Viser opslag med etiketten katja berger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten katja berger. Vis alle opslag

søndag den 28. juli 2024

'Stjerner lever ikke evigt' af K. L. Berger // Stjernetågen #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stjerner lever ikke evigt
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Stjernetågen #2
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2023
Antal sider: 386

Jeg skriger, til jeg kaster sur galde og luft op. Skriger gennem hostene, der truer med at rive svælget op. Mit ansigt er vådt. Badet i tårer. Hele kroppen er i flammer, og jeg skriger i takt med smerten, der vokser. Skriger over den gule betændelse og pusset, de store blister kaster af sig. Lugten af brændt hår trænger gennem dén af bræk og sved, og jeg skriger fortsat. Sandet står op omkring mig. Sætter sig fast som små korn i svælget, og gør lyden ujævn og sønderrivende. Min hals snører sig sammen. Jeg har svært ved at få luft. Snot løber ud ad næsen på mig og rammer læberne, løber ned ad hagen og halsen. 
Da lyden endelig ophører, synker jeg sammen i sandet. Jeg tror, jeg skal dø. Alt er sort. Jeg kan ikke få luft. Verden er forsvundet.
I en dystopisk fremtid har Grace klaret første del af Overhøringen, men chancen for at redde Berlins liv har aldrig været mindre. Og trods en fremstrakt hånd fra en uventet kant, bliver spørgsmålene kun flere end svarene. Da verden styrter sammen, må Grace gøre op med sig selv, hvem hun vil følge i jagten på frihed. For når alt kommer til alt, er der måske i virkeligheden kun ét spørgsmål: Er I virkelig værd at redde?

Oh boy, for noget af en afslutning på en skøn, medrivende og fængslende duologi!
Jeg nød at følge Grace i første bog, i hendes færd ind i Overhøringen, for at redde hendes bror Berlin. En færd der viser sig sværere og hårdere end regnet med - hvilket kun bliver mere udfordrende her i anden omgang!

Handlingen fortsætter der hvor den forgangne bog slap. Hvor vi i den forgangne bog kom igennem første del af Overhøringen, bliver vi denne gang kastet ind i anden del. Forfatteren formår endnu en gang at rive mig med fra start til slut, da jeg ikke på noget tidspunkt kunne lade være med at ville læsere videre og damn - jeg nød at følge Grace i hendes videre færd.
Ikke mindst det at følge den udvikling hun gennemgår undervejs, for damn, hun er en badass!

På den ene side forsøgte at regne ud hvad der ville ske undervejs, mens jeg på den anden side gentagende gange blev overrasket over de ting Grace og co. blev udsat for. Både på godt og ondt. Jeg blev revet med at de udfordringer de kommer ud for. Elskede især at se den måde Grace formår at håndtere det undervejs - en god blanding af forskellige følelser.

Samtidig lod jeg mig let rive med at den alliance Grace har med nogle af de andre, så hun ikke kæmper alene. Man får en fornemmelse af den verden de hver især er en del af, uden for Overhøringen og hvad der er på spil for dem hver især.
Det at de undervejs finder ud af mere om hvad der er op og ned omkring hele situationen og Stjernernes intentioner? Det var nervepirrende at følge med i de små detaljer de formår at komme med undervejs, der vender alt på hovedet. Men er det godt eller skidt?

Forfatteren formår at give mig som læsere en dejlig beskrivelse af de omgivelser vi bliver kastet ind i, sammen med Grace. Både det at være tilbage i Planeten, inden anden del af Overhøringen, men mindst lige så meget da selve anden del af Overhøringen begynder. Det føltes som at være der sammen med Grace. Mærker omgivelserne, ser dem for mig og mærker strabadserne de gennemgår.

Slutningen formåede at overraske mig ret så meget.
Trods det at den føltes en anelse forhastet og der skete en hel del på hvad der føltes som alt for kort tid, så nød jeg den alligevel. Jeg nød at blive revet med, blive forarget, sidde med hjertet helt oppe i halsen og ikke kunne regne ud hvordan det ville ende. At se hvordan Grace takler alt kaosset og formår at kæmpe til det sidste.

Men helt ærligt? Det at forfatteren kommer med en halv lykkelig/halvt åben slutning giver mig som læser en mulighed for selv at kunne tænke mig til hvad der vil ske efter jeg har lukket bogen i. En mulighed for selv at videre fortolke hvor Grace og co. mon ender. Selv digte videre i hvordan vores fremtid vil være og om vi mon er det værd at redde.

'Stjerner lever ikke evigt' får 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 9. april 2023

'Når stjerner falder' af K. L. Berger // Stjernetågen #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Når stjerner falder
Forfatter: K. L. Berger
Serier: Stjernekrøniken #1
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2022
Antal sider: 366

De døde flød i gaderne. Det var en helt almindelig torsdag i marts. Og så alligevel ikke. Det var dén torsdag, det hele begyndte. Dér det hele endte. Afhængig af ens personlige filosofi selvfølgelig. Du kan mene hvad du vil - se glasset som halvt fyldt eller halvt tomt. I hvert fald var det dén dag, alt forandrede sig for mig og resten af menneskeheden. Det af den, der var tilbage, i det mindste. Mit navn er SW-9935-9834. Du kan også kalde mig Grace Halley, hvis du vil. Jeg reagerer på begge. Dette er min historie. Nej, stryg det. Det er hele menneskehedens historie. For hvis ikke jeg kan være helten i min egen historie, kan jeg i det mindste være skurken i andres ...
I en dystopisk fremtid har de himmelske Stjerner har levet iblandt os i snart ti år. De har testet vores værdi, vores evne til at overleve og om vi overhovedet fortjener at blive flyttet til en ny planet med en ny fremtid. I år er vores sidste håb. I år er vores sidste chance for at bevise, at vi er arbejdet værd. Vil dette langt om længe blive året hvor vi beviser vores værd? Eller er mennesket dømt til undergang?

Oh boy, hvor har jeg været spændt på at kaste mig over den her skønhed.
Ikke mindst fordi jeg har elsket tidligere bøger af forfatteren, så havde et par forventninger til også at elske den her - og den skuffede på ingen måde. Bogen formåede at hive mig med fra start til slut, idet jeg konstant måtte vide mere.

Jeg faldt pladask for Grace, hendes personlighed og hendes viljestyrke.
Man fornemmer hurtigt hvad det er der driver hende fremad og hvad hun kæmper for - hvem hun kæmper for. Det uden tvivl en barsk verden hun er en del af, og man får en fornemmelse af den undervejs som man følger Grace og det hun må gøre for at både hun og hendes bror kan overleve.
Dog måtte jeg lige sluge en klump ift. hvad det reelt set er Grace må gøre for at få fat i de nødvendige ting.

Især den del hvor Grace kaster sig ind i det ukendte, selvom hun godt ved det er risikabelt ift. tidligere år, når Stjernerne er kommet. Jeg var vild med at følge hendes færd ind til Overhøringen, mødet med Stjernerne. Selv mødet med den mystiske JJ var spændende og alt hvad Grace kom igennem.

Jeg nød uden tvivl at følge handlingen, der formåede at rive mig med hele vejen igennem. Jeg var mere end nysgerrig på hvad der ville ske og hvor vi var på vej hen. Om end der var en kende for mange gentagelser ift. datoen omkring Stjernernes ankomst & JJ's tilbageholdenhed, uden man på nogen måde får nogle reelle svar fra ham.

Dette er en dystopi når det er bedst. Hele atmosfæren omkring verdenen er velbeskrevet, velkreeret og man fornemmer hurtigt hvad det er der står på spil. Forfatteren formår at give læseren følelsen af verdens undergang, Stjernernes formål og menneskehedens kamp for overlevelse.
Forfatteren formår at give kun de mest nødvendige info undervejs, uden at give for meget eller for lidt. Især når man undervejs forsøger at finde ud af hvad der skal ske og få brikkerne til at passe sammen, så man som læser forsøger at gætte sig til visse dele.

Slutningen tog mig klart med storm.
Så mange informationer kom frem, som man undervejs kun havde fået et hint om. Forfatteren formår at slå en sløjfe på alt spændingen, de små bidder vi som læsere kun har gisnet om og alligevel formår at overraske. Samtidig formår forfatteren at komme med noget af en cliffhanger, så jeg stod tilbage med en følelse af at jeg ikke kunne få næste bog hurtigt nok.

Jeg er ret vild med den er inspireret af 'The Hunger Games' - men på forfatterens helt egen måde, og helt egen setting. Det gjorde mig uden tvivl mere nysgerrig, og fik mig blot til at elske bogen dét mere. Forfatteren formår at kaste sit eget præg på dystopi, skabe sit eget univers og føre det ud på sin helt egen måde.

'Når stjerner falder' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 14. juli 2021

'Hvor ingen ser det' af K. L. Berger // Onshore #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Hvor ingen ser det
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Onshore #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2021
Antal sider: 382

Jeg er god til fem ting: Surfing. Videospil. Biler. Musik. Og hemmeligheder. Ved nærmere eftertanke, stryg det.Jeg er god til fire ting. Hemmeligheder? Hemmeligheder er jeg fucking fantastisk til. Taylor Dean har alle dage været en legende. Som arving til lokalsamfundets helt store helt, Reed Dean, lå det i kortene at der ventede Taylor en lys fremtid. Lige indtil dagen. En fatal uagtsomhed vælter Dean-familiens perfekte korthus, for Taylor er ikke hvad folk tror. Taylor er anderledes. Forkert. Lige indtil Chuck. Da Taylors hemmelighed afsløres for lokalsamfundet, drager han på en roadtrip der bringer ham til New Smyrna Beach. Stranden hvor hemmeligheder kan begraves i sandet, og hvor alle kan starte på en frisk. Men Taylor må sande at man ikke altid kan løbe fra sin fortid. Men måske – kun måske – kan man lære at leve med den.
HVOR INGEN SER DET er andet bind i ONSHORE-serien, hvor fire unge bryder med tabuer og sætter alt på spil i kampen mod deres indre dæmoner og desperate søgen efter at høre til.

OMG! Hvor jeg dog havde glædet mig til at læse denne bog. Lære Taylor at kende og se hvad han har med sig i bagagen - og jeg blev på ingen måde skuffet. Om end en smule overrasket over hvad han gemte på, men på den gode måde. Specielt ift. de hemmeligheder han gemmer på, som jeg ikke lige havde forventet var netop det. Men Taylors fortælling her i 'Hvor ingen ser det', gjorde kun at jeg holder endnu mere af Taylor end jeg allerede gjorde efter første bog, 'Hvor jeg hører til'.

Vi formår at blive kastet direkte ind i Taylors historie, hvor vi får et indblik i hvad det er han har i bagagen. Hvad det er han går og kæmper med. En familie der ikke ser ham for hvem han er, men ser ham for den de ønskede han var. 
Det var svært ikke at føle med ham, mens jeg samtidig heppede på ham. På den anden side havde jeg også lyst til at kramme ham ekstra meget og blot være hans ven - på samme måde som han er en ven overfor Hannah. Taylor fortjener et kram.

Taylors historie var en fornøjelse at kaste sig over. Vi komme ind under huden på ham, lære ham at kende. Se hvad han kæmper med og hvordan han er nået frem til der hvor vi møder ham i fortællingens 'nutid'. Finde ud af hvad og hvordan hans fortælling førte ham til New Smyrna Beach - videre til Chuck og hans café. 
Se ham interagere med Hannah, Will og Emily, såvel som med nye karakterer, som Taylor hænger ud med når han ikke er på 'Den sære Flamingo' - eller hænger ud med The Flamingos.

Enkelte episoder undervejs, gjorde mig ret mundlam ift. visse personer, der på ydersiden virker okay, ender med at tage nogle hårde valg. Beslutninger der får Taylor (og mig som læser) til at genoverveje mit syn på hvad der mon gemmer sig under overfladen hos andre. For hvad kan de ikke gå og kæmpe med, uden man egentlig ser det?

Det der nok tog hårdest på mig i denne bog, selvom jeg vidste det ville ske ift. første bog, var reaktionen på selve hændelsen - hvilket var mindst lige så hårdt at læse. Den måde både Taylor, Chuck og resten af slænget reagerer på hændelsen, gav en klump i halsen og tårer i øjnene. Det at de ikke kunne gøre noget, selvom personen virkede til at have det okay i øjeblikket. Lige her, var det Taylors reaktion der gjorde ondt. 
Det at forfatteren formår at skildre efterdønningerne af Hannahs beslutning, gjorde at det gik direkte ind i hjertet hos mig og at det ikke blot blev skubbet til side, mens de forsøgte at finde hoved og hale i hvordan de skulle forholde sig til det.

Forfatteren formår at tage hul på et emne, ift. LGBTQ+ miljøet, med en karakter der gennemgår en forandring, for at kunne være tro mod sig selv - indefra og ud. En karakter der til trods for sit ophav, kravene fra familien og andres forventninger, blot forsøger at vise verden hvem han er. Dog mest af alt for sig selv.
Men samtidig har en eller flere andre karakterer, med en fod indenfor netop LGBTQ+ spektret, hvilket i min verden, blev vist på en rigtig fin måde.

Jeg kan ikke andet end anbefale bogen. Anbefale Taylors historie, såvel som Hannahs. Vigtige fortællinger, rettet direkte til de unge - med en skøn forfatter, der formår at lade sproget være henvendt til de unge. Lade de tunge emner få en stemme, så unge (såvel som ældre) kan blive hørt.

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 16. maj 2021

'Lugnasad' af K. L. Berger // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Lugnasad
Forfatter: K. L. Berger
Serie: -
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 384

“En sommer du aldrig glemmer. Det er hvad der står i brochuren.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og her er de så. De udvalgte. De heldige. Se hvor glade de er. Hvor ubekymret de stiger i land. Hver og én har de deres styrker og svagheder. Deres historie. Og nu er de hér. Stedet hvor fortidens historier flettes sammen med nutiden, og fremtiden skabes. De er unge. Overmodige. Naive. Og snart vil de være en del af øens historie. Velkommen til Lugnasad.”
Charlotte drømmer om at se hele verden – lige bortset fra øen Lugnasad. Alligevel befinder hun sig netop dér.
Alex drømmer om at finde ro og accept – både i sig selv og andre. Måske vil Lugnasad give ham de svar, han mangler. 
Benjamin drømmer om at høre til et sted - bare én gang i sit liv. Men han har ikke de store forhåbninger om at Lugnasad er stedet for ham. Men på Drømmenes Ø kan alt ske. Og alt vil ske.

Katja Berger? Du har gjort det igen. Skabt en bog, der fik revet mig med fra start til slut!
'Lugnasad' er en vellykket ungdomsroman, hvori Katja har formået at blande YA elementer med horror elementer. Intet af hvad jeg troede det ville være og fortællingen tog virkelig fusen på mig - på den gode måde. Alt ved den her fortælling er så veludført, det næsten ikke til at forklare.

Jeg nød at blive introduceret til de tre hovedpersoner, der af hver deres grund er blevet sendt til Lugnasad ferielejr. Til en sommer de bogstaveligt talt aldrig glemmer. Så mange ting sker nærmest allerede fra starten og der var svært ikke at lade sig rive mig og jeg blev oprigtigt nysgerrig på hvad Lugnasad havde at byde på. Jeg nød at få en fornemmelse af lejren via hovedpersonernes øjne, idet vi fik et mere nuanceret billede af stedet.

Alt ved den her lejr er så mystiske, dragende og driver virkelig gæk med en. Jeg fornemmede fra starten af der var et eller andet ved lejren som ikke var som det skulle være - på den fede måde. Mystiske ting begynder at ske, nogle af lejr deltagerne forsvinder og mærkelige hændelser giver en gåsehud over det hele. Men jeg elskede det.
Spændingen bliver bygget godt op undervejs, med små glimt af hvad der ventede dem forude på de helt rigtige steder. Selv forsiden giver en gåsehud op og ned af armene.

Jeg elskede at følge de tre karakterer, i hver deres kapitler. De opleves hver især en tand stereotypisk i starten - den populære, sportsnørden og nørden. Jeg var dog en kende nervøs for at de ville ende med at forblive i deres respektive roller, men de udvikler sig hver især undervejs og de 'kasser' de startede ud i, opløses igennem fortællingen og der bliver gjort op med de problematikker 'kasserne' fører med sig.
Især Benjamin, hele hans akavede/kejtede personlighed, og hans nørdethed, gjorde at jeg ikke kunne andet end falde for ham. Jeg kunne ikke andet end glæde mig til hans kapitler, selvom jeg også nød at lære Charlotte og Alex at kende.

Jeg elskede at Katja nørdede maks ift. lejrens opbygning, som bygger på den keltiske tro.  En tro jeg ikke selv kender ret meget til, men Katja formåede at lade den keltiske tro fylde en del - uden det blev for meget. Fokuset på den keltiske tro er veludført, nørdet på den helt rigtige måde og gav et nyt perspektiv på de mytologiske aspekter af sådan en fortælling.

Sproget i bogen er helt sikkert værd at nævne, da det er dejlig let, ungdommeligt og indfangede mig på en skøn måde, så det var svært ikke at lade sig rive med. For slet ikke at nævne humoren som også skinner igennem undervejs. Særligt én ting fik mig til at smågrine i starten af bogen, da en bestemt sætning hintede til en anden forfatters udgivelse - hvilket var ret fedt!

'Lugnasad' er helt klart en af de bedste bøger jeg har læst i år, for wow!
Fortællingen er perfekt skruet sammen, med den helt rette portion spænding, mystik og uforudsigelighed, der gjorde hver en side det hele værd. Bestemt en fortælling jeg ville læse igen og kan anbefale til enhver, der trænger til et godt gys i en YA-fortælling.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

torsdag den 3. september 2020

Fantasy anbefalinger #2 // #MereDanskFantasy

Hey kære læsere.

Så blev det tid til del 2 af mine fantasy anbefalinger ift. #MereDanskFantasy. Denne gang nævner jeg igen serier jeg har læst færdig!

Blodets Bånd - Pernille Eybye

6 ud af 9 bøger - da jeg mangler de sidste 3
Blodsøstre
Hyænelatter
Kampbrødre
Følgesvenden
Heksekunst
Forfald
Fortidssynder
Tågeslør
Skæbnebånd

For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt - men for Kassie er det en forbandelse. For tyve år siden blev hun trukket op af floden med bidemærker på halsen, og siden da har den smukke vampyr søgt sandheden om sit tidligere liv
Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid, for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt. Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk hemmelighed...

'Blodets Bånd'-serien var for mig en hyggelig serie at læse, selvom den indimellem føltes langtrukken. Men der var bestemt en hel del mysterier der skulle opklares - både ift. hovedpersonen Kassie, Leo og flere personer man møder undervejs. Jeg nød historiens gang, karaktererne man møder undervejs og forfatteren har formået at give de forskellige personer en form for dybde - såvel som historien.
Der er adskillige ting man skal holde styr på ift. de tråde/informationer forfatteren kaster ud undervejs, men ikke desto mindre syntes jeg der var gang i den indimellem og aha-oplevelser ift. de informationer man får giver mening og spørgsmål man når at stille, får man svar på.
Så hvis man er til en vampyr historie med flere vinkler, skæbner der flettes sammen på kryds og tværs og en smule kærlighed undervejs, så er dette et godt bud.

Grænsen til Trafallas - Julie M. Day

Den halves arv
Skyggen fra Nord
Den sidste alliance

Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle samtidigt med, at en fremmed mand kommer til byen. Og Grace er ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver hun hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, imens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan hun stole på? Én ting er hun dog sikker på – hun må og skal finde en måde, hvorpå hun kan blive i Trafallas. Ikke alene er dette land en del af hende, men hun har også forelsket sig i den smukke og mystiske elvermand Zachos.

Dette er bestemt en serie jeg på flere måder er endt med at holde rigtig meget af - lige så vel som forfatteren. Julie M. Day formåede at tage mig med storm, da hun via Grace tog mig med på noget af et eventyr. 
Det er kampen mellem det gode og det onde, kærlighed og at finde frem til ens identitet. Denne serie er endt på min liste af yndlings serier, i og med jeg kom igennem hele følelses registret undervejs - grin, glæde, frustrationer og tårer. Kunne ikke ønske mig mere end det, hvis man ser bort fra at jeg ville ønske jeg kunne tage turen til Trafallas.
Jeg elskede karaktererne, hele verdenen, beskrivelserne af universet er levende og den måde forfatteren formår at få en til at føle sig som en del af universet.

Fortællinger fra Døden - K. L. Berger


Sjælehenteren
Døden lyver aldrig
Dødens engel

Raven er smuk, rig og populær. Hun har hele livet foran sig – indtil hun bliver dræbt på vej til sit livs fest. Men livet slutter ikke altid ved den sidste vejrtrækning. Raven vågner op til et møde med selveste Døden, som tilbyder hende et evigt job som sjælehenter.
Det viser sig, at ikke alt er som det skal være i efterlivet. De ellers udødelige sjælehentere forsvinder én for én, og ældgamle kræfter truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

Dette er bestemt en serie der tog mig med storm allerede fra starten af, da forfatteren lægger ret hårdt ud med at dræbe hovedpersonen.  Men udover det, får man fornøjelsen af en skøn hovedperson, Raven, der er ret så badass og handlekraftig så det siger noget, giver historien liv, ligeså vel som de karakterer vi møder undervejs. 
Jeg blev ret positivt overrasket over hvor gennemført et univers forfatteren har lavet, såvel som et hav af veludført research ift. de forskellige religioner og myter vi støder på undervejs, og den måde hu formår at give liv til de forskellige karakterer og personer vi ellers kun kender fra religionerne/myterne får liv på en god og spændende måde.
Bøgerne var for mig svære at slippe, da jeg først var begyndt på dem. De er lette at sluge, gennemførte og der er gang i den fra ende til anden.

Død verden - Louise Haiberg

Monstre
Utopia
Håb
Forenet

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden.Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister.Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem.Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.Jeg skriver den til fremtidige generationer ...
Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne. Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse. Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side. Men alt har en pris, og er det virkelig det værd? Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?

'Død verden' er en serie jeg først officielt har stiftet bekendtskab med i år, selvom jeg kendte til forfatteren forinden. Så hvorfor jeg ikke gav mig i kast med serien tidligere, skal jeg ikke kunne sige, hvis man ser bort fra jeg ikke normalt læser om zombier - for nøj hvor er det en skøn serie. Jeg elsker Louise Haibergs humor, hendes skrivestil og den måde hun formår at skabe karakterer man ikke kan andet end holde af og heppe på. For slet ikke at tale om de anderledes dagbogs sider i alle 4 bøger - hvilket giver historien et ekstra edge ift. måden historien bliver fortalt på.
Og for slet ikke at nævne Louises evne at skabe en verden der er så ødelagt som noget kan være, samt et væsen jeg ikke lige havde regnet med hørte sammen med en zombie fortælling.

søndag den 24. november 2019

Dødens engel - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Dødens engel
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2019
Antal sider: 372

Søg Jahve, og han vil give jer det svar, I længes efter. Søg sandheden, og I vil finde forståelsen. Søg løgnen, og I vil finde modet.
Det er århundreder siden, at Døden snød Himlen og Helvede for deres retsmæssige sjæle – men da sandheden om bedraget kommer for dagen, får det vidtrækkende konsekvenser for alle. Inklusive menneskene. Dommedag er få uger væk, og med Helvedesriddernes genopstandelse slutter Raven, Zeph og Dalia sig til krigerne. Vil Jahve endelig give dem de svar, de behøver? Vil sandheden bringe lys over Dommedag? Og hvad er det for en løgn, som ifølge Døden indeholder modet selv? De tre halvbørn står over for deres hidtil hårdeste prøve, når alt kulminerer, og menneskehedens eksistens står på spil. Dødens engel er tredje og sidste bind i Fortællinger fra Døden.

Well, Katja har gjort det igen.
Hun har endnu en gang formået at slå benene væk under mig, med en bog jeg ikke kunne slippe. For en gangs skyld greb jeg en bog, jeg læste færdig på under en uge - hvilket ikke sker så tit for mig. To uger kan måske gøre det, men 'Dødens engel' er var en bog der trak i mig og tog mig med på noget af en afslutning.

For det første er Raven lige så badass, handlekraftig, viljestærk og har en uendelig tro på menneskeheden, selvom andre har opgivet dem. Hun vil for altid have en speciel plads i mit hjerte og ville ønske jeg havde halvdelen af hendes mod. Zeph og Dalia er med på at stoppe dommedag, på godt og ondt, hvori de finder deres styrker og svagheder. Hvad end det er i feltet eller bagtroppen, der holder dem i front kørende.

Katjas formåen i at samle alle tråde er skønt, måden hun skriver på og taklingen af at holde styr på hele tre hovedpersoner i hver deres kapitler, samt det at de hver især skinner igennem på hver deres måde. Ikke en eneste af dem føltes flade, såvel som de andre karakterer man møder undervejs. Man ved hvem der er hvem og de har alle fået en stemme. Så fedt!

Myter, religioner og trosretninger spiller ind på så god en måde, at jeg ikke kan andet end holde af fortællingen. Hver og en får de en stemme, en repræsentation og gøres levende på hver deres måde. De tydeliggøres og forklares uden at man føler at de dumpes ned over en som en lang smøre, men mere som små bider der bliver forklaret, når det har relevans for selve handlingen. Jeg elsker det! Mest af alt den måde Katja formår at fortolke det og anvende det på bedste vis.

Specielt Leviathan, som vi for alvor møder ansigt til ansigt i den her bog. En karakter, en myte og intet mindre end genial udspillet. 
Og Lilith? Noahs første kone? Genialt koblet på dommedag, hendes forbindelse til Livet og alt hvad der hørte til omkring hende. Well played, Katja, well played.

Og Ash? Du sødeste, lille dødling. Hvor hæslig du end må se ud og hvad du end er for en skabning, så kan jeg ikke andet end se det sødeste og mest nuttede lille væsen. Bare det at du nævnes, giver mig et smil på læben. Tak, Katja, for at kreere Ash - har mest af alt lyst til at kramme ham og have ham som kæledyr.

Og kan vi lige tale om afslutningen? Den er helt klar som den skal være. Selvom der ærgerligt nok er dødsfald, så kan man ikke undgå at gå i krig uden der er nogen der mister livet. Det var både spændende, nervepirrende og dramatisk på bedste vis. Fra da dommedag endelig begynder, til det hele er slut og der på fineste vis bliver rundet af. Raven og co. får den afslutning de fortjener.

Katja har alt i alt kreeret en fantastisk fortælling, et eventyr uden lige og karakterer der alle har deres styrker og svagheder. Beskrivelserne undervejs gør at man selv føler man er der, set gennem karakterernes øjne. Specielt Himlen og Evighed, og de steder man bliver ført hen, er andet end hvad jeg havde forestillet mig - og alligevel som det skulle være. Passede perfekt til historien.

Alt i alt giver jeg 'Dødens engel' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

onsdag den 18. september 2019

Esbjerg Fantasyfestival 2019 // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

Endnu en weekend i september er kommet og gået, samt endnu en fantastisk Fantasyfestival i Esbjerg er veloverstået.
Først og fremmest skal jeg nævne at jeg fik sponsoreret aktivitetsarmbåndet af Fantasyfestivalen, men oplevelsen af festivalen, billederne derfra og meninger om festivalen er helt og aldeles mine egne.

For at starte et sted, så har det været en helt igennem skøn weekend i fantasy og magiens tegn. Jeg ankom til festivalen lørdag formiddag - ca. 40 minutter før det officielt åbnede, fik fat i mit armbånd, og jeg var klar til en weekend i godt selskab.
Alt omkring festivalen var gennemført og gennemtænkt. Jeg kunne mærke stemningen allerede da jeg ankom til Esbjerg bibliotek - boderne udenfor gav et skønt indtryk af, at her skulle der foregå noget magisk. 
Indenfor var der pyntet op alle steder, stemningen var sat og folk var klædt ud - hvilket jeg elskede. Det var så skønt at se folk være klædt ud, ligeså vel som det at man kunne komme som man var.

Velkomsttale af formanden, Peter V. Brett & Julie Kagawa
Om lørdagen blev festivalen sparket godt i gang med en velkomst tale, der blev introduceret af formanden (mener jeg det var), der gav en skøn lille intro. Hun blev godt efterfulgt at de to udenlandske foredragsholdere, Peter V. Brett, der gav en kort tale omkring hans skrivning, og Julie Kagawa, der på skøn vis officielt bød festivalen åben.


Malene Sølvsten
I løbet af weekenden var jeg til flere foredrag, der alle var spændende og ikke mindst, inspirerende. Den første jeg var til, var Malene Sølvsten i snak med Eva Munk fra bloggen 'Eva Lucia Litterature'. Yderst spændende dialog omkring Malene Sølvstens forfatterskab, hvor hun startede og hele vejen omkring Ravnenes Hvisken, karakterer og det at skrive uden nogen egentlig vidste at hun gjorde det - indtil hun var færdig med bog nr. 1.

Panel Debat m. Sidsel Sander Mittet, Katja Berger,
Lene Dybdahl & Malene Sølvsten
Dernæst var jeg til en paneldebat med fire skønne forfattere, omkring det at researche, selvom man skriver Fantasy
med titlen: 'Det er sikker bare lige googlet...'. De fire forfattere var Malene Sølvsten, Lene Dybdahl, Katja Berger og Sidsel Sander Mittet. Det var en spændende og fascinerende debat omkring deres erfaringer mht. det at researche store og små ting ift. deres egne bøger. Ikke mindst hvordan de forholdt sig til at bruge både google, bøger og deres nære omgivelser og omgangskreds til at finde frem til den søgte information.


Lene Dybdahl - Foredrag
Lene Dybdahl - Bogrelease
I løbet af eftermiddagen afholdt Lene Dybdahl Bogrelease ift. hendes nyeste udgivelse Ildstorm (Ovanieprofetierne #3), der udkom netop den dag. Der var en del fremmødte til at fejre udgivelsen, hvilket kun gjorde det mere hyggeligt - selvom jeg har det lidt mærkeligt ift. den mængde af mennesker på én gang på for lidt plads. Men hyggeligt var det.

Lørdagens bød også på et foredrag med Lene Dybdahl, der fortalte om hvordan man kan skrive fantasy - inkl. at skrive en serie. Ikke mindst hvordan man holder styr på en tidslinje der kører over flere bøger. Lene er i mine øjne rigtig god til at fortælle, holde foredrag og inddrage sine egne erfaringer. 

Sidsel Sander Mittet
Sidsel Sander Mittet var jeg simpelthen nødt til at høre, da jeg var nysgerrig på hende og hendes forfatterskab - andet end hvad jeg havde set på de sociale medier. Sidsel var rigtig god til at fortælle om hende selv, hendes forfatterskab og hvad hun selv søgte og manglede i moderne litteratur. Elskede den måde hun fortalte på, hvilket for mig var levende, engageret og hun er god til at fange en.

Blogger arrangement m. Julie M. Day & Mikkel Wendelbo
Søndag starter også ret godt ud, med at jeg er med til et rigtig hyggeligt blogger arrangement, arrangeret af festivalen. I år er det ingen mindre en sødeste Julie M. Day og Mikkel Wendelbo, aka. Skrivekarl, der er i fokus. De kommer ind på hhv. det at være forfatter, ensomheden bag det og jagten på forlag. Det var intet mindre end et hyggeligt arrangement, hvor vi kom helt tæt på de to skønne forfattere. Der var samtidig dækket op med frugt, kage og noget at drikke til - mums. Ligeledes blev det hele afsluttet med en Kahoot-quiz i ren fantasy stil, med en stak bogpræmier. Jeg var dog ikke en af de heldige vindere, men det var en rigtig god og sjov afslutning på en hyggelig morgen/formiddag.
Mette Finderup
Mette Finderups foredrag 'Om at skrive' var et af de foredrag jeg havde set frem til, selvom jeg endnu ikke rigtig har stiftet bekendtskab med Mette Finderups forfatterskab. Men Mette var spændende at lytte til, lod os fra publikum komme med input til hvad hun skulle komme ind på ift. det at skrive. Jeg kunne sagtens se mig selv i dele af det hun fortalte om ift. hendes egen proces med at skrive. Så det var rigtig fedt. Hun var god til netop at give ud af egne erfaringer med at skrive og skulle give slip på perfektionismen ift. skriveprocessen.
Thomas Arnt interviewer Katja Berger

Katja Berger var en jeg også havde glædet mig til at høre. Ikke mindst fordi jeg har fulgt hende i de sidste to år, fra jeg første gang stiftede bekendtskab med hende i 2017. Så det var uundgåeligt at jeg ville høre hende, i samtale med hendes forfatter kollega/kæreste Thomas Arnt. Yderst hyggeligt foredrag, med inddragelse 5 hurtige spørgsmål, Katjas forfatterskab og afslutningen på en serie, som hun har arbejdet på så længe - samt de myter og figurer fra religioner hun omgiver sig med.
Sissel Moody & Eva Munk
Sissel Moody var mindst lige så hyggelig at være til foredrag hos, idet hun i dialog med Eva Munk, fortalte om tilblivelsen af hendes to bøger 'Den magiske sten' og 'Undergrundens mysterier' - som er de to første bøger i serien 'Forbandelsen over Laitana'. Det var for mig spændende at høre om hendes skriveproces ift. hendes bøger, udgivelses processen og om hende selv - ikke mindst hvorfor det var hun kastede sig over netop at skrive 'Forbandelsen over Laitana'.

Sidsel Sander Mittet
'Folkeviser - den første fantasy?'
Det sidste foredrag jeg var til, havde jeg ikke ligefrem planlagt, men jeg kunne ikke dy mig, for lige at lytte til Sidsel Sander Mittet en sidste gang - denne gang omkring 'Folkeviser - den første fantasy?'. Ved ikke hvad der er med Sidsel, men kunne ikke andet end holde af den måde hun fortalte på. Levende, engageret i emnet og hendes viden omkring folkeviser var ret fascinerende. Selvom jeg nok aldrig selv formår at komme ind omkring folkeviser. 

Indimellem alle foredragene, og aktiviteter i det hele taget, havde jeg rigeligt med tid til at vandre rundt og nyde stemningen. Ikke mindst at kunne lade mig friste af alle de skønne bøger der var i stakkevis. Hvis jeg havde råd og plads herhjemme, havde jeg købt næsten det hele - men det er ren ønsketænkning. Jeg fik dog ikke taget nogen billeder af markedet udenfor, idet jeg for det meste rendte rundt indenfor og til foredrag i 'Den dansende dværg'. Men fedt var det, med masser af god stemning.
Stemningsbilleder fra Esbjerg Fantasyfestival 2019

Samtidig fik jeg snakket med en masse skønne mennesker - både forfattere, bog glade mennesker, forlagsfolk, og andre bogbloggere og booktubere. Både dem jeg har stødt på før i andre anledninger, har fulgt på de sociale medier og bogbloggere, jeg først stiftede bekendtskab med på festivalen. Ikke mindst at få sat ansigt på folk, jeg endnu ikke havde mødt i virkeligheden og kunne sige hej.

Det har bestemt været en fornøjelse at være med til en festival, der har gjort så meget ud af planlægningen, udsmykningen og hele udførelsen af både foredrag, aktiviteter og alt omkring festivalen. Jeg ser allerede frem til næste år!

XOXO - Rina <3

søndag den 7. juli 2019

'Hvor jeg hører til' af K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Katja L. Berger har gjort det igen, og hun gør det fantastisk hver gang. Men alligevel formår hun at forbedre sig for hver bog.

Titel: Hvor jeg hører til
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Onshore
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2019
Antal sider: 268

Jeg er bange for at dø. Men jeg er mere bange for at leve.
Hannah er vant til at være den usynlige pige der altid har lavet sine lektier og får topkarakterer i skolen. Pigen der ser Ryan Gosling-film hver lørdag aften og aldrig skændes med sine forældre. Pigen der har det fint med blot at være til. Lige indtil Justin. Justin ændrer alt for Hannah, men at blive set har en pris, og Hannah bliver kastet ned i sorgens og skyldfølelsens afgrund til et mørke hun ikke kan komme op af igen. Lige indtil Chuck. Chuck ser Hannah,  som hun er; ødelagt og opslugt af selvlede, men også levende og fuld af et begravet potentiale. Det samme er Emily, Taylor og de andre unge Hannah lærer at kende på New Smyrna Beach, og i fællesskab knytter de bånd som ingen af dem ønsker, men de alle har brug for. Kan en enkelt sommer give Hannah livet tilbage? Kan en enkelt sommer lære hende at leve med skyldfølelsen over fortiden, eller er Hannahs historie forudbestemt af noget stærkere end hende selv. Hvor jeg hører til er første bind i ONSHORE-serien hvor fire unge bryder med tabuer og sætter alt på spil i kampen mod deres indre dæmoner og desperate søgen efter at høre til.

Vi bliver kastet direkte ind i fortællingen, og føler allerede med Hannah fra starten af ift. de ting hun oplever og de ting hun for alvor kæmper med. At være usynlig, få overtrådt sine grænser da hendes crush endelig ser hende og udnytter hende for én enkelt ting.

Hannah er for mig en skøn karakter, der formår at få følelserne frem i en, giver en lyst til at kramme hende og for alt i verden ville ruske hende ud af hendes egen verden - hvilket Chuck og Claire formår at gøre en lille smule på deres egen måde. Selvom det ikke lykkedes helt så meget som de nok havde håbet.

Samtidig kan jeg også godt li' Hannahs nye venskaber i New Smyrna Beach, der hver især har deres egen bagage. Specielt Taylor formår at smigre sig ind hos mig, med hans skønne personlighed og platte humor og ikke mindst Will formår at smigre sig ind et sted - for at være en fyr med hjertet på det rette sted. Selv under Emilys facade, gemmer der sig en pige jeg et eller andet sted har en plads til i mit hjerte, selvom hun kunne være lidt af en tøs indimellem.

Katja, for pokker. Hvorfor? HVORFOR?
Hvor meget jeg end ikke kan li' at sige det, så rørte denne fortælling noget i mig. Selvom jeg ikke på nogen måde har oplevet det som Hannah oplever med at blive voldtaget og miste en forælder - heldigvis - så kan jeg ikke andet end blive rørt omkring alle de følelser hun gennemgår.

Ærlig talt, så gav slutningen mig tårer i øjnene & jeg kan ikke andet end at føle med Hannah, selvom jeg havde håbet på en anden skæbne for hende. Mest af alt efter den sommer hun lige har haft & de venskaber hun havde fået i New Smyrna Beach. Ja, de negative tanker & de oplevelser hun havde forinden hun ankom hos Chuck & Claire, har helt sikkert haft en stor indvirkning. Men alligevel ønskede jeg hende det bedre.

Alt i alt er 'Hvor jeg hører til' en 4 ud af 5 stjerner værdig.
Jeg glæder mig bestemt til at læse videre i serien.

XOXO - Rina <3

lørdag den 8. december 2018

Bøger til ønskelisten 2018 #2 - Fantasy

Hey kære læsere <3

I forrige indlæg var jeg inde på Lene Kaaberbøl's bøger, samt Anika Eibe. Vi bliver dog lidt ved fantasy genren, samtidig med at jeg smider en udenlandsk fantasy serie ind i billedet.¨

Den udenlandske serie, er en vampyr serie, men på en helt anden måde - nemlig 'Vampyr akademiet', skrevet af Richelle Mead. En serie jeg holdt meget af at læse, hvor den første bog er blevet filmatiseret. Uheldigvis er det kun de første 3 ud af 6 bøger der er oversat til dansk.

Serien handler om Rose Hathaway der er dampir - en blanding mellem vampyr og menneske, der skal trænes til at beskytte Moroi (vampyr) mod Strigoi (en ond udød vampyr). En hæsblæsende fortælling om Rose og Lissa, der bor på kostskolen for vampyrer og dampirer, hvor der undervejs sker mærkelige undervejs. Fyldt med seje karakterer, magiske kræfter og mystiske hændelser, blandet med forbudt kærlighed.

Den første er Julie M. Day's spændende og fantasy spækkede serie, 'Grænsen til Trafallas', der omfatter 'Den halves arv' og 'Skyggen fra Nord'. En serie jeg helt klart har nydt at læse, og hvis du er til fantasy serie der skriger af spænding, så er denne serie helt klart noget for dig. Kort fortalt handler serien om Grace der bliver hevet ind i en helt anden verden, hvor hun lander midt i kampen mellem det gode og det onde.

Dette er helt klart en serie der kan anbefales til alle fantasy elskere, idet både karaktererne og worldbuidling er skruet godt sammen, samt handlingen igennem de to første bøger i serien giver en lysten til at læse videre. 

Den næste serie er en ligeså skøn serie, med en badass hovedperson. Den serie jeg snakker om er 'Fortællinger fra døden', der omfatter 'Sjælehenteren' og 'Døden lyver aldrig', skrevet af Katja L. Berger. En skøn fortælling om Raven, der istedet for at komme i himlen eller helvede da hun dør, ender med at blive sjælehenter for selveste døden og møder skikkelser fra forskellige religioner og myter. Der sker dog det at noget er helt galt, og hun er opsat på at finde ud af hvad det er.

Helt klart anbefalesesværdig og en god fortælling om hvad der sker, når vi går bort og ikke længere er skal være en del af de levende. Skrivestilen er skøn, handlingen spækket med både aktion og badass karakterer. 

Både 'Grænsen til Trafallas' og 'Fortællinger fra døden' udkommer med en tredje bog i 2019, så hvis du/I endnu ikke har fået læst de to foregående bøger (eller én af dem), så er dette en god mulighed for netop at få dem læst inden da.

XOXO - Rina <3

tirsdag den 18. september 2018

Esbjerg Fantasyfestival 2018 // Rina's bogblog

Kære læsere <3

I år har jeg haft den skønne fornøjelse at have været en tur i Esbjerg til årets Fantasyfestival, som blev afholdt for fjerde gang på Esbjerg Hovedbibliotek. Samtidig skal jeg lige tilføje at jeg har fået sponsoreret et aktivitetsarmbånd af Fantasy festivalen, men selve billederne og meningerne om festivalen er mine egne.

Åbningstalen 2018
Jeg tog afsted lørdag og var der til de åbnede kl. 10.00, for at kunne få mest mulig ud af dagen og for at kunne være der til at høre åbningstalen. Selve åbningstalen blev holdt af en der stod bag selve arrangementet, Silja Okking, Patricia Briggs og Sebastien de Castell. Alle formåede at komme med nogle rigtig gode input ift. selve genren Fantasy - fx det med at det giver en sans for håb, hvor jeg ikke kan være andet end enig. Det sjoveste var dog at Sebastien de Castell ikke helt kunne udtale 'Esbjerg', og fik det til at lyde som om han sagde 'Iceberg'. En enkelt gang fik han det dog til at lyde næsten rigtig. Det var helt klart en inspirerende åbningstale.

Anne-Marie Vedsø Olesen
I løbet af dagen var jeg til et par foredrag, som jeg helt klart havde glædet mig til at opleve, hvor det første foredrag blev afholdt af Anne-Marie Vedsø Olesen. En forfatter der har skrevet hele 9 bøger, hvor jeg indtil videre kun har læst én - nemlig Lucie. Anne-Marie var rigtig god til at fortælle om sit forfatterskab, sine bøger og baggrunden for de ting hun skriver om i sine bøger. Det gav mig et godt indtryk af forfatteren som helhed, andet end et navn på en bog.
Katja Berger (venstre)
Haidi W. Klaris (højre)

Det andet foredrag jeg var til var med skønne Katja Berger, som netop har udgivet 'Døden lyver aldrig' d. 6. september. Katja blev interviewet af forfatter kollegaen, Haidi Wigger Klaris. Der blev snakket om Katjas forfatterskab, hendes nyeste udgivelse og ikke mindst ideen bag hendes serie 'Fortællinger fra døden', samt lidt mere. Et skønt foredrag, med to skønne kvinder.
Karen Inge Nielsen (venstre)
Julie M. Day (højre)

Det tredje foredrag jeg var til, var med Karen Inge Nielsen, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at have læst noget af endnu. Men den del kan sagtens nå at ændre sig. Karen blev interviewet af sødeste Julie M. Day, hvor de fik snakket om hendes nyeste udgivelse 'Djævlepassagen'. 'Djævlepassagen' udkom d. 15. september, på selve Fantasyfestivalen. De var inde omkring bogen, hendes forfatterskab og det at skrive. Et foredrag der også indeholdt en lille oplæsning fra selve 'Djævlepassagen'. 
Julie M. Day (venstre)
Eva Lucia Litterature (højre)


Det fjerde og sidste foredrag jeg var til, var med sødeste Julie M. Day, der blev interviewet af Eva fra bloggen Eva Lucia Litterature. Her blev der vendt Julies forfatterskab, hendes tanker omkring det og ikke mindst hendes serie 'Grænsen til Trafallas' (Den halves arv & Skyggen fra Nord). Det var helt klart en fornøjelse at høre om Julies proces fra at have tankerne om bogen, til det færdige resultat, og det at selve serien har fået sådan en god modtagelse fra starten af. Samtidig var det også skønt at høre om hendes forhold til det at skrive karaktererne, og hvordan det har været for hende at forme netop de karakterer hun har med i sine bøger.

Lene Kaaberbøl :)
En af de ting jeg havde glædet mig en hel del til (udover foredragene og møde andre skønne bloggere, og bekendte) var signeringen med Lene Kaaberbøl. Jeg havde i den anledning taget 'Skammer-serien' og 'Katriona-serien' med hjemmefra, for at få dem signeret. Så jeg stillede mig troligt i kø - uden fortrydelse. For Lene Kaaberbøl var så sød at signere alle 7 bøger, og ikke mindst en fornøjelse at møde i egen høje person. Min indre fangirl jublede, idet hun var helt nede på jorden.

Boderne udenfor :)
Indimellem foredragene og bagefter signeringen med Lene Kaaberbøl, var der også tid til at gå rundt imellem standende og kigge på bøger, merchandice og andre forskellige ting, samt opleve stemningen ved selve festivalen. Der var folk i forskellige aldre, der alle nød at kunne opleve fantasy på en helt anden måde end kun i bøger eller på film. Det jeg lagde mest mærke til, var at der var folk der kom udklædte i diverse former for kostumer. Selv folk der stod bag selve festivalen var udklædte, hvilket for mig gav det ekstra. Elskede at se folk i udklædning fra forskellige bøger. Der var aktivitet indenfor og udenfor, som man kunne se eller være en del af.
Stemningsbilleder indenfor :)

En af de ting jeg for alvor havde glædet mig til, var også at møde andre bogbloggere og venner, som jeg indtil nu kun havde stiftet bekendtskab med via de sociale medier. Så det var rart at få en snak ansigt til ansigt, møde dem og se folk på en helt anden måde end normalt. 

Udover at have haft Lene Kaaberbøls bøger med hjemmefra til signering, havde jeg også taget et par andre bøger med, i håbet om at få dem signeret af de respektive forfattere.

Den første var Haidi W. Klaris, hvor jeg havde taget de to første bøger med i serien 'Dæmonherskerens arving', som jeg heldigvis fik signeret. Haidi var så sød lige at signere dem til mig, efter at jeg lige så stille havde spurgt om hun ville. YAY! Tak, Haidi. Derefter var jeg så heldig at fange Anika Eibe, som også var rigtig sød at signer de 4 'Er du okay'-bøger som jeg havde taget med hjemmefra. Begge forfattere var rigtig søde at snakke med, hvilket kun er dejligt.

Jeg kom så sandelig heller ikke tomhændet derfra, så fik lige et par ting købt med hjem.

Alt i alt var det en rigtig god festival, med masser af skønne mennesker, bekendte, bogbloggere, forfattere, foredrag og aktiviteter. Det er helt klart en festival jeg har lyst til at deltage i igen en anden gang. Forhåbentlig næste år. Endnu en gang tak til Esbjerg Fantasyfestival for et skønt arrangement og ikke mindst for aktivitetsarmbåndet.

XOXO - Rina <3

søndag den 26. august 2018

Døden lyver aldrig - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg tilbage med en anmeldelse og denne gang har jeg en kick-ass bog med mig, af Katja Berger. Skal lige hurtigt sige at det er et anmelder eksemplar fra Katja Berger og forlaget Dreamlitt, men meningerne er mine egne.

'Døden lyver aldrig' er anden bog i serien 'Fortællinger fra døden', og udkommer d. 6. september 2018.

Titel: Døden lyver aldrig
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 370

En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen. Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til. Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Holy moly. Sikke en bog. Endnu en gang formår Raven at slå benene væk under mig - både med hendes personlighed, og hendes handlekraftige personlighed. Raven er stadig en karakter der ikke lader nogen stå i vejen for hendes mål om at standse dommedag. For hvem ville ikke standse dommedag? Raven er i den grad både stædig, modig og humoristisk hele vejen igennem, og i helt sin egen. Hun er en elskværdig karakter. En karakter der stadig har troen på menneskeheden, selvom menneskeheden for visse karakterer virker håbløse.

Jeg elsker alt omkring bogen. Vi møder de karakterer vi i forvejen kender og elsker fra den første bog, samtidig med at vi møder nogle nye. For slet ikke at snakke om Gud/Jahve, som jeg nok til tider havde lysten til at kaste ud af døren, for han var da godt nok lidt af en lyseslukker.

Vi bliver taget med ud på endnu et hæsblæsende eventyr, hvor vi dykker endnu længere ned i et rige, hvor Lucifer holder til og lærer hans rige at kende, via Zeph der er høster i helvede. Helvede er et rige der er stort nok til at indeholde et helt samfund for sig selv og hvor alt og alle har sin plads. Samtidig er vi en tur i himlen, hvor vi for første gang møder Dalia og følger hende på ligefod med Raven og Zeph.

Hvad end jeg elskede ved den første bog, elsker jeg endnu mere ved denne. Katja har endnu en gang formået at vække myter og historier fra forskellige religioner til live i sin helt egen verden og på sin helt egen måde, hvor alt har et formål. Historierne fra religionerne bliver ikke kastet rundt som var de ligegyldige, men der er en mening med dem, som har plads i det der foregår i selve fortællingen. Jeg elsker det. Hun formår at gøre dem levende, samtidig med at binde religionerne sammen. Det er tydeligt at hun har lavet sit research.

Alt omkring denne bog er mere handlekraftig, og det er tydeligt at mærke at Katja har udviklet sig i sin skrivning. Elsker hendes måde at skrive på, hendes måde at inddrage historiske fortællinger fra forskellige religioner, og ikke mindst sproget. For slet ikke at tale om de humoristiske indslag der kommer indimellem.

Sproget er dejligt letlæseligt, fortællingen er awesome og karaktererne er både elskværdige, badass og humoristiske. Hver en side er en pageturner, og vi kommer omkring forskellige scenarier, hvor kataktererne får lov at udfolde deres personligheder, samt det at der er plads til overraskelser undervejs.

Så Katja - Tusind tak, fordi jeg måtte læse med, og jeg glæder mig allerede til næste bog. For der er nogle spørgsmål jeg gerne vil have svar på, og specielt med den slutning. Hvordan filan kunne du finde på at slutte 'Døden lyver aldrig' på den måde? :)

XOXO - Rina <3

tirsdag den 12. december 2017

Julens glæder #1 + info - December 2017

Kære læsere <3

Jeg ved godt det er en måneds tid siden vi sidst har hængt ud her på bloggen, hvilket jeg beklager. Men siden vi er i december måned og vi er godt på vej mod juleaften, i selskab med dem vi har kær.

I først omgang tager vi informations delen, da forfatterinden, Katja Berger, har brug for jeres og min hjælp. Katja Berger har muligheden for at få oversat 'Sjælehenteren' til engelsk og derved kunne sælge den på det engelsk talende marked. Det er en sindsygt god mulighed, men hun har brug for din og min hjælp til at det ville kunne lykkedes. Alt I søde læsere skal gøre er at smutte ind på Kickstarter - Sjælehenteren - The Soul collector, hvor I kan bidrage med helt ned til 10 kr. Hvert et bidrag tæller, så smut en tur ind og giv en hånd med. Det ville betyde en hel del. Jeg har selv læst bogen, hvilket i kan læse mere om i anmeldelsen lige her.
Hun er desuden også forfatter til 'De 7 synder' der udkom i efteråret 2016.

For at komme videre til, hvad jeg kalder julens glæder, så vil jeg i dag nævne de ting, som jeg i bund og grund elsker ved julen - selvom julestemningen lidt mangler hos mig i år, og jeg ikke engang har fået hængt noget julepynt op. I det mindste har jeg da hørt julemusik, hvilket er skønt.

#1 - Julemusik
Som jeg nævnte før, så har jeg hørt julemusik, hvilket altid kan få mig i den rette stemning. Elsker at lytte til musik. Det kan få mig til at slappe af, give mig et smil på læben og bringe mig tilbage til barndommens minder, hvor julen altid kom, idet det betød sne og glæde generelt.

#2 - Familietid
Familien betyder ufatteligt meget for mig, hvilket jeg ikke kan understrege nok. Familien er mit et og alt, og samtidig min sikre havn, hvor jeg ved jeg er elsket. Julen er den tid, hvor man mest af alt husker på det, og jeg elsker at få muligheden for hvert år at kunne tilbringe juleaften i familiens selskab.

#3 - Sne
Der er et eller andet over sne, som man i den grad ikke helt kan beskrive med ord, men jeg prøver alligevel. Når sneen kommer, betyder det for alvor jul. En hvid jul endda, som vi ikke rigtig for alvor har haft de sidste par år. Men sne er for mig noget der er hyggeligt at se på. Det giver en eller anden form for ro over landskabet, når man sidder indenfor og kigger ud. Samtidig kan man lege med det, hvilket vi alle kender, kan give anledning til den klassiske sneboldkamp og den altid så venlige snemand.

#4 - Juletræ/julepynt
Jeg elsker synet af julepynt. Det glitrende, det pæne og sammensætningen af det der bliver hængt p på juletræet og rundt omkring i hjemmet. Selv har jeg ikke haft overskuddet til at pynte op i mit eget hjem i år, men jeg har til gengæld kunne nyde julepynten der er blevet hængt op ude i byen, og hjemme ved andre. Forhåbentlig får jeg pyntet op til næste år.

Det var vist alt hvad jeg havde for denne gang. Jeg håber vi ses i mit næste indlæg, hvilket jeg satser på kommer igen snart <3 Glædelig jul.

XOXO - Rina <3

'Engleblod' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel : Engleblod Forfatter : Elisabeth Hjartdal Serie : Efter krigen om solen #3 Forlag : Hi Reader Udgivet : 2025 Antal...