Mit liv i bøger TAG // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

I dag tænker jeg at vil give mig i kast med et tag, som jeg har fundet hos The Book Nut - et tag der både handler om bøger, med et personligt touch. Så lad os se at komme i gang.

Vælg en bog for hver af dine initialer.

K - Kadaverdoktoren










M - Mørkets brødre












F - Frygtens skole











Tæl din alder hen ad din bogreol - hvilken bog er det?

Dette er en af de bøger, jeg endnu ikke har fået læst, men helt sikkert en der skal læses i den nærmeste fremtid. Om jeg får det gjort, må I lige holde mig op på, ikke?
















Vælg en bog der foregår i din by/land.

En af de få bøger jeg har, som godt nok ikke foregår i den by jeg bor i, men til gengæld foregår her i Danmark - skrevet af Linette Harpsøe.

Første bind i en serie jeg glæder mig til at komme igang med.















Vælg en bog der repræsenterer et sted, du gerne vil rejse hen

Der er mange steder i verden jeg gerne vil opleve, men mest af alt vil jeg gerne kunne opleve England. For hvis jeg ikke kan komme til Hogwarts, så er England et godt bud.

















Vælg en bog der er i din yndlings farve.

Hvilken bog har du en af bedste minder med?

Denne bog, eller serie generelt, er en af de bøger jeg har læst adskillige gange og har elsket hver gang.


















Hvilken bog havde du det sværest med at få læst?

Hvor meget jeg end holder af J. K. Rowling som forfatter, så var denne bog helt klart en kamp for mig at komme igennem. Mest af alt fordi den er henvendt til et mere voksent publikum og skrivestilen er tungere end hvad jeg er vant til.
















Hvilken bog på din TBR liste vil give dig den største præstation, når den er læst?

Denne bog vil helt klart være en præstation at komme igennem. Det er en tyk bog, så har ret svært ved at overskue at begynde på den. Men hey, skal nok komme igennem den på et tidspunkt.

















Det var lidt af en omgang omkring mig selv.
Hvis du har lyst til at give dig i kast med spørgsmålene, så vil jeg med glæde læse dine svar og se hvilke bøger du vælger til de forskellige spørgsmål.

XOXO - Rina <3

Bøger til ønskelisten 2018 #2 - Fantasy

Hey kære læsere <3

I forrige indlæg var jeg inde på Lene Kaaberbøl's bøger, samt Anika Eibe. Vi bliver dog lidt ved fantasy genren, samtidig med at jeg smider en udenlandsk fantasy serie ind i billedet.¨

Den udenlandske serie, er en vampyr serie, men på en helt anden måde - nemlig 'Vampyr akademiet', skrevet af Richelle Mead. En serie jeg holdt meget af at læse, hvor den første bog er blevet filmatiseret. Uheldigvis er det kun de første 3 ud af 6 bøger der er oversat til dansk.

Serien handler om Rose Hathaway der er dampir - en blanding mellem vampyr og menneske, der skal trænes til at beskytte Moroi (vampyr) mod Strigoi (en ond udød vampyr). En hæsblæsende fortælling om Rose og Lissa, der bor på kostskolen for vampyrer og dampirer, hvor der undervejs sker mærkelige undervejs. Fyldt med seje karakterer, magiske kræfter og mystiske hændelser, blandet med forbudt kærlighed.

Den første er Julie M. Day's spændende og fantasy spækkede serie, 'Grænsen til Trafallas', der omfatter 'Den halves arv' og 'Skyggen fra Nord'. En serie jeg helt klart har nydt at læse, og hvis du er til fantasy serie der skriger af spænding, så er denne serie helt klart noget for dig. Kort fortalt handler serien om Grace der bliver hevet ind i en helt anden verden, hvor hun lander midt i kampen mellem det gode og det onde.

Dette er helt klart en serie der kan anbefales til alle fantasy elskere, idet både karaktererne og worldbuidling er skruet godt sammen, samt handlingen igennem de to første bøger i serien giver en lysten til at læse videre. 

Den næste serie er en ligeså skøn serie, med en badass hovedperson. Den serie jeg snakker om er 'Fortællinger fra døden', der omfatter 'Sjælehenteren' og 'Døden lyver aldrig', skrevet af Katja L. Berger. En skøn fortælling om Raven, der istedet for at komme i himlen eller helvede da hun dør, ender med at blive sjælehenter for selveste døden og møder skikkelser fra forskellige religioner og myter. Der sker dog det at noget er helt galt, og hun er opsat på at finde ud af hvad det er.

Helt klart anbefalesesværdig og en god fortælling om hvad der sker, når vi går bort og ikke længere er skal være en del af de levende. Skrivestilen er skøn, handlingen spækket med både aktion og badass karakterer. 

Både 'Grænsen til Trafallas' og 'Fortællinger fra døden' udkommer med en tredje bog i 2019, så hvis du/I endnu ikke har fået læst de to foregående bøger (eller én af dem), så er dette en god mulighed for netop at få dem læst inden da.

XOXO - Rina <3

Trip down memory lane // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

For få dage siden kom min far og co. forbi med et par poser og to kasser med ting fra min barndom, som der havde været opbevaret omme ved dem. Ting som jeg troede var blevet væk eller for længst var blevet smidt ud, da vi flyttede til den by jeg bor i nu. Så her kommer I med på en tur rundt om en stak bøger, som jeg af en eller anden grund, holdt af da jeg var yngre.

En af de bøger jeg for alvor holdt af, var 'Brødrende Løvehjerte' af Astrid Lindgren. En bog jeg fik som barn, af et familiemedlem. På det tidspunkt var vi indimellem ude ved dem på enten weekend eller som en lille miniferie, hvor vi var en tur på det lokale bibliotek. Jeg endte altid med at ville låne netop denne bog, men fik den aldrig læst færdig mens vi var der. Så i stedet fik jeg bogen som gave, for netop at kunne læse den i ro og fred, uden at skulle aflevere den tilbage til biblioteket.

'Dans'-serien af Anne-Marie Pol

De næste bøger er tre bøger i en serie, som jeg husker jeg også holdt meget af at læse, da jeg elsker dans. Det er en serie, der hedder 'Dans' af Anne-Marie Pol, om en ung pige der går på en balletskole, som har store drømme. Tænker at ville læse dem igen, for at se om de er som jeg husker dem. Jeg ved ikke om der er flere i denne serie, men det ville da være

De næste par bøger, er helt klart et led i en serie, som jeg også elskede som barn. Hvis nogen kan huske de tegneserie blade omkring 'W.I.T.C.H'.

Jeg elskede disse tegneserie blade omkring de 5 piger, der hver havde specielle kræfter og hjalp med at bekæmpe fjender, samtidig med at de havde deres normale liv. Samtidig blev de også vakt til live i disse bøger af henholdsvis Lene Kaaberbøl & andre forfattere, samt de små sjove bøger, der giver råd om venskaber, forældre, samt andet.

De 2 næste bøger, er af lidt ældre karakter, men stadig nogle bøger jeg holdt af at læse.

Den første er 'Lene og de andre' af Grete Janus Hertz, som er udgivet i 1977, omhandlende Lene, der har svært ved at falde til i sin nye klasse. En bog der er kort, letlæselig, sød og et skønt minde fra barndommen. Samtidig er bogen fint illustreret undervejs, hvilket kun gør bogen lidt mere hyggelig at læse.

Den anden bog er 'Anden sal - til venstre' af Jette Ahm (udgivet 1983), er en lidt tykkere bog, men stadig letlæselig. En bog der omhandler Gerda & foregår før, under & efter 1. verdenskrig. Endnu en bog der er fint illustreret undervejs, med et udtryk der giver den rette stemning fra netop den tid hvor handlingen foregår i. Det er en bog jeg med glæde vil læse igen, for at se om der er noget jeg kan huske eller som om jeg læser den for alleførste gang.

Det var så de bøger jeg fik fisket ud af gemmerne, efter at der var blevet ryddet ud i ens barndomsting. Det er helt klart rart at se nogle af de ting, som man troede var blevet smidt væk og/eller for længst glemt at man havde. Håber I nød at tage med mig en tur ned gennem nogle boglige minder fra barndommen.

XOXO - Rina <3

Sølvhesten - Lene Kaaberbøl // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Denne gang kommer der en anmeldelse af en bog jeg forelskede mig i, da jeg var barn og som er første bog i en serie jeg stadig holder af. 

Titel: Sølvhesten

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Serie: Katriona

Forlag: Alvilda

Udgivelsesår: 2004

Antal sider: 143

Cornelius knaldede sin store næve mod dørstolpen. "Jeg skal lære dig ..." sagde han. "Jeg skal lære dig at tale ordentligt til folk!" Sølvhesten hvinede og hamrede det ene forben i gulvet, så der stod gnister af stenene.  "Du skræmmer hesten," sagde Kat. "Kom her," sagde Cornelius med den lave stemme, der betød, at det her var den sidste advarsel. Men Kat rystede på hovedet og knugede om den halmvisk, hun var ved at tørre hoppen med. "Nej," sagde hun. "Du kan jo selv komme og hente mig!" For hun vidste pludselig, med en kildrende fornemmelse af overlegenhed, at hendes stedfar var bange for den sære sølvhest med de gyldne rovdyrøjne ...

Den dag, sølvrytteren fra Breda rider ind på gårdspladsen ved Teresas kro, bliver der vendt op og ned på Kats tilværelse. Hun begynder at drømme nye drømme, både gode og onde. Nogle af dem går i opfyldelse.

Elskede bogen da jeg læste den første gang som pre-teenager, og det har på ingen måde ændret sig. Elsker karaktererne, historien og hele den verden som Lene Kaaberbøl har formået at skabe i denne bog. Ikke mindst hele serien. Vi får en fornemmelse allerede fra start at Katriona er en pige med ild i og en ung pige med hele verden for sine fødder. Hun er helt klart en ung pige man på ingen måde kan holde tilbage. 

Hele historien tager plads i en helt anden verden end vores, hvor forfatteren formår at give en klar fornemmelse af omgivelserne, og den verden vi er kommet ind i. Ikke mindst det at man også får en klar fornemmelse af de karakterer man møder og Katriona som hovedperson. Der er ikke for mange forklaringer, men til gengæld vises det i karakterernes handlinger. 

Samtidig elsker jeg dynamikken imellem karaktererne. De er alle på hver deres måde elskværdige, troværdige og har hver deres rolle ift. selve fortællingen. Der er ingen der er hverken overflødige eller er der bare for at være der. Handlingsforløbet giver samtidig en fornemmelse af at historien på ingen måde er langtrukken eller at der på nogen måde er noget der er udeladt.

Sproget er i sig selv letlæseligt, da det henvender sig til det unge publikum i alderen 12-13 år. Alle kan være med, uden at skulle forholde sig til en masse nye og fremmede ord. Det samme gælder længden og handlingsforløbet i bogen, idet den ikke er så lang. På den måde er den på ingen måde overvældende i sin størrelse, hvor alle kan være med. 

Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale unge (ligeså vel som ældre), der gerne vil læse en bog der et let og overskuelig, og ikke mindst elsker en god fortælling - fortalt af en forfatter, der i den grad kan fange sine læsere.

Jeg har personligt nydt at genlæse denne bog, hvilket for mig var som at gense en gammel ven. En ven jeg i mange år har holdt rigtig meget af, og det at vende tilbage til denne verden, var en glæde uden lige. Ikke mindst at kunne genkende de ting der blev fortalt og gense de steder Katriona kom hen igennem fortællingen.

XOXO - Rina <3

Video boganmeldelse vs skriftig boganmeldelse // Q&Answer

Hey kære læsere <3

For cirka 3 ugers tid siden kom jeg med et indlæg her på bloggen & et billede på Instragram, hvor jeg gav faklen til jer & I kunne stille mig spørgsmål. Det har I stadig mulighed for, selvom jeg ikke nødvendigvis siger det direkte. I dette indlæg vil jeg svare på det spørgsmål, som er kommet indtil videre.

Spørgsmålet kommer fra Julie M. Day & lyder således:

- Hvad er det letteste: At lave en videoboganmeldelse eller en på skrift? Og hvorfor?

Ved dette spørgsmål kan jeg i bund og grund kun tale ud fra mig selv.

Jeg har personligt lettest ved at lave en skriftlig boganmeldelse. Det er i bund og grund af den årsag at jeg har lettest ved at formulere mig på skrift. Jeg er ikke altid så vildt god til at formulere mig mundtlig, som jeg er skriftligt. 

Ved den skriftlige boganmeldelse skal jeg ikke tænke over hvordan min krop som helhed ser ud, men kun fokusere på selve formuleringerne på skrift. Jeg kan også bedre komme i dybden, uden at skulle tænke på om hvor lang den bliver tidsmæssigt. Eller på en eller anden måde, jo. Men det er på en anden måde end med en video.

Ikke fordi jeg ikke kan lide at lave video'er, men med en video skal jeg have styr på den rigtige belysning, lokationen for hvor jeg filmer og ikke mindst min fremtoning i video'en. I en video skal jeg mere eller mindre tænke over mit ansigtsudtryk, min stemmeføring og min krops holdning. For ikke at tale om jeg nu får sagt alt det jeg vil, uden at vrøvle for meget undervejs i video'en. Bagefter er der redigeringen, valg af thumbnail og alt det tekniske ved at lægge en video op.

Jeg elsker hele processen omkring at filme en video og det efterfølgende arbejde i det, ligeså vel som jeg findet det spændende. Men den del tager lidt mere energi fra min side, end det at sidde og skrive en anmeldelse her på bloggen.

Jeg elsker begge dele i det med at lave en anmeldelse på video og her på bloggen. Den letteste for mig er mest af alt det skriftlige. Alt jeg skal her er at sætte mig ned og få skrevet mine tanker, uden at skulle åbne munden. Jeg kan lade mine fingre tale for mig. Jeg kan derved gennemtænke hver en sætning, og omformulere mig gang på gang, uden at skulle trykke pause eller starte forfra. Skal mest af alt slette og skrive sætningen om, hvis det er nødvendigt.

Hvis jeg 'fejler' eller vrøvler undervejs i en optagelse kan/skal jeg enten starte forfra eller redigere den del væk når jeg er færdig med selve optagelses delen. Men hey - hvis der er noget man kan li' at lave, så tager man det hele med sig. Hvor meget arbejde der så end følger med. En passion har nogle gange sin pris.

Så kort fortalt - den skriftlige boganmeldelse er den letteste (for mit vedkommende).

XOXO - Rina <3

Spørgerunde #1 - hvad vil I gerne vide?

Hey kære læsere <3

Har efterhånden haft bloggen i 2,5 år & endnu ikke givet jer muligheden for en spørgerunde. Altså en Q & A. Jeg har tænkt på det mange gange, men aldrig rigtig fået det gjort & nu er vist det rigtige tidspunkt. Og det er vist også på tide at jeg inddrager jer læsere noget mere. Både her & på mine andre sociale medier.

Alt I skal gøre er at stille mig spørgsmål, hvor jeg så til gengæld besvarer dem i et senere indlæg. I kan spørge mig om hvad end I lige kan finde på. Hvad end det er i spørger om, skal jeg gøre mit bedste for at besvare det. Så giv den gas & kom med alle de spørgsmål I nu kan finde på.

Hvad end det gælder bøger, mit liv eller andet, så kom med det. I kan både stille mig spørgsmål herinde, på min Facebook side Rina's bogblog & min instagram.

Giv den gerne gas ift. spørgsmålene & hold jer ikke tilbage.
Samtidig må I endelig huske at følge mig på mine andre sociale medier:

• Forfatter side (Forfatter Karina Frederiksen)
• Bogblog side Rina's bogblog
• Youtube kanal (Karina's verden)
• Instagram (Karina Frederiksen)
• Bogblog (Rina's bogblog)

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #5 - Heksekunst // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Håber I alle er kommet godt over Valentines day. Tiden flyver & endnu en anmeldelse er hermed på banen.

Titel: Heksekunst
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Antal sider: 392
Udgivelsesår: 2013

Kassie og Liliana fisker stadig efter minder om Kassies tidligere liv, og Kassie kommer nærmere forklaringen på hvorfor Leos øjne virker så bekendte. I mellemtiden når Leos træning nye højder, og han frygter at han er ved at miste kontrollen over følgesvenden. I kamparenaen forsøger Viking stadig at holde sig i live, mens Archer fortsat bekender sine synder, og Junior indsætter en ny spiller i sit egen private leg. Zan fortsætter sine skumle planer samtidig med athan forsøger at genfinde sin elskede Helena. Heksekunst er femte bind i serien Blodets Bånd– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Endnu en gang er det lykkedes for Pernille Eybye at overraske mig med denne serie. Heksekunst er fyldt med mysterier, clues der skal trevles op og jeg elsker stadig fortæller måden der bliver brugt. En serie der klart kan anbefales, selvom det lige nu godt kan føles lidt langt at der stadig er 4 bøger tilbage. Alligevel kan jeg godt se at der er rigeligt med overraskelser der stadig kan nå at ske, lige så vel som det at denne bog har overrasket mig på flere punkter, hvor jeg på ingen måde havde set visse ting komme. Tanker opstår ift. de forskellige karakterer, hvorvidt om nogle af dem nu er dem de udgiver sig for at være.

Jeg elsker nogle af karaktererne for deres handlekraftige måder at ville mysteriet til livs, samt det at fx Leo SÅ gerne vil redde Kassie fra Zans magt - uden helt at have hans Følgesvend under kontrol endnu. En kontrol jeg på givende tidspunkt ikke helt er sikker på at han får, før Følgesvenden får kontrol over ham. Men det må tiden vise, når jeg får læst videre i serien. Hvilken side af ham mon vinder?

En anden ting jeg elsker ved bogen, lige så vel som ved de forrige, er at der indimellem bliver skiftet synsvinkel, så det ikke kun er Kassies version man får. Man får også historien fra andres vinkel, idet at alle gerne vil det samme som Kassie. Nemlig at komme Zan til livs. Samtidig kommer man om bag om Archer er og ikke mindst sønnen, der spiller efter sine egne regler.

Jeg er seriøst ikke fan af Zan. For mig er han lidt af en creepy creepster, man ikke ved hvor man har. Ikke nok med at han har kontrollen over Kassie og hvem ellers han har vendt om til vampyrer, så træder han groft sagt ind over grænser, hvor han ikke hører hjemme. Alligevel formåede han dog at overraske mig på en god måde i slutningen, selvom det var for en kort stund.

Sidst, men ikke mindst, blev jeg overrasket over slutningen. En slutning jeg ikke havde set komme. De sidste par kapitler giver en drejning fra en karakter jeg ellers troede jeg vidste hvor man havde. Vil ikke sige hvem det er, men jeg troede ærlig talt at karakteren var på de godes side. Og så kommer personen med en overraskende afsløring, som ellers ville have givet serien en anden drejning fra karakterens side ift. hvilken rolle karakteren har haft igennem det hele.

Det var alt for denne gang. Håber vi ses næste gang.

XOXO - Rina <3

Grænsen til Trafallas, Del 1 - Den halves arv - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en gang er jeg på banen med en skøn anmeldelse og denne gang er det Julie M. Days debutroman, der står for skud. Nemlig, som overskriften indikerer, 'Grænsen til Trafallas, Del 1 - Den halves arv'. Lad os hellere se at komme igang.

Titel: Den halves arv
Forfatter: Julie M. Day
Serie: Grænsen til Trafallas #1
Forlag: Skriveforlaget
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 466

”Hvad er jeg?” gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlagt. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret. ”Du er halv,” sagde han så. De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.
Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på? Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker. Den halves arv er 1. del af 3.

OMG! En fantastisk fortælling. Jeg siger det bare. Jeg er så positivt stemt over denne fantasy roman. En bog der er fængende fra allerførste side, hvilket for mig kun kan været et godt tegn. Jeg blev i den grad revet med ind i en verden fyldt med magi, og fyldt med baggrundshistorie, der gør at fortællingen i den grad har dybde. En dybde der virkelig formår at fange læseren helt til sidste side. Selv der, når man når slutningen, vil man stadig have mere. Mere af Grace og hendes historie, samt hendes kærlighed til Zachos (som for mig udtales som nachos med Z).

Jeg blev revet med fra starten, da jeg for alvor kom igennem første side. Følger troligt med Grace fra hun er i sin egen, almindelige verden, hvor alt er som hun kender det og videre til at en mystisk person kommer og tager hende med ind i en helt ny verden. En verden, hvor der lever elvere, hvilket ikke er væsner jeg normalt omringer mig med, men skøn forandring for mig. Oveni det er der de mystiske væsner og beskrivelserne af dem er super gode. Fantastisk fortalt, i en verden der er mere end hvad man lige tror, samt beskrivelsen af omgivelserne og stemingen hele vejen igennem. Jeg blev i hvert fald mærket af stemningen, idet det var så godt beskrevet.

Det jeg elsker ved bogen, udover at blive revet med fra starten, er selve sproget. Sproget er dejligt letlæseligt, man er med fra starten og det foregår i et dejligt behageligt tempo. Specielt det med at fortællingen foregår over længere tid, gør at det er mere realistisk ift. at Grace lærer magi, sproget i Trafallas og omkring den nye verdens historie, hvilket ikke kan gøres over kortere tid. Ikke hvis det skal gøres ordentlig og ift. det at sproget er svært for hende at forstå i starten og at skulle lære at udtale ordene, samt lære betydningen.

Selve spændingsniveauet igennem bogen er også dejligt behageligt, idet der både er et højt tempo når det går stærkt, hvor hjerter sidder helt oppe i halsen, og et roligt tempo, så man lige kan få lov til at trække vejret imellem de spændende ting. Oveni det er der tidspunkter hvor jeg lidt godt kunne regne ud at Grace ville ende i problemer. Hvordan kan man lade en nysgerrig ung kvinde, blive alene på en gade, et fremmed sted, uden at forvente at hun ville tage på eventyr? Jeg spørg bare. Ikke fordi det er dårligt, men i min teori, kan man ikke tage et sted hen, have en hyggelig dag, uden at der på en eller anden måde vil gå et eller andet galt - i en eller anden forstand.

Jeg elsker Graces personlighed og særheder, samt det at hun er en bogelsker, ligesom jeg selv er. Og der er det at hun arbejder i en boghandel da man møder hende første gang. Elsker den måde hun formår at tage Trafallas til sig, som havde det været hendes hjem fra starten.

Jeg elsker forholdet mellem Grace og Fëra, der i den grad virker som to bedste veninder, der virkelig kan gøre alt og intet sammen. Hvad end Grace har på hjerte, kan hun tale med Fëra om det. Fëra er i den grad en skøn karakter, der virkelig tager Grace til sig fra starten, som var hun hendes egen. Forholdet imellem dem er det dejligste, sødeste og ikke mindst det at de lidt har det med at være ude på løjer, når fyrene ikke er hjemme.

Det gik dog lidt for hurtigt for mig ift. forholdet mellem Zachos og Grace. Ikke fordi jeg ikke kan lide deres søde kærlighedshistorie, men det gik måske lidt for hurtigt fra at Zachos det ene øjeblik virkede til at hade Grace og hendes tilstedeværelse og videre til at hun er hans livs kærlighed. Der kunne godt have været lidt mere indimellem der, hvor de fik lov til at udvikle deres kærlighed, så læseren kunne få lov at følge med i selve processen ske.

Jeg beundrer virkelig Grace og hendes mod, idet hun for alvor får sin sag for overfor oprørerne, idet de kommer efter hende. Grace formår virkelig at stå op for sig selv og for dem hun elsker. Oprørernes leder kan virkelig lære noget af hende, idet Otera (oprørernes leder) virkelig kan være egoistisk mod at nå sit mål. Hvad end der skal til.

Hun var lidt for meget af at ville have det på hendes måde, uden lige at finde ud af hvordan hun bedst kunne dreje situationen til hendes egen fordel. Ellers er det et godt samspil mellem det gode og det onde. Julie M. Day formår at lede op til at der skal ske mere mellem oprørerne og Victiorlianerne. Specielt med den cliffhanger der kom til sidst. Hvad dælen er det for en afslutning? Jeg vil i den grad have mere, læse mere og ikke mindst tilbage til Trafallas. Tilbage og finde ud af hvad der kommer til at ske.

Ja, indlægget blev lidt langt, men jeg håber i bærer over med mig. Jeg har virkelig elsket at læse denne bog, så jeg havde rigeligt på hjerte. Håber vi ses næste gang.

XOXO - Rina <3

2017 Wrap Up & mål for 2018

Hey kære læsere <3

Året er ved at gå på hæld for og år 2017 er ved at være slut. Hvilket jeg godt ved sådan set er det samme, men hey - føj mig lige for et øjeblik. Sidste år lavede jeg TBR liste for 2017 med et par bøger jeg gerne ville læse i løbet af i år, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det samme for 2018. Ikke i samme forstand som sidst. Jeg vil for næste år nævne et par mål/bøger jeg håber på at nå i 2018. Så må vi se om det sker. Følg gerne med her på bloggen og på kanalen Karina's verden.

Lad mig først af alt starte med opsamlingen af sidste års TBR liste, hvilket var rart, da jeg trods alt havde sat mig for at få dem læst.

• 'For evigt' af Alyson Noel - Den bog var jeg teknisk set allerede igang med inden 2017 gik igang, så den var egentlig selvsagt at jeg blev færdig med, men jeg elskede afslutningen på den serie om Ever og Damen, samt deres ubrydelige kærlighed.
• 'Dødskuren'  & 'Udbruddet' - Tredje og fjerde bog i Maze Runner serien, skrevet af James Dashner. Begge bøger formåede virkelig at slå mig omkuld, hvilket var en skøn fornøjelse. Jeg elsker den måde James Dashner fortæller på, og den måde han fik mig med i fortællingen.
• 'Paper Towns' af John Green - Godt nok er jeg fan af John Green, men denne bog er sin egen. Ja, det er en god historie, men ærlig talt, så slog den ikke for alvor benene væk under mig. Ikke på samme måde som andre bøger kan.
• 'Dværgenes Krønike #1' & 'Dværgenes Krønike #2' - Begge skrevet af Jacob Hedegaard Pedersen, som mere eller mindre er 5 mindre bøger samlet i 2, er i fantasy genren. Gode fortællinger og en fornøjelse at læse.

For næste år har jeg et par simple mål, hvilket nok burde være til at overkomme - selv for mig, der har en udsigt til en hverdag med knap så meget overskud. Det første er at jeg håber på at få læst noget mere end hvad jeg har gjort i år, men vil nødig give mig selv mere håb end at det kan være realistisk. Men håbet er nogle gange det der driver værket lige så meget som at jeg håber på at jeg har selvdiciplin nok til at jeg får læst mindst lige så meget som jeg har gjort i år.

Det næste bliver de bøger jeg håber at få læst. 

Først af alt håber jeg at få læst 'Feberen' af James Dashner. Femte bog i Maze Runner serien, som endnu en gang er forhistorie til de første tre bøger. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, så er det her vi møder Thomas og Labyrintens opbyggelse. Jeg glæder mig endnu en gang til at dykke ind i denne Sci-Fi verden, opbygget af James Dashner.

Den næste bog jeg håber at få læst, er 'Vildledt' af Linda G, som er en dansk forfatter jeg mødte til forfatter festival i Bog & Ide, Horsens. Et af mine mål er at jeg gerne vil huske at læse bøger af danske forfattere, så det er kun et plus at hun er på min liste. Linda G skriver i en genre jeg ikke helt er van til, så det skal nok blive spændende at give mig i kast med en bog i den erotiske genre.

Tredje bog bliver endnu en gang af en dansk forfatter, og en jeg i samme forbindelse som kære Linda G, mødte ved forfatter festivalen i Bog & Ide, Horsens - nemlig 'Grænsen til Trafallas - Den halves arv' af sødeste Julie M. Day. 'Grænsen til Trafallas' er første bog i en triologi, hvilket jeg glæder mig til at læse, siden det er i fantasy genren, hvilket er min hjemmebane.

Den sidste bog jeg vil nævne, er endnu en gang af James Dashner. Det er 'Dødsdoktrinen - Sjælens øje', som er i genren Science Fiction, hvilket er en genre jeg lidt efter lidt er begyndt at holde af i samme forstand som jeg holder af fantasy genren. Jeg har på sin vis store forventninger til denne bog, da jeg i forvejen elsker Maze Runner serien, så jeg håber at han lever op til de forventninger i 'Dødsdoktrinen - Sjælens øje'.

 Det var alt hvad jeg havde for i dag & for i år. Jeg håber vi ses i det nye år.
XOXO - Rina <3

En tur igennem Christiansfeld - Birgitte Albæk Henriksen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Denne gang kommer jeg med en anmeldelse af et digt kaldet "En tur igennem Christiansfeld", skrevet af Birgitte Albæk Henriksen. Eksemplaret er blevet tilsendt på mail af det digitale forlag 'Tell me a story, Toru'.

Titel: En tur igennem Christiansfeld
Forfatter: Birgitte Albæk Henriksen
Forlag: Tell me a story, Toru
Antal sider: 4
Udgivelsesår: 2017

Det er ikke så tit jeg giver mig i kast med at læse digte, men indimellem sker det og denne gang blev det Birgitte Albæk Henriksens digt, som omhandler en person der vandrer igennem Christiansfeld en sidste gang.

Ordene 'en sidste gang' blev gentaget et par gange, hvilket fik mig til at studse lidt over det og undre mig over om personen mon var syg og/eller vidste at livet snart var slut og derfor havde valgt at tage en sidste gåtur på en rute personen elskede. Eller om personen skulle flytte og derfor gerne ville nyde netop den gåtur forbi stederne der er nævnt i digtet en sidste gang, inden personen skulle et nyt sted hen. Den del virker lidt uklar, men ikke på en dårlig måde. Det fik mig mest at alt til at tænke.

Jeg kan vældig godt li' digtet, der har en god klang hele vejen igennem, som en kort historie med simple strofer. På en eller anden måde følte jeg mig som personen der gik turen igennem Christiansfeld, selvom jeg aldrig har været der selv. Smukt skrevet, og et skønt digt, der fik mig til at smile lidt - hvor underligt det end lyder.

Alt jeg nok mangler, er baggrunden for hvad der menes bag de gentagne ord 'en sidste gang'. Er det på grund af sygdom, flytning eller noget helt andet? Eller er det for at få læseren til at tænke over noget bestemt?

Men oven på det, så har jeg kun positive tanker om digtet. En skøn adspredelse fra min almindelige trummerum af læseoplevelser.

XOXO - Rina <3

Sjælehenteren - K. L. Berger // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Tid til anmeldelse af "Sjælehenteren" af Katja Berger. Første bog i serien 'Fortællinger fra døden'. En bog jeg virkelig har nydt at læse.

Titel: Sjælehenteren
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 250

”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.” 

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?
Sjælehenteren er første bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Wow, siger jeg bare. En fantastisk fortælling omkring Raven, som jeg allerede elskede inden jeg så meget som startede på bogen, efter at have været til bogblogger arrangementet d. 2. september 2017. Raven har i den grad levet op til mine forventninger som en badass karakter, der ikke finder sig i noget. Ikke en gang når det kommer til mødet med både Gud og Lucifer. Hvem ville dog turde at sige dem imod? Ikke mig, men Raven tør i den grad tage kampen op, og endda få Gud, Lucifer & Døden til at tænker - uden at afsløre for meget. Hun er virkelig en karakter med ben i næsen, og tør stå på egne ben i efterlivet. Hun er i den grad en badass sjælehenter.

Jeg elsker hele konceptet bag bogen, for hvad sker der egentlig når vi forlader livet, og ens sjæl smutter videre? Kommer vi i himlen eller i helvede eller ender vi ude i intetheden? Katja har formået at sætte tankerne til handling i denne bog, og kommet med et godt bud på det spørgsmål. Samtidig bliver der nævnt nogle myter fra forskellige religioner, som de fleste kender - f.eks. fra kristendommen, og endda med lidt twists, som jeg ikke havde set komme. Elskede det, samtidig med måden det blev fortalt på. Elsker når forfattere tør tage nogle gamle myter og tro op og på en eller anden måde sætte det hele til en historie, uden at ødelægge det, men mere få læsernes tanker igang. Det formår Katja at gøre, på en rigtig god måde.

Døden elskede jeg endda fra første øjekast, selvom har dog bliver lidt mere mystisk i sin ageren undervejs hen mod slutningen. Det er mest af alt de første par sider, inden vi møder Raven. De tanker han gør sig omkring menneskeheden, gør lidt at jeg på en eller anden måde kan forestille mig hvordan han ryster let på hovedet over os. Vi er nogle mærkværdige skabninger, like 'you've got it all wrong, crazy humans. Shame on you.'

Elsker alle karaktererne som er gennemtænkte på hver deres måde, samt sproget er dejligt og læsevenligt. Bogen er en bog jeg slugte hel, og læste på en uges tid - hvilket jeg sjældent gør. Så det var en dejlig fornemmelse endelig at have en bog i hænderne, som man virkelig ikke kan slippe igen før man har fået den læst.

Hvis du er til fantasy og badass karakterer, og endnu ikke har læst 'Sjælehenteren' endnu, må du hellere få lettet rumpeten og få det gjort. Køb den, lån den af en ven/veninde eller lån den på biblioteket - se at få den læst. Du vil ikke fortryde det.

XOXO - Rina <3

De 7 synder - K. L. Berger // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en boganmeldelse indenfor få dage, men håber i et ligeså spændte som jeg er. Denne gang er det endnu en bog fra forlaget Dreamlitt, og en bog jeg havde lånt på biblioteket.

Titel: De 7 synder
Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 312

Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke. Så kom DE. Og ændrede alt. 
Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv? 

'De 7 synder'  er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Selv dem der er svære. En velskrevet debutroman af Katja Berger, som jeg var så heldig at mød til det bogblogger arrangement jeg var med til d. 2. september i anledning af udgivelsen af 'Sjælehenteren'. Men det er ikke det vi skal snakke om nu. Kane kommer fra en verden, hvor han er en helt almindelig fyr i gymnasiet til en verden, hvor han forventes at være en helt der skal redde dem alle.

De 7 synder omhandler det at de 7 dødssynder er blevet sluppet fri i Den Nye Verden, og det er op til hovedpersonen Kane at hjælpe med at finde og indfange de 7 synder, for til sidst at kunne besejre den onde hersker, Siron. I starten er det lidt svært for ham at vænne sig til, men efterhånden lærer han at blive mere selvsikker - i selskab med den ellers så badass Aisha, der fik ham dertil.

Jeg elsker beskrivelserne af omgivelserne og alle historierne omkring Den Nye Verden, idet der hænger en historie bag det hele, og ikke mindst karaktererne. Alle er hver sin egen og har sin egen fortælling. Det er ikke 'bare' nogen der er der for at være der, men de er en del af noget større. Selv guderne, der skabte det hele og det at de er hver deres modsætning til dødssynderne. Det gode mod det onde. Dværge, elvere og andre fantasy skabninger - jeg elsker det. Fortællinger om Den Nye Verden i alt sin elskværdighed. Det kribler i hele kroppen, bare jeg tænker på de punkter i bogen hvor der bliver fortalt om de to verdeners historie.

Sproget er dejligt nutidigt og nemt at relatere til, samtidig med at sproget i Den Nye Verden er lidt mere gammeldags - hvilket jeg godt kan li' og man derfor kan se forskellen mellem Kanes verden og Den Nye Verden. Det er specielt sjovt når personerne i Den Nye Verden syns hans måde at snakke på et lidt sjov.

De 7 synder (Hovmod, begær, vrede, misundelse, dovenskab & frådseri) beskrives hver især på den helt nøjagtige måde så man straks ved hvilken synd der er hvilken og hver gang Kane møder en af dem, ved man hvilken en det er - Katja har virkelig formået at skildre synderne som de er. I en ægte menneskelig krop, som var det en person der agerede ud fra netop den synd de var.

Man bliver i hvert fald underholdt fra start til slut. Det eneste jeg mest af alt syns er lidt ærgerlig er hen mod slutningen, hvor Kane møder synderne for anden gang, efter krigen er slut - der virker det hele en smule forhastet og man bliver hurtigt guided igennem det, hvilket jeg tænker godt kunne have haft lidt mere tid ved de enkelte. Nogle af synderne virker lidt for hurtigt sprunget igennem, men det er egentlig det eneste der er, som jeg kan sætter fingeren på.

Overordnet set er jeg vild med fortællingen som helhed og elsker at det er en fortælling der griber fat på de 7 dødssynder. Godt gået, Katja. Godt arbejde, og velfortjent debutroman.

XOXO - Rina <3

Bispetorv af Doron Haahr // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er en anmeldelse af en novelle kaldet "Bispetorv", skrevet af Doron Haahr, jeg har fået tilsendt af det digitale forlag 'Tell me a story, Toru'. Både som en lydfil og en pdf. Jeg valgte at lytte til den via lydfilen, og jeg blev positivt stemt over selve historien. Jeg vil lige pointere at det er en novelle.

Tell me a story, Toru er et digitalt forlag, som via deres hjemmeside udgiver både noveller og digte, med forfatteren som den eneste korrektør - hvor værkerne er formidlet via skrift og lyd, og hvor selve forfatteren bag værket selv læser sin tekst op. Det er normalt ikke den måde jeg plejer at læse en tekst, da jeg foretrækker at have materialet i mine hænder, men selve konceptet er i sig selv spændende. Samtidig med den del at der ikke er langt imellem forfatteren og læseren.

Titel: Bispetorv
Forfatter: Doron Haahr
Forlag: Tell me a story, Toru
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 12 sider

Selve novellen foregår i 1945, starten af maj måned, i dagene op til og omkring hvor 2. verdenskrig slutter og selve dagen hvor det blev annonceret at krigen er slut og Tyskland har kapituleret. Vi møder Hr. og Fru Larsen, samt slagter Bendt der alle er overbeviste om at krigen da snart må slutte og de går lidt og venter på annonceringen efter at det i radioen er blevet annonceret at Hitler er død - så måtte krigen da være slut?

Novellen er bygget på en virkelig hændelse fra 2. verdenskrig, d. 4. maj, efter at krigen er endt. På en eller anden måde har jeg haft en interesse for 2. verdenskrig, hvilket gjorde at jeg blev fanget af historien og blev hængende hele vejen igennem.

Novellen er, i mine øjne, velskrevet og karaktererne velbeskrevet idet at jeg bliver hængende hele vejen igennem (andet end det at det er en novelle, som i sig selv er en kort historie, over en relativ kort periode).

Hr. og Fru Larsen tager hele situationen på hver deres måde, i venten på at krigen officielt er slut, mens slagter Bendt venter kun på at Hr. Larsen får sin afgørelse - overbevist om at Hr. Larsen er på tyskernes side, idet at han selv har mistet nogen pga. tyskerne. Det hele ender godt, men alligevel tragisk for et antal mennesker pga. et skyderi, på en dag der i sig selv skulle være endt godt.

Jeg elsker i det hele taget den måde forfatteren formår at få taget en virkelig hændelse fra den tid, og får skrevet en historie der hænder over så få dage der leder op til selve dagen hvor hændelsen sker. Jeg kan mærke stemningen omkring Hr. og Fru Larsen, der håndterer deres venten på hver deres måde og selve dagen for befrielsen. Fru Larsen der med glæde fejrer friheden, og får Hr. Larsen med ud dagen efter.

Det eneste jeg godt kunne mangle, var at finde ud af hvorfor slagter Bendt er så overbevist over at Hr. Larsen er på tyskernes side, samt alle karakterernes tid i løbet af krigen. Men det er selvfølgelig svært at nå i en novelle, og det ville kræve at historien endte som en roman. På den positive side formår forfatteren at fange min interesse for historien, så jeg får lyst til at læse mere og vide mere.

Alt i alt en velskrevet novelle af Doron Haahr, som jeg sagtens kan anbefale. Og ikke mindst, tak til, 'Tell me a story, Toru', for at have sendt mig et eksemplar af novellen.

XOXO - Rina <3

Mælkebøttebarnet - Virkelighedens verden // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en gang har jeg en boganmeldelse til jer & denne gang er det i samlingen "Virkelighedens venner", der fortæller om virkelige historier fra den virkelige verden.

Titel: Mækebøttebarnet
Serie: Virkelighedens verden
Forfatter: Sandra Gustafsson
Forlag: Aschehoug
Udgivelsesår: 2007
Antal sider: 239

Sandra Gustafssons mor er psykisk syg, og gennem Sandras barndom glider hun dybere og dybere ind i sin sygdom. Hun pantsætter Sandras ting, for at få råd til vin og cigaretter, låser sig inde på sit værelse og taler med sig selv. Der er næsten aldrig mad i huset, da alle pengene går til moderens misbrug. Til sidst er situationen så uholdbar, at Sandra flytter hjem til sin far. Men heller ikke her fungerer hverdagen, for faderen har også et alkoholproblem og overlader ofte Sandra til sig selv, mens han sidder på den lokale kro og drikker. 17 år gammel møder Sandra sin kommende mand Dick. De to kæmper for at få et godt liv sammen, bliver gift og får to børn. Men da lykken endelig ser ud til at tilsmile Sandra, rammer katastrofen igen, da Dick får konstateret uhelbredelig sclerose.

Denne bog er en tankevækkende historie om en pige fra Sverige, der lider under at hendes mor er psykisk syg og hendes far er alkoholiker, uden at situationen bliver bedre med dem - selv ikke efter at hun er blevet voksen, er flyttet hjemmefra og har fået børn. Hun må fra en tidlig alder lære at tage vare på sig selv, hvilket ikke er holdbart, samt at venner & bekendte rundt om har måttet hjælpe til for at sikre sig at Sandra fik noget at spise.

Kommunen er dog ikke villig til at gøre ret meget andet end det de har gjort. Til trods for flere forsøg på at hjælpe moderen, både med støttepersoner & kontaktpersoner, så er der ikke noget de kan gøre andet end at fjerne Sandra fra hjemmet. Moderen har dog haft perioder hvor hun har været klar i hovedet, men hun er alligevel endt tilbage i sin psykiske sygdom & har isoleret sig selv & været ude af stand til at tage sig af et barn, hvilket Sandra har lidt under. Men faderen er dog ikke meget bedre, da Sandra kommer til at bo der. Farmoderen hjælper så godt hun kan & Sandra oplever dog at komme lidt væk fra forældrene i nogle ferier & form for aflastning. Sandra ender med at være udadreagerende overfor sin far, mens hun bor der & ender i nogle knap så heldige situationer.

Jeg har flere gange igennem bogen haft en irriteret følelse over den kommune de boede i, da myndighederne på ingen måder reagerede, til trods for adskillige henvendelser fra både naboer, familie & bekendte, men ladt sig snyde af moderen der havde en klar periode & det indimellem gik godt. De vidste fra start hvordan hun var, men reagerede ikke tids nok, da der ikke altid var ressourcer til det & det at de f.eks. på psykiatrisk afdeling ikke så tegn nok fra moren om at de burde beholde hende. Selv ikke efter at Sandra havde været i pleje & hun i den grad fik det bedre af den del igennem den tid i sin barndom hun var der, ift. at hun fik noget at spise, blev plejet om & fik den rette omsorg et barn burde få.

På den anden side var Sandra stærk nok til at holde ud, selvom hun burde have haft muligheden for at nyde sin barndom, men istedet skulle være 'voksen' fra en alt for tidlig alder. Jeg elskede hendes rejse igennem livet, til trods for tidspunkter hvor jeg blev irriteret - ikke over Sandra, men mere over de omstændigheder hun befandt sig under & det at hun ikke blev reddet. I sidste ende var hun stærk nok til at sige fra overfor visse personer, da en bestemt i sin aldrende forvirring & chok, satte spørgsmålstegn ved ting Sandra havde oplevet igennem sin barndom. Voksenlivet er heller ikke let for Sandra, da hun stadig formår at skulle forholde sig til sine forældre & trækker sig væk fra dem bedst muligt for at forsvare sig selv.

Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale at læse, & den får virkelig sat tankerne igang. Mit sind blev endda sat i kog op til flere gange undervejs, som jeg nævnte tidligere. Mest af alt tanken om at nogen bliver overladt til sig selv, når der har været tydelige råb om hjælp & der ikke er blevet reageret ordentlig på det. Det kan sågar foregå herhjemme i dagens Danmark, i vores velfærds land, hvor der ikke altid er ressourcer nok til at håndtere sådan nogle situationer.

Fortællingen berører disse emner:

• Omsorgssvigt, i det at Sandras forældre ikke har kunne formå at tage sig af hende i det omfang som et barn kræver, igennem hele hendes barndom.
• Psykisk sygdom, da moderen kæmper med sin psykiske sygdom der fører til at hun taler med personer, som ingen andre kan se & lukker sig inde i sig selv & en form for vrangforestillinger.
• Alkoholmisbrug, i det at faderen bruger en stor del af sin tid på et værtshus & ryger ind & ud af et misbrugscenter, uden at formår at vende det til noget bedre. Hver gang røg han direkte tilbage til sit alkoholmisbrug.

Sandra er i den grad en mønsterbryder, også kaldet et mælebøttebarn, der ikke ender i det samme spor som sine forældre & som ordet siger bryder hun mønsteret. Lige meget hvad hun har været udsat for i sin barndom, skød hun op igennem asfalten & blomstrede.

XOXO - Rina <3

Dværgenes Krønike #1 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den med endnu en boganmeldelse og denne gang er det "Dværgenes Krønike 1" af Jacob Hedegaard Pedersen der er i centrum. Der er også en "Dværgenes Krønike 2", som jeg tænker at påbegynde efter denne bog. Serien er originalt opdelt i 5 seperate bøger, bestående af 'Dværgene', 'Gudesletten', 'Heksen fra Morg', 'Bjergenes rødder' og 'Den store jordskælvskløft'. De 5 mindre bøger er så blevet genudgivet i 2 samlede bøger.

Titel: Dværgenes Krønike 1
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 340

De tre dværge Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt ønsker sig brændende at blive optaget i Dværgeridderordenen. Da de endnu engang forbigås påtager de sig en farfuld mission for at finde den forsvundne opdagelsesrejsende Caspian Koks. De tre dværge må drage ud i Verdenen og møde både venner og fjender på deres vej. "Dværgenes Krønike 1" er tidligere udgivet i tre seperate bind, som 'Dværgene', 'Gudesletten' og 'Heksen fra Morg'.

For at være ærlig, så er det ikke første gang jeg læser den. Eller rettere, så er det ikke første gang jeg læser den første del 'Dværgene'. Jeg skulle i syvende klasse (sammen med resten af klassen) læsen 'Dværgene' i forbindelse med et Fantasy emne vi skulle igennem. Det er dog ca. 12 år siden, så da jeg læste den igen, kunne jeg ikke huske at have læst det før. Det eneste jeg egentlig kunne huske, før jeg begyndte, var at tre dværge skulle ud på eventyr. Den del havde jeg ret i.

Man følger de tre dværge, Hitch, Willfang og Flint der alle tre så brændende gerne vil være en del af Dværgeridderordenen og igen bliver forbigået. Istedet bliver de sendt på en mission om at finde Willfangs fætter, den opdagelsesrejsende Caspian Koks, der ikke er set længe. De tre venner drager afsted, men turen er ikke helt så let som man skulle tro. I den første del (Dværgene) drager de afsted for at finde Caspian Koks, hvor de kommer lidt rundt omkring.

De tre venner møder både røvere, bjergmænd og munke, samt bliver udsat for farer der ikke er lette for dem at hamle op med. Undervejs får de flere rejsefæller, bestående i munken Broder Titzel og røveren Tilde, der slog sig til dem, efter slaget tæt ved slotsruinen. Kirken bliver undersøgt, spøgelser viser sig. Gammel dværg magi bliver brudt og en skat bliver vundet - dog ikke på den måde som de havde forventet, samt de må finde ud af hvem der røver deres karavaner, møder varulve og Willfang der er ekstremt uheldig (og grisk efter skatte), og det at de må bekæmpe en dæmon, samt en heks der forvandler den altid så elskværdige Nilrem.til en krage, som de føler sig nødsaget til at redde.

Jeg har hele vejen igennem nydt at læse "Dværgenes Krønike 1" og glæder mig til at læse 2'eren. Elsker fortællerformen, sproget og ikke mindst alle karaktererne, der alle har hver deres velskrevne personligheder. Fra den griske og kamplystne Willfang, til den nervøse og bange Flint, der sørger for maden. Broder Titzel, der har en del viden, Tilde der finder en ny flok af venner og ikke mindst Hitch, der er lederen af gruppen, selvom han dog hoppede i med begge ben overfor Nilrem på et tidspunkt hvor han skulle have tænkt en vis situation lidt mere igennem - jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg tror på i ved det, når i læser det.

Ingen af dem får muligheden for at ligge på den lade side i ret lang tid ad gangen, da dværgene både har deres mission om at finde Caspian Koks og samtidig kommer på andre eventyrer undervejs, sammen med deres rejsefælder, der også får noget på opleveren. Hvad end der sker for dem, formår de at holde sammen. Hver eneste dag er for dem et nyt eventyr og ingen af dem ved hvad der kommer til at ske.

Jeg er en yderst fantasy elsker, så det her var helt klart en fornøjelse at give sig i kast med en fantasy bog spækket med fantasy væsner til det sidste, selvom det ikke helt er slut endnu. Godt nok har den ikke vækket alt i mig, men den formåede alligevel at vække både glæde og irritation- mest irritation over Nilrem, den altid tilstedeværende troldmand, man ikke helt ved hvor man har.

Den er helt klart et kig værd, hvor gammel eller ung man så end er, for hvis man er vild med fantasy og forskellige overnaturlige væsner, så er den her noget for dig.

XOXO - Rina <3

Shadow Falls #1: Født ved midnat // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Sorry, for ikke at være helt vildt aktiv her på bloggen, da jeg har haft lidt andre ting at tænke på. Men det har ikke afholdt mig fra at fordybe mig i bøgernes verden, så her kommer en boganmeldelse af en bog jeg har lyttet til som lydbog. Jeg har samtidig bogen i fysisk bog.

Titel: Født ved midnat
Serie: Shadow Falls
Forfatter: C. C. Hunter
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2011
Antal sider: 406

Kylies verden er ved at falde fra hinanden. Hendes forældre skal skilles. Hendes kæreste har slået op. Og det er ikke det hele: Hun vågner skrigende op fra mareridt hun ikke kan huske, og hun plages af en forfølger som ingen andre kan se. Hun bliver sendt til Shadow Falls - en sommerlejr for unge med adfærdsvanskeligheder. dybt uretfærdigt, når det nu er hendes forældre den er helt galt med. Shadow Falls er dog ingen almindelig sommerlejr.

Da jeg startede på denne bog, vidste jeg ikke hvad jeg gik ind til. Det eneste jeg vidste var at det var en fantasy roman og det jeg kunne læse mig til ved bagsideteksten. Jeg elsker bøger fra Tellerup, så tænkte at dette ikke ville være nogen undtagelse og jeg tog ikke fejl, for wow hvor var den spændende.

Mest af alt handler den om en 16 årig teenage pige, der får hele sin verden vendt på hovedet og bliver sendt væk til en lejr, hvor hun den første del af tiden ikke helt selv mener at hun passer ind i lejren og mener at hun stadig er en helt almindelig pige - der dog kan se spøgelser.

Jeg elsker at der er flere overnaturlige væsner indover, som gøre lejren mere alsidig perspektiv, istedet for kun et eller to væsner. Oveni det kommer der den del hvor nogle har forskellige evner, deriblandt Kylie med spøgelserne og de alle skal lære at håndtere det - hvilket ikke er let for Kylie. Men til trods for det, sker der alligevel en forandring i hende undervejs.

Elsker den måde karaktererne er beskrevet på. De virker realistiske og alsidige, så man kan let relatere til dem og forestille sig hvordan de er i virkeligheden. Samtidig har forfatteren formået at beskrive karaktererne i situationer, som man kan relatere til. Karaktererne er for mig sjove og skønne at læse om.

Samtidig er der virkelige emner at kunne relatere til, som f.eks. det at Kylies forældre bliver skilt, venskaber der bliver til på lejren, mens andre ender og følelser på godt og ondt, samt det at føle sig udenfor et sted man i første omgang ikke føler man høre hjemme. Elsker handlingen hele vejen igennem, da den foregår over en relativ kort periode, uden at det på nogen måder bliver kedeligt.

For mig er der egentlig ikke noget negativt, udover det for mig var lidt weird at nogle af dem vippede med øjenbrynene indimellem. Hvad skulle det lige til for? Men ellers er der ikke andet end det.

Det var alt hvad jeg havde for denne gang.
XOXO - Rina <3

Dæmondræberen #1: Oprører // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg ved godt det er ved at være en måned siden jeg sidst kom med et indlæg, men nu er jeg tilbage med endnu en boganmeldelse til jer. Endnu en gang en bog jeg har lånt - denne gang fra biblioteket. So here we go.

Titel: Dæmondræberen 1: Oprører
Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
Udgivelses år: 2013
Antal sider: 483

Damn, hvor jeg dog hurtigt faldt for Dominics personlighed. Han er provokerende, rebelsk, sarkastisk på den humoristiske måde, og jeg elsker ham for det. Elsker den måde han fravælger helvede på en måde der ikke går uset hen, og får endda himmelens beskyttelse hen ad vejen for at hjælpe dem, da han er hadet af alle i under etagen, der alle er efter ham. En dusør der kun blev større med tiden, der gør at dæmonerne ville elske at bringe hans hoved på et fad for Lucifers fødder.

En af de ting der fik mig til at falde for bogen i første omgang, er at det er en fantasy bog. Jeg elsker den genre mere end noget andet, hvilket man i sig selv kan se på min bogreol, hvor der er rigeligt med fantasy bøger. Jeg har dog mest af alt fantasy fra udenlandske forfattere, så har i denne tid overtalt mig selv til at finde frem til danske fantasy forfattere, hvor den kære Louise Haiberg blev en af de heldige.

"Oprører" er i den grad en bog for sig selv, idet at den har en mandlig hovedperson for en gangs skyld, med udgangspunkt i det at han er dæmon, hvilket jeg ikke er stødt på så tit. Oveni det er der kampen mellem himmel og helvede, dæmoner og engle som har foregået i årtusinder efter Lucifers fald. Jeg elsker den måde Louise Haiberg formåede at inddrage kampen mellem engle og dæmoner, samt historiske begivenheder, oveni det at kampene gennem verdenshistorien er blevet en del af kampen mellem engle og dæmoner. I hvert fald den måde englene og dæmonerne overtog menneskenes kroppe på jorden.

Kunne dog ikke lade være med at grine lidt af Dominic undervejs, i de situationer han havnede i. Specielt når han havde sine sarkastiske øjeblikke og ikke mindst var provokerende overfor dæmoner han havde travlt med at slippe af med. Jeg mindes endda situationen da han reddede hele tre kvinder fra en flok dæmoner i muskuløse kroppe - uden at han selv nåede at komme ud før dæmonerne fik ham. Jeg elskede sætningen: "Fruen, går jeg ud fra? Jeg vil kalde dig for Yrsa." Jeg kunne ærlig talt ikke lade være med at trække på smilebåndet, og Dominic fortsætter i den samme provokerende facon og med samme attitude gennem resten af bogen, hvilket kun gav mig god grund til at holde af ham. Der er flere situationer jeg kan nævne med Dominic og hans attitude. Elsker at han er sarkastisk, hvilket gør at jeg ikke kan lade være med at holde af ham.

Jeg elsker den måde man følger ham i nutiden og han efterhånden har lært at leve med at være en dæmon på de godes side, samtidig med at man får fortalt hans historie der er gået forud for nutiden. En god omgang det gode mod det onde og det at selv en dæmon er i stand til at forandre sig. Man får virkelig en mulighed for at forstå Dominic og hans fortid.

Samtidig er historien fortalt i et ungdommeligt sprog, der gør at den er let at læse, og let at kunne relatere til ungdommen idag. Louise Haiberg har kun gjort et godt stykke arbejde, og jeg vil med glæde læse de efterfølgende bøger i serien.

XOXO - Rina <3

Lunar Krøniken #1 - Cinder // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til en anmeldelse her på bloggen og denne gang er det "Cinder" der står for skud. Det skal lige siges at det er en bog jeg har lånt af en veninde, og jeg havde på ingen måde planlagt at læse den. Men jeg gav den et skud og elskede den fra start til slut.

Titel: Cinder
Serie: Lunar Krøniken #1
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2012
Antal sider: 367

Mennesker og androider trænges i de larmende gader i New Beijing. En dødelig pestsygdom hærger kejserdømmet, og befolkningen overvåges af de hensynsløse månefolk, Lunaerne. Trods alle vanskeligheder afholder den flotte prins Kai det årlige bal på slottet, og han ønsker at Cinder skal deltage som hans særlige gæst. Men prinsen ved ikke, at Cinder er cybrog, og at hun har en farlig fortid.

Cinder er en bog for sig selv. En genfortælling af eventyret om Askepot. Sat i en helt ny verden, langt ude i fremtiden, der i sig selv er fuldstændig original. De klassiske kendetræk fra orignalen er en stedmor, to stedsøstre, pigen der agerer tjener for de tre andre, prinsen og det famøse bal. Resten af det, er komplet originalt og jeg elskede hvert et sekund. Fortællingen er GENIAL! Jeg siger det bare, og jeg kan på ingen måde vente til at læse den næste i rækken.

Forfatteren formår at vende op og ned på den klassiske fortælling og gøre den til sin egen. Inddrage sci-fi genren, og gøre det troværdigt, samtidig med en sygdom der hærger jorden og de kører på højtryk for at finde en kur mod den. Oveni det er der en helt ny race - fra månen vel at mærke - kaldet Lunars. Jeg elsker det og det at der stadig er plads til magi i en verden fyldt med teknologi og videnskab. Jeg er stor fan af magi, så det at hun får det flettet med ind i historien, selvom det er en lille del, er elskværdigt.

Alt omkring Lunarene var på alle måder gennemtænkt, der gjorde at det hele virkede troværdigt i forhold til historien, og det at der ikke kun var én trussel mod menneskeheden, men samtidig også en alliance der skulle opretholdes mod månefolkene.

Man forelsker sig virkelig i Cinder, der i sig selv er en stærk karakter, der tør stå på egne ben og tør stå ved sig selv. En cyborg, med en farlig fortid, jeg på en eller anden måde formåede at kæde sammen med prinsens eftersøgning af den forsvsundne prinsesse fra Lunar. Rebelsk er hun på alle måder. Hun slår sig ikke til tåls med det faktim at Adri er hendes værge, selvom hun har råderetten over hende. Men Cinder vil ikke lade sig kue af det, og det elsker jeg hende for.

Forfatteren formår VIRKELIG at inddrage mig i historien på en måde der gør mig nysgerrig, og der er for real ikke en finger at sætte nogen steder. Hun har helt klart de vigtige elementer fra selve fortællingen. Man forelsker sig hurtigt i en mindre flok af karaktererne. Jeg er helt vild med Iko, der til trods for at være en androide, så var hun en androide med personlighed der gjorde at man vil elske hende lige meget hvad.

For slet ikke at tale om den ene af stedsøstrene, der var sød. En sød stedsøster? Den havde jeg ikke set komme, men til trods for det, var jeg vild med stedsøsteren Peony, der i den grad var med på at tage med Cinder ud på eventyr. Hvem kan ikke elske hende? Jeg blev mest af alt trist over hendes skæbne. Den anden stedsøster? Mindst lige så tosset som sin mor, der begge var ude på at få hende inden for øjensyne af prins Kai. Hvad der end krævede, og stedmoderen Adri agerede i den grad den onde stedmor, som vi kender hende fra eventyret, der var opsat på at Cinder på ingen måder skulle med til ballet. Men hey, hvem kan stoppe Cinder fra at gøre noget som helst?

Skulle det ikke lige være den lille 'forelskelse' hun har kørende med Kai? Der er i hvert fald noget imellem dem helt fra starten. Elsker den måde Kai bliver ved og ved med at byde Cinder med til ballet, selvom hun bliver ved med at afslå. Katten efter musen, på en sød måde.

Der er ingen gode sider, uden der i de mindste er en modpart der prøver at komme indover, og det er der helt klart med den gennemtænkte "skurk" - Dronning Levana. Hende kunne jeg virkelig ikke lade vær med at få et anstrengt forhold til. Hun var på alle måder velformuleret og var bevidst om de politiske systemer, der skulle til for at opretholde sit land. Men alligevel? Hun var for mig både ond, magtsyg og regerede sit land med hård hånd (eller rettere med illusion) og ikke mindst en person, der på alle måder gerne ville have sin vilje, så hun kunne få endnu mere magt. Koste hvad det ville.

Cinder er fantastisk, velskrevet og ikke mindst gennemtænkt. Elsker fortællingen, karaktererne og den måde at hele eventyret er fortalt på en helt ny og forfriskende måde - helt klart en læsning værd.

XOXO - Rina <3

Book Buying TAG

Hey kære læsere <3

I dette indlæg vil jeg for første gang i min blogs historie, lave et TAG, og det er endda et bog tag. Jeg fik øje på den inde på Pipalukbooks blog og tænkte "Hey, jeg har da aldrig lavet et TAG på min blog og den her ser da ret sjov ud, så den vil jeg da være med på." - også selvom jeg ikke er tagget, men det skal da ikke forhindre mig i at være med. Så lad os da hellere komme igang.

Hvor køber du dine bøger?
Jeg køber altid mine bøger i bog butikker og andre butikker, hvor man fysisk kan købe bøger. Mest af alt fordi jeg godt kan li' at se bøgerne foran mig, og kunne holde dem i mine hænder, før jeg køber dem. Det kan ske at jeg ender med impuls køb i ny og næ, men for det meste er det bøger der i forvejen er på min ønskeliste - mental liste eller fysisk liste. Dog er det kun nogle få bøger jeg køber af gangen og det er ikke så vildt tit jeg gør det.

Forudbestiller du nogensinde bøger, og hvis du gør, gør du det så i en butik eller online?
Det er meget sjældent at jeg forudbestiller en bog. Rettere sagt, så har jeg faktisk aldrig gjort det, da jeg har det med at vente til at de er udkommet og er landet i de fysiske butikker. Den eneste gang jeg på nogen måde har bestilt en bog, som for længst var udkommet, var i en fysisk bogbutik. Det er mest af alt fordi jeg gerne vil have en chance for at kunne se den i fysisk form, før jeg kan beslutte mig for om jeg vil have den på min hylde, eller ej.

Hvor mange bøger køber du i gennemsnit om måneden?
For mig er gennemsmittet nok mest af alt 0-1 bog om måneden, alt efter hvor mange bøger jeg i alt køber om året. Det er ikke ret mange, da jeg så vidt muligt prøver at få læst de bøger jeg har på hylden.

Benytter du dit lokale bibliotek?
Ja, det gør jeg i den grad. Elsker at tage en tur derop, for at snuse rundt og få fornemmelsen af alle de skønne bøger de har stående. Samtidig elsker jeg atmosfæren der er på et bibliotek, og det at det er gratis at låne bøgerne. Det er svært at forklare den følelse jeg får, når jeg går rundt og jeg går på opdagelse rundt blandt hylderne, hvor der er så mange forskellige verdener der bare venter på at blive læst.

Hvis ja, hvor mange bøger kan du låne/låner du ad gangen?
For det meste låner jeg kun 1 bog ad gangen, max 2, da jeg ikke har lyst til at stresse mig selv ift. at få dem læst i løbet af en måned - selvom der er mulighed for at forlænge låne fristen. For mig skal det være hyggeligt at læse, og ikke være en pinefuld affære at jeg ender i stress tanker om at "åh nej, jeg fik ikke læst dem alle", inden de skulle afleveres. Sidst jeg var deroppe, lånte jeg hele 3 bøger, som jeg stadig har liggende.

Hvad er din mening om biblioteksbøger?
Biblioteksbøger er skønne. Det giver alle muligheden for at låne dem, uden nødvendigvis at skulle betale for dem og alle har muligheden for at få en rigtig god læseoplevelse. Samtidig er det dejligt ikke at være tvunget til at skulle købe en bog, for at finde ud af om man kan li' den eller ej.

Hvad synes du om brugte bøger?
Elsker brugte bøger mindst lige så meget som nye bøger. De har deres helt egen form for charme, og de har samtidig været ude på en vandring, før de landede på min hylde og dem har jeg da en god del af :)

Står dine ulæste og dine læste bøger sammen/på den samme reol eller ej?
De læste og ulæste står alle blandet sammen på den samme hylde, ind imellem hinanden. Så længe jeg ved hvilke bøger der er læst og hvilke der ikke er læst.

Planlægger du at læse alle de bøger, du ejer?
Ja, det gør jeg da, men det kommer formentlig til at tage en del tid, da der er en god del bøger som jeg endnu ikke har læst - og jeg har en mani med at der altid kommer en god del bøger, før jeg når at komme i bund med den ulæste stak. Selv når jeg ikke køber ret mange bøger i forvejen :)

Hvad gør du med de bøger du ejer, men som du ikke føler, du nogensinde vil få læst/som du ikke kunne lide? Og har du nogensinde doneret bøger?
Jeg donerer sjældent bøger væk, men hvis jeg gør, så gør jeg det til en af de lokale genbrug i byen. Mest af alt afleverer jeg dem hos den lokale Bogcentral, hvor jeg får et hvis sum penge for dem og derved ender med at købe nogle nye bøger eller får et tilgodebevis. Derved er der andre der kan få fornøjelsen af dem jeg ville af med og jeg får en stak 'nye' bøger med hjem, som andre afleverede - det er netop et af de steder, hvor jeg får fat i brugte bøger, samt hvis jeg finder en bog på genbrug :)

Sidst, men ikke mindst, må i med glæde lige tjekke min seneste video ud lige nedenfor :)

Det var alt for mig idag, efter et dejligt langt indlæg :) Hvis i er med så langt, så kommenter et '<3' i kommentarfeltet og så håber jeg i har det godt og passer på jer selv, og hinanden, indtil næste gang.

XOXO - Rina <3