeg havde forventet. Jeg kendte historien på forhånd, men det har været en anderledes oplevelse netop at læse den - fremfor at se filmatiseringen. Samtidig er bogen ikke så lang, så den er til at gå til for enhver, der ikke er så vant til at læse lange bøger. Oveni det var det et godt afbræk fra hvad jeg normalt læser, men ikke mindst en skøn fortælling og en god oplevelse ift. det at læse klassikere.

Bogen havde samtidig en masse illustrationer undervejs, som gav fortællingen det ekstra touch, ift. netop at illustrere hvad der skete i selve historien. Dette var endnu en ting jeg ikke er så vant til længere, da jeg normalt læser bøger uden illustrationer. Ikke nok med det, var illustrationerne flot lavet og passede rigtig godt til selve stemningen i historien og ikke mindst til selve stilen i den tid historien er skrevet i.

Alt i alt giver jeg den 4 ud af 5 stjerner.
Hvis du/I endnu ikke har læst 'Et juleeventyr', kan jeg kun anbefale at få den læst.

XOXO - Rina <3

'The Graces' af Laure Eve // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge, ny anmeldelse. Denne gang er det den vanedannende 'The Graces' af Laure Eve, der står for skud.

Titel: The Graces

Forfatter: Laure Eve

Serie: The Graces #1

Forlag: Carlsen

Udgivelsesår: 2017

Antal sider: 350

En mystisk og dyster roman med et vildt twist og et overnaturligt mysterie i centrum. Familien Grace holder hele byen fanget i deres mystiske spind, og River vil gøre alt for at blive venner med dem. Men hvor langt vil hun gå? Og hvorfor er det så vigtigt for hende at komme tæt på dem og finde ud af, om rygtet om deres magiske kræfter holder stik?

Inden jeg startede havde jeg ikke de store forventninger, andet end at det ville være en god bog i rækken af læste fantasy bøger. Selvom den på flere punkter godt kan ligne 'Twilight' af Stephenie Meyer og 'Soulfinder' af Ross Stirling, endte jeg med at blive revet med af fortællingen, fortæller stilen og hele universet omkring venskabet, magi og den mystiske undertone.

Men jeg endte alligevel med at blive opslugt af bogen, og overraskende nok kunne jeg ikke andet end at holde af fortællingen. Selvom der ikke er vildt meget magi med i bogen, så emmer fortællingen alligevel af det. Mystik, venskab og kærlighed. At ville passe ind på en ny skole, samtidig med at ville finde sin identitet.

Samtidig er der mysteriet omkring Rivers fortid, der hele vejen til slutningen forbliver uudtalt - hvilket gør at jeg ikke kunne andet end at læse videre. På samme tid er der familien Grace og deres konstante hemmeligheds kræmmeri, der gør at man på en og samme tid ikke kan andet end at blive ved at læse. For hvad er der ved netop den familie, der gør at alle både vil være deres ven, men samtidig er bange for dem? Kan de overhovedet magi, og hvad er det de prøver at skjule?

Elsker venskabet mellem River og Grace-børnene, selvom River tilsidesætter sig selv mere og mere, for netop at passe ind sammen med dem. Det virker på en eller anden måde ret forskruet, men på en måde, så man ikke kan andet end at holde af den dynamik River får opbygget med Grace-børnene. For River er i sig selv lidt forskruet, og ikke mindst er hun uperfekt - på den gode måde. For hvem er egentlig perfekt? Det at River gør nærmest hvad som helst for netop at være en del af Grace-familien, uden så meget som at finde ud af hvorfor - før slutningen.

Slutningen derimod er mere eller mindre en man ikke kan glemme. Det er en slutning man ikke ser komme. Men alligevel gør det at man sidder tilbage med en følelse af at bogen ikke burde ende på nogen anden måde. Elsker det.

Alt i alt en rigtig god bog, som bør læses af alle fantasy elskere.

Den får 4 ud af 5 stjerner fra mig.

XOXO - Rina <3

The Hogwarts Tag // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Siden det er et par måneder siden jeg sidst har lavet et tag, er det vist på tide at det kommer på banen igen. Og siden jeg elsker Harry Potter verdenen, hvilket jeg har gjort siden jeg var barn, kunne jeg ikke dy mig for at vælge denne tag - så lad os kommer i gang.

Dette er et tag jeg har set hos Sprinkle of dreams :)

Er du Fuldblods magiker, Halvblods magiker, eller Mugglerfødt?

Ifølge testen her & her er jeg Mugglerfødt, hvilket ikke er nogen dårlig ting. Muggler fødte er for mig lige så seje som magikere, som Fuldsblods & Halvblods - se fx ift. Hermione Granger, der er i toppen af sin klasse.

Hvilken tryllestav valgte mig?

Tog du en ugle, en kat eller en tudse med dig?

For mig var det enten at vælge en ugle eller en kat, da det er disse to valgmuligheder jeg hængte mest til. Men i sidste ende valgte jeg en ugle, da dette ville give mig en mulighed for at holde kontakten til familien derhjemme. 

Hvor placerede Fordelingshatten dig?

Efter et par forsøg med adskillige tests & ikke mindst den officielle fordelling på Pottermore.com, blev jeg placeret ved HUFFLEPUFF - hvilket jeg er ret godt tilfreds med. Hvem kan ikke lide Hufflepuff, når vi har både Cedric Diggory, Nymphadora Tonks og ikke mindst Pomona Sprout som anfører for huset :)

Hvilket Hogwarts hus ville du gerne være i?

Et eller andet sted ville jeg da også gerne have været i enten Gryffindor eller Ravenclaw. Men jeg er stadig godt tilfreds med Hufflepuff. Måske er jeg en blanding af alle tre? Huffinclaw? Gryffleclaw? Ravinpuff?

Hvilke timer er dine favoriter & mindre favoriter?

Mine yndlings fag vil mest af alt være 'Forsvar mod mørkets kræfter' med Remus Lupin som lærer - for ja, hans lærestil gør timerne både brugbare & man får virkelig lyst til at være en del af timerne.  Dernæst er der 'Magiens historie', da jeg godt ka' li' at lære om historien bag den verden jeg er en del af - til trods for at læreren er ret søvndyssende. Vil også gerne nævne Transfiguration & Besværgelse, da jeg som Mugglerfødt godt kan bruge lærdom i at bruge magi.

Mit knap så elskede fag er dog 'Eliksir', da det er Snape der underviser - og det der med at skulle brygge eliksirer er ikke min stærke side :)

Hvad er din Patronus?

Min Patronus er en 'Lille Ugle'

Hvad vil din Boggart forestille?

Min Boggart vil enten forestille noget ift. det med at fejle, da jeg lidt har det som Hermione der ikke ønsker at fejle eller en Dementor, da det forestiller frygten i sig selv (eller en form for depression, for netop det at miste al glæde i sit liv)

Deltager du i nogen form for magiske hobbier eller sport på skolen?

Tæller det hvis man er en del af en læsegruppe, der diskuterer de nyeste bøger? For der ville jeg helt klart passe ind.

Hvor ville du være i din fritid?

Ville hænge ud sammen med mine venner, enten i vores opholdsstue eller går på opdagelse på slottet eller alene med en god bog på biblioteket. Evt. besøge Hagrid og Trofast?

Hvad ville du højst sandsynligt få en eftersidning for?

Har aldrig i mit liv fået en eftersidning, men er en enkelt gang endt på lærerværelset på efterskolen, for ikke at være på værelset til tiden, da det var sengetid - så ville evt. ende til eftersidning for at være ude på gangene, når jeg ikke skulle :)

Hvilken karriere vil du gerne have efter Hogwarts?

Det er et svært spørgsmål, men ville da gerne være en del af Ministeriet for Magi, hvad enten det er højt eller lavt i hierakiet - måske den stilling som Arthur Weasley har? :)

Det var så alle de spørgsmål der var. Hvis der er nogen af jer, der også gerne vil besvare disse spørgsmål, så gør endelig det & smid et link til jeres indlæg/video i kommentarfeltet - så kan jeg se hvad det er I har svaret.

XOXO Rina <3