Hvad håber jeg at få svar på? // Grænsen til Trafallas - del 3 // Rina's bogblog

Credit - Julie M. Day

Hey kære læsere <3

Indlægget er lavet i forbindelse med udgivelsen af tredje og sidste bind i serien 'Grænsen til Trafallas'

Der er ingen tvivl om at jeg er stor fan af 'Grænsen til Trafallas'-serien af skønne Julie M. Day, hvoraf tredje og sidste bog i serien udkommer i sensommeren i år - YAY! Der er dog et par ting jeg håber at få svar på i tredje og sidste bog.

Først og fremmest kan jeg ikke vente med at finde ud af hvordan det hele ender, og få den endegyldige afslutning selvom jeg er nervøs for hvordan Grace forholder sig til en krig der på givende tidspunkt er uundgåelig, samtidig med at hendes hjerte er knust i tusind stykker.

Ender hun med at udføre planen om at opsøge Morfildor, for at få Zachos tilbage og hvilke konsekvenser har det? I min optik kan der ikke undgå at være en form for konsekvens ift. hvad hun har i sinde.

Vil Zachos vende tilbage eller vil han for evigt være et minde? Hvis det er han vender tilbage, hvilken tilstand vil han være i?

Vil Grace formå at finde sin indre kriger frem - ikke mindst det frem som Zachos lærte hende ift. at kæmpe med et sværd og magien?

For slet ikke at tale om Kanthos, Fëra og Sasefira. Hvordan håndterer de mon situationen omkring Zachos, og Graces planer? Formår de at forhindre hende i det, eller hjælper de hende? Hvad er deres position ift. opgøret, og formår de at finde en løsning inden det er for sent? Ikke mindst ift. de ældre der i sig selv er en kamp at tale med. For hvem holder de egentlig med? De sidder godt på deres troner under jorden,

Otera og hele oprørsgruppen i sig selv, er jeg spændt på hvilke alliancer har de gjort sig og har de mon noget lusket oppe i ærmet? Samtidig fandt man ud af i 'Skyggen fra Nord' at Otera har en relation til Grace, så håber på at finde ud af mere omkring den forbindelse og hvad det har betydet for hvordan Otera er nu.

Ethellion, du kære Ethellion - hvilken side er du egentlig på? I den første bog virkede han ret okay, men i bog nr. 2 kom der en side frem, jeg ikke havde set komme. Så jeg er ret spændt på at se hvilken side han er på, eller om han kører sit eget løb. Eller om der er flere hemmeligheder der gemmer sig bag ham. For slet ikke at nævne den forbindelse han skabte mellem ham selv og Grace. Hvordan formår han at bruge den i den episke afslutning?

Er der mon flere elskværdige karakterer der ryger i faldet? Just asking!

En af de sidste ting jeg glæder mig til at få svar på, er om Grace til sidst forbliver i Trafallas - alt efter hvordan det hele ender, eller om hun formår at se Betty og André igen. Specielt efter deres afsked i 'Skyggen fra Nord'. For det ville være ret trist hvis det var sidste gang de så hinanden. Håber at finde ud af om det hele ender i en form for dilemma, hvor hun skal vælge imellem Trafallas og vores verden. Vil den verden vi er blevet præsenteret for være tilbage at redde, når det hele er forbi?

Glæder mig til at læse den episke afslutning. Hvad med jer?

Og kan vi lige tage et øjeblik og beundre de tre forsider, efter at Julie M. Day har afsløret forsiden til tredje og sidste bog?

XOXO - Rina <3

'Til døden os skiller' af Kit A. Rasmussen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Det føles nogle gange som en evighed mellem at jeg får læst andet end fantasy, men denne gang fik jeg læst en YA af en dansk forfatter - omhandlende vold i et forhold.

Titel: Til døden os skiller

Forfatter: Kit A. Rasmussen

Serie: -

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2017

Antal sider: 280

Til trods for en hård opvækst og lidt af et rygte som en bad boy har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?

Må ærligt indrømme at jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente, inden jeg gik i gang med bogen. Da jeg læste bagsiden, blev jeg draget til at ville læse den - selvom jeg ikke havde hørt om bogen før. Men den var bestemt ikke en skuffelse, og gjorde det kun bedre at historien var lige til at gå til.

Sproget var lige så vel lige til at gå til og dejligt behageligt, så alle kan være med - samtidig med at kapitlerne ikke var ret lange. Der var intet der blev pakket ind, og man fik et klart billede af hvem der var hvem, og hvem der tilhørte hvilken del af samfundet.

Kunne ikke andet end holde af hovedpersonen Nick, der ville have mere i livet end hvad han var blevet budt, til trods for at han har sine problemer at kæmpe med - deriblandt forholdet til sin mor og senere hen forholdet til Isabelle, der ikke går helt som forventet, men de bliver sammen til trods for bump på vejen. Forholdet til vennerne og chefen bliver også portrætteret på bedste vis, lige så vel som det faktum at der ikke er nogen slinger i valsen ift. at Lasse er sammen med Rudi. For hvem skulle Lasse ellers være sammen med?

'Til døden os skiller' tager et emne op der er ret tabu belagt, kastet ind i en ungdoms fortælling og med et twist, som jeg ikke havde set komme. Ja, titlen siger en del, samtidig med at starten på fortællingen giver en god fornemmelse af hvor resten af historien bærer hen, men alligevel formåede jeg at blive overrasket.

Overraskelses momentet består i at man tror man ved alting, mens ens fordomme på godt og ondt bliver vendt på hovedet. Man tror man har gennemskuet det, men det har man så ikke helt alligevel.

En skøn fortælling, der er henvendt til de unge, men kan læses i alle aldre. Det var for mig en fortælling der ikke var til at lægge fra sig, og havde lyst til at blive ved med at læse.

Giver den alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Rød Dronning' af Victoria Aveyard // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Først og fremmest, glædelig påske & håber I nyder ferie dagene.

Titel: Rød Dronning

Forfatter: Victoria Aveyard

Serie: Rød Dronning #1
Orig. Titel: Red Queen

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2015

Antal sider: 396

Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber. Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne. Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle.

Må ærligt sige at selve grund ideen omkring historien minder om henholdsvis 'The Hunger Games' blandet lidt med 'The Selection' og 'Game of Thrones', ift. at Mare Barrow er født og opvokset i et samfund med klasseskel ift. de Røde og Sølvere, og lander iblandt adelige og skal lære hvordan man er en prinsesse og i et magt spil uden lige. Men heldigvis på en god måde. Selvom plottet minder om andre dystopiske fortællinger, går den alligevel sin egen vej.

Der er spænding, intriger og magt, i en fortælling omkring undertrykkelse, forskellen mellem Røde og Sølvere, kærlighed og spillet omkring magt. For hvem kan man egentlig stole på i sidste ende? Det havde jeg svært ved at greje undervejs, mens jeg drog igennem fortællingen sammen med Mare, der skulle finde rundt i en hel ny verden af nyfundne kræfter, intrigerne iblandt familierne og ikke mindst hvem der var på de godes side - samtidig med hendes foragt for hvordan samfundet er opbygget.

Ift. karaktererne er de alle både velbeskrevet og føles levende undervejs. Specielt Mare er en person der kæmper for det hun tror på, har ben i næsen og lader sig næppe kue - selvom der er situationer, hvor hun må tænke sig om en ekstra gang, da hun undervejs bliver stillet overfor beslutninger, der vise et mere nuanceret billede af hvem hun er. Lige så vel som det at de alle gennemgår en udvikling ift. historiens gang.

Hele universet er godt opbygget, velbeskrevet og man får en god fornemmelse af hvordan det hele fungerer - lige så vel som der er plot twists undervejs, der giver en fornemmelse af aldrig at vide sig sikker på hvordan det hele kommer til at gå. På samme måde fungerer sætningen "Alle kan forråde alle" som et gennemtrængende tema, for de forråder alle hinanden på en eller anden måde.

Slutningen gav samtidig en god overgang til det videre forløb, ift. de efterfølgende bøger. Specielt det med at jeg ikke kunne finde ud af om jeg var enten Team Cal eller Team Maven undervejs, men slutningen gav i hvert fald splinter ift. hvem af dem jeg IKKE vil heppe på i det videre forløb.

Alt i alt giver jeg Rød Dronning 5 ud af 5 stjerner, for den velbeskrevede verden, karakterer og den fængende fornemmelse af at ville læse videre i serien. Så hvis du kan li' 'The Hunger Games', 'The Selection' og/eller 'Game of Thrones', kan jeg kun anbefale at du giver 'Rød Dronning' en chance.

XOXO - Rina <3

'The Graces' af Laure Eve // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge, ny anmeldelse. Denne gang er det den vanedannende 'The Graces' af Laure Eve, der står for skud.

Titel: The Graces

Forfatter: Laure Eve

Serie: The Graces #1

Forlag: Carlsen

Udgivelsesår: 2017

Antal sider: 350

En mystisk og dyster roman med et vildt twist og et overnaturligt mysterie i centrum. Familien Grace holder hele byen fanget i deres mystiske spind, og River vil gøre alt for at blive venner med dem. Men hvor langt vil hun gå? Og hvorfor er det så vigtigt for hende at komme tæt på dem og finde ud af, om rygtet om deres magiske kræfter holder stik?

Inden jeg startede havde jeg ikke de store forventninger, andet end at det ville være en god bog i rækken af læste fantasy bøger. Selvom den på flere punkter godt kan ligne 'Twilight' af Stephenie Meyer og 'Soulfinder' af Ross Stirling, endte jeg med at blive revet med af fortællingen, fortæller stilen og hele universet omkring venskabet, magi og den mystiske undertone.

Men jeg endte alligevel med at blive opslugt af bogen, og overraskende nok kunne jeg ikke andet end at holde af fortællingen. Selvom der ikke er vildt meget magi med i bogen, så emmer fortællingen alligevel af det. Mystik, venskab og kærlighed. At ville passe ind på en ny skole, samtidig med at ville finde sin identitet.

Samtidig er der mysteriet omkring Rivers fortid, der hele vejen til slutningen forbliver uudtalt - hvilket gør at jeg ikke kunne andet end at læse videre. På samme tid er der familien Grace og deres konstante hemmeligheds kræmmeri, der gør at man på en og samme tid ikke kan andet end at blive ved at læse. For hvad er der ved netop den familie, der gør at alle både vil være deres ven, men samtidig er bange for dem? Kan de overhovedet magi, og hvad er det de prøver at skjule?

Elsker venskabet mellem River og Grace-børnene, selvom River tilsidesætter sig selv mere og mere, for netop at passe ind sammen med dem. Det virker på en eller anden måde ret forskruet, men på en måde, så man ikke kan andet end at holde af den dynamik River får opbygget med Grace-børnene. For River er i sig selv lidt forskruet, og ikke mindst er hun uperfekt - på den gode måde. For hvem er egentlig perfekt? Det at River gør nærmest hvad som helst for netop at være en del af Grace-familien, uden så meget som at finde ud af hvorfor - før slutningen.

Slutningen derimod er mere eller mindre en man ikke kan glemme. Det er en slutning man ikke ser komme. Men alligevel gør det at man sidder tilbage med en følelse af at bogen ikke burde ende på nogen anden måde. Elsker det.

Alt i alt en rigtig god bog, som bør læses af alle fantasy elskere.

Den får 4 ud af 5 stjerner fra mig.

XOXO - Rina <3

'Forfædrenes Talisman' af Linette Harpsøe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En skøn uge er gået, og endnu en bog er på banen. Denne gang er det Linette Harpsøe's 'Forfædrenes Talisman' i serien 'Skæbneløs', der står for skud.

Titel: Forfædrenes Talisman

Forfatter: Linette Harpsøe

Serie: Skæbneløs

Forlag: Dreamlitt

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 296

Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelige død.

Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om den ildspyende drage, som brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. Det bliver hende spået, at Forfædrenes talisman kan stoppe krigen, som er på vej, men for at få den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, som lever langt mod syd. Intet bliver nemmere, da Arki lærer, at talismanen ikke kan bruges, medmindre man ofrer det, som står hjertet nærmest. 

Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationens seer, sætter hun kurs mod Dragernes bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga bliver fortalt, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne som det næste orakel.

Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Dette er den første bog jeg på givende tidspunkt har læst af Linette Harpsøe, selvom jeg i forvejen har hørt godt om 'Exilium' serien og hendes forfatterskab generelt. Men da jeg fandt ud af at hun udgav en fantasy roman vidste jeg at den skulle læses. Mest af alt fordi jeg i forvejen er fantasy elsker. Jeg har dog endnu ikke fået læst hendes debut serie, selvom den så fint står på min hylde og venter på at blive læst - så denne bog er første gang jeg stifter bekendtskab med hendes skrivestil, og jeg er på intet tidspunkt blevet skuffet.

Hele vejen igennem bogen bliver man indfanget i et univers der er kan beskrives som den klassiske fantasykamp mellem det gode og det onde. Men den er samtidig en velbeskrevet og gennemtænkt bog - både ift. karakterer, myter og de forskellige skikke der var i de beskrevne folkefærd man mødte igennem bogen. For slet ikke at tale om de væsner man møder undervejs.

Man stifter bekendtskab med verdenen omkring en ifm. de to hovedpersoner Arki og Madiga, der begge kommer fra hver deres folkefærd. To piger med hver deres skæbne, hver deres liv, men ender begge med at skulle give afkald på det de holder allermest af for at redde noget andet. Man får samtidig et indblik i hvoraf serien har sit navn. 

Man får små bider af information undervejs, så man lærer verdenen at kende på en dejlig behagelig måde, uden at få for mange informationer på én gang. Samtidig træder karaktererne igennem, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem.

Det samme gælder udviklingen som både Arki og Madiga gennemgår, idet de lærer sig selv bedre at kende og finder ud af mere om hvad der sker i verden omkring dem. Ikke mindst fornemmer man de intriger og dilemmaer de står overfor og de svære valg de bliver nødt til at træffe, i svære situationer. 

Sidst, men ikke mindst, kan jeg ikke andet end at beundre selve bogens cover. Forsiden er indbydende, farverig og beundringsværdig. For mig giver forsiden et indtryk af at bogen har noget at byde på. Man kan sagtens se at der er lagt en masse tanker i den forside, og man bliver inddraget i noget spændende. 

Der er samtidig et par tegninger bag i bogen, som viser to af karaktererne og væsner fra bogen, hvilket gør at jeg havde en bedre forståelse for karakterernes stil ift. det folkefærd de var en del af.

Alt i alt kan jeg kun anbefale bogen til andre fantasy elskere derude, men også til jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med en verden, der ikke er som den vi kender.

Glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien.

Til allersidst giver jeg den 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

The Hogwarts Tag // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Siden det er et par måneder siden jeg sidst har lavet et tag, er det vist på tide at det kommer på banen igen. Og siden jeg elsker Harry Potter verdenen, hvilket jeg har gjort siden jeg var barn, kunne jeg ikke dy mig for at vælge denne tag - så lad os kommer i gang.

Dette er et tag jeg har set hos Sprinkle of dreams :)

Er du Fuldblods magiker, Halvblods magiker, eller Mugglerfødt?

Ifølge testen her & her er jeg Mugglerfødt, hvilket ikke er nogen dårlig ting. Muggler fødte er for mig lige så seje som magikere, som Fuldsblods & Halvblods - se fx ift. Hermione Granger, der er i toppen af sin klasse.

Hvilken tryllestav valgte mig?

Tog du en ugle, en kat eller en tudse med dig?

For mig var det enten at vælge en ugle eller en kat, da det er disse to valgmuligheder jeg hængte mest til. Men i sidste ende valgte jeg en ugle, da dette ville give mig en mulighed for at holde kontakten til familien derhjemme. 

Hvor placerede Fordelingshatten dig?

Efter et par forsøg med adskillige tests & ikke mindst den officielle fordelling på Pottermore.com, blev jeg placeret ved HUFFLEPUFF - hvilket jeg er ret godt tilfreds med. Hvem kan ikke lide Hufflepuff, når vi har både Cedric Diggory, Nymphadora Tonks og ikke mindst Pomona Sprout som anfører for huset :)

Hvilket Hogwarts hus ville du gerne være i?

Et eller andet sted ville jeg da også gerne have været i enten Gryffindor eller Ravenclaw. Men jeg er stadig godt tilfreds med Hufflepuff. Måske er jeg en blanding af alle tre? Huffinclaw? Gryffleclaw? Ravinpuff?

Hvilke timer er dine favoriter & mindre favoriter?

Mine yndlings fag vil mest af alt være 'Forsvar mod mørkets kræfter' med Remus Lupin som lærer - for ja, hans lærestil gør timerne både brugbare & man får virkelig lyst til at være en del af timerne.  Dernæst er der 'Magiens historie', da jeg godt ka' li' at lære om historien bag den verden jeg er en del af - til trods for at læreren er ret søvndyssende. Vil også gerne nævne Transfiguration & Besværgelse, da jeg som Mugglerfødt godt kan bruge lærdom i at bruge magi.

Mit knap så elskede fag er dog 'Eliksir', da det er Snape der underviser - og det der med at skulle brygge eliksirer er ikke min stærke side :)

Hvad er din Patronus?

Min Patronus er en 'Lille Ugle'

Hvad vil din Boggart forestille?

Min Boggart vil enten forestille noget ift. det med at fejle, da jeg lidt har det som Hermione der ikke ønsker at fejle eller en Dementor, da det forestiller frygten i sig selv (eller en form for depression, for netop det at miste al glæde i sit liv)

Deltager du i nogen form for magiske hobbier eller sport på skolen?

Tæller det hvis man er en del af en læsegruppe, der diskuterer de nyeste bøger? For der ville jeg helt klart passe ind.

Hvor ville du være i din fritid?

Ville hænge ud sammen med mine venner, enten i vores opholdsstue eller går på opdagelse på slottet eller alene med en god bog på biblioteket. Evt. besøge Hagrid og Trofast?

Hvad ville du højst sandsynligt få en eftersidning for?

Har aldrig i mit liv fået en eftersidning, men er en enkelt gang endt på lærerværelset på efterskolen, for ikke at være på værelset til tiden, da det var sengetid - så ville evt. ende til eftersidning for at være ude på gangene, når jeg ikke skulle :)

Hvilken karriere vil du gerne have efter Hogwarts?

Det er et svært spørgsmål, men ville da gerne være en del af Ministeriet for Magi, hvad enten det er højt eller lavt i hierakiet - måske den stilling som Arthur Weasley har? :)

Det var så alle de spørgsmål der var. Hvis der er nogen af jer, der også gerne vil besvare disse spørgsmål, så gør endelig det & smid et link til jeres indlæg/video i kommentarfeltet - så kan jeg se hvad det er I har svaret.

XOXO Rina <3

The Selection #5 - Kronen af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Femte, og sidste, bog i 'The Selection' serien.

Titel: Kronen

Forfatter: Kiera Cass

Serie: The Selection #5

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2016

Antal sider: 357

Ulykkerne regner ned over Illéas kongehus. Prinsen forsvinder uden varsel, dronningen bliver alvorligt syg og kongen træder midlertidigt tilbage for at være ved sin hustrus side. Pludselig står den uerfarne Eadlyn alene med ansvaret for at styre et helt land, hvor folket anser hende for at være uegnet. Samtidig er hun midt i Udvælgelsen af sin gemal, så arbejdspresset er enormt. Nu er det vigtigere end nogensinde før at hun gennemfører Udvælgelsen, så hun ikke fjerner sig mere fra sit folk end hun allerede har gjort. Men hvem af de seks udvalgte vil være den rette for hendes folk? Og hvem vil være den rette for hende? Kronen er femte bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Endnu en gang formåede Kiera Cass at vælte mig omkuld med en skøn bog. 'Kronen' var spændende fra start til slut, selvom Eadlyn stadig var ude på dybt vand ift. Udvælgelsen og tanken om at blive regent, er heller ikke så lidt skræmmende.

Men hun er og bliver en skøn karakter, der for mig formåede at udvikle sig undervejs - heldigvis til det bedre. Hele hendes væsen forbliver lattermild, opløftende og håbet om at hun nok skal klare den, hvis hun giver andre omkring hende en chance. Samtidig formår hun at vende sig mod sit folk, og netop lytte til hvad det egentlig er der sker uden for slottets mure.

Eadlyn skal for alvor finde ud af hvad fremtiden som regent skal blive for hende, og hvordan hun selv skal definere netop den rolle - netop fordi rollen er blevet forudbestemt for hende fra fødslen. Samtidig skal hun for alvor finde ud af hvem hun ønsker at have ved sin side, netop idet der sker så mange ting for de personer omkring hende - ikke mindst hendes familie, der mere eller mindre får rigeligt at se til.

Ikke mindst elskede jeg de drenge der var tilbage, den måde de er på og så velbeskrevet som de er blevet portrætteret. De har hver især der kvaliteter, som Eadlyn undervejs i processen begyndte at holde af - for hvem af de resterende fyre skulle hun dog vælge? Ligeså vel som en uventet person får møvet sig ind i befolkningens hjerter.

Alt ved denne bog elskede jeg, idet den havde alt hvad dens forgængere havde - nemlig et skønt tempo, der gjorde at jeg lige skulle læse en side mere, et kapitel mere, osv. Den var ikke til at slippe. Den fik mig til at smile, vente i spænding og heppe på hvem der skulle blive hendes kommende mand. Ikke mindst fik jeg på et tidspunkt tårer i øjnene, fordi en uventet person (der ikke var en af bejlerne), fik sneget sig ind i hendes hjerte - ikke mindst ind i mit eget hjerte.

Hvert et øjeblik i fortællingen gjorde at jeg ikke kan andet end at holde af Eadlyn, bejlerne og hele universet som Kiera Cass har skabt i denne serie. Den har alt hvad jeg havde brug for: Kærlighed, venskab, søskendekærlighed, drama og spænding, for hvad vil der mon ske?

Jeg elskede hvert et sekund, og det var ret vemodigt at skulle sige farvel til Eadlyn og co., idet dette var den sidste bog i serien. Men når det nu er sagt, vil jeg helt klart give mig i kast med en genlæsning i fremtiden, for netop at vende tilbage til disse karakterer.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #8 - Tågeslør // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er vi tæt på at være ved vejs ende ift. Blodets Bånd serien, og jeg kan godt mærke at slutningen på denne serie er på vej. I dag er det bog nr. 8 vi har fat i.

Titel: Tågeslør

Forfatter: Pernille Eybye

Serie: Blodets Bånd #8

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2014

Antal sider: 544

Kassie er undsluppet Junior, men hun ved at hun ikke er fri, for Zan venter på hende, og han har overraskende nyt. Hun tager en beslutning, hvis konsekvenser kommer til at koste hende mere end hun er i stand til at betale. Viking finder sig selv i en situation, hvor en hemmelighed han har ønsket at glemme ikke længere kan skjules. Alt har ændret sig, og Anastasia må lægge en ny og vanvittig plan, velvidende at den kan koste hende og hendes søstre livet. Tågeslør er ottende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Må ærligt indrømme at der er ret mange tråde at holde fast i, eftersom vi er kommet så langt i fortællingen og ikke mindst ift. at finde ud af hele situationen med Kassie og hendes fortid som Helena. Helena får vi endda for alvor mødt, sådan rigtigt, i denne bog - hvilket kun er dejligt, idet hun selv får noget at sige. 

Samtidig elsker jeg at vi får så mange forskellige synsvinkler i de forskellige kapitler, og ikke mindst ift. Anastasia der vil gøre alt for at redde Kassie - dog ikke uden konsekvenser for andre. Oveni det får vi flere nye informationer, som man samtidig lige skal få til at passe sammen med resten af de informationer fra de tidligere bøger.

Den der har forvirret mig mest ift. baggrundshistorie, er både Leo, Victor/Junior og hele affæren med Liliana. Der må jeg ærligt indrømme at forbindelsen mellem disse tre personer var stærkere end hvad jeg først havde antaget, men det at et par brikker er faldet på plads - samtidig med at Leos fortid og hans følgesvend for alvor er kommet til sit rette element, og nogle af informationer man undervejs er blevet foræret i de forrige bøger, her kommer til sin fulde ret og hvordan visse ting har forbindelse til Kassie/Helena.

Den der har overrasket mig mest, er dog Viking - endnu en person hvis fortid for alvor er kommet frem i lyset, ligesom Liliana og hendes hensigter overfor Kassie. Viking er for mig dog lige en tand bedre, selvom der i bund og grund er mangler i hans intentioner overfor hende. Zan er og bliver dog den værste, da han i min optik

Alt omkring bogen giver mig en god del informationer, som lige så stille binder tingene sammen i en større mening. Samtidig kan jeg godt mærke at serien er ved at være ved vejs ende, i takt med at jeg også har brug for at få afsluttet serien.

Serien er spændende, og har en bred spektre af både karakterer, plots der skulle udfoldes og kobles sammen med hinanden - men føles lidt lang. Pernille Eybyes skrivestil er helt sin egen, og det er skønt med en anden form for vampyr fortælling end hvad jeg ellers har læst.

XOXO - Rina <3

'At se lyset' af Jay Asher // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endu en anmeldelse er på banen, og denne gang er det en sød kærlighedshistorie af forfatteren Jay Asher, der også står bag 'Døde piger lyver ikke'.

Titel: At se lyset

Forfatter: Jay Asher

Serie: -

Forlag: Politikens forlag

Udgivelsesår: 2017

Antal sider: 271

Sierras familie driver en juletræsplantage i Oregon – et meget landligt miljø at vokse op i, men hvert år pakker familien deres træer og drager til Californien for at sælge årets produktion. Sierras liv er på den måde delt i to; hun lever et liv i Oregon og et helt andet i Californien – problemet er blot, at når hun er det ene sted, savner hun det andet. Lige ind til i år, hvor Sierra møder Caleb, og livet i Californien med ét overskygger hendes tilværelse i Oregon. Rygterne siger dog, at Caleb ikke umiddelbart er nogen drømmefyr. Han har for år tilbage begået en stor fejl, som han har lidt under lige siden. Sierra ser ud over Calebs fortid og er fast besluttet på at hjælpe ham med at finde tilgivelse og måske endda forløsning for sin fejl. Som misforståelser, rygter og mistanker fyger omkring dem, indser Sierra og Caleb, at de har en styrke, der overvinder alt andet: sand kærlighed. 

Da jeg startede på bogen, havde jeg egentlig ikke de store forventninger. Ikke andet end at det ville være en sød og hyggelig læsning, som netop kunne være en form for afbræk fra de bøger der kræver lidt mere af mig, end hvad denne bog skulle gøre. og jeg blev ikke skuffet.

Det var for mig en hyggelig læsning, hvori jeg syns at Sierra er en klassisk, ung teenager der elsker sine venner - både dem tilbage i Oregon, og hendes veninde i Californien. Dog ville jeg ønske at der var lidt mere til hende end som så, og lidt mere dybde af hendes venskaber i begge lejre. Hele settet omkring at de hvert år tager til Californien for at sælge juletræer er ikke noget jeg har set før. Jeg kan godt lide hele stemningen omkring julen, familiens foretagende og det at de gør det hvert år.

Samtidig kan jeg godt lide at hun ikke lader sig gå på af de rygter der svirrer omkring Caleb, men i stedet lader hans fortid komme ham til gode - det at hun vil ham det bedste er sødt af Sierra  og vil lære ham at kende  Hun formår at stå op for sig selv, og det hun vil. 

Overordnet set er selve historien lidt klichéfyldt, ift at den søde pige forelsker sig i fyren med noget tungt i bagagen. Det koncept er efterhånden blevet brugt i adskillige afskygninger og måder, at det er svært at se skoven for bare træer. Hver især har alle noget at byde på, mens denne her har julestemningen med sig.

Samtidig ville jeg ønske at Jay Asher havde formået at bringe konceptet omkring den søde pige og den mystiske fyr til lidt noget andet end hvad det var, men formåede dog at give mig et smil på læben undervejs ift. hvad det var. Der var ikke ret meget der overraskede mig i at Sierra forelskede sig i Caleb, men det at hun ville gøre noget for ham for at gøre hans situation bedre gjorde at det var okay.

Alt i alt var det en hyggelig fortælling, der gav en dejlig stemning og et smil på læben. 

XOXO - Rina <3

'Claire og julemiraklet' af Luna Mørup // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Julen er ovre & vi er kommet over på den anden side af nytår, men vil alligevel komme med en anmeldelse af en bog med et juletema.

Titel: Claire og julemiraklet

Forfatter: Luna Mørup

Serie: -

Forlag: Solvind

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 160

„Jeg skal fandeme ikke til Frankrig!“

Claire er stadig i dyb sorg over farens død, da hendes mor beslutter, de skal være hos deres franske familie hele julen. Claire er både vred og frustreret, men med sine sytten år kan hun intet bestemme selv. Selvom det ikke ligefrem har været de nemmeste to måneder, må Danmark alligevel være bedre end åndssvage Paris. Ikke nok med alle taler fransk – et sprog Claire for længst har opgivet at lære, så er hun også tvunget til at være social, hvilket hun vil gøre alt for at undgå. Derfor er Claire overhovedet ikke i godt humør, da de når frem til familiens store hus. Midt i al sin elendighed møder hun Fleur. Selvom Fleur er lidt underlig, nyder Claire at være sammen med hende. Der er som om, alt det dårlige forsvinder og bliver erstattet af noget helt ubeskriveligt. Da det går op for Claire, hun er forelsket i Fleur, bliver tingene for alvor besværlige.

Først og fremmest var det skønt med en bog der var lige til at gå til. En sød, romantisk fortælling der foregår i Paris - den romantiske by. Da jeg gik i gang med bogen, havde jeg aller mest brug for en fortælling, der ikke krævede vildt meget af mig, andet end en følelse af at være en hyggelig fortælling. Det er ikke på nogen måde skidt, men derimod rart at læse en bog, hvor man bliver taget ved hånden og lader sig flyde med af historien, og det må man sige at Luna Mørup formår at gøre med denne fine debutroman.

Elsker at forfatteren formår at skabe en så sød og elskværdig fortælling om det at finde sig selv ift. to piger der uventet forelsker sig i hinanden, på en så ligetil måde, at man ikke kan andet end at holde af Claire - for slet ikke at tale om Fleur, der for den sags skyld tager en med på et hyggeligt eventyr. 

Jeg holdt en del af at følge Claire og hendes tanker omkring hvordan hun netop oplevede det at skulle prøve at være en del af en familie, som hun netop ikke havde haft en reel kontakt med før. Samtidig med at skulle forholde sig til sin familie, forholder hun sig på sin helt egen måde netop til sorgen over tabet af sin far - for slet ikke at tale om det at hun forelsker sig i Fleur, der giver hende et lyspunkt i mørket.

Det hele fungerede rigtig fint, selvom jeg godt kunne have brugt flere beskrivelser af relationerne imellem, lidt flere dialoger ift. hendes familiemedlemmer og det at handlingen godt kunne have skruet tempoet ned og konflikterne godt kunne have udspillet sig lidt mere end de gjorde og ikke lade, hvorefter den er hurtigt løst. Samtidig var der indimellem nogle små grammatiske fejl, som små irriterede mig undervejs.

Men udover det kan jeg kun anbefale bogen, idet det er en rigtig sød fortælling, hvor slutningen giver den søde fornemmelse af at de 'levede lykkeligt til deres dages ende'. Specielt når man lige tror at de formår at have deres 'aha' oplevelse i Paris med hinanden og det var så det og de så til gengæld får deres helt egen 'julemirakel'.

XOXO - Rina <3

'Mørke rum' af Kristina Aamand // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag bevæger jeg mig en tur ind en lidt mørkere afkrog af den litterære verden, end hvad jeg umiddelbart er vant til. Men på den gode måde, for vi bevæger os ind i en periode hvor vi har brug for netop at få belyst til lidt mere tabubelagte emner.

Titel: Mørke rum

Forfatter: Kristina Aamand

Serie: -

Forlag: Carlsen Puls

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 231

Sophia har sin mors ord med sig, da hun starter i sygeplejepraktik på Klinikken for seksuelle overgreb. Bærer kvinderne virkelig en del af ansvaret for, at de er blevet overfaldet? Sophias veninde, Maysun, har regnet det hele ud: Det gode liv betyder ingen sex før ægteskab, et godt job som financial controller og en succesfuld forretningsmand som fremtidig ægtemand. Har hun regnet rigtigt? Parvatis forældre har accepteret et ægteskabstilbud fra en passende bejler. Men kan hun leve op til sin mands krav? Elias er Sophias storebror: fornuftig og ansvarlig, og så skal han være læge. Elias drømmer om Nanna, men da han endelig har hende på tomandshånd, bliver drømmen til et mareridt. Og så er der pigen, der ligger i sin seng alene om natten - indtil døren til hendes værelse går op, og hun svæver ud af sin krop. Hvem skal hjælpe hende?

Kort fortalt så kommer Kristina Aamand ind på emnet voldtægt, og hvordan karaktererne i denne velskrevne roman kommer i berøring med netop de gråzoner der er i det - både ift. ofre, gerningsmænd og pårørende dertil. Det er flere fortællinger i en historie, der undervejs flettes sammen på en rigtig fin måde. For hvordan definerer man egentlig voldtægt, udover den definition som lovgivningen har foreskrevet som værende en voldshandling mod en anden persons vilje? 

Før jeg læst denne havde jeg ikke de store forventninger, andet end de rosende ord den havde fået med på vejen af andre læsere af denne bog, samtidig med at den ligger i en genre jeg stadig er uvant i. Men for filan da, hvor gav den mig baghjul. Men på en god og ligetil måde, hvorpå den får mine tanker igang. Der lægges ingen fingre imellem, når de forskellige scener beskrives og jo længere ind i romanen man kommer, jo mere får man at tænke over. 

Dette er helt klart en vigtig fortælling. Ja, den kan virke barsk, grusom og grænseoverskridende til tider, men det gør det kun endnu bedre og endnu mere vigtigt, idet verden har brug for at få sat tankerne igang ift. netop dette emne. Både mænd og kvinder har brug for netop at lytte til både sig selv og hinanden, så der ikke opstår misforståelser ift. det intime.

Der bliver helt klart stiller spørgsmål ift. interaktionen mellem offer og gerningsmand, idet gråzonen er så bred som den er, og man kommer virkelig ind bag tankerne og følelserne hos karaktererne i denne roman. Alle vinkler bliver beskrevet på en rigtig god måde, så man ikke går glip at noget. Sproget er lige til og til at forstå, så man både får det faglige perspektiv, samt offeret og gerningsmandens perspektiv. 

Hvis du/I ikke allerede har læst denne bog eller kender en/flere der burde læse denne bog, kan den klart anbefales.

XOXO - Rina <3

'Sortedammens hemmeligheder' af Karen Inge Nielsen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Er du klar til en tur på en hjemsøgt herregård? Så læs med her, efter at jeg har haft fingrene i 'Sortedammens hemmeligheder'.

Titel: Sortedammens hemmeligheder

Forfatter: Karen Inge Nielsen

Serie: Djævlepassagen

Forlag: Dreamlitt

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 434

Månen skinner blegt over Sortedammen, da kvinden tænder lysene i pentagrammet. Som i trance skærer hun Herrens tegn og lader helvedes flammer brænde i sit blod. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hendes krop. En uforklarlig kraft trækker i Marcus, da han står på trappen foran Herstedholm herregård – hans nye hjem. Hurtigt bliver Marcus grebet af herregårdens mystik og uhygge. Stemmer begynder at hviske til ham, og især én kvindestemme brænder sig ind i hans tanker - en kvinde ved navn Elvira, der tidligere var frue på herregården. Langsomt går det op for Marcus, at Herstedholm er hjemsøgt. Fortidens løgne, ulykkelige skæbner og hemmeligheder ligger gemt i Sortedammens mørke dynd. I drømme fører Elviras stemme ham tilbage til en tid, der snart skal vise sig at være mere virkelig, end godt er.

Holy moly, sikke en fortælling. Inden jeg gik i gang vidste jeg på ingen måde hvad jeg skulle forvente, da jeg endnu ikke havde læst noget af Karen Inge Nielsen. Men efter at have mødt hende på Esbjerg Fantasyfestival, hvor jeg var til hendes foredrag og hun læste lidt op fra 'Sortedammens hemmeligheder' blev min interesse vakt - jeg måtte læse bogen og finde ud af hvad det var for noget.

Selve fortællingen udspiller sig i to forskellige tidsaldre, hvor vi i 1600-tallet følger Elvira, der er en sød, sjov og forunderlig ung pige, der har sin dagligdag på datidens Herstedholm. I nutiden følger vi derimod Marcus og hans mor Pernille, der flytter ind på Herstedholm hvor der er et eller andet mystisk der trækker i Marcus - uden at han ved hvorfor og hvem det er der visker i hans bevidsthed.

Undervejs oplever man virkelig spændingen og mystikken omkring Herstedholm - både i fortiden, hvor der for alvor sker en masse mystiske ting for beboerne og i nutiden, hvor Marcus og Kira dykker ned i historien om Herstedholm. Jeg fik virkelig spændingen at føle, idet beskrivelserne af scenerne er udpenslet på en livagtig måde, hvorpå man ikke andet end kan føle sig draget af det der sker.

Jeg elskede spændingen som Karen Inge Nielsen formåede at skabe ift. at der blev inddraget forskellige karakterer i kapitlerne, samtidig med en sammenhængen mellem fortiden og nutiden. Det at de hemmeligheder der blev glemt i fortiden, lige så stille kom op til overfladen hos Marcus i nutiden.

Der er intet undervejs i handlingen der er tilfældigt placeret, og alt jeg kunne var at vente på at finde ud af mere om hvordan fortiden og nutiden hænger sammen. Mystiske billeder der giver anledning til spørgsmål, creepy stemmer og Herstedholm der for alle andre end dem der bor der, angiveligt ikke ligner andet end en ruin. For hvordan kan én person træde ind på herregården og få en helt anden oplevelse af stedet end hvad beboerne gør? Samtidig med at der sker mystiske ting for dem begge, og det at handlingen for dem begge foregår på nøjagtig samme tidspunkt?

Karen Inge Nielsen har helt klart formået at skabe en spændende fortælling, hvor hårene rejser sig på armene, man kan mærke stemningen i bogen (om man er fortiden eller nutiden) og man ikke kan andet end at vende side efter side. Selvom jeg dog indimellem i nogle få kapitler/passager var en smule forvirret over hvilken karakter jeg fulgte, så er bogen anbefalelsesværdig.

XOXO - Rina <3

The Selection #3 - Den eneste ene af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Det er sjældent jeg bliver så opslugt af en serie at jeg formår at læse hele serien indenfor ét enkelt år. Men denne serie fik mig helt klar til at læse den sidste bog lige efter at jeg havde færdiggjort bog nr. 2.

Titel: Den eneste ene

Forfatter: Kiera Cass

Serie: The Selection

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2015

Antal sider: 412

America har fået lov at blive i Udvælgelsen, men det er på et hængende hår. Kong Clarkson lægger ikke skjul på at han ønsker hende ude af Udvælgelsen da han ser hende som en trussel. Det gør det ikke nemmere at hverken hun eller Maxon er klar til at bekende deres kærlighed, og Aspen og Kriss stadig spøger imellem dem. Samtidig skifter begge oprørsgrupper taktik, og volden optrappes. Både på slottet og i Illéa. 

For filan da, hvor kunne jeg ikke andet end at holde af denne bog. Kiera Cass har helt klar formået at holde mig i universet fra start til slut og denne bog er ikke en undtagelse. Specielt ikke når man nu for alvor får et bedre indtryk af hvordan kongen er og det at han virkelig har et horn i siden på America. 

Selv hun er i sig selv en pige med ben i næsen, selvom hun har det med at lade sig styre af sine følelser ind imellem. Mest af alt fordi hun for alvor ved hvordan folk i den lavere kaste har det og Maxon, den elskværdige gentleman, så gerne vil hjælpe. Hun formår at stå ved sig selv, sine meninger og i det hele taget holder fast i hvem hun er og hvor hun kommer fra.

Samtidig får man et større indblik i oprørernes motiver og hvad det egentlig er de vil, samt landets historie generelt. De går mere aggressivt til værks, og gør at selve historien bliver endnu spændende end før. Nu er det ikke kun selve udvælgelsen der er i fare, men også menneskeliv. Endnu flere konflikter og forholdet mellem America og prins Maxon bliver mere og mere intenst - selvom America stadig har en lille detalje at fortælle.  

Man får også et bedre indblik i de andre piger og deres tanker, idet de nu kun er 4 piger tilbage i alt. Hver især formår de at overraske mig på en positiv måde og de bløder op overfor hinanden. Mest af alt efter alt det de har oplevet sammen de seneste par måneder i udvælgelsen. Det var skønt endelig at opleve at deres indbyrdes forhold blev bedre.

For mig var denne bog den bedste i serien hidtil. Ikke kun fordi man fandt ud af hvem der var den heldige pige, men også fordi der var andre ting på spil. Det handlede om kærligheden til den man virkelig elsker, forpligtelser overfor det at være en del af noget større end en selv, sorgen der kommer helt tæt på og ikke mindst venskabet. 

Kiera Cass formåede virkelig at give mig en smil på læben fra start til slut, og det at jeg ikke kunne slippe bogen før sidste side var læst. Det der var lidt ærgerligt var at Maxon var lidt for hurtig til at drage konklusioner overfor America og Aspen i et enkelt øjeblik, før noget andet fik ham til fornuft. Selvom han stadig er ung endnu, men bortset fra det elskede jeg historien.

XOXO - Rina <3

Christmas TAG // 2018

Hey kære læsere <3

Det er dagen før dagen, hvor vi alle (håber jeg) skal tilbringe tid sammen med vores familie - eller i det mindste de personer vi har kær. Selvom det er mørkt udenfor, kulden bider en lille smule (alt efter hvor koldt det er) og vi snart håber på forår/sommer, så er det alligevel glædens tid.

I den anledning har jeg valgt at lave et lille jule tag, selvom spørgsmålene er nappet andet steds fra.

1) Hvornår begynder du at blive spændt omkring julen?

Der må jeg være ærlig og sige at det er meget forskelligt fra år til år. Det kan være alt fra midten af november, til midten af december og man der kommer i tanke om at 'Hey, juleaften er lige rundt om hjørnet'. I år lykkedes det mig at komme i julestemning (en lille smule) d. 1. december, da jeg fik hængt julepynt op. Det er ikke meget, men langt fra at være Gertrud Sand værdigt.

2) Får du stadig adventsgaver, og har du en julekalender?

Nej, jeg får ikke adventsgaver, hvilket jeg stort set aldrig har fået. Måske en gang i tidernes morgen, men kan ærlig talt ikke huske om jeg nogensinde har fået det. Julekalender har jeg dog, selvom det er en chokoladejulekalender til 10 kr. jeg købte i den lokale Netto. Elsker at stå op til en låge at åbne i dagene op til jul. 

3) Hvad er din yndlings julefilm?

Har ærlig talt et par stykker, da det er svært kun at vælge én. Der er fx 'Far til fire - i byen/Til julebal i nisseland' med lille Per der er en tur nede hos nisserne, da jeg i bund og grund elsker den serie af film (de originale vel at mærke). Derudover ka' jeg nu også godt li' 'Tror du på julemanden', 'A Christmas Carol' og 'Polar expressen', da disse film give en skøn fornemmelse af jul.

4) Har du nogle særlig juleminder?

Dem har jeg flere af, men de involverer alle sammen min familie. Jeg elsker at holde jul med familien, da de for mig er den vigtigste del af julen (såvel som resten af året). Specielt fornemmelsen af at være sammen, hygge os med mad, gaver og tilstedeværelsen. Specielt efter at jeg er blevet voksen og flyttet hjemmefra, så er det ikke alle man ser hver dag, hvilket kun gør det mere vigtigt at tilbringe tid sammen med dem.

5) Hvad spiser du juleaften?

Julemad. Vi har stort set altid haft den traditionelle julemad med and, steg, kartofler (hvide & brunede), sovs og rødkål. Hvad end det bliver det hele eller enkelte dele undværet, så skal det nok blive godt alligevel. 

6) Har du nogle juletraditioner?

Jeg har ikke rigtig nogen juletraditioner. Udover hvem jeg holder jul med, da mine forældre blev skilt da jeg var barn. Holder juleaften d. 24. december sammen med min far, hans kæreste & mine 2 brødre. Efter at være flyttet hjemmefra kom en ny tradition med også at holde jul med min mor d. 23. december, med selskab af den ene af mine brødre. Hvem siger man behøver at vælge, når man kan holde jul med begge forældre?

7) Hvad er dine yndlings julesange?

Her har jeg så sandelig også et par stykker: 'Last christmas' (Wham), 'Merry Christmas everyone' (Shakin' Stevens), 'So this is christmas' (Celine Dion), 'Do they know it's christmas' (Band aid 1984), & generelt musik fra julekalendre.

8) Hvad er den bedste julegave, du har modtaget?

Det er ikke ligefrem det letteste at svare på, da jeg syns alle de gaver jeg har modtaget har været de bedste. Ærlig talt, så har jeg ikke lysten til at vælge.

9) Ægte eller falske juletræer?

Helt klar ægte, selvom det er synd for træet at blive slæbt med indenfor. Elsker duften af et grantræ, da jeg altid har forbundet det med julen.

10) Hvad er dine planer for juleaftensdag + aften?

I år er mine planer at jeg skal med min mor ud til en golfklub, der holder jul for folk der ikke har nogen at holde jul med. Ja, jeg har familie at holde jul med, men det skulle gerne blive et par hyggelige timer i godt selskab. Om aftenen skal jeg så ud til min far og holde jul.

11) Hvad er dine top 3 julegaveønsker i år?

Bøger, bøger & familiehygge :)

12) Hvad er det bedste ved julen?

FAMILIE. Helt klar familien, da jeg elsker at tilbringe tiden sammen med dem jeg holder af og ikke mindst det at vi har et par timer i hinandens selskab. Samtidig er der stemningen, julemaden og se hvad man har fundet til hinanden af gaver.

Det var alt jeg havde for denne gang. Jeg håber at I får en glædelig jul med dem I holder af, samt får én ting i ønsker jer :)

XOXO - Rina <3

The Selection #2 - Eliten af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Kiera Cass har formået at holde på mig med et jerngreb, idet denne bog gav mig lysten til at blive ved med at læse.

Titel: Eliten

Forfatter: Kiera Cass

Serie: The Selection

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2014

Antal sider: 411

America har klaret sig igennem Udvælgelsens indledende runde og er sammen med fem andre piger gået videre til Eliten. Hun er stadig forvirret over sine følelser for henholdsvis prins Maxon og Aspen. Da hun endelig føler sig sikker i et valg, vendes hele hendes verden på hovedet. Samtidig bliver angrebene fra de to oprørsgrupper stadig mere hyppige, og America begynder at få en mistanke om hvad de er ude efter.

Endnu en gang formår Kiera Cass at hive mig med ind i en skøn fortælling i denne fortsættelse, hvor vi stadig følger America og hendes skridt frem mod at blive landets prinsesse - selvom hun stadig har 4 konkurrenter. Der er mere gang i den i denne bog, idet konflikterne op trappes ift. oprørerne der ønsker at der skal ske noget nyt og selve konkurrencen spidses til yderligere. Spændingerne stiger, mens pigerne aller har hver deres grund til at ville have prins Maxon.

Man bliver draget ind på en måde, hvor man ikke kan andet end at holde af America, selvom hendes følelser til dels får overtaget og hun derved tager nogle beslutninger ud fra det hun lige tænker her og nu. Specielt i hendes ubeslutsomhed overfor henholdsvis prins Maxon og Aspen. Hun holder rigtig meget af dem begge to, men hun er stadig komplet forvirret over hvem hun helst vil have.

Specielt ift. det at hun ikke ligefrem er den pige omverdenen vil tænke er en typisk prinsesse, men i stedet en pige der er helt sin egen. En der kan tænke for sig selv, selvom hendes baggrund er noget andet end de andres. 

Udover de romantiske scener og pigernes bejlen til den skønne prins Maxon der er yderst elskværdig, er der den politiske del, der bliver rigtig godt implementeret i hvad der foregår i verden omkring dem. Man får igennem America vist vejen til hvordan landet Illéa blev skabt og hvordan de kom til hvor de er nu. Jeg elsker at man på den måde får en bedre forståelse af hvordan forfatteren har tiltænkt hele den verden hun her har skabt og på den måde formår at holde mig fast i forståelsen af netop den verden. 

Uventede situationer opstår, og America viser helt klart sin viljestyrke yderligere i denne bog. Jeg kunne seriøst ikke løsrive mig idet jeg ville vide mere og helst gerne med det samme. Dette er en bog man ikke kan lægge fra sig.

Det er, i min optik, lidt ærgerligt at der måske er lidt for meget fokus på trekantsdramaet mellem America, Maxon og Aspen - men derudover elsker jeg historien og det at forfatteren kunne fange mig på den måde som hun gjorde.

XOXO - Rina <3

Bøger til ønskelisten 2018 #3 - Sci-Fi (Dystopian)

Hey kære læsere <3

Så kom tredje, og sidste, indlæg for i år omkring bøger til ønskelisten. Denne gang er det Sci-Fi jeg har kastet mig over - nærmere Dystopi, som er den del jeg selv er mest til at læse i.

Den første anbefaling er en serie, som jeg selv er blevet anbefalet af en veninde. En serie der tog mig med storm fra første side. Det er 'Lunar krøniken', skrevet af Marissa Meyer. En serie der er baseret på fire klassiske eventyr, som er blevet genfortalt på en helt ny måde og i et helt nyt univers.

I bøgerne møder vi Cinder (Askepot), som er cyborg og mekaniker, Scarlet (Rødhætte), der bor i Frankrig og Cress (Rapunzel) der er isoleret på en satellit. Indtil videre er det kun de første 3 bøger der er blevet oversat og udgivet på dansk, men i fjerde bog møder vi Winter, som er genfortællingen af Snehvide. 

Marissa Meyer formår virkelig at give disse klassiske eventyr nyt liv i sin helt egen verden, der foregår langt ude i fremtiden. Det er en serie, hvorpå forfatteren formår at forbinde de fire eventyr på en rigtig god måde, samtidig med at man kan lade sig overraske af hvor god hun er til netop at indfange læseren.

Den anden anbefaling er en, som de fleste nok kender i forvejen. Enten via filmene eller har hørt/set via andre bogglade typer. Det er nemlig 'The Hunger Games' serien af Suzanne Collins, som jeg selv er fan af. Hvis du ikke i forvejen har stiftet bekendtskab med serien via filmene eller via din venner, så handler serien om Katniss der melder sig frivilligt til Dødsspillet i stedet for sin søster og derved bliver kastet ind i et spil for at overleve. Derfra udvikler serien sig til et oprør mod at bekæmpe de større magter.

En serie jeg selv holdt en hel del af at læse, da der er flere detaljer med i bogen, som man desværre ikke får med i filmene og derved går glip af nogle små detaljer. Man kommer bedre ind bag Katniss' tankegang og hvad der ellers sker omkring de forskellige begivenheder.

Den sidste anbefaling er ligesom den førnævnte, også blevet filmatiseret. Det er til gengæld 'The Maze Runner' serien af James Dashner, som til gengæld har en fyr i hovedrollen. Her møder vi Thomas, der bliver placeret i en labyrint sammen med en hel flok andre unge fyre, hvori de har deres vante gang. Det eneste han husker er sit navn. De forsøger at løse koden til hvordan de kommer ud af labyrinten, hvorefter der er op til flere prøver de skal igennem. 

Jeg har helt klart nydt at læse serien og det at følge de unge drenge, der undervejs klarer diverse strabadser. De første 3 bøger er selve serien der er blevet filmatiseret, mens der er to bøger mere. De sidste to bøger er selve forhistorien, der fører op til de første tre. Her får man mere at vide og får en forklaring på nogle af de spørgsmål der opstår undervejs. Men helt klart et læs værd, hvis du er til en fortælling om kampen mod de større magter.

Det var alt hvad jeg havde for denne gang. Jeg håber du fandt inspiration til din næste læsning eller til en du kender.

XOXO - Rina <3

Bøger til ønskelisten 2018 #2 - Fantasy

Hey kære læsere <3

I forrige indlæg var jeg inde på Lene Kaaberbøl's bøger, samt Anika Eibe. Vi bliver dog lidt ved fantasy genren, samtidig med at jeg smider en udenlandsk fantasy serie ind i billedet.¨

Den udenlandske serie, er en vampyr serie, men på en helt anden måde - nemlig 'Vampyr akademiet', skrevet af Richelle Mead. En serie jeg holdt meget af at læse, hvor den første bog er blevet filmatiseret. Uheldigvis er det kun de første 3 ud af 6 bøger der er oversat til dansk.

Serien handler om Rose Hathaway der er dampir - en blanding mellem vampyr og menneske, der skal trænes til at beskytte Moroi (vampyr) mod Strigoi (en ond udød vampyr). En hæsblæsende fortælling om Rose og Lissa, der bor på kostskolen for vampyrer og dampirer, hvor der undervejs sker mærkelige undervejs. Fyldt med seje karakterer, magiske kræfter og mystiske hændelser, blandet med forbudt kærlighed.

Den første er Julie M. Day's spændende og fantasy spækkede serie, 'Grænsen til Trafallas', der omfatter 'Den halves arv' og 'Skyggen fra Nord'. En serie jeg helt klart har nydt at læse, og hvis du er til fantasy serie der skriger af spænding, så er denne serie helt klart noget for dig. Kort fortalt handler serien om Grace der bliver hevet ind i en helt anden verden, hvor hun lander midt i kampen mellem det gode og det onde.

Dette er helt klart en serie der kan anbefales til alle fantasy elskere, idet både karaktererne og worldbuidling er skruet godt sammen, samt handlingen igennem de to første bøger i serien giver en lysten til at læse videre. 

Den næste serie er en ligeså skøn serie, med en badass hovedperson. Den serie jeg snakker om er 'Fortællinger fra døden', der omfatter 'Sjælehenteren' og 'Døden lyver aldrig', skrevet af Katja L. Berger. En skøn fortælling om Raven, der istedet for at komme i himlen eller helvede da hun dør, ender med at blive sjælehenter for selveste døden og møder skikkelser fra forskellige religioner og myter. Der sker dog det at noget er helt galt, og hun er opsat på at finde ud af hvad det er.

Helt klart anbefalesesværdig og en god fortælling om hvad der sker, når vi går bort og ikke længere er skal være en del af de levende. Skrivestilen er skøn, handlingen spækket med både aktion og badass karakterer. 

Både 'Grænsen til Trafallas' og 'Fortællinger fra døden' udkommer med en tredje bog i 2019, så hvis du/I endnu ikke har fået læst de to foregående bøger (eller én af dem), så er dette en god mulighed for netop at få dem læst inden da.

XOXO - Rina <3

Skambidt - Cecilie Sund Kristensen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse  og denne gang er det et anmelder eksemplarer jeg har fået tilsendt af forfatteren. Tak, til Cecilie Sund Kristensen for dette fine eksemplar.

Det er første gang jeg har givet mig i kast med en digtsamling, men ikke desto mindre har det være en fornøjelse at læse med.

Titel: Skambidt

Forfatter: Cecilie Sund Kristensen

Serie: -

Forlag: Emeritvs

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 136

Vi følger en ung pige/kvinde der forsøger at finde sig selv i sin seksualitet, men ender med at lade sig definere af et andet menneske. Måske mere end hvad godt er og i den forbindelse slet ikke får fundet sig selv på nogen god måde - for hvem er hun egentlig, når hun ikke er sammen med den person, der definerer hende?

Jeg kan godt lide den måde hendes fremskridt og søgen i sig selv bliver skildret igennem digtene hele vejen igennem digtsamlingen. Det var dog alligevel lidt forvirrende for mig - især i begyndelsen - ift. digternes opbygning & hvordan selve rytmen var undervejs.

Samtidig var det lidt svært for mig at forholde mig til blandingen af korte & lange strofer i ét digt. Det at blandingen af versene skiftevis var korte og lange i stroferne, gav mig lidt en fornemmelse af forvirring over om jeg nu læste selve digtet rigtigt.

Til trods for forvirringen omkring rytmen i digtene og opsætningen af dem, var der hele to digte som satte sit præg på mig og som fremstod ret klart:

• 'Fordi du aldrig blev min' idet dette digt giver et godt indblik (i hvert fald for mig) i at hun godt ved at hun ikke kan få ham og ved at hun er nødt til at give slip og komme videre - kom endelig med andre bud, hvis du/I ser noget andet i dette digt, end hvad jeg gør.
• Bombekrater - Dette digt, i hele digtsamlingen, var et digt hvor jeg for alvor fandt en rytme jeg kunne følge med i og hvor jeg personligt kunne forestille mig hvordan den unge pige havde det indvendig. 

Men alt i alt en fin digtsamling og Cecilie Sund Kristensen skriver på sin egen måde - og det er kun positivt, idet selve sproget er ligefremt og der ikke bliver lagt en finger imellem hvad det er der foregår i den unge piges hoved. Det at man får en ligefrem fornemmelse af hvad det er hun gennemgår indvendig, imens hun oplever følelserne og oplevelserne i sig selv.

XOXO  Rina <3