Viser opslag med etiketten bog serier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bog serier. Vis alle opslag

onsdag den 4. september 2019

Soulfinders Crystal - Benedicts #3 af Joss Stirling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Soulfinders Crystal
Forfatter: Joss Stirling
Org. titel: Seeking Crystal
Serie: Soulfinders
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2013
Antal sider: 271

Crystal er 7. barn i en savantfamilie, hvilket burde betyde, at hun har ekstra stærke paranormale evner, men det har hun bare ikke. Hun har altid stået i skyggen af sin succesfulde storesøster Diamond, der møder og forlover sig med sin soulfinder, Trace Benedict. Crystal er modsat sin søster ikke synderligt imponeret af de charmerende Benedict-brødre, og da hun møder Xav, er det had ved første blik! Xav går Crystal på nerverne, som ingen nogensinde har gjort det før, men måske det netop er hendes irriterende plageånd, der kan hjælpe Crystal med at finde sig selv og sine virkelige evner? Én ting er sikkert; det umage par må stå sammen i kampen mod en stærk fjende, der truer med at fjerne det ellers ubrydelige link mellem alle soulfinders og efterlade Benedictfamilien på afgrundens rand.

Det var ingen sag at komme i gang med at finde ud af hvem Crystal var for en, og jeg glædede mig til at lære hende at kende. Kunne ikke andet end holde af bogen, der viste sig som en page turner. Elskede hver en side, personerne og handlingen i sig selv - for slet ikke at snakke om hovedpersonen, Crystal.

Crystal er i sig selv anderledes ift. sine forgængere. Det 7. barn i rækken, uden synlige tegn på nogen som helst evner - til trods for at det syvende barn burde have lidt ekstra ift. savant evner. Hun har hverken nogen speciel savant evne, egentlig ikke god til noget i det hele taget, og mere eller mindre normal. Samtidig står hun i skyggen af sin søster, Diamond, der er en af stjernerne indenfor savant-verdenen. Så hun går ret meget under radaren, hvilket jeg lidt kan relatere til - ift. troen på om der overhovedet er noget man er god til.

Kunne ikke andet end holde af forholdet mellem Crystal og Xav, der ender i 'had ved første blik'. Hun bider slet ikke på hans skønne charme, blandet med humor. Havde seriøst lyst til at kramme Xav, der med glæde måtte blive min soulfinder - for hallo, hvem ville ikke have en der var høj, stærk og havde en god humor? Men ikke mindre ift. hvordan deres interaktion forvandler sig undervejs, og kunne godt li' hvordan de senere hen agerede overfor hinanden. 

Til trods for det, ville jeg dog ønske at der havde været plads til lidt mere romantik imellem Crystal og Xav, lidt mere tid til at de kunne date og lære hinanden lidt mere at kende - kun dem to. Og det at deres små kurer på tråden blev løst en smule for hurtigt til tider. 

Elskede hele plottet, mysteriet og den action der finder sted - og det at vi får mulighed for at se hele familien Benedict agere i samlet flok. Elsker deres sammenhold, glæden de har overfor hinanden, deres soulfinders og hvordan de står sammen når alt ser mørkest ud.

Alle personerne er velbeskrevede, så man ikke er i tvivl om hvem der på hvilken side og hvem der er endt midt i hele misereren. Settingen er mindst lige så skøn, og velbeskrevet som karaktererne. Elskede at det foregik i Venedig, hvor jeg ville ønske jeg selv var - sammen med Crystal, hendes søster og oplevede den smukke by på bedste vis. Ville sikkert elske at have Crystal og Diamond som tur guides.

Undervejs kunne jeg ikke lade være med at smile af små benævnelser af fx Chippendales og en Harry Potter-reference - ELSKEDE DET!

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

søndag den 31. marts 2019

'Forfædrenes Talisman' af Linette Harpsøe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En skøn uge er gået, og endnu en bog er på banen. Denne gang er det Linette Harpsøe's 'Forfædrenes Talisman' i serien 'Skæbneløs', der står for skud.

Titel: Forfædrenes Talisman
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Skæbneløs
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 296

Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelige død.
Arki er echostammens høvdingedatter og prinsesse. Da hun drømmer om den ildspyende drage, som brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. Det bliver hende spået, at Forfædrenes talisman kan stoppe krigen, som er på vej, men for at få den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, som lever langt mod syd. Intet bliver nemmere, da Arki lærer, at talismanen ikke kan bruges, medmindre man ofrer det, som står hjertet nærmest. 
Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage må man overleve rejsen til Dragernes bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationens seer, sætter hun kurs mod Dragernes bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga bliver fortalt, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne som det næste orakel.
Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Dette er den første bog jeg på givende tidspunkt har læst af Linette Harpsøe, selvom jeg i forvejen har hørt godt om 'Exilium' serien og hendes forfatterskab generelt. Men da jeg fandt ud af at hun udgav en fantasy roman vidste jeg at den skulle læses. Mest af alt fordi jeg i forvejen er fantasy elsker. Jeg har dog endnu ikke fået læst hendes debut serie, selvom den så fint står på min hylde og venter på at blive læst - så denne bog er første gang jeg stifter bekendtskab med hendes skrivestil, og jeg er på intet tidspunkt blevet skuffet.

Hele vejen igennem bogen bliver man indfanget i et univers der er kan beskrives som den klassiske fantasykamp mellem det gode og det onde. Men den er samtidig en velbeskrevet og gennemtænkt bog - både ift. karakterer, myter og de forskellige skikke der var i de beskrevne folkefærd man mødte igennem bogen. For slet ikke at tale om de væsner man møder undervejs.

Man stifter bekendtskab med verdenen omkring en ifm. de to hovedpersoner Arki og Madiga, der begge kommer fra hver deres folkefærd. To piger med hver deres skæbne, hver deres liv, men ender begge med at skulle give afkald på det de holder allermest af for at redde noget andet. Man får samtidig et indblik i hvoraf serien har sit navn. 

Man får små bider af information undervejs, så man lærer verdenen at kende på en dejlig behagelig måde, uden at få for mange informationer på én gang. Samtidig træder karaktererne igennem, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem.

Det samme gælder udviklingen som både Arki og Madiga gennemgår, idet de lærer sig selv bedre at kende og finder ud af mere om hvad der sker i verden omkring dem. Ikke mindst fornemmer man de intriger og dilemmaer de står overfor og de svære valg de bliver nødt til at træffe, i svære situationer. 

Sidst, men ikke mindst, kan jeg ikke andet end at beundre selve bogens cover. Forsiden er indbydende, farverig og beundringsværdig. For mig giver forsiden et indtryk af at bogen har noget at byde på. Man kan sagtens se at der er lagt en masse tanker i den forside, og man bliver inddraget i noget spændende. 

Der er samtidig et par tegninger bag i bogen, som viser to af karaktererne og væsner fra bogen, hvilket gør at jeg havde en bedre forståelse for karakterernes stil ift. det folkefærd de var en del af.

Alt i alt kan jeg kun anbefale bogen til andre fantasy elskere derude, men også til jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med en verden, der ikke er som den vi kender.

Glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien.
Til allersidst giver jeg den 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

fredag den 8. marts 2019

The Selection #4 - Arvingen af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en anmeldelse er på banen, og denne gang er det fjerde bog i 'The Selection' serien der står for skud.

Titel: Arvingen
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection #4
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 440

Tyve år er gået siden Illeás sidste Udvælgelse. I sin regeringstid er det lykkedes Maxon at skabe fred i landet og opløse kasterne, men dele af befolkningen har svært ved at vænne sig til de nye forhold, og utilfredsheden ulmer. Der er brug for en afledningsmanøvre, noget folket kan samles om mens der findes en løsning på problemerne: En Udvælgelse for den kongelige families ældste datter og tronarving, Eadlyn. Men Eadlyn er opdraget til at regere og er bestemt ikke villig til at afgive magt. Heller ikke til sit hjerte. Arvingen er fjerde bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

For at være ærlig, så elskede jeg de første 3 bøger, og blev væltet omkuld ift. hvor meget jeg egentlig er endt med at holde af netop denne serie. Mere end jeg i bund og grund forventede. Det samme gælder denne bog, selvom man fra start lidt skal lægge de 3 første bøger til side, og tænke at de sidste 2 bøger er en ny start - samtidig med at man sagtens kan have de første bøger i baghovedet, uden at lade dem tynge.

Eadlyn er den nye hovedperson, og er helt klart sin egen, selvom hun for mig ved første øjekast virker ret irriterende. Mest af alt fordi hun lever i sin egen lille boble, hvilket gør at hun ikke kan se udover sin egen næsetip. Hun virker hævet over alle andre, snobbet/forkælet, idet hun lidt tænker at alt drejer sig om hende og alle holder af hende, fordi hun er tronarvingen. Men heldigvis udvikler hun sig undervejs, idet hun træder et skridt tilbage og finder ud af hvordan alting hænger sammen. Hun er sig selv, helt sin egen og kommer gevaldigt på prøve, når det kommer til fyrene i Udvælgelsen. 

Elskede at Udvælgelsen denne gang blev set fra en helt ny synsvinkel, og med en kvindelig karakter i midten af 35 fyres opmærksomhed, samt processen med at Eadlyn skulle lære nye mennesker at kende. Kunne godt li' at hun på en måde er på dybt vand, samtidig med at hun lige så stille (og uventet) lader paraderne falde, jo længere hen i processen hun kommer. Elsker at selve Udvælgelsen denne gang ikke er helt som den var i de første 3 bøger, og det at Eadlyn selv har mere at skulle have sagt.

Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere indflydelse fra forældrende, hvordan de lidt kommer ind over opdragelsen, men elskede søskende sammenholdet mellem Eadlyn og hendes tre søskende. Der kommer indimellem hints til de første 3 bøger, omkring forældrenes Udvælgelse, men ikke mere end hvad man kan klare. De fire søskende har alle fire den der herlige søskendekærlighed til hinanden, hvad end der sker. Ja, de kan blive irriteret på hinanden, men i hårde tider så er de der for hinanden.

Endnu en gang formåede jeg at flyve igennem bogen, idet der sker noget fra ende til anden. Elskede personerne, Eadlyns udvikling og det at ikke alt i landet er fryd og gammen, selvom kastesystemet er blevet afviklet. Det er en skøn og oprigtig pageturner, som jeg på ingen måde kunne slippe. Den gav mig et smil på læben, irritation over karaktererne og håb for hvad der vil ske i den næste, og sidste bog i rækken.

XOXO - Rina <3

søndag den 3. februar 2019

Blodets Bånd #8 - Tågeslør // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er vi tæt på at være ved vejs ende ift. Blodets Bånd serien, og jeg kan godt mærke at slutningen på denne serie er på vej. I dag er det bog nr. 8 vi har fat i.

Titel: Tågeslør
Forfatter: Pernille Eybye
Serie: Blodets Bånd #8
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 544

Kassie er undsluppet Junior, men hun ved at hun ikke er fri, for Zan venter på hende, og han har overraskende nyt. Hun tager en beslutning, hvis konsekvenser kommer til at koste hende mere end hun er i stand til at betale. Viking finder sig selv i en situation, hvor en hemmelighed han har ønsket at glemme ikke længere kan skjules. Alt har ændret sig, og Anastasia må lægge en ny og vanvittig plan, velvidende at den kan koste hende og hendes søstre livet. Tågeslør er ottende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Må ærligt indrømme at der er ret mange tråde at holde fast i, eftersom vi er kommet så langt i fortællingen og ikke mindst ift. at finde ud af hele situationen med Kassie og hendes fortid som Helena. Helena får vi endda for alvor mødt, sådan rigtigt, i denne bog - hvilket kun er dejligt, idet hun selv får noget at sige. 

Samtidig elsker jeg at vi får så mange forskellige synsvinkler i de forskellige kapitler, og ikke mindst ift. Anastasia der vil gøre alt for at redde Kassie - dog ikke uden konsekvenser for andre. Oveni det får vi flere nye informationer, som man samtidig lige skal få til at passe sammen med resten af de informationer fra de tidligere bøger.

Den der har forvirret mig mest ift. baggrundshistorie, er både Leo, Victor/Junior og hele affæren med Liliana. Der må jeg ærligt indrømme at forbindelsen mellem disse tre personer var stærkere end hvad jeg først havde antaget, men det at et par brikker er faldet på plads - samtidig med at Leos fortid og hans følgesvend for alvor er kommet til sit rette element, og nogle af informationer man undervejs er blevet foræret i de forrige bøger, her kommer til sin fulde ret og hvordan visse ting har forbindelse til Kassie/Helena.

Den der har overrasket mig mest, er dog Viking - endnu en person hvis fortid for alvor er kommet frem i lyset, ligesom Liliana og hendes hensigter overfor Kassie. Viking er for mig dog lige en tand bedre, selvom der i bund og grund er mangler i hans intentioner overfor hende. Zan er og bliver dog den værste, da han i min optik

Alt omkring bogen giver mig en god del informationer, som lige så stille binder tingene sammen i en større mening. Samtidig kan jeg godt mærke at serien er ved at være ved vejs ende, i takt med at jeg også har brug for at få afsluttet serien.

Serien er spændende, og har en bred spektre af både karakterer, plots der skulle udfoldes og kobles sammen med hinanden - men føles lidt lang. Pernille Eybyes skrivestil er helt sin egen, og det er skønt med en anden form for vampyr fortælling end hvad jeg ellers har læst.

XOXO - Rina <3

onsdag den 26. december 2018

The Selection #3 - Den eneste ene af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Det er sjældent jeg bliver så opslugt af en serie at jeg formår at læse hele serien indenfor ét enkelt år. Men denne serie fik mig helt klar til at læse den sidste bog lige efter at jeg havde færdiggjort bog nr. 2.

Titel: Den eneste ene
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 412

America har fået lov at blive i Udvælgelsen, men det er på et hængende hår. Kong Clarkson lægger ikke skjul på at han ønsker hende ude af Udvælgelsen da han ser hende som en trussel. Det gør det ikke nemmere at hverken hun eller Maxon er klar til at bekende deres kærlighed, og Aspen og Kriss stadig spøger imellem dem. Samtidig skifter begge oprørsgrupper taktik, og volden optrappes. Både på slottet og i Illéa. 

For filan da, hvor kunne jeg ikke andet end at holde af denne bog. Kiera Cass har helt klar formået at holde mig i universet fra start til slut og denne bog er ikke en undtagelse. Specielt ikke når man nu for alvor får et bedre indtryk af hvordan kongen er og det at han virkelig har et horn i siden på America. 

Selv hun er i sig selv en pige med ben i næsen, selvom hun har det med at lade sig styre af sine følelser ind imellem. Mest af alt fordi hun for alvor ved hvordan folk i den lavere kaste har det og Maxon, den elskværdige gentleman, så gerne vil hjælpe. Hun formår at stå ved sig selv, sine meninger og i det hele taget holder fast i hvem hun er og hvor hun kommer fra.

Samtidig får man et større indblik i oprørernes motiver og hvad det egentlig er de vil, samt landets historie generelt. De går mere aggressivt til værks, og gør at selve historien bliver endnu spændende end før. Nu er det ikke kun selve udvælgelsen der er i fare, men også menneskeliv. Endnu flere konflikter og forholdet mellem America og prins Maxon bliver mere og mere intenst - selvom America stadig har en lille detalje at fortælle.  

Man får også et bedre indblik i de andre piger og deres tanker, idet de nu kun er 4 piger tilbage i alt. Hver især formår de at overraske mig på en positiv måde og de bløder op overfor hinanden. Mest af alt efter alt det de har oplevet sammen de seneste par måneder i udvælgelsen. Det var skønt endelig at opleve at deres indbyrdes forhold blev bedre.

For mig var denne bog den bedste i serien hidtil. Ikke kun fordi man fandt ud af hvem der var den heldige pige, men også fordi der var andre ting på spil. Det handlede om kærligheden til den man virkelig elsker, forpligtelser overfor det at være en del af noget større end en selv, sorgen der kommer helt tæt på og ikke mindst venskabet. 

Kiera Cass formåede virkelig at give mig en smil på læben fra start til slut, og det at jeg ikke kunne slippe bogen før sidste side var læst. Det der var lidt ærgerligt var at Maxon var lidt for hurtig til at drage konklusioner overfor America og Aspen i et enkelt øjeblik, før noget andet fik ham til fornuft. Selvom han stadig er ung endnu, men bortset fra det elskede jeg historien.

XOXO - Rina <3

søndag den 16. december 2018

Bøger til ønskelisten 2018 #3 - Sci-Fi (Dystopian)

Hey kære læsere <3

Så kom tredje, og sidste, indlæg for i år omkring bøger til ønskelisten. Denne gang er det Sci-Fi jeg har kastet mig over - nærmere Dystopi, som er den del jeg selv er mest til at læse i.

Den første anbefaling er en serie, som jeg selv er blevet anbefalet af en veninde. En serie der tog mig med storm fra første side. Det er 'Lunar krøniken', skrevet af Marissa Meyer. En serie der er baseret på fire klassiske eventyr, som er blevet genfortalt på en helt ny måde og i et helt nyt univers.

I bøgerne møder vi Cinder (Askepot), som er cyborg og mekaniker, Scarlet (Rødhætte), der bor i Frankrig og Cress (Rapunzel) der er isoleret på en satellit. Indtil videre er det kun de første 3 bøger der er blevet oversat og udgivet på dansk, men i fjerde bog møder vi Winter, som er genfortællingen af Snehvide. 

Marissa Meyer formår virkelig at give disse klassiske eventyr nyt liv i sin helt egen verden, der foregår langt ude i fremtiden. Det er en serie, hvorpå forfatteren formår at forbinde de fire eventyr på en rigtig god måde, samtidig med at man kan lade sig overraske af hvor god hun er til netop at indfange læseren.

Den anden anbefaling er en, som de fleste nok kender i forvejen. Enten via filmene eller har hørt/set via andre bogglade typer. Det er nemlig 'The Hunger Games' serien af Suzanne Collins, som jeg selv er fan af. Hvis du ikke i forvejen har stiftet bekendtskab med serien via filmene eller via din venner, så handler serien om Katniss der melder sig frivilligt til Dødsspillet i stedet for sin søster og derved bliver kastet ind i et spil for at overleve. Derfra udvikler serien sig til et oprør mod at bekæmpe de større magter.
En serie jeg selv holdt en hel del af at læse, da der er flere detaljer med i bogen, som man desværre ikke får med i filmene og derved går glip af nogle små detaljer. Man kommer bedre ind bag Katniss' tankegang og hvad der ellers sker omkring de forskellige begivenheder.

Den sidste anbefaling er ligesom den førnævnte, også blevet filmatiseret. Det er til gengæld 'The Maze Runner' serien af James Dashner, som til gengæld har en fyr i hovedrollen. Her møder vi Thomas, der bliver placeret i en labyrint sammen med en hel flok andre unge fyre, hvori de har deres vante gang. Det eneste han husker er sit navn. De forsøger at løse koden til hvordan de kommer ud af labyrinten, hvorefter der er op til flere prøver de skal igennem. 

Jeg har helt klart nydt at læse serien og det at følge de unge drenge, der undervejs klarer diverse strabadser. De første 3 bøger er selve serien der er blevet filmatiseret, mens der er to bøger mere. De sidste to bøger er selve forhistorien, der fører op til de første tre. Her får man mere at vide og får en forklaring på nogle af de spørgsmål der opstår undervejs. Men helt klart et læs værd, hvis du er til en fortælling om kampen mod de større magter.

Det var alt hvad jeg havde for denne gang. Jeg håber du fandt inspiration til din næste læsning eller til en du kender.

XOXO - Rina <3

søndag den 7. oktober 2018

Sølvhesten - Lene Kaaberbøl // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Denne gang kommer der en anmeldelse af en bog jeg forelskede mig i, da jeg var barn og som er første bog i en serie jeg stadig holder af. 

Titel: Sølvhesten
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Katriona
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2004
Antal sider: 143

Cornelius knaldede sin store næve mod dørstolpen. "Jeg skal lære dig ..." sagde han. "Jeg skal lære dig at tale ordentligt til folk!" Sølvhesten hvinede og hamrede det ene forben i gulvet, så der stod gnister af stenene.  "Du skræmmer hesten," sagde Kat. "Kom her," sagde Cornelius med den lave stemme, der betød, at det her var den sidste advarsel. Men Kat rystede på hovedet og knugede om den halmvisk, hun var ved at tørre hoppen med. "Nej," sagde hun. "Du kan jo selv komme og hente mig!" For hun vidste pludselig, med en kildrende fornemmelse af overlegenhed, at hendes stedfar var bange for den sære sølvhest med de gyldne rovdyrøjne ...
Den dag, sølvrytteren fra Breda rider ind på gårdspladsen ved Teresas kro, bliver der vendt op og ned på Kats tilværelse. Hun begynder at drømme nye drømme, både gode og onde. Nogle af dem går i opfyldelse.

Elskede bogen da jeg læste den første gang som pre-teenager, og det har på ingen måde ændret sig. Elsker karaktererne, historien og hele den verden som Lene Kaaberbøl har formået at skabe i denne bog. Ikke mindst hele serien. Vi får en fornemmelse allerede fra start at Katriona er en pige med ild i og en ung pige med hele verden for sine fødder. Hun er helt klart en ung pige man på ingen måde kan holde tilbage. 

Hele historien tager plads i en helt anden verden end vores, hvor forfatteren formår at give en klar fornemmelse af omgivelserne, og den verden vi er kommet ind i. Ikke mindst det at man også får en klar fornemmelse af de karakterer man møder og Katriona som hovedperson. Der er ikke for mange forklaringer, men til gengæld vises det i karakterernes handlinger. 

Samtidig elsker jeg dynamikken imellem karaktererne. De er alle på hver deres måde elskværdige, troværdige og har hver deres rolle ift. selve fortællingen. Der er ingen der er hverken overflødige eller er der bare for at være der. Handlingsforløbet giver samtidig en fornemmelse af at historien på ingen måde er langtrukken eller at der på nogen måde er noget der er udeladt.

Sproget er i sig selv letlæseligt, da det henvender sig til det unge publikum i alderen 12-13 år. Alle kan være med, uden at skulle forholde sig til en masse nye og fremmede ord. Det samme gælder længden og handlingsforløbet i bogen, idet den ikke er så lang. På den måde er den på ingen måde overvældende i sin størrelse, hvor alle kan være med. 

Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale unge (ligeså vel som ældre), der gerne vil læse en bog der et let og overskuelig, og ikke mindst elsker en god fortælling - fortalt af en forfatter, der i den grad kan fange sine læsere.

Jeg har personligt nydt at genlæse denne bog, hvilket for mig var som at gense en gammel ven. En ven jeg i mange år har holdt rigtig meget af, og det at vende tilbage til denne verden, var en glæde uden lige. Ikke mindst at kunne genkende de ting der blev fortalt og gense de steder Katriona kom hen igennem fortællingen.

XOXO - Rina <3

søndag den 9. september 2018

Er du okay, Matthias? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

'Er du okay?'-serien har ramt mig. Hårdt. Heldigvis på den gode måde og har givet mig modet på at læse i en anden genre, end hvad jeg er vant til.
Titel: Er du okay, Matthias?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 196

Jeg er bøsse. Homoseksuel. Bæskubber. Bagdørsindianer. Bøssekarl. Jeg kan blive ved, for der findes tusind øgenavne. Problemet er bare at jeg 1) ikke ønskede at afsløre min hemmelighed, og 2) jeg havde faktisk slet ikke lyst til at være bøsse. Alt i mig skreg efter at være normal. At være ligesom alle de andre. Matthias er homoseksuel. Ingen må vide det, for hans far vil slå ham ihjel hvis han finder ud af det. Men så er det godt at han har Thomas. Thomas forstår alt, og han er så sød og sjov. Problemet er bare at Matthias aldrig har mødt Thomas ... Kun på nettet.

For dælen da, Matthias. Du er da på ingen måde okay.

'Er du okay, Matthias' er tredje bog i denne serie, som på alle måder bryder et tabu. Matthias er homoseksuel, men har ikke sagt det til nogen. Han tør knap nok sige det højt for sig selv, da han på alle måder ønsker at være ligesom sine venner.

Familiebilledet er heller ikke ligefrem i den gode ende, da hans far lider af PTSD efter at være hjemvendt fra Afghanistan. Dette gør at familien går på listefødder omkring ham, for ikke at fremprovokere en mulig eksplosion i farens personlighed.

Man kommer ind bag en fyr, der på alle måder gerne vil være normal, i den forstand at for ham er det 'normale' at være heteroseksuel. For mig er han på usikker grund, da han ikke ved hvordan han skal takle det at være homoseksuel, uden at ty til negative tanker om det at være det - hvilket er ret ærgerligt, da det i dagens Danmark er at være homoseksuel er lige så normalt som at være heteroseksuel. Han prøver at agere en anden end han er, og det er ret synd. For hvem ved? Måske er hans venner helt okay med det?

Anika Eibe formår endnu en gang at komme ind bag et tabu/emne som i den grad er relevant at få snakket om. Helt klart i den grad at Matthias takler de svære følelser der kan ligge bag det at være til sit eget køn og ikke turde stå frem omkring det. Matthias formår heldigvis at møde forståelse fra de rigtige personer, der er tæt på ham og fra nogen der kender hans situation.

En anden ting som bogen dækker ret godt, er det med at skrive med folk på nettet. Ja, det kan være skønt at komme ud med en masse ting online, som man ikke kan sige ansigt til ansigt. Men for Matthias vises der en situation om hvor meget man skal passe på omkring, hvor meget man deler om sig selv. Der kan være gode og dårlige eksempler på at møde folk online, men for Matthias ender det med en ubehagelig situation.

Alt i alt er bogen helt klart anbefalelsesværdig, og endnu en gang er det en bog der har et sprog der er lige til at gå til. Anika Eibe ligge ikke nogen fingre imellem, og man kommer ind bag en facade på et ungt menneske, der har sit eget at kæmpe med. 

Det jeg nok kunne savne, var lidt mere interaktion med de andre fra hans klasse end hvad der var. Men det gør ikke fortællingen mindre vigtig. Personligt var det noget jeg savnede, men hey? Læs den, snak om dilemmaerne og giv forfatteren et like for en skøn fortælling.

XOXO - Rina <3

søndag den 12. august 2018

Er du okay, Fie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Min stigme af danske forfattere fortsætter, med endnu en anmeldelse i serien 'Er du okay?' af Anika Eibe. Denne gang er det Fie vi tager fat i.

Titel: Er du okay, Fie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 179

Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig. Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. Alene på grund af mit udseende. Men ved I hvad … det gør de ikke. Fie har det hele. Hun er smuk, dygtig i skolen, og drengene er vilde med hende. Udadtil er hendes liv fantastisk. Men ikke alt er så perfekt som det ser ud.

Fie er en ung pige, der går i samme klasse som Marie. Hun er en pige med et sæt forældre i den mere velhavende ende af skalaen. Et sæt forældre der sætter deres image i højt gear, samt har høje forventninger til deres datter. I hvert fald når det kommer til Fies mor, der presser på ift. Fies fremtid. Forventninger som Fie ikke er sikker på hun har lyst eller kan indfrie på hendes mors vegne.

Hun har det hele - udseendet, hjernen og drengene er vilde med hende. Men bag facaden kæmper Fie med sig selv, og er selvskader. Bedre kendt som 'cutter'. Den eneste måde som for hende kan give afløb for den indre smerte og de påtrængende tanker som hun kæmper med hver dag. Specielt overfor hendes forældre, der ikke helt kan komme i øjenhøjde med Fie, der med glæde kunne bruge en at snakke med. Det viser et godt billede af et sæt forældre der rakker ned på deres egen datter.

Samtidig er hun en hestepige, der elsker at bruge tid sammen med hesten. Endnu et fristed hvor hun for alvor kan være sig selv.

Da jeg første gang møder Fie i 'Er du okay, Marie?' virker hun til at være lidt af en møgtøs, med lidt af en attitude. En pige der har alt, og kan få alt hvad hun end ville begære. Men i denne bog kommer man for alvor ind bag hendes facade der omslutter noget af et virvar af følelser. Følelser som jeg med lethed kan nikke genkendende til. Følelsen af ikke at være god nok, ikke at kunne leve op til forventningerne og ikke mindst det at konstant banke sig selv i hovedet over ting man ikke burde kæmpe med alene.

Det skærer helt ind i hjertet over det at Fie hver eneste dag skulle skjule sine ar, der for mig er et råb om hjælp. Et råb om at hun på ingen måde har det godt, men hun sætter en facade op overfor omverdenen. Det burde ikke være nødvendigt at skulle sætte en facade op overfor andre omkring en, så de ikke ser hvordan man virkelig har det.

Endnu en gang formår Anika Eibe at skrive en gribende fortælling om et emne der virkelig er relevant, og som flere burde have kendskab til. Hun skriver det i et sprog der er let forståeligt og lige til at gå til, samtidig med at bogen ikke er så vildt tyk. Dette er en bog der giver anledning til snak om det at have det svært, selvskade og kan eventuelt bruges til at lukke op for svære emner.

XOXO - Rina <3 

søndag den 5. august 2018

Er du okay, Marie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg er for tiden på lidt af en køre med danske forfattere, hvilket er rigtig skønt. Specielt når vi har skønne forfattere her i landet. Denne gang er det skønne Anika Eibe der står for skud, med den første bog i hendes realistiske serie om svære emner - nemlig 'Er du okay?' serien.

Titel: Er du okay, Marie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 181

Jeg ville ønske at jeg var død. Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade. Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene. Fuck! Fuck! FUCK!
Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien er det som om noget er forandret. Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med...
Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?

'Er du okay, Marie?' er en bog der skildrer mobning på en let og forståelig måde. Den var let at læse, og jeg kunne undervejs genkende nogle af følelserne som Marie gennemgik, da mobning er noget jeg selv har haft inde på livet og noget der har sat et præg på mig. 

Jeg kunne på flere måder identificere mig selv med Marie mens jeg læste bogen. Forfatteren formår at skildre en virkelighedstro fortælling om en ung pige der i årevis har lidt under mobningen fra hendes klassekammerater. Mobningen der på alle måder har sat mærker på hendes sjæl, da hun får mavepine bare ved tanken om at hun skal tilbage til selv samme klasse som har mobbet hende. Men en hvis kropsdel har forandret sig over sommeren, hvilket gør at nogle af drengene lægger mærke til Marie på en anden måde end før. En måde som hun ikke kan sige nej til. Hun bliver for en stund en del af den populære gruppe, gør nogle ting som hun ikke helt tænker godt nok over og ender til sidst med at gøre hendes situation endnu værre.

Dette er en rigtig god fortælling om en ung pige der bliver mobbet, og som på ingen måde er okay i den situation hun befinder sig i. En fortælling der er vigtig for unge at læse, da den skildre de ting en ung pige går igennem når man bliver udsat for noget der på ingen måde er hendes skyld. Samtidig bliver man inviteret ind i de tanker hun gennemgår ift. de ting hun bliver udsat for og de ting hun gennemgår undervejs. Følelserne er beskrevet på en ægte og ærlig måde.

Sproget er let og lige til, hvilket jeg elsker. Man skal ikke pløje sig igennem en tyk roman for at forstå hvordan livet som mobbeoffer er, hvilket kun er et plus. Anika Eibe har et skønt sprog i bogen, meget ærligt og kan nogle gange måske virke lidt voldsom af en ungdomsbog at være. Men det er alligevel rart at hun ikke pakker det ind i sukkersødt silkepapir. Det er henvendt til de unge, nemt at gå til og jeg ville ønske det var en bog jeg havde muligheden for at læse, da jeg selv gik i skole. Mest af alt fordi jeg selv har været offer for den del, så det ville have været rart at have en fortælling, der gav mig en følelse af at jeg ikke var alene.

Fik undervejs også en klump i halsen, og ville ønske at jeg kunne kramme Marie. Lige så vel lade hende vide at hun ikke var alene. Samtidig ved jeg også at dem der mobber selv har nogle ting at kæmpe med, der gør at de nogle gange ikke helt ved hvilken effekt deres handlinger har på andre. Det gør det selvfølgelig ikke okay det de gør. Det er på ingen måde okay at mobbe andre. Hverken når man er barn eller når man er voksen.

Så hvis du/I derude har brug for en fortælling der sætter fokus på et svært emne, så tag fat i denne bog. Lad den endelig være et springbræt til at få åbnet op for de svære ting, så de eventuelt kan blive løst eller blive bedre. Peace out.

XOXO - Rina <3

søndag den 22. juli 2018

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag skal vi en tur tilbage til et fængslende univers, som jeg ikke har andet end at kunne elske fra første færd. Hvis I ikke allerede har gættet der fra titlen, skal vi en tur tilbage til Trafallas. Et univers jeg har holdt af, siden første gang jeg stiftede bekendtskab med universet. Vil først og fremmest sige et stort TAK til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day for anmelder eksemplaret.

Titel: Skyggen fra Nord
Forfatter: Julie M. Day
Serie: Grænsen til Trafallas #2
Forlag: Forlaget Leatherbound
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 625

Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. “Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.” Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg. Skyggen fra Nord er anden del i trilogien. Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Jeg forelskede mig i Trafallas i den første bog, og fortsættelsen har kun gjort min kærlighed til universet endnu større. Specielt efter den cliffhanger af en slutning, som kun i aller største grad gjorde ventetiden noget af en pinsel. Julie M. Day har virkelig formået at vende tilbage med en velskrevet 2'er. En 2'er der i den grad er større, bedre og mere elskværdig end den første.

Endnu en gang faldt jeg i fra første side, følte med Grace og tog på udflugt med hende, idet hun på ingen måde kunne slippe Trafallas efter at være blevet forvist derfra - for hvem kan dog glemme en verden så smuk og eventyrlig som den verden vi blev introduceret til? Men det bliver der heldigvis reddet bod på, da der er farer på færde og Grace for alvor bliver revet med tilbage til det land hun længes efter.

Og for filan, hvor bliver man revet med på et hæsblæsende eventyr lige fra starten. Ikke mindst ift. at hver en side ikke er til at slippe, hvor langt man så end læser. Og hvor er det skønt at Julie formår at tage en med på sådan et eventyr, hvor man i den grad fornemmer stemningen hele vejen igennem.

'Skyggen fra Nord' giver et bedre indblik i karaktererne og hele universet generelt. Graces drømme kommer i den grad mere i spil, samt giver Trafallas' historie kommer mere i spil - hvilket jeg elsker. Jeg elsker måde hvorpå Julie giver små bider af information omkring Trafallas' historie, samt selve spændingen i det hele taget, i små bider, uden at det hele kommer på én gang. Man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvad der i det hele taget foregår. For hvad skal drømmene til for, hvis ikke de er der for at advare dem om noget?

En anden ting jeg elsker er den måde karaktererne udvikler sig, både ift. hver enkelte karakter, men også deres indbyrdes forhold overfor hinanden. Sproget er blevet bedre, historiens udvikling er spændende og alt omkring universet er helt klart kommet et skridt videre. En fantastisk udvikling, og helt klart en forfatter der har vundet mit fantasy elskende hjerte. Der er i den grad sket en fantastisk udvikling.

Plot twist, fortæller teknik, elskværdige karakterer, et eventyrligt univers der er virkelig godt beskrevet - alt hvad jeg elsker ved fantasy har Julie i den grad formået at bringe ind i historien, samtidig med at hun har formået at give det sit helt eget præg. Alt hvad jeg elsker ved denne genre har hun i den grad formået at holde ved lige, og ikke mindst det at hun har formået at få mig til at grine, græde, holde vejret og lysten til at smide bogen ud af vinduet i ren frustration.

Ja, jeg sagde det. Jeg havde seriøst lysten til at smide den ud af vinduet i frustration over den skæbne som en hvis karakter fik. Hvordan kunne du, Julie? Hvordan kunne du gøre det? Seriøst? Jeg kan ikke andet end at vente på 3'eren, der forhåbentlig giver et par svar på nogle af de spørgsmål der opstod hen mod slutningen. Jeg elskede den slutning, og gav et hint om en hvis karakters fortid, til hvorfor personen er som hun er.

Det at en forfatter kan skrive så medrivende at man får følelser i klemme, er helt klart en forfatter der i den grad fortjener at blive læst. Julie er for mig en forfatter, man skal holde øje med. Jeg glæder mig i den grad til 3'eren, for at se hvad der kommer til at ske.

Dette er helt klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, der er på jagt efter et originalt eventyr af en verden, der aldrig er set før.

Endnu en gang tak til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day, for anmelder eksemplaret og ikke mindst for et fantastisk eventyr.

XOXO - Rina <3

søndag den 24. juni 2018

Blodets Bånd #7 - Fortidssynder // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse, og denne gang har jeg haft fornøjelsen af at læse 'Fortidssynder', som er 7. bog i 'Blodets Bånd' serien - skrevet af Pernille Eybye.

Titel: Fortidssynder
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 462

Kassie finder sig selv i kløerne på Junior, der ønsker at føre sin elskede Liljas planer ud i livet. Hendes indre mur giver mere og mere efter, og hun begynder at huske sit liv som Helena … og tiden med Zan. I mellemtiden er Leo plaget af mareridt, og han frygter at de har rod i virkeligheden. For Anastasia er viden magt, og hun giver sig i kast med at finde flere informationer om Ian. Zan er desperat efter at få Ekko tilbage, og han er parat til at indgå en uventet alliance for at opnå sit mål. Fortidssynder er syvende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

For dælen da en bog. Selvom serien føles lang efterhånden, er jeg heldigvis stadig hægtet godt på. For Kassies vedkommende er jeg positivt overrasket over at hendes indre mur er godt i gang med at knække, da man igennem bogen får flere og flere minder fra hendes fortid - hvilket jeg syns er rart og tiltrængt. Specielt efter det at man ikke fik det helt vilde ud af hendes seancer med Liliana, og tvivlen omkring hendes troværdighed.

Udviklingen går for mig, i den rigtige retning. Jeg elsker stadig mysteriet omkring Kassie/Helena, og det at der stadig er løse ender. Forfatteren formår for stadig at give informationerne omkring Kassies fortid, uden at man får det hele at vide på en gang og alt for hurtigt. Det foregår henover hele bogen, samtidig med det at Junior i den grad prøver at få hende til at huske. Der er flere og flere ting fra hendes fortid der kommer op til overfladen - og jeg elsker det. Jeg higer virkelig efter for alvor at finde ud af Kassies fortid.

Samtidig er det rart at Kassies søster, Wendy er kommet mere på banen denne gang. Jeg fik en bedre fornemmelse af hende og hendes fortid, udover at hun er en kreativ sjæl - hvilket jeg i forvejen elskede ved hende. Og det at hun har sine styrker i at være den der passede på Leo.

Junior er for alvor den der kommer i sit fulde flor ift. hans personlighed. Allerede inden denne bog kunne man mærke at han ikke var helt normal, set i lyset af hvordan han havde frie tøjler ift. træningen af hyænedrengene. Han er virkelig ikke helt rask, og hans kærlighed til Liliana (Lilja) gør at jeg får lidt gåsehud når jeg læste de kapitler hvor det var som om hun var der - uden man helt vidste om hun for alvor var tilbage fra de døde eller ej. Jeg elsker den måde han lidt agerer på, når han prøver at få Kassie til at huske sin fortid, idet at han også bruger Viking som et våben mod hende.

Elsker at jeg i denne bog fik flere informationer omkring både Kassies fortid, ligeså vel som Leo - Ja, Leos fortid. For der er nogle ting der ikke helt stemmer overens med det at han er Wicca og hans forældre tilsyneladende ikke kendte noget til den del - andet end at der var noget ved deres søn der ikke var så normalt som hos andre. Jeg vil nødig afsløre for meget, men der er nogle detaljer som vi får at vide omkring det at forældrene til Leo blev forældre i en senere alder end ønsket.

Der er flere og flere ting jeg for alvor bliver nysgerrig omkring og det at Anastasia for alvor graver i fortiden omkring en af Helenas gamle venner - Ian. En person som har den samme øjenfarve som Leo. For allerede i første bog, da Kassie møder Leo, er der noget ved ham der for Kassie virker bekendt, uden at hun ved hvorfor. Jeg har på fornemmelsen at vi nærmer os et svar - forhåbentlig.

Selve sproget i bogen er lige så flydende og spændende som de andre, selvom serien efterhånden godt kan føles lidt lang. Mest af alt fordi der er så mange ting at holde styr på, samtidig med karaktererne og alt i alt hele scenariet omkring Kassie, hendes fortid og alle omkring hende.

Jeg higer lidt efter at få afsluttet et par ting og får svar på nogle forskellige spørgsmål og mest af alt en teori eller to efter at have læst denne bog. Der er et par informationer man får tildelt, som virkelig gør en nysgerrig. For hvad nu hvis der er nogle ting der hænger sammen, uden at visse karakterer er helt klar over sammenhængen? Jeg er i hvert fald spændt på at se hvad de to sidste bøger har at byde på af svar, efter den slutning denne bog havde. Endnu en gang giver slutningen anledning til at læse videre i den næste.

XOXO - Rina <3

søndag den 17. juni 2018

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Bogblogger arrangement

Hey kære læsere <3
Sponsoreret indlæg
Invitation fra forlaget.

For anden gang i mit liv, har jeg været til et bogblogger arrangement. Denne gang var jeg så heldig at være blevet inviteret af Forlaget Leatherbound, i forbindelse med udgivelsen af 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord' af sødeste Julie M. Day. 
Allerede fra starten
møder jeg 3 af de andre bogbloggere, da vi skulle med bussen derop. Heldigvis bor jeg i Horsens hvor forlaget befinder sig i, så det var dejligt nemt at komme afsted. Vi fik en skøn modtagelse af selve forlaget og Julie, da vi ankom, hvor vi fik snakket med dem der allerede var ankommet, samt dem der ankom efter os.

Ved 12-tiden, hvor arrangementet officielt startede, blev vi anvist til bords, hvor der allerede var blevet dækket op - jeg blev allerede sulten ved synet af maden. Der var dækket flot op, og man kunne virkelig se at de havde gjort sig umage. Maden bestod af falafel, kyllingespyd, pomfritter og salat. Samt det at der var sodavand at drikke, så det var ikke værst.

Da vi allesammen havde sat os bød Eva os velkommen, samt det at forlagschefen Heine også byder os velkommen og fortalte lidt om selve forlaget. Før det var der lidt rundvisning - hvilket jeg lidt i forvejen havde fået dagen forinden, da jeg også deltog i releasefesten, da bogen officielt blev udgivet. Nemt har man det, når man bor i samme by :)

Julie M. Day læser op fra sin nyeste bog :)
Mens vi havde mundende fulde af mad, lavede Eva et interview med Julie, hvor hun fortalte om sin rejse mod at blive forfatter, det at skrive og ikke mindst om selve det at skrive serien 'Grænsen til Trafallas'. Jeg elsker det at kunne høre om forfatterens tanker, skriveproces og lidt det a la at komme behind the scenes omkring bogen. Ikke mindst det at høre om og møde forfatteren. Oveni det læste Julie op fra bogen 'Skyggen fra Nord', og jeg fik helt kriller i kroppen ved tanken om hvad der mon ledte op til den del der blev læst op.
Kahoot quiz resultat & præmie :)
Da maden var slut havde vi rig mulighed for at snakke med hinanden og rigtig socialisere. I mellemtiden havde Eva og Heine travlt med at gøre klar til en quiz de havde planlagt. En quiz der i dagens anledning handlede om den første bog 'Den halves arv'. Så det var med at finde info frem fra hukommelsen, samt være hurtig på tasterne. Jeg var så heldig at ende på førstepladsen, selvom jeg ikke var nr. 1 til at starte med.

Fik endda en lille fin præmie, som bestod af et bog blad (Bookeaters) og lidt chokolade.

Efter det fik vi alle en goodiebag, med forskellige ting i - inklusiv bogen 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'. Indholdet af posen var gennemført ned til mindste detalje og jeg var helt imponeret over de ting de havde valgt ud. Det var virkelig imponerende. 


Oveni det var det tid til at få signeret bøgerne, og jeg kunne forestille mig at Julie eventuelt ville få krampe af at skrive så mange side hilsner i bøgerne - og det at hun personliggjorde dem til hver af os. Jeg havde endda valgt at tage 'Den halves arv' med derop (begge eksemplarer - den jeg selv havde købt, og den jeg havde fået tilsendt), så hun også kunne skrive i dem. Og jeg kan virkelig ikke andet end beundre hendes engagement i os bloggere, når hun både vil signere bøger, snakke med os og ikke mindst give krammere.

Så fin en kage :)
Imens Julie skrev i bøgerne, var det tid til kage. En rigtig flot kage, som alle straks skulle have et billede af, for hey? Hvem ville ikke gerne forevige denne fine kage? Just saying.

Efter at vi havde spist kage og fået signeret vores bøger, var det tid til et fælles billede - til trods for regnen. Så mens der var et lille ophold i regnen, løb vi alle ud, stillede os op og fik taget et fælles billede. Oveni det hele fik jeg muligheden for at fangirle en smule, idet Julie M. Day var så sød at stille op til et billede sammen med mig - årh ha, altså. En ren fornøjelse.



Her til sidst vil jeg vise de fine ting, som de nøje havde udvalgt at putte i de fine goodiebags. I goodiebagen, som var en fin mulepose med forlagets logo udenpå, var der selve bogen som jeg glæder mig til at læse, et fint bogmærke, et duftlys, en pergamentrulle hvorpå der står den remse der lukker grænsen op, en fin nøglering som jeg er helt vild med, en neglelak, noget andet til negle og en flok fine og bløde fjer :)

Det var alt hvad jeg havde for i dag. Jeg håber I nød at læse med, selvom indlægget blev lidt langt. Jeg havde en rigtig hyggelig dag i godt selskab, selvom jeg var ret træt da jeg kom hjem. Håber vi ses næste gang, og glem ikke at tjekke min YouTube kanal ud Karina's verden :)

XOXO - Rina <3

søndag den 3. juni 2018

Lunar Krøniken #3 - Cress // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

It's for real. Jeg er tilbage med endnu en anmeldelse af 'Cress' - tredje bog i serien 'Lunar Krøniken' af Marissa Meyer.

Titel: Cress
Serie: Lunar Krøniken
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 560

Cress kommer fra planeten Lunar og er blevet sendt i eksil i en satellit, hvorfra hun er tvunget til at hjælpe den onde dronning Levana med at spionere på jorden. Hendes næste mission er at lokalisere Cinder og hendes rejsefælle, den flotte kaptajn Thorne. Men Cress vil hellere hjælpe Cinder end at afsløre hende, og før hun ved af det, har hun advaret Cinders mandskab. En handling, der får vidtrækkende konsekvenser. Da en rednings aktion går skævt, ender Cress og Thorne i ørkenen. De må nu bruge alle kneb for at finde Cinder, Scarlet og Ulv igen - men det er svært, når man aldrig har kendt til andet end en isoleret satellit. Samtidig i New Beijing agter dronning Levana at ægte Prins Kai uanset hvad, og brylluppet nærmer sig med hastige skridt. Er det muligt for gruppen at genforenes og stadig have tid til at stoppe ceremonien?

Kan vi først og fremmest lige starte med at beundre den flotte og alligevel simple forside? Ligesom sine forgængere er forsiden i de samme farver, der alle går igen på hver en forside. Ikke for mange ting er placeret på forsiden, men det der er på forsiden, siger en del om hvilket eventyr vi får genfortalt på en helt ny måde. Denne gang er det Rapunzel, der bliver kastet ind i en fantastisk fortælling om kampen mellem jorden og månen, og en dronning med en unægtelig trang til at herske over begge dele - hvad end der skal til.

Og wow, en fortælling. Endnu en gang formår Marissa Meyer at tage et klassisk eventyr, og give det helt nyt liv på sin helt egen måde. Selv i denne fortælling formår Marissa at beholde de dele man kender fra Rapunzel, og vikle dem ind i en verden hun så smukt har kreeret og beskrevet ned til mindste detalje. Elsker serien endnu mere efter denne bog, og kan knap nok vente til den næste.

Det var et skønt gensyn med Cress, da vi sådan set allerede har mødt hende for en kort stund i 'Cinder'. Hvis man husker tilbage, var det Cress der igennem en comm samtale, gav Cinder et hint om Levanas planer til ballet - via en chip der var blevet sat i Nainsi for at spionere i de kongelige palads i Det Østlige Forbund, som Cinder fik fat i, da hun reparerede Nainsi.

Når man møder Cress for alvor virker hun som en sød, charmerende og lidt naiv ung pige (omkring de 14 år vil jeg tro), der kun kender til den indre del af den satellit hun bor i. Eller hun har været der siden hun var omkring 7 år, efter at have vist sig at være ret god til det med computere - af den grund endte hun med at været spion for dronning Levana. Jeg kunne godt mærke at hun var yngre end de andre karakterer vi allerede kender fra de forrige bøger, men hun har samtidig den søde charme over sig.

Man kan ikke andet end at holde af hende, med alt hendes naivitet og forelskelse overfor fx kaptajn Thorne, og hendes sårbarhed idet hun bliver kastet ud i nye situationer, der er langt fra den verden hun kender. Selvom hun ender ude i nogle uheldige situationer, fornemmer jeg at hun handler ud fra hvad hun selv mener er rigtigt og forkert. For udover at vi bliver introduceret for Cress, med hendes søde charme og hovedkulds forelskelse i den altid så charmerende (og lidt egoistiske) kaptajn Thorne - for hvem ville ikke falde for hans charme? (I know I did) - møder vi igen de karakter vi allerede kender og elsker.

Marissa Meyer formår endnu en gang at holde styr på utallige tråde og karakterer. Hvad end det er Cinder, der for alvor skal stå ved sin ny fundne identitet og finde frem til en plan for at stoppe dronning Levana, Scarlet der bliver hvirvlet ind i hvor hun ikke har regnet med og kejser Kai, der har overgivet sig til dronning Levanas planer om at blive gift. Alle bliver smeltet ind i den samme historie, den samme fortælling. En historie, der forhåbentlig ender til den gode side.

Marissa Meyer tager dig endnu en gang med på en hæsblæsende eventyr, der for alvor sætter gang i det spil der allerede kører i forvejen og man bliver virkelig hvirvlet ind i en verden der er fyldt med intriger og kampen mellem det gode og det onde. Tag ikke fejl - serien når nye højder i denne bog.

Jeg elsker hver en karakter for dem de er (nok mest af alt Cinder, Thorne og Iko), hvilket gør at jeg forelsker mig i hele universet der udgør Lunar Krøniken. Beskrivelserne er levende, karakterne er elskværdige og velbeskrevet, samt hele historien/plottet er i sig selv fantastisk. Marissa Meyer formår virkelig at fange mig på en måde, der gør at jeg forelsker mig i hele sci-fi universet og eventyrerne jeg i forvejen kendte og holdt af. Hvad end der sker, så glæder jeg mig til at læse videre i 'Winter', når den engang udkommer på dansk.

Hvis du/I ikke allerede er igang med denne serie, så må I nok hellere se at komme i gang. I vil elske den. Hvis ikke for sci-fi delen, vil det være genfortællingen af de klassiske eventyr. Den er helt klart anbefalelsesværdig.

XOXO - Rina <3

torsdag den 24. maj 2018

Grænsen til Trafallas - Julie M. Day

Hey kære læsere <3
Kan vi lige snakke om hvor
flot denne forside er?

Dette indlæg er lavet i forbindelse med Julie M. Days genudgivelse af 'Grænsen til Trafallas - Den 1, Den halves arv' hos Forlaget Leatherbound og udgivelsen af hendes anden bog i samme serie. 

'Grænsen til Trafallas - del 1, Den halves arv' er helt klart et af de bedste bud på en fantasy roman jeg længe har læst. Bogen er i mine øjne gennemført, og planlagt ned til mindste detalje.

Bogen er virkelig en page turner.
Elskede at læse i den stortset
hver aften inden jeg skulle sove.
Først og fremmest elsker jeg hovedperson Grace, der i den grad har en introvertet side, som jeg kan relatere til. En af de gode ting ved hende er at hun ikke er en teenager eller et barn, som jeg tit oplever i andre bøger, men til gengæld en person der er i starten af 20'erne - hvilket for mig kun er et plus. Samtidig kan jeg relatere til hende, idet hun er en bogorm (altid et sikkert hit hos mig). Alt i alt en karakter man kan relatere til på flere punkter.

Hmm, gad vide
hvilken karakter det
er jeg snakker om her?
For slet ikke at tale om alle de karakterer som man bliver præsenteret for undervejs i bogen. Ikke mindst relationerne iblandt nogle af dem - for slet ikke at tale om Grace og Fëra. Disse to kvinder skal man helst holde øje med, for man ved aldrig hvad de finder på, hvis de ikke er under opsyn - just saying. Elsker deres samspil med hinanden, og det at jeg sagtens kunne forestille mig dem være bedste veninder.

På den anden side elsker jeg også relationen mellem Grace og Zachos, der giver mig en tro på at kærlighed kan findes alle steder og man eventuelt lige skal give en person en ekstra chance. Lige meget hvordan førstehånds indtrykket er til at starte med.

Jeg var på ingen måde klar
til at forlade Trafallas og
dette fantastiske univers.
En anden af de ting jeg elsker ved bogen, udover Grace og ikke mindst Fëra, er at jeg bliver præsenteret for en helt ny verden. Trafallas er en verden, der er virkelig godt beskrevet fra start til slut. Det at Julie har formået at beskrive den verden så levende, er virkelig godt. Ikke mindst det at Trafallas er delt op i forskellige områder, ift. den kamp de har imellem de to grupper, der begge ønsker noget forskelligt fra Grace. Om det så er et ønske om at Grace forsvinde, eller ønsket om at bruge Grace til et højere formål.

Nok til at jeg ville ønske jeg kunne finde min egen vej til Trafallas. Man bliver virkelig hevet med ind til mindste detalje, som om man selv var der. Og det at man får en forklaring på de forskellige ting og det at Trafallas befolkning består af elvere.
That cliffhanger though?
Not fair. So not fair.
Just pull my heart out,
would you?
En af de ting jeg mest af alt elsker, er at der er MAGI med. MAGI SIGER JEG DIG! Hvem kan tage fejl af magi? Ingen. Bogen er gennemfør med både magi og kampen mellem det gode og det onde, hvor Grace både er ønsket og uønsket. Der er en god fordeling af både de rolige stunder og de stunder hvor der er lidt mere gang i den. Specielt det at ens følelser kommer i spil, og man ikke kan lade være med at have hjertet siddende oppe i halsen.

Kan vi så samtidig ikke lige slutte af med at snakke om den cliffhanger af en afslutning? Den fik da for alvor mit hjerte til at sidde langt oppe i halsen. Ja, jeg elsker når en bog leder en videre til den næste i serien, men denne afslutning er ond. OND siger jeg dig. Men samtidig så elsker jeg det. Den slutning leder virkelig op til den næste.

Jeg elsker når en bog kan give mig en følelse af ro, smil på læben, hyggelige stunder og ikke mindst at få alle mine følelser i spil undervejs. Det at jeg for alvor er faldet for disse karakterer, efter blot en enkel bog - det er awesome. Det er svært kun at nævne enkelte steder som jeg elsker mere end andre, for hele fortællingen er elskværdig. 

5 gode grunde til at læse bogen:
  1. En fantasy fortælling der vil noget
  2. Fantastisk verdensopbygning
  3. Magi, magi og atter magi
  4. En kamp mellem det gode og det onde
  5. Og et tvist af kærlighed
I bund og grund er denne bog et 'must have' på sin TBR liste. Specielt hvis du er typen der elsker en god fantasy fortælling, hvor du bliver taget i hånden fra starten og ført igennem en fortælling, hvor du i ro og mag bliver præsenteret for både karakterer, omgivelserne og ikke mindst en verden hvor ikke alt er som det ser ud til - til trods for at følelserne kommer i spil undervejs. Hvem kan man stole på og hvad gør man ikke for at beskytte dem man holder af?

XOXO - Rina <3


mandag den 14. maj 2018

Blodets Bånd #6 - Forfald // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge, ny anmeldelse. Har fået afsluttet endnu et bind i Blodets Bånd serien, af skønne Pernille Eybye. Det kan vi sammen fejre ved at der nu kommer en lille anmeldelse af den.


Titel: Forfald
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2013
Antal sider: 388

Efter begivenhederne hos Liliana gør Kassie et nyt forsøg på at nå Viking, men det er ikke uden konsekvenser, for i skyggerne lurer en anden fare. Leo frygter mere end nogensinde sin indre følgesvend og egne handlinger, og må igen bede Anastasia om hjælp. Imens stilles Viking over for et umuligt valg, og indsatsen er ikke længere kun hans eget liv. Viktor kæmper mod sin tikkende bombe og tabet af Lilja …men er hans store kærlighed virkelig borte?

Mange spørgsmål omkring Kassie og hendes fortid som Helena mangler stadig at blive besvaret. Men de bliver dog besvaret, samtidig med at der kommer flere jo længere man kommer i bøgerne. Denne gang begynder Kassies fortid at dukke op på egen hånd. Man lærer lidt mere om hvem Helena var.

Samtidig er der muligheden for at Liliana kunne have løjet for Kassie vedr. hendes fortid efter de gange Liliana har gravet i Kassies sind. For hvem er Liliana egentlig? Det er lidt svært at svare på, når hun gik fra at være Kassies ven og hjælper mod at finde frem til hvem Helena var, til at vise sig at være en helt anden.

Jeg elsker den måde forfatteren giver nogle enkelte svar, uden helt at kaste det hele ud på en gang. Man skal læse videre, for lige så stille at få svarene. Ligeså vel det at man også lige så stille finder ud af hvem Liliana i virkeligheden var og hvorfor hun i forrige bog komplet vendte 180 grader personlighedsmæssigt. Og det at Viktor, som viser sig at være i ledtog med Liliana, og hendes død optrapper kun hans agenda mod hvad end det er Liliana havde at planer - både overfor Kassie og ikke mindst hendes familie.

For slet ikke at tale om Leo, hans følgesvend og det at han stadig ikke helt har styr på sine indre Wicca kræfter. OPGIV IKKE HÅBET, LEO! Kæmp videre. Det samme gælder Kassies familie, der i den grad også bliver udsat for lidt af hvert. 

Elsker hver den måde karaktererne bliver skildret på, hvilket gør dem alle levende. Om den måde de hver især har deres egen personlighed og den måde forfatteren lader dem komme til udtryk. Om det så er Anastasia der lige giver Leo et mentalt/verbalt spark bagi eller om det er Viktor der lige så stille er ved at miste forstanden.

Elsker at forfatteren formår at give en lidt gåsehud, samtidig med trangen til at læse videre og finde ud af hvordan alt det med Kassie/Helena hænger sammen med henholdsvis Zan, Archer og ikke mindst Leos grønne øjne - generelt hvordan Kassies fortid i det hele taget hænger sammen med de personer omkring hende og de informationer man indtil videre har fået vedr. hendes fortid.

Det der nok er mest skræmmende Archers uvidenhed ift. hvad hans søn, Viktor, har gang i nede i den kamparena hvor de træner de hyæner de bruger til at fange og dræbe vampyrer. Archer, den skrøbelige skabning af en karakter, der virkelig har en del skygger at kæmpe med. Og tro mig, der er rigeligt. Hvis du vil have svar, så spørg endelig Viking. Han kunne sikkert fortælle dig en del.

Sproget et dejligt letlæseligt, ungdommeligt og man flyver let igennem bogen, fordi skriften er dejlig let at overskue. Så længe man har tungen lige i munden, ift. de informationer der bliver givet undervejs, og alt det man i forvejen skal huske fra de forrige bøger, så bliver det spændende at se hvor det hele fører hen.

Alt i alt en spændende optrapning ift. de dilemmaer der bliver skildre, og skal helt klart have læst videre i serien. Er da slet ikke klar til at slippe de karakterer endnu. Hvem der er min yndling, vil jeg nødig afsløre endnu. Måske på et senere tidspunkt?

XOXO - Rina <3

'Engleblod' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel : Engleblod Forfatter : Elisabeth Hjartdal Serie : Efter krigen om solen #3 Forlag : Hi Reader Udgivet : 2025 Antal...