Titel: Harry Potter og Fønixordenen
Forfatter: J. K. Rowling
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 923
Udgivelsesår: 203
Denne gang går vi lige til sagen.
Harry Potter ender i ballade, da han og hans fætter Dudley bliver jagtet af en Dementor og Harry bruger en besværgelse for at få den til at flygte. Dudley slipper dog ikke væk før at Dementoren når at suge glæden ud af ham, så Harry kommer hjem med en defus fætter. Det gør så at Harry, i første omgang, bliver bortvist fra Hogwarts, siden de ikke må bruge magi uden for skolen før de er 17. Harry ender i en høring i ministeriet for magi, hvor tiltalerne bliver droppet - med hjælp fra selveste Albus Dumbledor. Endnu et år går igang og denne gang bliver Harry og co. introduceret til Fønixordenen, der prøver at få opbygget en hær, som modsvar til den hær Lord Voldemort er igang med at etablere. Ordenen har været der før, da Harry's forældre var en del af den. Voldemort bliver stærkere og stærkere og Harry's drømme er forbundet til Voldemort. Eller nærmere - Voldemort kan trænge ind i Harry's sind. Derved sætter Dumbledore nu Snape til at hjælpe Harry med at blokere sit sind mod Voldemort. Dette års lærer i Forsvar mod mørkets kræfter er en kvinde fra ministeriet, en katte glad kvinde klædt i pink, ved navn Dolore Nidkjær, som også var til stede ved Harry's høring. Hun nægter at lade dem bruge magi. Istedet er der en flok elever, med Harry i spidsen, der samler sig og lærer alle de besværgelser de har brug for at vide. Navnet de går under er: Dumbledor's Army. De bliver dog opdaget. Alligevel samler de sig og går ind i ministeriet for magi, da Harry mener at Sirius Black bliver tortureret, efter at have drømt det.
Hvad der ellers sker - skal simpelthen læses.
Det er seriens tykkeste bog og kan derved ikke beskrives ved korthed. Men der sker simpelthen så sindssygt meget, at jeg ikke kan forkorte det ned og deres eventyr i ministeriet for magi, er et godt stykke i bogen, da de kommer igennem så vildt meget.
Spænding, mystik, magi - samlet i en spændingsfyldt bog, der endnu en gang er beskrevet så vildt godt af J. K. Rowling. Hun tager virkelig en ved hånden og får en til at blive bidt af både selve historien hun fortæller og de karakterer man møder.
Jeg, personligt, er helt vild med Luna Lovegood, som er en ret speciel person. Men ikke desto mindre en elskværdig en af slagsen. Hun er en enspænder, der går sine egne vegne og lever lidt i sin egen verden. Hvilket jeg godt kan relatere til, da jeg også selv gør det. Hun har dog den fordel at hun ikke tager sig af hvad andre tænker om hende, hvilket jeg godt kan have en tendens til at gøre. Men jeg øver mig i ikke at tage mig af det. Derfor er hun en karakter jeg identificerer mig med.
Jeg kan oveni det identificere mig med Neville's akavethed, og det at han er lidt udenfor flokken, samtidig med at han er en del af flokken. Den altid lidt uheldige person, der glemmer tingene.
XOXO - Rina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar