The Selection #5 - Kronen af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Femte, og sidste, bog i 'The Selection' serien.

Titel: Kronen

Forfatter: Kiera Cass

Serie: The Selection #5

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2016

Antal sider: 357

Ulykkerne regner ned over Illéas kongehus. Prinsen forsvinder uden varsel, dronningen bliver alvorligt syg og kongen træder midlertidigt tilbage for at være ved sin hustrus side. Pludselig står den uerfarne Eadlyn alene med ansvaret for at styre et helt land, hvor folket anser hende for at være uegnet. Samtidig er hun midt i Udvælgelsen af sin gemal, så arbejdspresset er enormt. Nu er det vigtigere end nogensinde før at hun gennemfører Udvælgelsen, så hun ikke fjerner sig mere fra sit folk end hun allerede har gjort. Men hvem af de seks udvalgte vil være den rette for hendes folk? Og hvem vil være den rette for hende? Kronen er femte bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Endnu en gang formåede Kiera Cass at vælte mig omkuld med en skøn bog. 'Kronen' var spændende fra start til slut, selvom Eadlyn stadig var ude på dybt vand ift. Udvælgelsen og tanken om at blive regent, er heller ikke så lidt skræmmende.

Men hun er og bliver en skøn karakter, der for mig formåede at udvikle sig undervejs - heldigvis til det bedre. Hele hendes væsen forbliver lattermild, opløftende og håbet om at hun nok skal klare den, hvis hun giver andre omkring hende en chance. Samtidig formår hun at vende sig mod sit folk, og netop lytte til hvad det egentlig er der sker uden for slottets mure.

Eadlyn skal for alvor finde ud af hvad fremtiden som regent skal blive for hende, og hvordan hun selv skal definere netop den rolle - netop fordi rollen er blevet forudbestemt for hende fra fødslen. Samtidig skal hun for alvor finde ud af hvem hun ønsker at have ved sin side, netop idet der sker så mange ting for de personer omkring hende - ikke mindst hendes familie, der mere eller mindre får rigeligt at se til.

Ikke mindst elskede jeg de drenge der var tilbage, den måde de er på og så velbeskrevet som de er blevet portrætteret. De har hver især der kvaliteter, som Eadlyn undervejs i processen begyndte at holde af - for hvem af de resterende fyre skulle hun dog vælge? Ligeså vel som en uventet person får møvet sig ind i befolkningens hjerter.

Alt ved denne bog elskede jeg, idet den havde alt hvad dens forgængere havde - nemlig et skønt tempo, der gjorde at jeg lige skulle læse en side mere, et kapitel mere, osv. Den var ikke til at slippe. Den fik mig til at smile, vente i spænding og heppe på hvem der skulle blive hendes kommende mand. Ikke mindst fik jeg på et tidspunkt tårer i øjnene, fordi en uventet person (der ikke var en af bejlerne), fik sneget sig ind i hendes hjerte - ikke mindst ind i mit eget hjerte.

Hvert et øjeblik i fortællingen gjorde at jeg ikke kan andet end at holde af Eadlyn, bejlerne og hele universet som Kiera Cass har skabt i denne serie. Den har alt hvad jeg havde brug for: Kærlighed, venskab, søskendekærlighed, drama og spænding, for hvad vil der mon ske?

Jeg elskede hvert et sekund, og det var ret vemodigt at skulle sige farvel til Eadlyn og co., idet dette var den sidste bog i serien. Men når det nu er sagt, vil jeg helt klart give mig i kast med en genlæsning i fremtiden, for netop at vende tilbage til disse karakterer.

XOXO - Rina <3

'Maria i kærlighedens navn' af Muhmen Parvaze // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Denne bog er tilsendt fra forfatteren, og er hermed et anmelder eksemplar.

Alle meninger er til gengæld mine egne.

Titel: Maria i kærlighedens navn

Forfatter: Muhmen Parvaze

Serie: -

Forlag: -

Udgivelsesår: 2019

Antal sider: 578

Den 23-årige Maria er en ganske almindelig ung kvinde, der er født og opvokset i et typisk dansk hjem, hvor hendes far er troende kristen. Med sig i sengen har hun sin elskede kæreste Jayson og i centret sin tætteste barndomsveninde Victoria. Drømmen om at finde en mening med livet, får Maria til at læse religions videnskab og ender med at blive suget ind i det spændende univers. Da Maria konverterer til Islam og finder sig til rette med sin nye kærlighed, Karim, sker der ting som hun ikke havde drømt om. Sammen med sin mand imødeser de deres fremtid, der bringer både godt og ondt, heriblandt Jayson, der viser sine dystre sider, i håb om at få Maria tilbage.

Hele historien baserer sig på at Maria studerer relgionsvidenskab for netop at finde frem til hvilken religion hun gerne vil give sin tiltro til, da hun ønsker at være religiøs - ligesom sin far, uden at det nødvendigvis blev Kristendommen. Hun finder lykken i sit valg og kærligheden, men ikke alle er enige i valget.

Det var for mig interessant at følge Marias gang hen mod at vælge den tro der passede hende, hvordan folk omkring hende enten støtter hende eller udviser mistro mod hendes valg og ikke mindst Jaysons kamp for at få hende tilbage - en kamp der ender i det overdrevne og udover grænser, der burde være stoppet for længst. Samtidig det at det lykkedes Jayson at vende en god del af Marias omgangskreds imod hende. Netop fordi hun ikke længere elsker ham, men derimod falder for Karim, der ender med at blive hendes udkårne.

Det der for mig lidt trak ned, var at der godt kunne være blevet brugt tid på en ekstra omgang korrekturlæsning, da der efter min mening var et par steder hvor ord enten manglede, eller der var et ord der ikke burde være i den pågældende sætning. Samtidig var der et par steder, hvor navne f.eks. blev nævnt en tand for meget i samme talestrøm, hvor jeg tænker at læseren godt forstår hvem der er tale om den første gang det bliver nævnt.

En anden ting jeg lagde mærke til undervejs, var at der var scener undervejs hvor de var et sted og sætningen efter var de et andet sted, hvor jeg godt kunne have brugt at der var en lidt mere glidende overgang til et andet setting end tidligere i samme passage. Sætninger var indimellem en smule træls formuleret, hvor jeg i en panderynken undrede mig lidt over hvad dælen der mentes.

En tredje ting er at jeg godt kunne have brugt at bogen var opdelt i flere kapitler end den var, da jeg følte at kapitlerne var alt for lange og for mig virkede det overvældende. Samtidig var skrivestilen lidt andet end hvad jeg er vant til, hvilket nogle gange gjorde at det var lidt en kamp at komme igennem bogen.

Alt i alt kunne jeg godt lide at Maria dedikerede sig til at studere de forskellige religioner, for netop at finde frem til hvilken en der passede hende bedst - for senere at bruge det til at hjælpe andre. Netop det at religion både er en personlig ting, samtidig med at man kan finde den indre ro som hun netop søgte. Det var rart at fornemme den glæde hun følte ved at vælge Islam, selvom det til sidst blev for meget med at hun (samt Karim) blev ved med at sige at Gud er med os, osv.

Udover Maria kunne jeg godt li' hendes venskab med de forskellige karakterer man møder undervejs. Specielt hendes barndomsveninde Victoria, der dog godt kan blive en tand for meget og som Maria beskriver så fint i hendes bryllupstale: "Du er sjov og irriterende. (...) En bitch til tider og ikke mindst påtrængende". For oplevede undervejs at Victoria kunne være både sjov, irriterende og påtrængende overfor Maria, men deres venskab var en fornøjelse at opleve. Maria firmår da alligevel at stå op for sig selv overfor sine venner og familie og står op for det hun tror på.

3/5 stjerner

Vil hermed gerne sige tak til Mohmen Parvaze for anmeldereksemplaret, og tak for læsningen.

XOXO - Rina <3

Christmas TAG // 2018

Hey kære læsere <3

Det er dagen før dagen, hvor vi alle (håber jeg) skal tilbringe tid sammen med vores familie - eller i det mindste de personer vi har kær. Selvom det er mørkt udenfor, kulden bider en lille smule (alt efter hvor koldt det er) og vi snart håber på forår/sommer, så er det alligevel glædens tid.

I den anledning har jeg valgt at lave et lille jule tag, selvom spørgsmålene er nappet andet steds fra.

1) Hvornår begynder du at blive spændt omkring julen?

Der må jeg være ærlig og sige at det er meget forskelligt fra år til år. Det kan være alt fra midten af november, til midten af december og man der kommer i tanke om at 'Hey, juleaften er lige rundt om hjørnet'. I år lykkedes det mig at komme i julestemning (en lille smule) d. 1. december, da jeg fik hængt julepynt op. Det er ikke meget, men langt fra at være Gertrud Sand værdigt.

2) Får du stadig adventsgaver, og har du en julekalender?

Nej, jeg får ikke adventsgaver, hvilket jeg stort set aldrig har fået. Måske en gang i tidernes morgen, men kan ærlig talt ikke huske om jeg nogensinde har fået det. Julekalender har jeg dog, selvom det er en chokoladejulekalender til 10 kr. jeg købte i den lokale Netto. Elsker at stå op til en låge at åbne i dagene op til jul. 

3) Hvad er din yndlings julefilm?

Har ærlig talt et par stykker, da det er svært kun at vælge én. Der er fx 'Far til fire - i byen/Til julebal i nisseland' med lille Per der er en tur nede hos nisserne, da jeg i bund og grund elsker den serie af film (de originale vel at mærke). Derudover ka' jeg nu også godt li' 'Tror du på julemanden', 'A Christmas Carol' og 'Polar expressen', da disse film give en skøn fornemmelse af jul.

4) Har du nogle særlig juleminder?

Dem har jeg flere af, men de involverer alle sammen min familie. Jeg elsker at holde jul med familien, da de for mig er den vigtigste del af julen (såvel som resten af året). Specielt fornemmelsen af at være sammen, hygge os med mad, gaver og tilstedeværelsen. Specielt efter at jeg er blevet voksen og flyttet hjemmefra, så er det ikke alle man ser hver dag, hvilket kun gør det mere vigtigt at tilbringe tid sammen med dem.

5) Hvad spiser du juleaften?

Julemad. Vi har stort set altid haft den traditionelle julemad med and, steg, kartofler (hvide & brunede), sovs og rødkål. Hvad end det bliver det hele eller enkelte dele undværet, så skal det nok blive godt alligevel. 

6) Har du nogle juletraditioner?

Jeg har ikke rigtig nogen juletraditioner. Udover hvem jeg holder jul med, da mine forældre blev skilt da jeg var barn. Holder juleaften d. 24. december sammen med min far, hans kæreste & mine 2 brødre. Efter at være flyttet hjemmefra kom en ny tradition med også at holde jul med min mor d. 23. december, med selskab af den ene af mine brødre. Hvem siger man behøver at vælge, når man kan holde jul med begge forældre?

7) Hvad er dine yndlings julesange?

Her har jeg så sandelig også et par stykker: 'Last christmas' (Wham), 'Merry Christmas everyone' (Shakin' Stevens), 'So this is christmas' (Celine Dion), 'Do they know it's christmas' (Band aid 1984), & generelt musik fra julekalendre.

8) Hvad er den bedste julegave, du har modtaget?

Det er ikke ligefrem det letteste at svare på, da jeg syns alle de gaver jeg har modtaget har været de bedste. Ærlig talt, så har jeg ikke lysten til at vælge.

9) Ægte eller falske juletræer?

Helt klar ægte, selvom det er synd for træet at blive slæbt med indenfor. Elsker duften af et grantræ, da jeg altid har forbundet det med julen.

10) Hvad er dine planer for juleaftensdag + aften?

I år er mine planer at jeg skal med min mor ud til en golfklub, der holder jul for folk der ikke har nogen at holde jul med. Ja, jeg har familie at holde jul med, men det skulle gerne blive et par hyggelige timer i godt selskab. Om aftenen skal jeg så ud til min far og holde jul.

11) Hvad er dine top 3 julegaveønsker i år?

Bøger, bøger & familiehygge :)

12) Hvad er det bedste ved julen?

FAMILIE. Helt klar familien, da jeg elsker at tilbringe tiden sammen med dem jeg holder af og ikke mindst det at vi har et par timer i hinandens selskab. Samtidig er der stemningen, julemaden og se hvad man har fundet til hinanden af gaver.

Det var alt jeg havde for denne gang. Jeg håber at I får en glædelig jul med dem I holder af, samt får én ting i ønsker jer :)

XOXO - Rina <3

The Selection #2 - Eliten af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Kiera Cass har formået at holde på mig med et jerngreb, idet denne bog gav mig lysten til at blive ved med at læse.

Titel: Eliten

Forfatter: Kiera Cass

Serie: The Selection

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2014

Antal sider: 411

America har klaret sig igennem Udvælgelsens indledende runde og er sammen med fem andre piger gået videre til Eliten. Hun er stadig forvirret over sine følelser for henholdsvis prins Maxon og Aspen. Da hun endelig føler sig sikker i et valg, vendes hele hendes verden på hovedet. Samtidig bliver angrebene fra de to oprørsgrupper stadig mere hyppige, og America begynder at få en mistanke om hvad de er ude efter.

Endnu en gang formår Kiera Cass at hive mig med ind i en skøn fortælling i denne fortsættelse, hvor vi stadig følger America og hendes skridt frem mod at blive landets prinsesse - selvom hun stadig har 4 konkurrenter. Der er mere gang i den i denne bog, idet konflikterne op trappes ift. oprørerne der ønsker at der skal ske noget nyt og selve konkurrencen spidses til yderligere. Spændingerne stiger, mens pigerne aller har hver deres grund til at ville have prins Maxon.

Man bliver draget ind på en måde, hvor man ikke kan andet end at holde af America, selvom hendes følelser til dels får overtaget og hun derved tager nogle beslutninger ud fra det hun lige tænker her og nu. Specielt i hendes ubeslutsomhed overfor henholdsvis prins Maxon og Aspen. Hun holder rigtig meget af dem begge to, men hun er stadig komplet forvirret over hvem hun helst vil have.

Specielt ift. det at hun ikke ligefrem er den pige omverdenen vil tænke er en typisk prinsesse, men i stedet en pige der er helt sin egen. En der kan tænke for sig selv, selvom hendes baggrund er noget andet end de andres. 

Udover de romantiske scener og pigernes bejlen til den skønne prins Maxon der er yderst elskværdig, er der den politiske del, der bliver rigtig godt implementeret i hvad der foregår i verden omkring dem. Man får igennem America vist vejen til hvordan landet Illéa blev skabt og hvordan de kom til hvor de er nu. Jeg elsker at man på den måde får en bedre forståelse af hvordan forfatteren har tiltænkt hele den verden hun her har skabt og på den måde formår at holde mig fast i forståelsen af netop den verden. 

Uventede situationer opstår, og America viser helt klart sin viljestyrke yderligere i denne bog. Jeg kunne seriøst ikke løsrive mig idet jeg ville vide mere og helst gerne med det samme. Dette er en bog man ikke kan lægge fra sig.

Det er, i min optik, lidt ærgerligt at der måske er lidt for meget fokus på trekantsdramaet mellem America, Maxon og Aspen - men derudover elsker jeg historien og det at forfatteren kunne fange mig på den måde som hun gjorde.

XOXO - Rina <3

Soulfinders Sky - Benedicts #1 af Joss Stirling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kunne jeg få taget mig sammen til at få læst denne skønne bog færdig. Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor det skulle tage mig så længe, men her kommer mine tanker om bogen.

Titel: Soulfinders Sky

Forfatter: Joss Stirling

Serie: Benedicts #1

Forlag: Høst & Søn

Udgivelsesår: 2012

Antal sider: 328

Da Engelske Sky Bright starter på high school i USA, opdager hun hurtigt, at der er noget mystisk over de fanden-i-voldske og vildt lækre Benedict-brødre. Men da den yngste bror, Zed, pludselig taler til hende gennem telepati, bliver det for meget for Sky. Ikke alene insisterer han på, at hun, ligesom han, er en savant og i besiddelse af særlige evner – hun er også hans soulfinder, hans sjælespejl. Mødet med Zed ripper op i mørke minder om en fortid, Sky har brugt de sidste mange år på at fortrænge. Og skal hun virkelig tro på det der med, at når først soulfindere har fundet hinanden, kan kun døden skille dem ad? Noget tyder på, at det er sandt – for snart bliver Sky viklet ind i et drama, der kan koste både hende og Zed livet.

Sikke en fortælling. Må ærligt indrømme at det er skønt at læse noget der ikke har været på banen før i Fantasy genren. Ikke på samme måde som denne. Jeg har læst en god del med vampyrer, hekse, elvere og varulve, så det er helt klart en forandring at der kan komme noget nyt på banen - denne gang med Savantere.

Sky Bright er for mig en skøn hovedperson, der bliver hvirvlet ind i en verden, som hun på ingen måde kender til, og samtidig finder sin soulfinder. Kan godt li' den måde at den uskyldige nye tilflytter bliver draget af den mystiske fyr, der på alle måde virker tiltrækkende og alligevel skræmmende - til trods for at den kliche i nogle sammenhænge er lidt overbrugt.

Men lige så snart man kommer ind under huden på karaktererne, finder man ud af hvorfor den mystiske fyr Zed er så tilbageholdende og mystisk. Elsker at der bliver vist så mange sider af de forskellige karakterer man bliver introduceret for, hvor der er lagt et mysterie indover, der virkelig viser familien Benedicts særlige evner. Det kunne godt ligne en ny omgang af Twilight, idet de også har deres særlige evner, men her udvikler historien sig til sin egen.

Jeg elsker den måde at Joss Stirling har givet fortællingen de fine detaljer ift. Sky, hendes fortid og hvordan selve mysteriet bliver implementeret allerede fra starten, og den del kører hele vejen igennem, hvor Sky for alvor får gravet sin fortid frem og lærer sin identitet at kende - hun formår endda at komme op i gear og får lidt mere gennemslagskraft, end da vi først møder hende.

Samtidig formår Joss Stirling at beskrive på en måde, hvorpå omgivelserne træder godt og grundigt frem, hvilket kun er et plus. Man får på den måde en bedre fornemmelse af hvor karaktererne befinder sig.

Elsker i bund og grund fortællingen, plottet og karaktererne, samt sproget Man kan mærke spændingen de helt rigtige steder, og jeg kunne virkelig mærke at hele historien var gennemtænkt fra start til slut. Joss Stirling har for mig en sans for at fortælle, hvor man bliver inddraget i en større sammenhæng, end blot at en ung pige falder for den mystiske fyr - men at der er mere i det, end man skulle tro. 

Denne fortælling er til dig, der mangler en lidt anderledes fortælling, ift. Paranormal Romance, med et twist af action og mysterie.

XOXO - Rina <3

Trip down memory lane // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

For få dage siden kom min far og co. forbi med et par poser og to kasser med ting fra min barndom, som der havde været opbevaret omme ved dem. Ting som jeg troede var blevet væk eller for længst var blevet smidt ud, da vi flyttede til den by jeg bor i nu. Så her kommer I med på en tur rundt om en stak bøger, som jeg af en eller anden grund, holdt af da jeg var yngre.

En af de bøger jeg for alvor holdt af, var 'Brødrende Løvehjerte' af Astrid Lindgren. En bog jeg fik som barn, af et familiemedlem. På det tidspunkt var vi indimellem ude ved dem på enten weekend eller som en lille miniferie, hvor vi var en tur på det lokale bibliotek. Jeg endte altid med at ville låne netop denne bog, men fik den aldrig læst færdig mens vi var der. Så i stedet fik jeg bogen som gave, for netop at kunne læse den i ro og fred, uden at skulle aflevere den tilbage til biblioteket.

'Dans'-serien af Anne-Marie Pol

De næste bøger er tre bøger i en serie, som jeg husker jeg også holdt meget af at læse, da jeg elsker dans. Det er en serie, der hedder 'Dans' af Anne-Marie Pol, om en ung pige der går på en balletskole, som har store drømme. Tænker at ville læse dem igen, for at se om de er som jeg husker dem. Jeg ved ikke om der er flere i denne serie, men det ville da være

De næste par bøger, er helt klart et led i en serie, som jeg også elskede som barn. Hvis nogen kan huske de tegneserie blade omkring 'W.I.T.C.H'.

Jeg elskede disse tegneserie blade omkring de 5 piger, der hver havde specielle kræfter og hjalp med at bekæmpe fjender, samtidig med at de havde deres normale liv. Samtidig blev de også vakt til live i disse bøger af henholdsvis Lene Kaaberbøl & andre forfattere, samt de små sjove bøger, der giver råd om venskaber, forældre, samt andet.

De 2 næste bøger, er af lidt ældre karakter, men stadig nogle bøger jeg holdt af at læse.

Den første er 'Lene og de andre' af Grete Janus Hertz, som er udgivet i 1977, omhandlende Lene, der har svært ved at falde til i sin nye klasse. En bog der er kort, letlæselig, sød og et skønt minde fra barndommen. Samtidig er bogen fint illustreret undervejs, hvilket kun gør bogen lidt mere hyggelig at læse.

Den anden bog er 'Anden sal - til venstre' af Jette Ahm (udgivet 1983), er en lidt tykkere bog, men stadig letlæselig. En bog der omhandler Gerda & foregår før, under & efter 1. verdenskrig. Endnu en bog der er fint illustreret undervejs, med et udtryk der giver den rette stemning fra netop den tid hvor handlingen foregår i. Det er en bog jeg med glæde vil læse igen, for at se om der er noget jeg kan huske eller som om jeg læser den for alleførste gang.

Det var så de bøger jeg fik fisket ud af gemmerne, efter at der var blevet ryddet ud i ens barndomsting. Det er helt klart rart at se nogle af de ting, som man troede var blevet smidt væk og/eller for længst glemt at man havde. Håber I nød at tage med mig en tur ned gennem nogle boglige minder fra barndommen.

XOXO - Rina <3

Døden lyver aldrig - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg tilbage med en anmeldelse og denne gang har jeg en kick-ass bog med mig, af Katja Berger. Skal lige hurtigt sige at det er et anmelder eksemplar fra Katja Berger og forlaget Dreamlitt, men meningerne er mine egne.

'Døden lyver aldrig' er anden bog i serien 'Fortællinger fra døden', og udkommer d. 6. september 2018.

Titel: Døden lyver aldrig
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 370

En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen. Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til. Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Holy moly. Sikke en bog. Endnu en gang formår Raven at slå benene væk under mig - både med hendes personlighed, og hendes handlekraftige personlighed. Raven er stadig en karakter der ikke lader nogen stå i vejen for hendes mål om at standse dommedag. For hvem ville ikke standse dommedag? Raven er i den grad både stædig, modig og humoristisk hele vejen igennem, og i helt sin egen. Hun er en elskværdig karakter. En karakter der stadig har troen på menneskeheden, selvom menneskeheden for visse karakterer virker håbløse.

Jeg elsker alt omkring bogen. Vi møder de karakterer vi i forvejen kender og elsker fra den første bog, samtidig med at vi møder nogle nye. For slet ikke at snakke om Gud/Jahve, som jeg nok til tider havde lysten til at kaste ud af døren, for han var da godt nok lidt af en lyseslukker.

Vi bliver taget med ud på endnu et hæsblæsende eventyr, hvor vi dykker endnu længere ned i et rige, hvor Lucifer holder til og lærer hans rige at kende, via Zeph der er høster i helvede. Helvede er et rige der er stort nok til at indeholde et helt samfund for sig selv og hvor alt og alle har sin plads. Samtidig er vi en tur i himlen, hvor vi for første gang møder Dalia og følger hende på ligefod med Raven og Zeph.

Hvad end jeg elskede ved den første bog, elsker jeg endnu mere ved denne. Katja har endnu en gang formået at vække myter og historier fra forskellige religioner til live i sin helt egen verden og på sin helt egen måde, hvor alt har et formål. Historierne fra religionerne bliver ikke kastet rundt som var de ligegyldige, men der er en mening med dem, som har plads i det der foregår i selve fortællingen. Jeg elsker det. Hun formår at gøre dem levende, samtidig med at binde religionerne sammen. Det er tydeligt at hun har lavet sit research.

Alt omkring denne bog er mere handlekraftig, og det er tydeligt at mærke at Katja har udviklet sig i sin skrivning. Elsker hendes måde at skrive på, hendes måde at inddrage historiske fortællinger fra forskellige religioner, og ikke mindst sproget. For slet ikke at tale om de humoristiske indslag der kommer indimellem.

Sproget er dejligt letlæseligt, fortællingen er awesome og karaktererne er både elskværdige, badass og humoristiske. Hver en side er en pageturner, og vi kommer omkring forskellige scenarier, hvor kataktererne får lov at udfolde deres personligheder, samt det at der er plads til overraskelser undervejs.

Så Katja - Tusind tak, fordi jeg måtte læse med, og jeg glæder mig allerede til næste bog. For der er nogle spørgsmål jeg gerne vil have svar på, og specielt med den slutning. Hvordan filan kunne du finde på at slutte 'Døden lyver aldrig' på den måde? :)

XOXO - Rina <3

Goodreads bog TAG

Hey kære læsere <3

Denne gang tænkte jeg at jeg ville komme med et lidt anderledes indlæg ift. anmeldelserne. Denne gang er det et TAG, som jeg har set et par enkelte gange på YouTube, så tænke at det ville være sjovt at tage den med herind :)

Goodreads tagget består af en række spørgsmål, som jeg på bedste vis vil svare på, ud fra min egen verden, idet jeg bruger Goodreads til at holde mig selv og andre opdateret på min læsning - så lad os se at komme i gang.

1) Hvilken bog markerede du sidst som 'læst'?

'Skyggernes fængsel'

af Anna Klassen.

2) Hvilken bog læser du lige nu?

'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'

af Julie M. Day

'De dør begge til sidst'

af Adam Silvera

3) Hvilken bog markerede du sidst som TBR (To-Be-Read)?

4) Hvilken bog har du planer om at læse bagefter?

• Uhh, den er svær. Der er så mange bøger jeg så vildt gerne vil læse. Både ift. nye bøger og genlæsninger (ja, jeg elsker at genlæse bøger). Den del vil jeg ikke kunne svare på lige nu, men I kan følge med på mine sociale medier, som jeg vil linke til nederst i indlægget - så vil I bedre blive opdateret ift. hvad jeg vil læse næste gang.

5) Bruger du Stjerne systemet til at rate en bog?

• Ja, største delen af tiden gør jeg. Det giver en god fornemmelse af hvad folk tænker om bogen, selvom alle er forskellige og har forskellig tanker omkring den specifikke bog.

6) Deltager du i 2018 Reading Challenge?

• Ja, det gør jeg bestemt, da det giver mig lysten til at se hvor mange bøger jeg får læst i år. Jeg havde sat målet til at være 12 bøger i alt - 1 bog for hver måned, da jeg ikke ville sætte målet for højt og skuffe mig selv. Men jeg har allerede gennemfør udfordringen, læser videre og ser hvor mange jeg ender med at få læst. Så længe jeg nyder bogen undervejs.

7) Har du en ønskeliste?

• Oh yearhh. Du kan bande på jeg har en ønskeliste, hvor der altid er en lang liste af bøger. Det er stort set altid fysiske bøger jeg ønsker mig, da det er den form jeg har det bedst med at læse.

8) Hvilken bog planlægger du at købe som den næste?

• Den del er for mig svær at sige, da der er så mange bøger at vælge imellem. Det er langt fra hver måned jeg får købt bøger, og når jeg gør - så er det ikke ret mange jeg køber af gangen.

9) Har du nogle yndlings citater? Del gerne et par stykker.

• "Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light." - Albus Dumbledore
• “Of course it is happening inside your head, Harry, but why on earth should that mean that it is not real?” - Albus Dumbledore
• “Do not pity the dead, Harry. Pity the living, and, above all those who live without love.” - Albus Dumbledore

10) Hvem er din(e) yndlingsforfatter(e)

• J. K. Rowling
• Marissa Meyer
• Julie M. Day
• Katja Berger
• Stephenie Meyer
• Lene Kaaberbøl

11) Er du en del af nogle grupper?

• Der er kun 1 gruppe jeg er en del af derinde, men den virker ikke ligefrem særlig aktiv, som den har været. Hvilket er ret ærgerligt.

Det var så alt jeg havde for nu. Jeg håber I nød at læse med, og håber vi ses i mit næste indlæg. Hvis I har lyst til at lave dette tag, så slå jer endelig løs og lad os se hvad I vil svare på disse spørgsmål.

Mine sociale medier er lige her:

Rina's bogblog (facebook)

Forfatter Karina Frederiksen (facebook)

Forfatterblog

Instagram

Goodreads

XOXO - Rina <3

Den blå dame - Eleanor Hawken // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En ny bog er blevet læst, som er en bog jeg ikke havde regnet med at læse. En jeg er blevet anbefalet af min mor, og bogen er i den grad en rigtig spændende spøgelsesbog - hvis I er til den slags.

Titel: Den blå dame
Forfatter: Eleanor Hawken
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 272

En virkelig nervepirrende spøgelseshistorie for piger fra ca. 12 år. Handlingen foregår på en engelsk kostskole for piger. En af skolens tragiske myter er den om Den Blå Dame, en ung pige, som var elev på skolen og som døde af kulde på trappen op til skolens hovedindgang. Og siden har  Den Blå Dame spøgt i skolens gange. Frankie er lige ankommet til skolen. Hun har flyttet den ene gang efter den anden og kalder sig selv en teenage kamæleon, vant til at tage farve og synspunkter efter omgivelserne, men denne gang skal det være anderledes. Frankie holder sig uden for pigernes fnidder og selskab, men finder alligevel en ven, den farverige og dramatiske Suzy, som er fuldstændig besat af Den Blå Dame, en besættelse der bringer pigerne i fare.

Holy moly. Det er ikke hver bog der får mig fanget fra den ene ende til den anden, på samme måde som denne bog har gjort. Den Blå Dame havde, for mig i hvert fald, fornemmelsen af at være en rigtig spøgelseshistorie, med mystiske hændelser, kradsen på dørene og uhyggelige lyde.

Jeg blev straks fanget af Frankie og hendes følelse af at være en outsider, idet hun helst ville undgå at blive fanget i nogen form for pigefnidder. Hun har samtidig flyttet skole rigtig mange gange, før hun kom på Skt. Marks. Så det at hun finder én veninde som gør hverdagen mere udholdelig kan jeg også sagtens genkende fra mig selv.

Selvom Frankie er en outsider og elsker at være kreativ, havner hun alligevel sammen med den mere dramatiske og frembrusende Suzy. En person der mere eller mindre har en hang til ikke helt at kunne se udover sin egen næsetip, overdramatiserer alt og gør kun de ting hun selv vil, for sin egen vindings skyld - hvor Frankie ender med at blive hendes loyale følgesvend. For hold nu k*** hvor hun irriterede mig grænseløst. Alligevel blev jeg fascineret af deres venskab, idet dynamikken imellem dem på flere måder er som et venskab med op og nedture, skænderier og gode stunder.

Men fortællingen formår virkelig at give en kuldegysninger på de helt rigtige tidspunkter, idet der er fortællingen om Den Blå Dame der spøger på skolen, samt hændelserne der kommer undervejs. Elsker at Frankie og Suzie begiver sig ud på eventyret om at finde frem til hvad der ligger bag mysteriet om Den Blå Dame. 

Ikke nok med at én person er død på skolen, er der sket flere mystiske hændelser fra det første tilfælde er sket til de hændelser der udspiller sig efter at Frankie begynder på skolen. Og du vil nødig tro hvad slutningen har at byde på - så være beredt. Lad dig ikke narre af alle personerne, for hvem ved hvem man kan stole på? :)

Jeg elskede stemningen hele vejen igennem bogen, hvor mystikken omkring de de forskellige hændelser langsom bliver bygget op. Forfatteren formår virkelig at holde spændingen igang, samtidig med kun at give små informationer ad gangen og de oplevelser som Frankie og Suzie oplever undervejs. 

Den Blå Dame kan i den grad anbefales hvis du er til spøgelseshistorier, mystik og ungdoms bøger, der foregår på en kostskole. Du kan i hvert fald ikke undgå at blive revet med af våde stemningen, mystikken, karaktererne og hele historien generel. Så grib bogen, læn dig tilbage og nyd fortællingen. Hvad end du helst vil læse den i dagslys eller i mørket - men vær på vagt: hav gerne noget trygt ved dig, i tilfælde af at den bliver en smule uhyggeligt. Jeg blev i hvert fald en smule skræmt undervejs.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #7 - Fortidssynder // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse, og denne gang har jeg haft fornøjelsen af at læse 'Fortidssynder', som er 7. bog i 'Blodets Bånd' serien - skrevet af Pernille Eybye.

Titel: Fortidssynder

Serie: Blodets Bånd

Forfatter: Pernille Eybye

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2014

Antal sider: 462

Kassie finder sig selv i kløerne på Junior, der ønsker at føre sin elskede Liljas planer ud i livet. Hendes indre mur giver mere og mere efter, og hun begynder at huske sit liv som Helena … og tiden med Zan. I mellemtiden er Leo plaget af mareridt, og han frygter at de har rod i virkeligheden. For Anastasia er viden magt, og hun giver sig i kast med at finde flere informationer om Ian. Zan er desperat efter at få Ekko tilbage, og han er parat til at indgå en uventet alliance for at opnå sit mål. Fortidssynder er syvende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

For dælen da en bog. Selvom serien føles lang efterhånden, er jeg heldigvis stadig hægtet godt på. For Kassies vedkommende er jeg positivt overrasket over at hendes indre mur er godt i gang med at knække, da man igennem bogen får flere og flere minder fra hendes fortid - hvilket jeg syns er rart og tiltrængt. Specielt efter det at man ikke fik det helt vilde ud af hendes seancer med Liliana, og tvivlen omkring hendes troværdighed.

Udviklingen går for mig, i den rigtige retning. Jeg elsker stadig mysteriet omkring Kassie/Helena, og det at der stadig er løse ender. Forfatteren formår for stadig at give informationerne omkring Kassies fortid, uden at man får det hele at vide på en gang og alt for hurtigt. Det foregår henover hele bogen, samtidig med det at Junior i den grad prøver at få hende til at huske. Der er flere og flere ting fra hendes fortid der kommer op til overfladen - og jeg elsker det. Jeg higer virkelig efter for alvor at finde ud af Kassies fortid.

Samtidig er det rart at Kassies søster, Wendy er kommet mere på banen denne gang. Jeg fik en bedre fornemmelse af hende og hendes fortid, udover at hun er en kreativ sjæl - hvilket jeg i forvejen elskede ved hende. Og det at hun har sine styrker i at være den der passede på Leo.

Junior er for alvor den der kommer i sit fulde flor ift. hans personlighed. Allerede inden denne bog kunne man mærke at han ikke var helt normal, set i lyset af hvordan han havde frie tøjler ift. træningen af hyænedrengene. Han er virkelig ikke helt rask, og hans kærlighed til Liliana (Lilja) gør at jeg får lidt gåsehud når jeg læste de kapitler hvor det var som om hun var der - uden man helt vidste om hun for alvor var tilbage fra de døde eller ej. Jeg elsker den måde han lidt agerer på, når han prøver at få Kassie til at huske sin fortid, idet at han også bruger Viking som et våben mod hende.

Elsker at jeg i denne bog fik flere informationer omkring både Kassies fortid, ligeså vel som Leo - Ja, Leos fortid. For der er nogle ting der ikke helt stemmer overens med det at han er Wicca og hans forældre tilsyneladende ikke kendte noget til den del - andet end at der var noget ved deres søn der ikke var så normalt som hos andre. Jeg vil nødig afsløre for meget, men der er nogle detaljer som vi får at vide omkring det at forældrene til Leo blev forældre i en senere alder end ønsket.

Der er flere og flere ting jeg for alvor bliver nysgerrig omkring og det at Anastasia for alvor graver i fortiden omkring en af Helenas gamle venner - Ian. En person som har den samme øjenfarve som Leo. For allerede i første bog, da Kassie møder Leo, er der noget ved ham der for Kassie virker bekendt, uden at hun ved hvorfor. Jeg har på fornemmelsen at vi nærmer os et svar - forhåbentlig.

Selve sproget i bogen er lige så flydende og spændende som de andre, selvom serien efterhånden godt kan føles lidt lang. Mest af alt fordi der er så mange ting at holde styr på, samtidig med karaktererne og alt i alt hele scenariet omkring Kassie, hendes fortid og alle omkring hende.

Jeg higer lidt efter at få afsluttet et par ting og får svar på nogle forskellige spørgsmål og mest af alt en teori eller to efter at have læst denne bog. Der er et par informationer man får tildelt, som virkelig gør en nysgerrig. For hvad nu hvis der er nogle ting der hænger sammen, uden at visse karakterer er helt klar over sammenhængen? Jeg er i hvert fald spændt på at se hvad de to sidste bøger har at byde på af svar, efter den slutning denne bog havde. Endnu en gang giver slutningen anledning til at læse videre i den næste.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #6 - Forfald // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge, ny anmeldelse. Har fået afsluttet endnu et bind i Blodets Bånd serien, af skønne Pernille Eybye. Det kan vi sammen fejre ved at der nu kommer en lille anmeldelse af den.

Titel: Forfald

Serie: Blodets Bånd

Forfatter: Pernille Eybye

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2013

Antal sider: 388

Efter begivenhederne hos Liliana gør Kassie et nyt forsøg på at nå Viking, men det er ikke uden konsekvenser, for i skyggerne lurer en anden fare. Leo frygter mere end nogensinde sin indre følgesvend og egne handlinger, og må igen bede Anastasia om hjælp. Imens stilles Viking over for et umuligt valg, og indsatsen er ikke længere kun hans eget liv. Viktor kæmper mod sin tikkende bombe og tabet af Lilja …men er hans store kærlighed virkelig borte?

Mange spørgsmål omkring Kassie og hendes fortid som Helena mangler stadig at blive besvaret. Men de bliver dog besvaret, samtidig med at der kommer flere jo længere man kommer i bøgerne. Denne gang begynder Kassies fortid at dukke op på egen hånd. Man lærer lidt mere om hvem Helena var.

Samtidig er der muligheden for at Liliana kunne have løjet for Kassie vedr. hendes fortid efter de gange Liliana har gravet i Kassies sind. For hvem er Liliana egentlig? Det er lidt svært at svare på, når hun gik fra at være Kassies ven og hjælper mod at finde frem til hvem Helena var, til at vise sig at være en helt anden.

Jeg elsker den måde forfatteren giver nogle enkelte svar, uden helt at kaste det hele ud på en gang. Man skal læse videre, for lige så stille at få svarene. Ligeså vel det at man også lige så stille finder ud af hvem Liliana i virkeligheden var og hvorfor hun i forrige bog komplet vendte 180 grader personlighedsmæssigt. Og det at Viktor, som viser sig at være i ledtog med Liliana, og hendes død optrapper kun hans agenda mod hvad end det er Liliana havde at planer - både overfor Kassie og ikke mindst hendes familie.

For slet ikke at tale om Leo, hans følgesvend og det at han stadig ikke helt har styr på sine indre Wicca kræfter. OPGIV IKKE HÅBET, LEO! Kæmp videre. Det samme gælder Kassies familie, der i den grad også bliver udsat for lidt af hvert. 

Elsker hver den måde karaktererne bliver skildret på, hvilket gør dem alle levende. Om den måde de hver især har deres egen personlighed og den måde forfatteren lader dem komme til udtryk. Om det så er Anastasia der lige giver Leo et mentalt/verbalt spark bagi eller om det er Viktor der lige så stille er ved at miste forstanden.

Elsker at forfatteren formår at give en lidt gåsehud, samtidig med trangen til at læse videre og finde ud af hvordan alt det med Kassie/Helena hænger sammen med henholdsvis Zan, Archer og ikke mindst Leos grønne øjne - generelt hvordan Kassies fortid i det hele taget hænger sammen med de personer omkring hende og de informationer man indtil videre har fået vedr. hendes fortid.

Det der nok er mest skræmmende Archers uvidenhed ift. hvad hans søn, Viktor, har gang i nede i den kamparena hvor de træner de hyæner de bruger til at fange og dræbe vampyrer. Archer, den skrøbelige skabning af en karakter, der virkelig har en del skygger at kæmpe med. Og tro mig, der er rigeligt. Hvis du vil have svar, så spørg endelig Viking. Han kunne sikkert fortælle dig en del.

Sproget et dejligt letlæseligt, ungdommeligt og man flyver let igennem bogen, fordi skriften er dejlig let at overskue. Så længe man har tungen lige i munden, ift. de informationer der bliver givet undervejs, og alt det man i forvejen skal huske fra de forrige bøger, så bliver det spændende at se hvor det hele fører hen.

Alt i alt en spændende optrapning ift. de dilemmaer der bliver skildre, og skal helt klart have læst videre i serien. Er da slet ikke klar til at slippe de karakterer endnu. Hvem der er min yndling, vil jeg nødig afsløre endnu. Måske på et senere tidspunkt?

XOXO - Rina <3

Feberen - Maze Runner #5 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kom jeg endelig til den sidste bog i 'Maze Runner'-serien og dermed afslutningen på den serie. Det er et helt år siden jeg fik læst fjerde bog i serien, så det var vist på tide at jeg kom til den femte og sidste.

Titel: Feberen

Serie: Maze Runner

Forfatter: James Dashner

Forlag: Høst & Søn

Udgivelsesår: 2017

Antal sider: 331

Engang mødte Jorden sit endeligt. Skovene brændte, søerne og floderne tørrede ud, mens havene steg. Så udbrød en epidemi, og en global feber spredte sig. Familier uddøde, vold herskede, og mennesker slog hinanden ihjel. Ud af dette virvar voksede WICKED, der ledte efter svar. Og fandt den perfekte dreng. En dreng ved navn Thomas, der byggede en labyrint. "Feberen" er historien om Thomas, og hvordan han byggede Labyrinten som kun han selv kunne ødelægge. "Maze Runner - Feberen" er forhistorien til den første bog i Maze Runner-serien, men bør læses som femte bog i rækken.

Hvordan skal jeg dog starte? Bogen var ikke helt som jeg havde regnet med til en start. Jeg havde selvfølgelig regnet med at finde frem til hvordan labyrinten blev opbygget, men det var ikke helt på den måde jeg havde regnet med. Det var dog ikke på nogen dårlig måde, idet man i den grad får endnu mere baggrundshistorie, og endda får svar på spørgsmål, som eventuelt kunne være opstået under læsningen af de første tre bøger.

I bund og grund møder man alle de karakterer fra den første bog - 'Maze Runner - Labyrinten'. Dengang mødte man dem da de allerede var kommet ind i labyrinten og havde fået slettet deres hukommelse. Denne gang møder man dem fra de er er børn, efter WICKED er sat i gang. WICKED der i den grad er ude efter at finde en kur mod sygdommen, der hærger ens hjerne.

Dette er før de bliver sendt ind i labyrinten og igennem Thomas' synsvinkel ser hvordan labyrinten bliver opbygget. Man får deres baggrundshistorie, hører om hvordan de kom til WICKED og opdelingen af de to grupper. Jeg elsker at forfatteren, gennem denne bog og den forrige, giver de første tre bøger en historie til hvor det hele startede. Det at labyrinten og WICKED ikke bare kom ud af ingenting, ligeså vel som de informationer man får igennem de første tre bøger nu giver mening.

Man får i den grad svar på en hel masse spørgsmål, som man ikke kan lade vær med at stille sig selv igennem de første 3 bøger. De spørgsmål, som nu er blevet besvaret. Thomas og Teresa der begge er med til at bygge labyrinten fra begyndelsen og helt til slut. Det at de er med til at sende de andre ind i labyrinten, og ser hvordan gruppen agerer med hinanden og deres omgivelser. 

Det at man følger Thomas' tanker der går fra at være lidt a la 'vi gør det i en god dags tjeneste' og det at det er hverdag for ham, til at gå over i at noget er grueligt galt. Det leder ligesom videre til at han selv ender i labyrinten.

Jeg elsker karaktererne hele vejen igennem, da de er velbeskrevne. Ikke mindst det at vi møder dem alle før de ender i labyrinten, og får deres historie. Det giver et eller andet, hvis jeg på et tidspunkt vælger at genlæse bøgerne - eller ser de første tre film. Ikke mindst mine 2 yndlings Newt og Chuck. Thomas har da også en speciel plads i mit hjerte, der rummer adskillige fiktionelle karakterer. Newt og Chuck har dog deres lille specielle plads, idet jeg i forvejen kender deres skæbne, fra de første 3 bøger (vil ikke afsløre mere, hvis I endnu ikke har læst de andre, men seriøst - se at få dem læst).

Den karakter der stadig irriterer mig til det yderste, er i den grad Teresa. Selv fra hun er lille, har hun et eller andet med at opsøge og afprøve grænserne hos de voksne. Det at hun skal udfordre de voksne fra WICKED og samtidig få Thomas med på hvad end det er hun har gang i - uden helt altid at sige hvad det er. Samtidig får man svar på hvorfor det er, at netop de to kan snakke sammen via tankerne. Det gav ikke altid mening i den første bog, men det gør det nu, hvor jeg har læst denne bog. Samtidig har jeg fået svar på hvorfor det var, at Teresa og Ari agerede på en spøjs måde sammen i 'Dødskuren'. 

Hvis det er I vil have svar på hvad det er jeg mener med de ting i den sidste passage, kan jeg klart anbefale at læse bogen, idet jeg ikke vil afsløre for meget og derved ødelægge læseoplevelsen.

XOXO - Rina <3

Video boganmeldelse vs skriftig boganmeldelse // Q&Answer

Hey kære læsere <3

For cirka 3 ugers tid siden kom jeg med et indlæg her på bloggen & et billede på Instragram, hvor jeg gav faklen til jer & I kunne stille mig spørgsmål. Det har I stadig mulighed for, selvom jeg ikke nødvendigvis siger det direkte. I dette indlæg vil jeg svare på det spørgsmål, som er kommet indtil videre.

Spørgsmålet kommer fra Julie M. Day & lyder således:

- Hvad er det letteste: At lave en videoboganmeldelse eller en på skrift? Og hvorfor?

Ved dette spørgsmål kan jeg i bund og grund kun tale ud fra mig selv.

Jeg har personligt lettest ved at lave en skriftlig boganmeldelse. Det er i bund og grund af den årsag at jeg har lettest ved at formulere mig på skrift. Jeg er ikke altid så vildt god til at formulere mig mundtlig, som jeg er skriftligt. 

Ved den skriftlige boganmeldelse skal jeg ikke tænke over hvordan min krop som helhed ser ud, men kun fokusere på selve formuleringerne på skrift. Jeg kan også bedre komme i dybden, uden at skulle tænke på om hvor lang den bliver tidsmæssigt. Eller på en eller anden måde, jo. Men det er på en anden måde end med en video.

Ikke fordi jeg ikke kan lide at lave video'er, men med en video skal jeg have styr på den rigtige belysning, lokationen for hvor jeg filmer og ikke mindst min fremtoning i video'en. I en video skal jeg mere eller mindre tænke over mit ansigtsudtryk, min stemmeføring og min krops holdning. For ikke at tale om jeg nu får sagt alt det jeg vil, uden at vrøvle for meget undervejs i video'en. Bagefter er der redigeringen, valg af thumbnail og alt det tekniske ved at lægge en video op.

Jeg elsker hele processen omkring at filme en video og det efterfølgende arbejde i det, ligeså vel som jeg findet det spændende. Men den del tager lidt mere energi fra min side, end det at sidde og skrive en anmeldelse her på bloggen.

Jeg elsker begge dele i det med at lave en anmeldelse på video og her på bloggen. Den letteste for mig er mest af alt det skriftlige. Alt jeg skal her er at sætte mig ned og få skrevet mine tanker, uden at skulle åbne munden. Jeg kan lade mine fingre tale for mig. Jeg kan derved gennemtænke hver en sætning, og omformulere mig gang på gang, uden at skulle trykke pause eller starte forfra. Skal mest af alt slette og skrive sætningen om, hvis det er nødvendigt.

Hvis jeg 'fejler' eller vrøvler undervejs i en optagelse kan/skal jeg enten starte forfra eller redigere den del væk når jeg er færdig med selve optagelses delen. Men hey - hvis der er noget man kan li' at lave, så tager man det hele med sig. Hvor meget arbejde der så end følger med. En passion har nogle gange sin pris.

Så kort fortalt - den skriftlige boganmeldelse er den letteste (for mit vedkommende).

XOXO - Rina <3

Lunar Krøniken #2 - Scarlet // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til endnu en anmeldelse & denne gang er den heldige vinder 'Scarlet', som er bog nr. 2 i serien 'Lunar Krøniken'. Så lad os se at komme i gang med anmeldelsen.

Titel: Scarlet
Serie: Lunar Krøniken
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2013
Antal sider: 454

18-årige Scarlet Benoit kaster sig i "Scarlet" ud i en intens eftersøgning af sin bortførte bedstemor og bliver undervejs hvirvlet ind i cyborgpigen Cinders kamp mode den onde dronning Levana. Scarlet opdager hurtigt, at der er mange ting hun ikke ved om sin bedstemor eller om den store fare, der har fulgt i hælene på Scarlet hele livet. I forsøget på at opspore sin bedstemor er Scarlet nødt til at alliere sig med slagsbroderen Ulv, der måske gemmer på afgørende informationer. Scarlet ved at hun ikke kan stole på ét ord, der kommer ud af munden på Ulv - men hun kan ikke benægte at der er kemi mellem dem.

Marissa Meyer gjorde det igen! Hun leverede en fantastisk roman, omkring eventyret om Rødhætte, i samme verden som 'Cinder'. En verden jeg har elsket fra første færd. Endnu en gang formår forfatteren at tage mig med storm og give mig alt hvad jeg vil have i en bog - nemlig en hæsblæsende fortælling, der virkelig formår at give mig kuldegysninger, informationer i små mængder ad gangen ift. kampen mellem Cinder og dronning Levana, og ikke mindst drama der holder hele vejen igennem, uden at jeg mister lysten til at læse bogen undervejs.

Scarlet er i bund og grund Rødhætte, hvilket i den grad kan kendetegnes ved at hendes bedstemor er væk og Scarlet i den grad er opsat på at finde hende. Samtidig er der kendetegnet omkring tilnavnet 'Rødhætte', som i denne omgang leveres i form af en rød hættetrøje. Alle kendetegnene er der fra det klassiske eventyr, hvilket forfatteren endnu en gang formår at få genfortolket på sin helt egen måde. Fra den røde hætte, ulven, den forsvundne bedstemor og hvad der end hører med til eventyret om Rødhætte.

Jeg elsker den måde Marissa Meyer formår at skabe en original fortælling, samtidig med at holde fast i det klassiske eventyr. Udover at præsentere os for endnu et eventyr i sin originale fortælling, formår hu virkelig at holde fast i de karakterer vi i forvejen har mødt i 'Cinder' og samtidig præsentere helt nye karakterer som både Cinder og Scarlet møder på deres vej.

Udover Scarlet, har vi gensynet med Cinder, der er på flugt fra det Østlige Forbund. En undvegen fange, sammen med en ny karakter, Thorne, som til trods for at have lidt for høje tanker om sig selv, trods alt er en elskværdig karakter. For slet ikke at glemme gensynet med min yndlingskarakter, Iko. Sammen ender de ude på lidt af et eventyr. Vi får samtidig også et gensyn med Kejser Kai.

Og sidst, men ikke mindst, får vi for første gang en helt ny vinkel, i form af et kapitel med selveste Dronning Levana. Ikke ligefrem en af mine yndlingskarakterer, men det var alligevel rart at få vinklet situationen fra hendes side og læse hvad det netop er hun tænker og føler.

Ikke mindst kemien mellem Scarlet og Ulv er samtidig noget der giver en lidt mere blød side til den ellers så hårde konflikt der er hovedtemaet mellem månen og jorden. Godt nok ved Scarlet at der er noget farligt over Ulv, men der er noget ved ham der gør at hun viser ham tillid. Selvom det dog giver lidt bagslag. Flokken som Ulv er en del af, er på et tidspunkt kort blevet nævnt i 'Cinder', men Ulv er på en god måde anerlede fra de andre. Til trods for at det er en smule forudsigeligt at der lige er den ene slemme fyr der er anerledes, så gør det ingen skade på resten af handlingen. I denne situation er det en god ting.

Hvad mere er at forfatteren virkelig formår at skrue op for intensiteten ift. handlingen, der virkelig gør bogen spændende. Konflikten mellem Luna og Den Jordisk Union optrappes på en facon, der virkelig sætter gang i tingene, hvilket kun gør det bedre. Det går i hvert fald ikke kedeligt hen for sig, og forfatteren er rigtig god til at holde mange tråde i gang på en gang. Hun ved hvad hun gør, hun ved hvor hun skal placere de små information, uden at det bliver for meget og hun har virkelig gennemtænkt det hele.

Jeg elsker at hun indtil videre viser hvordan hun selv har fortolket eventyret, og på en eller anden måde binder hvert eventyr sammen med de andre. Godt nok har jeg kun læst de første to, men det er virkelig gennemtænkt.

XOXO - Rina <3

Spørgerunde #1 - hvad vil I gerne vide?

Hey kære læsere <3

Har efterhånden haft bloggen i 2,5 år & endnu ikke givet jer muligheden for en spørgerunde. Altså en Q & A. Jeg har tænkt på det mange gange, men aldrig rigtig fået det gjort & nu er vist det rigtige tidspunkt. Og det er vist også på tide at jeg inddrager jer læsere noget mere. Både her & på mine andre sociale medier.

Alt I skal gøre er at stille mig spørgsmål, hvor jeg så til gengæld besvarer dem i et senere indlæg. I kan spørge mig om hvad end I lige kan finde på. Hvad end det er i spørger om, skal jeg gøre mit bedste for at besvare det. Så giv den gas & kom med alle de spørgsmål I nu kan finde på.

Hvad end det gælder bøger, mit liv eller andet, så kom med det. I kan både stille mig spørgsmål herinde, på min Facebook side Rina's bogblog & min instagram.

Giv den gerne gas ift. spørgsmålene & hold jer ikke tilbage.
Samtidig må I endelig huske at følge mig på mine andre sociale medier:

• Forfatter side (Forfatter Karina Frederiksen)
• Bogblog side Rina's bogblog
• Youtube kanal (Karina's verden)
• Instagram (Karina Frederiksen)
• Bogblog (Rina's bogblog)

XOXO - Rina <3

Jeg er her endnu // Update

Hey kære læsere <3

Selvom der er gået godt & vel en måned siden sidst (det beklager jeg), så er jeg stadig godt i gang med at læse. Samtidig har jeg haft travlt med min uddannelse som kontorelev, nu hvor jeg er i skolepraktik. Godt nok er det ikke som at være i en rigtig virksomhed, så gør vejlederne en dyd ud af at gøre hverdagens opgaver så virkeligheds tro som overhovedet muligt. Så for nu er det en god ting at stå op til. Jeg lærer noget, og jeg er igang med uddannelsen. Så langt, så godt. Det er for mig det vigtigste.

Hvis du ikke allerede følger mig på Goodreads, Instagram eller min Facebook side (Rina's bogblog), så er jeg allerede i gang med min 5. bog. I år har jeg tænkt mig at læse hele 12 bøger, mindst, så det at jeg allerede har færdiggjort 4 bøger indtil videre kun godt. Så for nu er jeg 2 bøger foran.

Så lige for at opsummere hvilke bøger jeg har læst indtil videre, så er de som følgende:

Følgesvenden - Blodets bånd #4
Dette var en fornøjelse at læse, hvor man for alvor får mere information omkring Kassies fortid, samtidig med Leos følgesvend giver igen. Dette var den første bog jeg fik læst færdig først. Alt jeg kan sige er at det kun kan blive mere spændende herfra. En god måde at starte året på, selvom jeg nok godt kunne have brugt tid på liiige at få genopfrisket visse dele af de tre forrige bøger først.

Grænsen til Trafallas - del, den halves arv
Well, well, well. En debutroman der i den grad vil noget. Jeg havde på forhånd hørt gode ting om denne bog af Julie M. Day, men alligevel blev jeg positivt overrasket. Elskede den allerede fra første side, og en bog jeg var glad for at jeg gik igang med. Hvis du ikke allerede har læst den, eller den i det mindste står på din TBR liste, så må du hellere se at få den skrevet op - den er helt klart værd at læse.

Heksekunst - Blodets bånd #5
Well, denne bog overraskede mig godt nok rigeligt, da jeg kom hen imod slutningen. Hele vejen igennem har den været spændende, og den lægger virkelig op til at man læser videre. Værd at læse. Elsker denne serie af Pernille Eybye. En ren fornøjelse at læse, uden at sproget er svært på nogen måde. Det er ren og skær ungdoms sprog. Så det er for mig en serie, jeg forhåbentlig kan få læst færdigt inden der er gået for længe...

Cinder - Lunar Krøniken #1
OMG! Godt nok læste jeg bogen sidste år, men valgte at genlæse den, efter at have fået bogen i fødselsdagsgave. Fik både Cinder og Scarlet (som er efterfølgeren til Cinder) i fødselsdagsgave. Bogen var lige som jeg huskede den og karaktererne er lige så elskværdige som sidste gang. Hvis du ikke allerede har læst den, så kom igang. Du ved ikke hvad du går glip af.

Det er i hvert fald de fire bøger jeg har færdiggjort i år. Jeg er pt igang med at læse 'Scarlet', som er bog nr. 2 i serien 'Lunar Krøniken' - efterfølgeren til 'Cinder'. Her møder vi til gengæld Rødhætte, men samtidig har vi også et gensyn med Cinder. Jeg har lidt store forventninger til den, efter at have læst 'Cinder', så håber på at den lever op til dem. Men det skal I nok høre nærmere om, når jeg kommer dertil.

Indtil næste gang, så håber jeg at I husker at passe på jer selv og hinanden. Og så ses vi i mit næste indlæg.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #5 - Heksekunst // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Håber I alle er kommet godt over Valentines day. Tiden flyver & endnu en anmeldelse er hermed på banen.

Titel: Heksekunst
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Antal sider: 392
Udgivelsesår: 2013

Kassie og Liliana fisker stadig efter minder om Kassies tidligere liv, og Kassie kommer nærmere forklaringen på hvorfor Leos øjne virker så bekendte. I mellemtiden når Leos træning nye højder, og han frygter at han er ved at miste kontrollen over følgesvenden. I kamparenaen forsøger Viking stadig at holde sig i live, mens Archer fortsat bekender sine synder, og Junior indsætter en ny spiller i sit egen private leg. Zan fortsætter sine skumle planer samtidig med athan forsøger at genfinde sin elskede Helena. Heksekunst er femte bind i serien Blodets Bånd– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Endnu en gang er det lykkedes for Pernille Eybye at overraske mig med denne serie. Heksekunst er fyldt med mysterier, clues der skal trevles op og jeg elsker stadig fortæller måden der bliver brugt. En serie der klart kan anbefales, selvom det lige nu godt kan føles lidt langt at der stadig er 4 bøger tilbage. Alligevel kan jeg godt se at der er rigeligt med overraskelser der stadig kan nå at ske, lige så vel som det at denne bog har overrasket mig på flere punkter, hvor jeg på ingen måde havde set visse ting komme. Tanker opstår ift. de forskellige karakterer, hvorvidt om nogle af dem nu er dem de udgiver sig for at være.

Jeg elsker nogle af karaktererne for deres handlekraftige måder at ville mysteriet til livs, samt det at fx Leo SÅ gerne vil redde Kassie fra Zans magt - uden helt at have hans Følgesvend under kontrol endnu. En kontrol jeg på givende tidspunkt ikke helt er sikker på at han får, før Følgesvenden får kontrol over ham. Men det må tiden vise, når jeg får læst videre i serien. Hvilken side af ham mon vinder?

En anden ting jeg elsker ved bogen, lige så vel som ved de forrige, er at der indimellem bliver skiftet synsvinkel, så det ikke kun er Kassies version man får. Man får også historien fra andres vinkel, idet at alle gerne vil det samme som Kassie. Nemlig at komme Zan til livs. Samtidig kommer man om bag om Archer er og ikke mindst sønnen, der spiller efter sine egne regler.

Jeg er seriøst ikke fan af Zan. For mig er han lidt af en creepy creepster, man ikke ved hvor man har. Ikke nok med at han har kontrollen over Kassie og hvem ellers han har vendt om til vampyrer, så træder han groft sagt ind over grænser, hvor han ikke hører hjemme. Alligevel formåede han dog at overraske mig på en god måde i slutningen, selvom det var for en kort stund.

Sidst, men ikke mindst, blev jeg overrasket over slutningen. En slutning jeg ikke havde set komme. De sidste par kapitler giver en drejning fra en karakter jeg ellers troede jeg vidste hvor man havde. Vil ikke sige hvem det er, men jeg troede ærlig talt at karakteren var på de godes side. Og så kommer personen med en overraskende afsløring, som ellers ville have givet serien en anden drejning fra karakterens side ift. hvilken rolle karakteren har haft igennem det hele.

Det var alt for denne gang. Håber vi ses næste gang.

XOXO - Rina <3

Grænsen til Trafallas, Del 1 - Den halves arv - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en gang er jeg på banen med en skøn anmeldelse og denne gang er det Julie M. Days debutroman, der står for skud. Nemlig, som overskriften indikerer, 'Grænsen til Trafallas, Del 1 - Den halves arv'. Lad os hellere se at komme igang.

Titel: Den halves arv
Forfatter: Julie M. Day
Serie: Grænsen til Trafallas #1
Forlag: Skriveforlaget
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 466

”Hvad er jeg?” gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlagt. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret. ”Du er halv,” sagde han så. De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.
Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på? Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker. Den halves arv er 1. del af 3.

OMG! En fantastisk fortælling. Jeg siger det bare. Jeg er så positivt stemt over denne fantasy roman. En bog der er fængende fra allerførste side, hvilket for mig kun kan været et godt tegn. Jeg blev i den grad revet med ind i en verden fyldt med magi, og fyldt med baggrundshistorie, der gør at fortællingen i den grad har dybde. En dybde der virkelig formår at fange læseren helt til sidste side. Selv der, når man når slutningen, vil man stadig have mere. Mere af Grace og hendes historie, samt hendes kærlighed til Zachos (som for mig udtales som nachos med Z).

Jeg blev revet med fra starten, da jeg for alvor kom igennem første side. Følger troligt med Grace fra hun er i sin egen, almindelige verden, hvor alt er som hun kender det og videre til at en mystisk person kommer og tager hende med ind i en helt ny verden. En verden, hvor der lever elvere, hvilket ikke er væsner jeg normalt omringer mig med, men skøn forandring for mig. Oveni det er der de mystiske væsner og beskrivelserne af dem er super gode. Fantastisk fortalt, i en verden der er mere end hvad man lige tror, samt beskrivelsen af omgivelserne og stemingen hele vejen igennem. Jeg blev i hvert fald mærket af stemningen, idet det var så godt beskrevet.

Det jeg elsker ved bogen, udover at blive revet med fra starten, er selve sproget. Sproget er dejligt letlæseligt, man er med fra starten og det foregår i et dejligt behageligt tempo. Specielt det med at fortællingen foregår over længere tid, gør at det er mere realistisk ift. at Grace lærer magi, sproget i Trafallas og omkring den nye verdens historie, hvilket ikke kan gøres over kortere tid. Ikke hvis det skal gøres ordentlig og ift. det at sproget er svært for hende at forstå i starten og at skulle lære at udtale ordene, samt lære betydningen.

Selve spændingsniveauet igennem bogen er også dejligt behageligt, idet der både er et højt tempo når det går stærkt, hvor hjerter sidder helt oppe i halsen, og et roligt tempo, så man lige kan få lov til at trække vejret imellem de spændende ting. Oveni det er der tidspunkter hvor jeg lidt godt kunne regne ud at Grace ville ende i problemer. Hvordan kan man lade en nysgerrig ung kvinde, blive alene på en gade, et fremmed sted, uden at forvente at hun ville tage på eventyr? Jeg spørg bare. Ikke fordi det er dårligt, men i min teori, kan man ikke tage et sted hen, have en hyggelig dag, uden at der på en eller anden måde vil gå et eller andet galt - i en eller anden forstand.

Jeg elsker Graces personlighed og særheder, samt det at hun er en bogelsker, ligesom jeg selv er. Og der er det at hun arbejder i en boghandel da man møder hende første gang. Elsker den måde hun formår at tage Trafallas til sig, som havde det været hendes hjem fra starten.

Jeg elsker forholdet mellem Grace og Fëra, der i den grad virker som to bedste veninder, der virkelig kan gøre alt og intet sammen. Hvad end Grace har på hjerte, kan hun tale med Fëra om det. Fëra er i den grad en skøn karakter, der virkelig tager Grace til sig fra starten, som var hun hendes egen. Forholdet imellem dem er det dejligste, sødeste og ikke mindst det at de lidt har det med at være ude på løjer, når fyrene ikke er hjemme.

Det gik dog lidt for hurtigt for mig ift. forholdet mellem Zachos og Grace. Ikke fordi jeg ikke kan lide deres søde kærlighedshistorie, men det gik måske lidt for hurtigt fra at Zachos det ene øjeblik virkede til at hade Grace og hendes tilstedeværelse og videre til at hun er hans livs kærlighed. Der kunne godt have været lidt mere indimellem der, hvor de fik lov til at udvikle deres kærlighed, så læseren kunne få lov at følge med i selve processen ske.

Jeg beundrer virkelig Grace og hendes mod, idet hun for alvor får sin sag for overfor oprørerne, idet de kommer efter hende. Grace formår virkelig at stå op for sig selv og for dem hun elsker. Oprørernes leder kan virkelig lære noget af hende, idet Otera (oprørernes leder) virkelig kan være egoistisk mod at nå sit mål. Hvad end der skal til.

Hun var lidt for meget af at ville have det på hendes måde, uden lige at finde ud af hvordan hun bedst kunne dreje situationen til hendes egen fordel. Ellers er det et godt samspil mellem det gode og det onde. Julie M. Day formår at lede op til at der skal ske mere mellem oprørerne og Victiorlianerne. Specielt med den cliffhanger der kom til sidst. Hvad dælen er det for en afslutning? Jeg vil i den grad have mere, læse mere og ikke mindst tilbage til Trafallas. Tilbage og finde ud af hvad der kommer til at ske.

Ja, indlægget blev lidt langt, men jeg håber i bærer over med mig. Jeg har virkelig elsket at læse denne bog, så jeg havde rigeligt på hjerte. Håber vi ses næste gang.

XOXO - Rina <3