Er du okay, Nanna? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Er du mindst lige så vild med 'Er du okay?'-serien som jeg er? Det håber jeg, for i dag kaster vi os over fjerde bog i serien og denne gang er det kære Nanna vi har fat i.

Titel: Er du okay, Nanna?

Forfatter: Anika Eibe

Serie: Er du okay?

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2017

Antal sider: 216

Jeg er usynlig. Ingen lægger mærke til mig mere. Før blev jeg kaldt Yverhøj og Hængepat. Nu bliver jeg ikke engang set længere. Ingen ser mig. Ikke andre end Leon. Nanna er ensom. Efter Marie har fundet Daniel, er det som om der ikke er plads til Nanna længere. Men så kommer Leon. Sjove, søde Leon der virkelig er forelsket i hende. Det har ingen nogensinde været før. Men noget ved Leon er ikke helt som det skal være, og det gør Nanna bange…

For filan da, for en fortælling. Og for filan da, hvor kan jeg ikke andet end at have lysten til at give Nanna et kæmpe kram. Hvor er du sej, Nanna. Ikke mindst for at stå op for dig selv, da det virkelig gjaldt.

Nanna er mere end usynlig. Ikke kun ift. hendes klassekammerater, der mere eller mindre ikke giver en hujende fis, når det kommer til Nanna. Men også hendes bedste veninde Marie har sat Nanna ud på lidt af et sidespor, hvor Nanna istedet får opmærksomhed fra Leon. Leon der ikke helt er som man regner med.

'Er du okay, Nanna?' er helt sikkert en bog som er vigtig ift. det med at være ung, føle sig usynlig og have negative tanker om sig selv. En ung pige der ikke kun er overvægtig, men samtidig føler sig ensom og har negative tanker om sig selv og tror ingen gider en.

Føler helt klart med Nanna, i og med at jeg har stået i samme situation med at have følt mig ensom på et punkt i mit liv og det med at skulle finde ens egne grænser. For hvordan håndterer man lige det med at en anden person overtræder ens grænser? Og det med at få sagt ordentligt fra, når der er noget man ikke helt er tryg ved?

Jeg elsker den måde Nanna formår at gå fra usynlig, til komplet forvirret i en situation hun ikke burde være havnet i, til sidst at turde sige fra overfor andre - for sin egen skyld. Være sin egen herre. Ikke lade sig tynge ned af andre. Hun finder netop en grænse og tør stå ved den. Elsker det.

Anika Eibe har helt klart formået at skabe en skøn fortælling omkring Nanna. Både det med at bogen ikke er ret tyg, sproget et let læseligt og handlingen er lige til at gå til. Sproget er helt klart det der overraskede mig i denne serie, og 'Er du okay, Nanna?' er ingen undtagelse. Der er ikke lagt nogen fingre imellem og man kommer helt ind under huden på hovedpersonen - både ift. tanker, handlinger og de følelser hun gennemgår.

Anika Eibe - du har helt klart gjort det igen. Kom gerne med flere bøger i denne serie, tak :)

XOXO - Rina <3

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag skal vi en tur tilbage til et fængslende univers, som jeg ikke har andet end at kunne elske fra første færd. Hvis I ikke allerede har gættet der fra titlen, skal vi en tur tilbage til Trafallas. Et univers jeg har holdt af, siden første gang jeg stiftede bekendtskab med universet. Vil først og fremmest sige et stort TAK til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day for anmelder eksemplaret.

Titel: Skyggen fra Nord

Forfatter: Julie M. Day

Serie: Grænsen til Trafallas #2

Forlag: Forlaget Leatherbound

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 625

Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. “Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.” Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg. Skyggen fra Nord er anden del i trilogien. Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Jeg forelskede mig i Trafallas i den første bog, og fortsættelsen har kun gjort min kærlighed til universet endnu større. Specielt efter den cliffhanger af en slutning, som kun i aller største grad gjorde ventetiden noget af en pinsel. Julie M. Day har virkelig formået at vende tilbage med en velskrevet 2'er. En 2'er der i den grad er større, bedre og mere elskværdig end den første.

Endnu en gang faldt jeg i fra første side, følte med Grace og tog på udflugt med hende, idet hun på ingen måde kunne slippe Trafallas efter at være blevet forvist derfra - for hvem kan dog glemme en verden så smuk og eventyrlig som den verden vi blev introduceret til? Men det bliver der heldigvis reddet bod på, da der er farer på færde og Grace for alvor bliver revet med tilbage til det land hun længes efter.

Og for filan, hvor bliver man revet med på et hæsblæsende eventyr lige fra starten. Ikke mindst ift. at hver en side ikke er til at slippe, hvor langt man så end læser. Og hvor er det skønt at Julie formår at tage en med på sådan et eventyr, hvor man i den grad fornemmer stemningen hele vejen igennem.

'Skyggen fra Nord' giver et bedre indblik i karaktererne og hele universet generelt. Graces drømme kommer i den grad mere i spil, samt giver Trafallas' historie kommer mere i spil - hvilket jeg elsker. Jeg elsker måde hvorpå Julie giver små bider af information omkring Trafallas' historie, samt selve spændingen i det hele taget, i små bider, uden at det hele kommer på én gang. Man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvad der i det hele taget foregår. For hvad skal drømmene til for, hvis ikke de er der for at advare dem om noget?

En anden ting jeg elsker er den måde karaktererne udvikler sig, både ift. hver enkelte karakter, men også deres indbyrdes forhold overfor hinanden. Sproget er blevet bedre, historiens udvikling er spændende og alt omkring universet er helt klart kommet et skridt videre. En fantastisk udvikling, og helt klart en forfatter der har vundet mit fantasy elskende hjerte. Der er i den grad sket en fantastisk udvikling.

Plot twist, fortæller teknik, elskværdige karakterer, et eventyrligt univers der er virkelig godt beskrevet - alt hvad jeg elsker ved fantasy har Julie i den grad formået at bringe ind i historien, samtidig med at hun har formået at give det sit helt eget præg. Alt hvad jeg elsker ved denne genre har hun i den grad formået at holde ved lige, og ikke mindst det at hun har formået at få mig til at grine, græde, holde vejret og lysten til at smide bogen ud af vinduet i ren frustration.

Ja, jeg sagde det. Jeg havde seriøst lysten til at smide den ud af vinduet i frustration over den skæbne som en hvis karakter fik. Hvordan kunne du, Julie? Hvordan kunne du gøre det? Seriøst? Jeg kan ikke andet end at vente på 3'eren, der forhåbentlig giver et par svar på nogle af de spørgsmål der opstod hen mod slutningen. Jeg elskede den slutning, og gav et hint om en hvis karakters fortid, til hvorfor personen er som hun er.

Det at en forfatter kan skrive så medrivende at man får følelser i klemme, er helt klart en forfatter der i den grad fortjener at blive læst. Julie er for mig en forfatter, man skal holde øje med. Jeg glæder mig i den grad til 3'eren, for at se hvad der kommer til at ske.

Dette er helt klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, der er på jagt efter et originalt eventyr af en verden, der aldrig er set før.

Endnu en gang tak til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day, for anmelder eksemplaret og ikke mindst for et fantastisk eventyr.

XOXO - Rina <3

Goodreads bog TAG

Hey kære læsere <3

Denne gang tænkte jeg at jeg ville komme med et lidt anderledes indlæg ift. anmeldelserne. Denne gang er det et TAG, som jeg har set et par enkelte gange på YouTube, så tænke at det ville være sjovt at tage den med herind :)

Goodreads tagget består af en række spørgsmål, som jeg på bedste vis vil svare på, ud fra min egen verden, idet jeg bruger Goodreads til at holde mig selv og andre opdateret på min læsning - så lad os se at komme i gang.

1) Hvilken bog markerede du sidst som 'læst'?

'Skyggernes fængsel'

af Anna Klassen.

2) Hvilken bog læser du lige nu?

'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'

af Julie M. Day

'De dør begge til sidst'

af Adam Silvera

3) Hvilken bog markerede du sidst som TBR (To-Be-Read)?

4) Hvilken bog har du planer om at læse bagefter?

• Uhh, den er svær. Der er så mange bøger jeg så vildt gerne vil læse. Både ift. nye bøger og genlæsninger (ja, jeg elsker at genlæse bøger). Den del vil jeg ikke kunne svare på lige nu, men I kan følge med på mine sociale medier, som jeg vil linke til nederst i indlægget - så vil I bedre blive opdateret ift. hvad jeg vil læse næste gang.

5) Bruger du Stjerne systemet til at rate en bog?

• Ja, største delen af tiden gør jeg. Det giver en god fornemmelse af hvad folk tænker om bogen, selvom alle er forskellige og har forskellig tanker omkring den specifikke bog.

6) Deltager du i 2018 Reading Challenge?

• Ja, det gør jeg bestemt, da det giver mig lysten til at se hvor mange bøger jeg får læst i år. Jeg havde sat målet til at være 12 bøger i alt - 1 bog for hver måned, da jeg ikke ville sætte målet for højt og skuffe mig selv. Men jeg har allerede gennemfør udfordringen, læser videre og ser hvor mange jeg ender med at få læst. Så længe jeg nyder bogen undervejs.

7) Har du en ønskeliste?

• Oh yearhh. Du kan bande på jeg har en ønskeliste, hvor der altid er en lang liste af bøger. Det er stort set altid fysiske bøger jeg ønsker mig, da det er den form jeg har det bedst med at læse.

8) Hvilken bog planlægger du at købe som den næste?

• Den del er for mig svær at sige, da der er så mange bøger at vælge imellem. Det er langt fra hver måned jeg får købt bøger, og når jeg gør - så er det ikke ret mange jeg køber af gangen.

9) Har du nogle yndlings citater? Del gerne et par stykker.

• "Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light." - Albus Dumbledore
• “Of course it is happening inside your head, Harry, but why on earth should that mean that it is not real?” - Albus Dumbledore
• “Do not pity the dead, Harry. Pity the living, and, above all those who live without love.” - Albus Dumbledore

10) Hvem er din(e) yndlingsforfatter(e)

• J. K. Rowling
• Marissa Meyer
• Julie M. Day
• Katja Berger
• Stephenie Meyer
• Lene Kaaberbøl

11) Er du en del af nogle grupper?

• Der er kun 1 gruppe jeg er en del af derinde, men den virker ikke ligefrem særlig aktiv, som den har været. Hvilket er ret ærgerligt.

Det var så alt jeg havde for nu. Jeg håber I nød at læse med, og håber vi ses i mit næste indlæg. Hvis I har lyst til at lave dette tag, så slå jer endelig løs og lad os se hvad I vil svare på disse spørgsmål.

Mine sociale medier er lige her:

Rina's bogblog (facebook)

Forfatter Karina Frederiksen (facebook)

Forfatterblog

Instagram

Goodreads

XOXO - Rina <3

Den blå dame - Eleanor Hawken // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En ny bog er blevet læst, som er en bog jeg ikke havde regnet med at læse. En jeg er blevet anbefalet af min mor, og bogen er i den grad en rigtig spændende spøgelsesbog - hvis I er til den slags.

Titel: Den blå dame
Forfatter: Eleanor Hawken
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 272

En virkelig nervepirrende spøgelseshistorie for piger fra ca. 12 år. Handlingen foregår på en engelsk kostskole for piger. En af skolens tragiske myter er den om Den Blå Dame, en ung pige, som var elev på skolen og som døde af kulde på trappen op til skolens hovedindgang. Og siden har  Den Blå Dame spøgt i skolens gange. Frankie er lige ankommet til skolen. Hun har flyttet den ene gang efter den anden og kalder sig selv en teenage kamæleon, vant til at tage farve og synspunkter efter omgivelserne, men denne gang skal det være anderledes. Frankie holder sig uden for pigernes fnidder og selskab, men finder alligevel en ven, den farverige og dramatiske Suzy, som er fuldstændig besat af Den Blå Dame, en besættelse der bringer pigerne i fare.

Holy moly. Det er ikke hver bog der får mig fanget fra den ene ende til den anden, på samme måde som denne bog har gjort. Den Blå Dame havde, for mig i hvert fald, fornemmelsen af at være en rigtig spøgelseshistorie, med mystiske hændelser, kradsen på dørene og uhyggelige lyde.

Jeg blev straks fanget af Frankie og hendes følelse af at være en outsider, idet hun helst ville undgå at blive fanget i nogen form for pigefnidder. Hun har samtidig flyttet skole rigtig mange gange, før hun kom på Skt. Marks. Så det at hun finder én veninde som gør hverdagen mere udholdelig kan jeg også sagtens genkende fra mig selv.

Selvom Frankie er en outsider og elsker at være kreativ, havner hun alligevel sammen med den mere dramatiske og frembrusende Suzy. En person der mere eller mindre har en hang til ikke helt at kunne se udover sin egen næsetip, overdramatiserer alt og gør kun de ting hun selv vil, for sin egen vindings skyld - hvor Frankie ender med at blive hendes loyale følgesvend. For hold nu k*** hvor hun irriterede mig grænseløst. Alligevel blev jeg fascineret af deres venskab, idet dynamikken imellem dem på flere måder er som et venskab med op og nedture, skænderier og gode stunder.

Men fortællingen formår virkelig at give en kuldegysninger på de helt rigtige tidspunkter, idet der er fortællingen om Den Blå Dame der spøger på skolen, samt hændelserne der kommer undervejs. Elsker at Frankie og Suzie begiver sig ud på eventyret om at finde frem til hvad der ligger bag mysteriet om Den Blå Dame. 

Ikke nok med at én person er død på skolen, er der sket flere mystiske hændelser fra det første tilfælde er sket til de hændelser der udspiller sig efter at Frankie begynder på skolen. Og du vil nødig tro hvad slutningen har at byde på - så være beredt. Lad dig ikke narre af alle personerne, for hvem ved hvem man kan stole på? :)

Jeg elskede stemningen hele vejen igennem bogen, hvor mystikken omkring de de forskellige hændelser langsom bliver bygget op. Forfatteren formår virkelig at holde spændingen igang, samtidig med kun at give små informationer ad gangen og de oplevelser som Frankie og Suzie oplever undervejs. 

Den Blå Dame kan i den grad anbefales hvis du er til spøgelseshistorier, mystik og ungdoms bøger, der foregår på en kostskole. Du kan i hvert fald ikke undgå at blive revet med af våde stemningen, mystikken, karaktererne og hele historien generel. Så grib bogen, læn dig tilbage og nyd fortællingen. Hvad end du helst vil læse den i dagslys eller i mørket - men vær på vagt: hav gerne noget trygt ved dig, i tilfælde af at den bliver en smule uhyggeligt. Jeg blev i hvert fald en smule skræmt undervejs.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #7 - Fortidssynder // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse, og denne gang har jeg haft fornøjelsen af at læse 'Fortidssynder', som er 7. bog i 'Blodets Bånd' serien - skrevet af Pernille Eybye.

Titel: Fortidssynder

Serie: Blodets Bånd

Forfatter: Pernille Eybye

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2014

Antal sider: 462

Kassie finder sig selv i kløerne på Junior, der ønsker at føre sin elskede Liljas planer ud i livet. Hendes indre mur giver mere og mere efter, og hun begynder at huske sit liv som Helena … og tiden med Zan. I mellemtiden er Leo plaget af mareridt, og han frygter at de har rod i virkeligheden. For Anastasia er viden magt, og hun giver sig i kast med at finde flere informationer om Ian. Zan er desperat efter at få Ekko tilbage, og han er parat til at indgå en uventet alliance for at opnå sit mål. Fortidssynder er syvende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

For dælen da en bog. Selvom serien føles lang efterhånden, er jeg heldigvis stadig hægtet godt på. For Kassies vedkommende er jeg positivt overrasket over at hendes indre mur er godt i gang med at knække, da man igennem bogen får flere og flere minder fra hendes fortid - hvilket jeg syns er rart og tiltrængt. Specielt efter det at man ikke fik det helt vilde ud af hendes seancer med Liliana, og tvivlen omkring hendes troværdighed.

Udviklingen går for mig, i den rigtige retning. Jeg elsker stadig mysteriet omkring Kassie/Helena, og det at der stadig er løse ender. Forfatteren formår for stadig at give informationerne omkring Kassies fortid, uden at man får det hele at vide på en gang og alt for hurtigt. Det foregår henover hele bogen, samtidig med det at Junior i den grad prøver at få hende til at huske. Der er flere og flere ting fra hendes fortid der kommer op til overfladen - og jeg elsker det. Jeg higer virkelig efter for alvor at finde ud af Kassies fortid.

Samtidig er det rart at Kassies søster, Wendy er kommet mere på banen denne gang. Jeg fik en bedre fornemmelse af hende og hendes fortid, udover at hun er en kreativ sjæl - hvilket jeg i forvejen elskede ved hende. Og det at hun har sine styrker i at være den der passede på Leo.

Junior er for alvor den der kommer i sit fulde flor ift. hans personlighed. Allerede inden denne bog kunne man mærke at han ikke var helt normal, set i lyset af hvordan han havde frie tøjler ift. træningen af hyænedrengene. Han er virkelig ikke helt rask, og hans kærlighed til Liliana (Lilja) gør at jeg får lidt gåsehud når jeg læste de kapitler hvor det var som om hun var der - uden man helt vidste om hun for alvor var tilbage fra de døde eller ej. Jeg elsker den måde han lidt agerer på, når han prøver at få Kassie til at huske sin fortid, idet at han også bruger Viking som et våben mod hende.

Elsker at jeg i denne bog fik flere informationer omkring både Kassies fortid, ligeså vel som Leo - Ja, Leos fortid. For der er nogle ting der ikke helt stemmer overens med det at han er Wicca og hans forældre tilsyneladende ikke kendte noget til den del - andet end at der var noget ved deres søn der ikke var så normalt som hos andre. Jeg vil nødig afsløre for meget, men der er nogle detaljer som vi får at vide omkring det at forældrene til Leo blev forældre i en senere alder end ønsket.

Der er flere og flere ting jeg for alvor bliver nysgerrig omkring og det at Anastasia for alvor graver i fortiden omkring en af Helenas gamle venner - Ian. En person som har den samme øjenfarve som Leo. For allerede i første bog, da Kassie møder Leo, er der noget ved ham der for Kassie virker bekendt, uden at hun ved hvorfor. Jeg har på fornemmelsen at vi nærmer os et svar - forhåbentlig.

Selve sproget i bogen er lige så flydende og spændende som de andre, selvom serien efterhånden godt kan føles lidt lang. Mest af alt fordi der er så mange ting at holde styr på, samtidig med karaktererne og alt i alt hele scenariet omkring Kassie, hendes fortid og alle omkring hende.

Jeg higer lidt efter at få afsluttet et par ting og får svar på nogle forskellige spørgsmål og mest af alt en teori eller to efter at have læst denne bog. Der er et par informationer man får tildelt, som virkelig gør en nysgerrig. For hvad nu hvis der er nogle ting der hænger sammen, uden at visse karakterer er helt klar over sammenhængen? Jeg er i hvert fald spændt på at se hvad de to sidste bøger har at byde på af svar, efter den slutning denne bog havde. Endnu en gang giver slutningen anledning til at læse videre i den næste.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #6 - Forfald // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge, ny anmeldelse. Har fået afsluttet endnu et bind i Blodets Bånd serien, af skønne Pernille Eybye. Det kan vi sammen fejre ved at der nu kommer en lille anmeldelse af den.

Titel: Forfald

Serie: Blodets Bånd

Forfatter: Pernille Eybye

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2013

Antal sider: 388

Efter begivenhederne hos Liliana gør Kassie et nyt forsøg på at nå Viking, men det er ikke uden konsekvenser, for i skyggerne lurer en anden fare. Leo frygter mere end nogensinde sin indre følgesvend og egne handlinger, og må igen bede Anastasia om hjælp. Imens stilles Viking over for et umuligt valg, og indsatsen er ikke længere kun hans eget liv. Viktor kæmper mod sin tikkende bombe og tabet af Lilja …men er hans store kærlighed virkelig borte?

Mange spørgsmål omkring Kassie og hendes fortid som Helena mangler stadig at blive besvaret. Men de bliver dog besvaret, samtidig med at der kommer flere jo længere man kommer i bøgerne. Denne gang begynder Kassies fortid at dukke op på egen hånd. Man lærer lidt mere om hvem Helena var.

Samtidig er der muligheden for at Liliana kunne have løjet for Kassie vedr. hendes fortid efter de gange Liliana har gravet i Kassies sind. For hvem er Liliana egentlig? Det er lidt svært at svare på, når hun gik fra at være Kassies ven og hjælper mod at finde frem til hvem Helena var, til at vise sig at være en helt anden.

Jeg elsker den måde forfatteren giver nogle enkelte svar, uden helt at kaste det hele ud på en gang. Man skal læse videre, for lige så stille at få svarene. Ligeså vel det at man også lige så stille finder ud af hvem Liliana i virkeligheden var og hvorfor hun i forrige bog komplet vendte 180 grader personlighedsmæssigt. Og det at Viktor, som viser sig at være i ledtog med Liliana, og hendes død optrapper kun hans agenda mod hvad end det er Liliana havde at planer - både overfor Kassie og ikke mindst hendes familie.

For slet ikke at tale om Leo, hans følgesvend og det at han stadig ikke helt har styr på sine indre Wicca kræfter. OPGIV IKKE HÅBET, LEO! Kæmp videre. Det samme gælder Kassies familie, der i den grad også bliver udsat for lidt af hvert. 

Elsker hver den måde karaktererne bliver skildret på, hvilket gør dem alle levende. Om den måde de hver især har deres egen personlighed og den måde forfatteren lader dem komme til udtryk. Om det så er Anastasia der lige giver Leo et mentalt/verbalt spark bagi eller om det er Viktor der lige så stille er ved at miste forstanden.

Elsker at forfatteren formår at give en lidt gåsehud, samtidig med trangen til at læse videre og finde ud af hvordan alt det med Kassie/Helena hænger sammen med henholdsvis Zan, Archer og ikke mindst Leos grønne øjne - generelt hvordan Kassies fortid i det hele taget hænger sammen med de personer omkring hende og de informationer man indtil videre har fået vedr. hendes fortid.

Det der nok er mest skræmmende Archers uvidenhed ift. hvad hans søn, Viktor, har gang i nede i den kamparena hvor de træner de hyæner de bruger til at fange og dræbe vampyrer. Archer, den skrøbelige skabning af en karakter, der virkelig har en del skygger at kæmpe med. Og tro mig, der er rigeligt. Hvis du vil have svar, så spørg endelig Viking. Han kunne sikkert fortælle dig en del.

Sproget et dejligt letlæseligt, ungdommeligt og man flyver let igennem bogen, fordi skriften er dejlig let at overskue. Så længe man har tungen lige i munden, ift. de informationer der bliver givet undervejs, og alt det man i forvejen skal huske fra de forrige bøger, så bliver det spændende at se hvor det hele fører hen.

Alt i alt en spændende optrapning ift. de dilemmaer der bliver skildre, og skal helt klart have læst videre i serien. Er da slet ikke klar til at slippe de karakterer endnu. Hvem der er min yndling, vil jeg nødig afsløre endnu. Måske på et senere tidspunkt?

XOXO - Rina <3

Feberen - Maze Runner #5 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kom jeg endelig til den sidste bog i 'Maze Runner'-serien og dermed afslutningen på den serie. Det er et helt år siden jeg fik læst fjerde bog i serien, så det var vist på tide at jeg kom til den femte og sidste.

Titel: Feberen

Serie: Maze Runner

Forfatter: James Dashner

Forlag: Høst & Søn

Udgivelsesår: 2017

Antal sider: 331

Engang mødte Jorden sit endeligt. Skovene brændte, søerne og floderne tørrede ud, mens havene steg. Så udbrød en epidemi, og en global feber spredte sig. Familier uddøde, vold herskede, og mennesker slog hinanden ihjel. Ud af dette virvar voksede WICKED, der ledte efter svar. Og fandt den perfekte dreng. En dreng ved navn Thomas, der byggede en labyrint. "Feberen" er historien om Thomas, og hvordan han byggede Labyrinten som kun han selv kunne ødelægge. "Maze Runner - Feberen" er forhistorien til den første bog i Maze Runner-serien, men bør læses som femte bog i rækken.

Hvordan skal jeg dog starte? Bogen var ikke helt som jeg havde regnet med til en start. Jeg havde selvfølgelig regnet med at finde frem til hvordan labyrinten blev opbygget, men det var ikke helt på den måde jeg havde regnet med. Det var dog ikke på nogen dårlig måde, idet man i den grad får endnu mere baggrundshistorie, og endda får svar på spørgsmål, som eventuelt kunne være opstået under læsningen af de første tre bøger.

I bund og grund møder man alle de karakterer fra den første bog - 'Maze Runner - Labyrinten'. Dengang mødte man dem da de allerede var kommet ind i labyrinten og havde fået slettet deres hukommelse. Denne gang møder man dem fra de er er børn, efter WICKED er sat i gang. WICKED der i den grad er ude efter at finde en kur mod sygdommen, der hærger ens hjerne.

Dette er før de bliver sendt ind i labyrinten og igennem Thomas' synsvinkel ser hvordan labyrinten bliver opbygget. Man får deres baggrundshistorie, hører om hvordan de kom til WICKED og opdelingen af de to grupper. Jeg elsker at forfatteren, gennem denne bog og den forrige, giver de første tre bøger en historie til hvor det hele startede. Det at labyrinten og WICKED ikke bare kom ud af ingenting, ligeså vel som de informationer man får igennem de første tre bøger nu giver mening.

Man får i den grad svar på en hel masse spørgsmål, som man ikke kan lade vær med at stille sig selv igennem de første 3 bøger. De spørgsmål, som nu er blevet besvaret. Thomas og Teresa der begge er med til at bygge labyrinten fra begyndelsen og helt til slut. Det at de er med til at sende de andre ind i labyrinten, og ser hvordan gruppen agerer med hinanden og deres omgivelser. 

Det at man følger Thomas' tanker der går fra at være lidt a la 'vi gør det i en god dags tjeneste' og det at det er hverdag for ham, til at gå over i at noget er grueligt galt. Det leder ligesom videre til at han selv ender i labyrinten.

Jeg elsker karaktererne hele vejen igennem, da de er velbeskrevne. Ikke mindst det at vi møder dem alle før de ender i labyrinten, og får deres historie. Det giver et eller andet, hvis jeg på et tidspunkt vælger at genlæse bøgerne - eller ser de første tre film. Ikke mindst mine 2 yndlings Newt og Chuck. Thomas har da også en speciel plads i mit hjerte, der rummer adskillige fiktionelle karakterer. Newt og Chuck har dog deres lille specielle plads, idet jeg i forvejen kender deres skæbne, fra de første 3 bøger (vil ikke afsløre mere, hvis I endnu ikke har læst de andre, men seriøst - se at få dem læst).

Den karakter der stadig irriterer mig til det yderste, er i den grad Teresa. Selv fra hun er lille, har hun et eller andet med at opsøge og afprøve grænserne hos de voksne. Det at hun skal udfordre de voksne fra WICKED og samtidig få Thomas med på hvad end det er hun har gang i - uden helt altid at sige hvad det er. Samtidig får man svar på hvorfor det er, at netop de to kan snakke sammen via tankerne. Det gav ikke altid mening i den første bog, men det gør det nu, hvor jeg har læst denne bog. Samtidig har jeg fået svar på hvorfor det var, at Teresa og Ari agerede på en spøjs måde sammen i 'Dødskuren'. 

Hvis det er I vil have svar på hvad det er jeg mener med de ting i den sidste passage, kan jeg klart anbefale at læse bogen, idet jeg ikke vil afsløre for meget og derved ødelægge læseoplevelsen.

XOXO - Rina <3

Video boganmeldelse vs skriftig boganmeldelse // Q&Answer

Hey kære læsere <3

For cirka 3 ugers tid siden kom jeg med et indlæg her på bloggen & et billede på Instragram, hvor jeg gav faklen til jer & I kunne stille mig spørgsmål. Det har I stadig mulighed for, selvom jeg ikke nødvendigvis siger det direkte. I dette indlæg vil jeg svare på det spørgsmål, som er kommet indtil videre.

Spørgsmålet kommer fra Julie M. Day & lyder således:

- Hvad er det letteste: At lave en videoboganmeldelse eller en på skrift? Og hvorfor?

Ved dette spørgsmål kan jeg i bund og grund kun tale ud fra mig selv.

Jeg har personligt lettest ved at lave en skriftlig boganmeldelse. Det er i bund og grund af den årsag at jeg har lettest ved at formulere mig på skrift. Jeg er ikke altid så vildt god til at formulere mig mundtlig, som jeg er skriftligt. 

Ved den skriftlige boganmeldelse skal jeg ikke tænke over hvordan min krop som helhed ser ud, men kun fokusere på selve formuleringerne på skrift. Jeg kan også bedre komme i dybden, uden at skulle tænke på om hvor lang den bliver tidsmæssigt. Eller på en eller anden måde, jo. Men det er på en anden måde end med en video.

Ikke fordi jeg ikke kan lide at lave video'er, men med en video skal jeg have styr på den rigtige belysning, lokationen for hvor jeg filmer og ikke mindst min fremtoning i video'en. I en video skal jeg mere eller mindre tænke over mit ansigtsudtryk, min stemmeføring og min krops holdning. For ikke at tale om jeg nu får sagt alt det jeg vil, uden at vrøvle for meget undervejs i video'en. Bagefter er der redigeringen, valg af thumbnail og alt det tekniske ved at lægge en video op.

Jeg elsker hele processen omkring at filme en video og det efterfølgende arbejde i det, ligeså vel som jeg findet det spændende. Men den del tager lidt mere energi fra min side, end det at sidde og skrive en anmeldelse her på bloggen.

Jeg elsker begge dele i det med at lave en anmeldelse på video og her på bloggen. Den letteste for mig er mest af alt det skriftlige. Alt jeg skal her er at sætte mig ned og få skrevet mine tanker, uden at skulle åbne munden. Jeg kan lade mine fingre tale for mig. Jeg kan derved gennemtænke hver en sætning, og omformulere mig gang på gang, uden at skulle trykke pause eller starte forfra. Skal mest af alt slette og skrive sætningen om, hvis det er nødvendigt.

Hvis jeg 'fejler' eller vrøvler undervejs i en optagelse kan/skal jeg enten starte forfra eller redigere den del væk når jeg er færdig med selve optagelses delen. Men hey - hvis der er noget man kan li' at lave, så tager man det hele med sig. Hvor meget arbejde der så end følger med. En passion har nogle gange sin pris.

Så kort fortalt - den skriftlige boganmeldelse er den letteste (for mit vedkommende).

XOXO - Rina <3

Lunar Krøniken #2 - Scarlet // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til endnu en anmeldelse & denne gang er den heldige vinder 'Scarlet', som er bog nr. 2 i serien 'Lunar Krøniken'. Så lad os se at komme i gang med anmeldelsen.

Titel: Scarlet
Serie: Lunar Krøniken
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2013
Antal sider: 454

18-årige Scarlet Benoit kaster sig i "Scarlet" ud i en intens eftersøgning af sin bortførte bedstemor og bliver undervejs hvirvlet ind i cyborgpigen Cinders kamp mode den onde dronning Levana. Scarlet opdager hurtigt, at der er mange ting hun ikke ved om sin bedstemor eller om den store fare, der har fulgt i hælene på Scarlet hele livet. I forsøget på at opspore sin bedstemor er Scarlet nødt til at alliere sig med slagsbroderen Ulv, der måske gemmer på afgørende informationer. Scarlet ved at hun ikke kan stole på ét ord, der kommer ud af munden på Ulv - men hun kan ikke benægte at der er kemi mellem dem.

Marissa Meyer gjorde det igen! Hun leverede en fantastisk roman, omkring eventyret om Rødhætte, i samme verden som 'Cinder'. En verden jeg har elsket fra første færd. Endnu en gang formår forfatteren at tage mig med storm og give mig alt hvad jeg vil have i en bog - nemlig en hæsblæsende fortælling, der virkelig formår at give mig kuldegysninger, informationer i små mængder ad gangen ift. kampen mellem Cinder og dronning Levana, og ikke mindst drama der holder hele vejen igennem, uden at jeg mister lysten til at læse bogen undervejs.

Scarlet er i bund og grund Rødhætte, hvilket i den grad kan kendetegnes ved at hendes bedstemor er væk og Scarlet i den grad er opsat på at finde hende. Samtidig er der kendetegnet omkring tilnavnet 'Rødhætte', som i denne omgang leveres i form af en rød hættetrøje. Alle kendetegnene er der fra det klassiske eventyr, hvilket forfatteren endnu en gang formår at få genfortolket på sin helt egen måde. Fra den røde hætte, ulven, den forsvundne bedstemor og hvad der end hører med til eventyret om Rødhætte.

Jeg elsker den måde Marissa Meyer formår at skabe en original fortælling, samtidig med at holde fast i det klassiske eventyr. Udover at præsentere os for endnu et eventyr i sin originale fortælling, formår hu virkelig at holde fast i de karakterer vi i forvejen har mødt i 'Cinder' og samtidig præsentere helt nye karakterer som både Cinder og Scarlet møder på deres vej.

Udover Scarlet, har vi gensynet med Cinder, der er på flugt fra det Østlige Forbund. En undvegen fange, sammen med en ny karakter, Thorne, som til trods for at have lidt for høje tanker om sig selv, trods alt er en elskværdig karakter. For slet ikke at glemme gensynet med min yndlingskarakter, Iko. Sammen ender de ude på lidt af et eventyr. Vi får samtidig også et gensyn med Kejser Kai.

Og sidst, men ikke mindst, får vi for første gang en helt ny vinkel, i form af et kapitel med selveste Dronning Levana. Ikke ligefrem en af mine yndlingskarakterer, men det var alligevel rart at få vinklet situationen fra hendes side og læse hvad det netop er hun tænker og føler.

Ikke mindst kemien mellem Scarlet og Ulv er samtidig noget der giver en lidt mere blød side til den ellers så hårde konflikt der er hovedtemaet mellem månen og jorden. Godt nok ved Scarlet at der er noget farligt over Ulv, men der er noget ved ham der gør at hun viser ham tillid. Selvom det dog giver lidt bagslag. Flokken som Ulv er en del af, er på et tidspunkt kort blevet nævnt i 'Cinder', men Ulv er på en god måde anerlede fra de andre. Til trods for at det er en smule forudsigeligt at der lige er den ene slemme fyr der er anerledes, så gør det ingen skade på resten af handlingen. I denne situation er det en god ting.

Hvad mere er at forfatteren virkelig formår at skrue op for intensiteten ift. handlingen, der virkelig gør bogen spændende. Konflikten mellem Luna og Den Jordisk Union optrappes på en facon, der virkelig sætter gang i tingene, hvilket kun gør det bedre. Det går i hvert fald ikke kedeligt hen for sig, og forfatteren er rigtig god til at holde mange tråde i gang på en gang. Hun ved hvad hun gør, hun ved hvor hun skal placere de små information, uden at det bliver for meget og hun har virkelig gennemtænkt det hele.

Jeg elsker at hun indtil videre viser hvordan hun selv har fortolket eventyret, og på en eller anden måde binder hvert eventyr sammen med de andre. Godt nok har jeg kun læst de første to, men det er virkelig gennemtænkt.

XOXO - Rina <3

Spørgerunde #1 - hvad vil I gerne vide?

Hey kære læsere <3

Har efterhånden haft bloggen i 2,5 år & endnu ikke givet jer muligheden for en spørgerunde. Altså en Q & A. Jeg har tænkt på det mange gange, men aldrig rigtig fået det gjort & nu er vist det rigtige tidspunkt. Og det er vist også på tide at jeg inddrager jer læsere noget mere. Både her & på mine andre sociale medier.

Alt I skal gøre er at stille mig spørgsmål, hvor jeg så til gengæld besvarer dem i et senere indlæg. I kan spørge mig om hvad end I lige kan finde på. Hvad end det er i spørger om, skal jeg gøre mit bedste for at besvare det. Så giv den gas & kom med alle de spørgsmål I nu kan finde på.

Hvad end det gælder bøger, mit liv eller andet, så kom med det. I kan både stille mig spørgsmål herinde, på min Facebook side Rina's bogblog & min instagram.

Giv den gerne gas ift. spørgsmålene & hold jer ikke tilbage.
Samtidig må I endelig huske at følge mig på mine andre sociale medier:

• Forfatter side (Forfatter Karina Frederiksen)
• Bogblog side Rina's bogblog
• Youtube kanal (Karina's verden)
• Instagram (Karina Frederiksen)
• Bogblog (Rina's bogblog)

XOXO - Rina <3

Jeg er her endnu // Update

Hey kære læsere <3

Selvom der er gået godt & vel en måned siden sidst (det beklager jeg), så er jeg stadig godt i gang med at læse. Samtidig har jeg haft travlt med min uddannelse som kontorelev, nu hvor jeg er i skolepraktik. Godt nok er det ikke som at være i en rigtig virksomhed, så gør vejlederne en dyd ud af at gøre hverdagens opgaver så virkeligheds tro som overhovedet muligt. Så for nu er det en god ting at stå op til. Jeg lærer noget, og jeg er igang med uddannelsen. Så langt, så godt. Det er for mig det vigtigste.

Hvis du ikke allerede følger mig på Goodreads, Instagram eller min Facebook side (Rina's bogblog), så er jeg allerede i gang med min 5. bog. I år har jeg tænkt mig at læse hele 12 bøger, mindst, så det at jeg allerede har færdiggjort 4 bøger indtil videre kun godt. Så for nu er jeg 2 bøger foran.

Så lige for at opsummere hvilke bøger jeg har læst indtil videre, så er de som følgende:

Følgesvenden - Blodets bånd #4
Dette var en fornøjelse at læse, hvor man for alvor får mere information omkring Kassies fortid, samtidig med Leos følgesvend giver igen. Dette var den første bog jeg fik læst færdig først. Alt jeg kan sige er at det kun kan blive mere spændende herfra. En god måde at starte året på, selvom jeg nok godt kunne have brugt tid på liiige at få genopfrisket visse dele af de tre forrige bøger først.

Grænsen til Trafallas - del, den halves arv
Well, well, well. En debutroman der i den grad vil noget. Jeg havde på forhånd hørt gode ting om denne bog af Julie M. Day, men alligevel blev jeg positivt overrasket. Elskede den allerede fra første side, og en bog jeg var glad for at jeg gik igang med. Hvis du ikke allerede har læst den, eller den i det mindste står på din TBR liste, så må du hellere se at få den skrevet op - den er helt klart værd at læse.

Heksekunst - Blodets bånd #5
Well, denne bog overraskede mig godt nok rigeligt, da jeg kom hen imod slutningen. Hele vejen igennem har den været spændende, og den lægger virkelig op til at man læser videre. Værd at læse. Elsker denne serie af Pernille Eybye. En ren fornøjelse at læse, uden at sproget er svært på nogen måde. Det er ren og skær ungdoms sprog. Så det er for mig en serie, jeg forhåbentlig kan få læst færdigt inden der er gået for længe...

Cinder - Lunar Krøniken #1
OMG! Godt nok læste jeg bogen sidste år, men valgte at genlæse den, efter at have fået bogen i fødselsdagsgave. Fik både Cinder og Scarlet (som er efterfølgeren til Cinder) i fødselsdagsgave. Bogen var lige som jeg huskede den og karaktererne er lige så elskværdige som sidste gang. Hvis du ikke allerede har læst den, så kom igang. Du ved ikke hvad du går glip af.

Det er i hvert fald de fire bøger jeg har færdiggjort i år. Jeg er pt igang med at læse 'Scarlet', som er bog nr. 2 i serien 'Lunar Krøniken' - efterfølgeren til 'Cinder'. Her møder vi til gengæld Rødhætte, men samtidig har vi også et gensyn med Cinder. Jeg har lidt store forventninger til den, efter at have læst 'Cinder', så håber på at den lever op til dem. Men det skal I nok høre nærmere om, når jeg kommer dertil.

Indtil næste gang, så håber jeg at I husker at passe på jer selv og hinanden. Og så ses vi i mit næste indlæg.

XOXO - Rina <3

Grænsen til Trafallas, Del 1 - Den halves arv - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en gang er jeg på banen med en skøn anmeldelse og denne gang er det Julie M. Days debutroman, der står for skud. Nemlig, som overskriften indikerer, 'Grænsen til Trafallas, Del 1 - Den halves arv'. Lad os hellere se at komme igang.

Titel: Den halves arv
Forfatter: Julie M. Day
Serie: Grænsen til Trafallas #1
Forlag: Skriveforlaget
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 466

”Hvad er jeg?” gentog jeg. Denne gang lød jeg vredere end planlagt. Men jeg var vred! Jeg var vred og frustreret. ”Du er halv,” sagde han så. De tre ord virkede voldsomme og på samme tid befriende. Og pludselig havde jeg svært ved at synke.
Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på? Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker. Den halves arv er 1. del af 3.

OMG! En fantastisk fortælling. Jeg siger det bare. Jeg er så positivt stemt over denne fantasy roman. En bog der er fængende fra allerførste side, hvilket for mig kun kan været et godt tegn. Jeg blev i den grad revet med ind i en verden fyldt med magi, og fyldt med baggrundshistorie, der gør at fortællingen i den grad har dybde. En dybde der virkelig formår at fange læseren helt til sidste side. Selv der, når man når slutningen, vil man stadig have mere. Mere af Grace og hendes historie, samt hendes kærlighed til Zachos (som for mig udtales som nachos med Z).

Jeg blev revet med fra starten, da jeg for alvor kom igennem første side. Følger troligt med Grace fra hun er i sin egen, almindelige verden, hvor alt er som hun kender det og videre til at en mystisk person kommer og tager hende med ind i en helt ny verden. En verden, hvor der lever elvere, hvilket ikke er væsner jeg normalt omringer mig med, men skøn forandring for mig. Oveni det er der de mystiske væsner og beskrivelserne af dem er super gode. Fantastisk fortalt, i en verden der er mere end hvad man lige tror, samt beskrivelsen af omgivelserne og stemingen hele vejen igennem. Jeg blev i hvert fald mærket af stemningen, idet det var så godt beskrevet.

Det jeg elsker ved bogen, udover at blive revet med fra starten, er selve sproget. Sproget er dejligt letlæseligt, man er med fra starten og det foregår i et dejligt behageligt tempo. Specielt det med at fortællingen foregår over længere tid, gør at det er mere realistisk ift. at Grace lærer magi, sproget i Trafallas og omkring den nye verdens historie, hvilket ikke kan gøres over kortere tid. Ikke hvis det skal gøres ordentlig og ift. det at sproget er svært for hende at forstå i starten og at skulle lære at udtale ordene, samt lære betydningen.

Selve spændingsniveauet igennem bogen er også dejligt behageligt, idet der både er et højt tempo når det går stærkt, hvor hjerter sidder helt oppe i halsen, og et roligt tempo, så man lige kan få lov til at trække vejret imellem de spændende ting. Oveni det er der tidspunkter hvor jeg lidt godt kunne regne ud at Grace ville ende i problemer. Hvordan kan man lade en nysgerrig ung kvinde, blive alene på en gade, et fremmed sted, uden at forvente at hun ville tage på eventyr? Jeg spørg bare. Ikke fordi det er dårligt, men i min teori, kan man ikke tage et sted hen, have en hyggelig dag, uden at der på en eller anden måde vil gå et eller andet galt - i en eller anden forstand.

Jeg elsker Graces personlighed og særheder, samt det at hun er en bogelsker, ligesom jeg selv er. Og der er det at hun arbejder i en boghandel da man møder hende første gang. Elsker den måde hun formår at tage Trafallas til sig, som havde det været hendes hjem fra starten.

Jeg elsker forholdet mellem Grace og Fëra, der i den grad virker som to bedste veninder, der virkelig kan gøre alt og intet sammen. Hvad end Grace har på hjerte, kan hun tale med Fëra om det. Fëra er i den grad en skøn karakter, der virkelig tager Grace til sig fra starten, som var hun hendes egen. Forholdet imellem dem er det dejligste, sødeste og ikke mindst det at de lidt har det med at være ude på løjer, når fyrene ikke er hjemme.

Det gik dog lidt for hurtigt for mig ift. forholdet mellem Zachos og Grace. Ikke fordi jeg ikke kan lide deres søde kærlighedshistorie, men det gik måske lidt for hurtigt fra at Zachos det ene øjeblik virkede til at hade Grace og hendes tilstedeværelse og videre til at hun er hans livs kærlighed. Der kunne godt have været lidt mere indimellem der, hvor de fik lov til at udvikle deres kærlighed, så læseren kunne få lov at følge med i selve processen ske.

Jeg beundrer virkelig Grace og hendes mod, idet hun for alvor får sin sag for overfor oprørerne, idet de kommer efter hende. Grace formår virkelig at stå op for sig selv og for dem hun elsker. Oprørernes leder kan virkelig lære noget af hende, idet Otera (oprørernes leder) virkelig kan være egoistisk mod at nå sit mål. Hvad end der skal til.

Hun var lidt for meget af at ville have det på hendes måde, uden lige at finde ud af hvordan hun bedst kunne dreje situationen til hendes egen fordel. Ellers er det et godt samspil mellem det gode og det onde. Julie M. Day formår at lede op til at der skal ske mere mellem oprørerne og Victiorlianerne. Specielt med den cliffhanger der kom til sidst. Hvad dælen er det for en afslutning? Jeg vil i den grad have mere, læse mere og ikke mindst tilbage til Trafallas. Tilbage og finde ud af hvad der kommer til at ske.

Ja, indlægget blev lidt langt, men jeg håber i bærer over med mig. Jeg har virkelig elsket at læse denne bog, så jeg havde rigeligt på hjerte. Håber vi ses næste gang.

XOXO - Rina <3

Blodets bånd 1-4 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til årets første anmeldelse af de fire første bøger i Blodets Bånd serien. Der er i alt 9 bøger i serien. *SPOILERS* kan forekomme, idet jeg anmelder fire bøger i et, så hvis du endnu ikke har læst mere end den første, vil jeg anbefale at du læser bøgerne, før du læsere videre. Ellers, god fornøjelse.

Forfatter: Pernille Eybye

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 

Blodsøstre: 2011. Hyænelatter: 2011.

Kampbrødre: 2012. Følgesvenden: 2012.

Antal sider: 

Blodsøstre: 279. Hyænelatter: 253. 

Kampbrødre: 283. Følgesvenden: 351.

Vi møder i denne serie den 18-årige Kassie, der er vampyr - hvilket hun har været de sidste 20 år, efter at være blevet reddet op fra en flod. Hun blev forvandlet til vampyr, for ikke at dø. Hun er for evigt ung. En ting der for de fleste er en drøm. Men ikke for Kassie, da hun på ingen måde kan huske sin fortid, fra før hun blev vampyr. Hun har lige siden søgt efter sandheden om hvem hun var. Hun bor sammen med sine tre søstre, Bess, Wendy og Anastasia - de er mest af alt blodsøstre, da de alle er vampyrer. Det tætteste Kassie kommer på familie i dette liv.

Da Kassie møder Leo, er der noget genkendeligt ved ham, som hun ikke kan placere nogen steder, samtidig med at han gemmer på en dyb hemmelighed. Leo har en følgesvend, som han har haft med sig hele livet, uden egentlig at vide hvad det er - før han møde Wicca'en Liliana, der hjælper ham med at finde ud af hvad han er.. Men ikke nok med at Kassie skal forholde sig til Leos, deres kærlighed og Leos følgesvend, er det en flok gale vampyr jægere, der for alvor er ude efter at gøre en ende på vampyrerne. Fortiden indhenter hende også, og hun kommer tættere og tættere på sin fortid, jo længere man kommer i serien. Men ikke helt på den fredelige måde.

Kassie bliver fundet af en anden vampyr, der er et link til hendes fortid, og får taget sin vilje fra sig. Samtidig bliver en flok vampyrer holdt fanget af en mystisk fyr, der bruger dem til at træne sin flok af Hyænedrenge. Hyænedrengene er fyrens våben mod vampyrene.

Oveni det gør Leo sit allerbedste for at få styr på sine kræfter, for at redde Kassie. Leo begynder lige så stille at få styr på sine kræfter, selvom der stadig er noget vej igen, før han for alvor har det under kontrol. Specielt når det kommer til 'Følgesvenden', og en underbevidsthed der dukker op til overfladen. Elsker Leos personlighed, selvom han mest af alt er en typisk ung knægt, der vil gøre alt for dem han holder af.

De første fire bøger i Blodets Bånd-serien, er et godt bud på en dansk vampyr serie. Jeg elsker sproget, jeg elsker karaktererne og ikke mindst handlingen. Jeg blev fanget fra starten, og kan ikke lægge serien fra mig, før jeg for alvor har læst hele serien færdig.

Hver en karakter har hver sin rolle overfor hinanden. I starten tænkte jeg hvad alle de forskellige karakterer skulle gøre godt for, når man møder nogle nye der ikke helt var med fra starten. Men jo længere man kommer ind i serien, jo mere finder man ud af og jo mere indviklet bliver det. Man skal virkelig holde tungen lige i munden, for at kunne følge med, hvilket jeg elsker. Jeg elsker den måde man lige så stille kommer længere og længere ned i mysteriet om Kassies fortid.

Jeg elsker den måde forfatteren har formået at drage læseren ind i et univers fyldt med mystiske hændelser, kærligheden der forhåbentlig kan overvinde alt, og mørke kræfter, der i den grad lurer under overfladen. Jeg bliver i hvert fald fanget af mysterierne, idet jeg gerne vil finde ud af Kassies fortid og hvad alle karaktererne har med hinanden at gøre.

Blodets bånd serien kan i den grad anbefales til jer der elsker vampyrer og trænger til en dansk version. Der er en blanding af nogle af de klassiske vampyr myter og Pernille Eybyes version.

XOXO - Rina <3

2017 Wrap Up & mål for 2018

Hey kære læsere <3

Året er ved at gå på hæld for og år 2017 er ved at være slut. Hvilket jeg godt ved sådan set er det samme, men hey - føj mig lige for et øjeblik. Sidste år lavede jeg TBR liste for 2017 med et par bøger jeg gerne ville læse i løbet af i år, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det samme for 2018. Ikke i samme forstand som sidst. Jeg vil for næste år nævne et par mål/bøger jeg håber på at nå i 2018. Så må vi se om det sker. Følg gerne med her på bloggen og på kanalen Karina's verden.

Lad mig først af alt starte med opsamlingen af sidste års TBR liste, hvilket var rart, da jeg trods alt havde sat mig for at få dem læst.

• 'For evigt' af Alyson Noel - Den bog var jeg teknisk set allerede igang med inden 2017 gik igang, så den var egentlig selvsagt at jeg blev færdig med, men jeg elskede afslutningen på den serie om Ever og Damen, samt deres ubrydelige kærlighed.
• 'Dødskuren'  & 'Udbruddet' - Tredje og fjerde bog i Maze Runner serien, skrevet af James Dashner. Begge bøger formåede virkelig at slå mig omkuld, hvilket var en skøn fornøjelse. Jeg elsker den måde James Dashner fortæller på, og den måde han fik mig med i fortællingen.
• 'Paper Towns' af John Green - Godt nok er jeg fan af John Green, men denne bog er sin egen. Ja, det er en god historie, men ærlig talt, så slog den ikke for alvor benene væk under mig. Ikke på samme måde som andre bøger kan.
• 'Dværgenes Krønike #1' & 'Dværgenes Krønike #2' - Begge skrevet af Jacob Hedegaard Pedersen, som mere eller mindre er 5 mindre bøger samlet i 2, er i fantasy genren. Gode fortællinger og en fornøjelse at læse.

For næste år har jeg et par simple mål, hvilket nok burde være til at overkomme - selv for mig, der har en udsigt til en hverdag med knap så meget overskud. Det første er at jeg håber på at få læst noget mere end hvad jeg har gjort i år, men vil nødig give mig selv mere håb end at det kan være realistisk. Men håbet er nogle gange det der driver værket lige så meget som at jeg håber på at jeg har selvdiciplin nok til at jeg får læst mindst lige så meget som jeg har gjort i år.

Det næste bliver de bøger jeg håber at få læst. 

Først af alt håber jeg at få læst 'Feberen' af James Dashner. Femte bog i Maze Runner serien, som endnu en gang er forhistorie til de første tre bøger. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, så er det her vi møder Thomas og Labyrintens opbyggelse. Jeg glæder mig endnu en gang til at dykke ind i denne Sci-Fi verden, opbygget af James Dashner.

Den næste bog jeg håber at få læst, er 'Vildledt' af Linda G, som er en dansk forfatter jeg mødte til forfatter festival i Bog & Ide, Horsens. Et af mine mål er at jeg gerne vil huske at læse bøger af danske forfattere, så det er kun et plus at hun er på min liste. Linda G skriver i en genre jeg ikke helt er van til, så det skal nok blive spændende at give mig i kast med en bog i den erotiske genre.

Tredje bog bliver endnu en gang af en dansk forfatter, og en jeg i samme forbindelse som kære Linda G, mødte ved forfatter festivalen i Bog & Ide, Horsens - nemlig 'Grænsen til Trafallas - Den halves arv' af sødeste Julie M. Day. 'Grænsen til Trafallas' er første bog i en triologi, hvilket jeg glæder mig til at læse, siden det er i fantasy genren, hvilket er min hjemmebane.

Den sidste bog jeg vil nævne, er endnu en gang af James Dashner. Det er 'Dødsdoktrinen - Sjælens øje', som er i genren Science Fiction, hvilket er en genre jeg lidt efter lidt er begyndt at holde af i samme forstand som jeg holder af fantasy genren. Jeg har på sin vis store forventninger til denne bog, da jeg i forvejen elsker Maze Runner serien, så jeg håber at han lever op til de forventninger i 'Dødsdoktrinen - Sjælens øje'.

 Det var alt hvad jeg havde for i dag & for i år. Jeg håber vi ses i det nye år.
XOXO - Rina <3

Sjælehenteren - K. L. Berger // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Tid til anmeldelse af "Sjælehenteren" af Katja Berger. Første bog i serien 'Fortællinger fra døden'. En bog jeg virkelig har nydt at læse.

Titel: Sjælehenteren
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 250

”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.” 

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?
Sjælehenteren er første bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Wow, siger jeg bare. En fantastisk fortælling omkring Raven, som jeg allerede elskede inden jeg så meget som startede på bogen, efter at have været til bogblogger arrangementet d. 2. september 2017. Raven har i den grad levet op til mine forventninger som en badass karakter, der ikke finder sig i noget. Ikke en gang når det kommer til mødet med både Gud og Lucifer. Hvem ville dog turde at sige dem imod? Ikke mig, men Raven tør i den grad tage kampen op, og endda få Gud, Lucifer & Døden til at tænker - uden at afsløre for meget. Hun er virkelig en karakter med ben i næsen, og tør stå på egne ben i efterlivet. Hun er i den grad en badass sjælehenter.

Jeg elsker hele konceptet bag bogen, for hvad sker der egentlig når vi forlader livet, og ens sjæl smutter videre? Kommer vi i himlen eller i helvede eller ender vi ude i intetheden? Katja har formået at sætte tankerne til handling i denne bog, og kommet med et godt bud på det spørgsmål. Samtidig bliver der nævnt nogle myter fra forskellige religioner, som de fleste kender - f.eks. fra kristendommen, og endda med lidt twists, som jeg ikke havde set komme. Elskede det, samtidig med måden det blev fortalt på. Elsker når forfattere tør tage nogle gamle myter og tro op og på en eller anden måde sætte det hele til en historie, uden at ødelægge det, men mere få læsernes tanker igang. Det formår Katja at gøre, på en rigtig god måde.

Døden elskede jeg endda fra første øjekast, selvom har dog bliver lidt mere mystisk i sin ageren undervejs hen mod slutningen. Det er mest af alt de første par sider, inden vi møder Raven. De tanker han gør sig omkring menneskeheden, gør lidt at jeg på en eller anden måde kan forestille mig hvordan han ryster let på hovedet over os. Vi er nogle mærkværdige skabninger, like 'you've got it all wrong, crazy humans. Shame on you.'

Elsker alle karaktererne som er gennemtænkte på hver deres måde, samt sproget er dejligt og læsevenligt. Bogen er en bog jeg slugte hel, og læste på en uges tid - hvilket jeg sjældent gør. Så det var en dejlig fornemmelse endelig at have en bog i hænderne, som man virkelig ikke kan slippe igen før man har fået den læst.

Hvis du er til fantasy og badass karakterer, og endnu ikke har læst 'Sjælehenteren' endnu, må du hellere få lettet rumpeten og få det gjort. Køb den, lån den af en ven/veninde eller lån den på biblioteket - se at få den læst. Du vil ikke fortryde det.

XOXO - Rina <3

De 7 synder - K. L. Berger // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en boganmeldelse indenfor få dage, men håber i et ligeså spændte som jeg er. Denne gang er det endnu en bog fra forlaget Dreamlitt, og en bog jeg havde lånt på biblioteket.

Titel: De 7 synder
Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 312

Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke. Så kom DE. Og ændrede alt. 
Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv? 

'De 7 synder'  er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Selv dem der er svære. En velskrevet debutroman af Katja Berger, som jeg var så heldig at mød til det bogblogger arrangement jeg var med til d. 2. september i anledning af udgivelsen af 'Sjælehenteren'. Men det er ikke det vi skal snakke om nu. Kane kommer fra en verden, hvor han er en helt almindelig fyr i gymnasiet til en verden, hvor han forventes at være en helt der skal redde dem alle.

De 7 synder omhandler det at de 7 dødssynder er blevet sluppet fri i Den Nye Verden, og det er op til hovedpersonen Kane at hjælpe med at finde og indfange de 7 synder, for til sidst at kunne besejre den onde hersker, Siron. I starten er det lidt svært for ham at vænne sig til, men efterhånden lærer han at blive mere selvsikker - i selskab med den ellers så badass Aisha, der fik ham dertil.

Jeg elsker beskrivelserne af omgivelserne og alle historierne omkring Den Nye Verden, idet der hænger en historie bag det hele, og ikke mindst karaktererne. Alle er hver sin egen og har sin egen fortælling. Det er ikke 'bare' nogen der er der for at være der, men de er en del af noget større. Selv guderne, der skabte det hele og det at de er hver deres modsætning til dødssynderne. Det gode mod det onde. Dværge, elvere og andre fantasy skabninger - jeg elsker det. Fortællinger om Den Nye Verden i alt sin elskværdighed. Det kribler i hele kroppen, bare jeg tænker på de punkter i bogen hvor der bliver fortalt om de to verdeners historie.

Sproget er dejligt nutidigt og nemt at relatere til, samtidig med at sproget i Den Nye Verden er lidt mere gammeldags - hvilket jeg godt kan li' og man derfor kan se forskellen mellem Kanes verden og Den Nye Verden. Det er specielt sjovt når personerne i Den Nye Verden syns hans måde at snakke på et lidt sjov.

De 7 synder (Hovmod, begær, vrede, misundelse, dovenskab & frådseri) beskrives hver især på den helt nøjagtige måde så man straks ved hvilken synd der er hvilken og hver gang Kane møder en af dem, ved man hvilken en det er - Katja har virkelig formået at skildre synderne som de er. I en ægte menneskelig krop, som var det en person der agerede ud fra netop den synd de var.

Man bliver i hvert fald underholdt fra start til slut. Det eneste jeg mest af alt syns er lidt ærgerlig er hen mod slutningen, hvor Kane møder synderne for anden gang, efter krigen er slut - der virker det hele en smule forhastet og man bliver hurtigt guided igennem det, hvilket jeg tænker godt kunne have haft lidt mere tid ved de enkelte. Nogle af synderne virker lidt for hurtigt sprunget igennem, men det er egentlig det eneste der er, som jeg kan sætter fingeren på.

Overordnet set er jeg vild med fortællingen som helhed og elsker at det er en fortælling der griber fat på de 7 dødssynder. Godt gået, Katja. Godt arbejde, og velfortjent debutroman.

XOXO - Rina <3

Dværgenes Krønike 2 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til at få anmeldt anden bog i Dværgenes krønike, som indeholder de 2 sidste bøger i serien om Hitch Skiffer, Willfang Koks & Flint Fedt, nemlig "Bjergrigets rødder" & "Den store Jordskælvskløft".

Titel: Dværgenes Krønike 2
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 246

Fundet af Sabaoths Gjaldrebog har fået katastrofale følger. Ikke alene forfølger den ene troldmand efter den anden Nilrem for at få fingre i bogen, men gjaldrebogens blotte tilstedeværelse i Verdenen får alle til at hviske om en nært forestående krig. Måske endda en krig, hvor guderne vender tilbage til Verdenen for at kæmpe deres kampe.'Dværgenes Krønike 2' er tidligere blevet udgivet som 'Bjergenes Rødder' og 'Den Store Jordskælvskløft'.

Fortsættelsen på den første bog skal simpelthen med. En ting er at det IKKE er helt så nemt at finde den forvundne Caspian Koks, som de havde forventet, men samtidig med at skulle forholde sig til den irriterende troldmand Nilrem. Ja, jeg syns han er lidt af en pestilens, men det er mest af alt min mening. Caspian skal findes, men der er samtidig en krig under opsejling.

De tre dværge formår stadig at indprente sig hos mig, på hver deres måde og jeg elsker dem alle tre, selvom Wilfangs griskhed dog stadig formår at gøre mig lidt skør i hovedet. Men bare vent til i møde Caspian, og i man kan på et tidspunkt godt se hvorfor det er de i er i familie. Fortæller stilen igennem det hele er skønt, og lige til den fantasy verden man befinder sig i. Det er så dejligt velbeskrevet. Rigeligt med overnaturlige skabninger - på de gode og de onde.

Der er spænding igennem det hele, selvom der stadig er små perioder i bogen, hvor det er lidt downlow, men de er heldigvis ikke så lange. Der er en rød tråd igennem det hele, samtidig med at der er flere ting der sker, som på en eller anden måde munder ud i at dværgene og deres venner finder ud af hvorfor og det gode må stå sammen mod det onde.

Jacob Hedegaard Pedersen - du har ærlig talt holdt min interesse gennem 'Dværgenes Krønike 2', ligesom du formåede at holde den oppe igennem den første. Du har klaret det godt. 'Dværgenes Krønike' serien kan i den grad anbefales til alle fantasy elskere - om du er barn eller voksen, det er i sig selv ligemeget. Så længe du har hjertet på det rette sted og ønsker en spændende fortælling i en overnaturlig verden.

XOXO - Rina <3

Bispetorv af Doron Haahr // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er en anmeldelse af en novelle kaldet "Bispetorv", skrevet af Doron Haahr, jeg har fået tilsendt af det digitale forlag 'Tell me a story, Toru'. Både som en lydfil og en pdf. Jeg valgte at lytte til den via lydfilen, og jeg blev positivt stemt over selve historien. Jeg vil lige pointere at det er en novelle.

Tell me a story, Toru er et digitalt forlag, som via deres hjemmeside udgiver både noveller og digte, med forfatteren som den eneste korrektør - hvor værkerne er formidlet via skrift og lyd, og hvor selve forfatteren bag værket selv læser sin tekst op. Det er normalt ikke den måde jeg plejer at læse en tekst, da jeg foretrækker at have materialet i mine hænder, men selve konceptet er i sig selv spændende. Samtidig med den del at der ikke er langt imellem forfatteren og læseren.

Titel: Bispetorv
Forfatter: Doron Haahr
Forlag: Tell me a story, Toru
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 12 sider

Selve novellen foregår i 1945, starten af maj måned, i dagene op til og omkring hvor 2. verdenskrig slutter og selve dagen hvor det blev annonceret at krigen er slut og Tyskland har kapituleret. Vi møder Hr. og Fru Larsen, samt slagter Bendt der alle er overbeviste om at krigen da snart må slutte og de går lidt og venter på annonceringen efter at det i radioen er blevet annonceret at Hitler er død - så måtte krigen da være slut?

Novellen er bygget på en virkelig hændelse fra 2. verdenskrig, d. 4. maj, efter at krigen er endt. På en eller anden måde har jeg haft en interesse for 2. verdenskrig, hvilket gjorde at jeg blev fanget af historien og blev hængende hele vejen igennem.

Novellen er, i mine øjne, velskrevet og karaktererne velbeskrevet idet at jeg bliver hængende hele vejen igennem (andet end det at det er en novelle, som i sig selv er en kort historie, over en relativ kort periode).

Hr. og Fru Larsen tager hele situationen på hver deres måde, i venten på at krigen officielt er slut, mens slagter Bendt venter kun på at Hr. Larsen får sin afgørelse - overbevist om at Hr. Larsen er på tyskernes side, idet at han selv har mistet nogen pga. tyskerne. Det hele ender godt, men alligevel tragisk for et antal mennesker pga. et skyderi, på en dag der i sig selv skulle være endt godt.

Jeg elsker i det hele taget den måde forfatteren formår at få taget en virkelig hændelse fra den tid, og får skrevet en historie der hænder over så få dage der leder op til selve dagen hvor hændelsen sker. Jeg kan mærke stemningen omkring Hr. og Fru Larsen, der håndterer deres venten på hver deres måde og selve dagen for befrielsen. Fru Larsen der med glæde fejrer friheden, og får Hr. Larsen med ud dagen efter.

Det eneste jeg godt kunne mangle, var at finde ud af hvorfor slagter Bendt er så overbevist over at Hr. Larsen er på tyskernes side, samt alle karakterernes tid i løbet af krigen. Men det er selvfølgelig svært at nå i en novelle, og det ville kræve at historien endte som en roman. På den positive side formår forfatteren at fange min interesse for historien, så jeg får lyst til at læse mere og vide mere.

Alt i alt en velskrevet novelle af Doron Haahr, som jeg sagtens kan anbefale. Og ikke mindst, tak til, 'Tell me a story, Toru', for at have sendt mig et eksemplar af novellen.

XOXO - Rina <3