mandag den 26. juni 2017

Camp NaNoWriMo - Juli 2017

Hey kære læsere <3

Som i nok kan gætte på titlen, så er der endnu en gang Camp NaNoWriMo i juli måned. Endnu en gang har jeg tænkt mig at deltage, for i det mindste at få skrevet.

Siden april sluttede har jeg ikke fået skrevet så vildt meget, som jeg ellers kunne ønske at jeg havde, men det er der ikke så meget at gøre ved. Der er ingen undskyldninger for det, men jeg har i det mindste fundet ud af at NaNoWriMo generelt virker ret godt for mig til at få skrevet.

Denne gang har jeg valgt at arbejde med en fanfiction, da jeg også deltager i 'The battle of the fandoms' på Movellas, så det ville være perfekt at få skrevet så meget på den mens Camp NaNoWriMo er igang. Min fanfiction hedder "All by myself" og er en Harry Potter fanfiction - hvilket er ret sjovt, når man tænker på at "Harry Potter og de vises sten" har 20 års jubilæum. Så fedt og jeg elsker den fandom af hele mit hjerte.

Det kan ske at jeg samtidig arbejder på 'Evighed 2' undervejs, men det må tiden vise, alt efter hvor meget overskud jeg har til det, mens jeg skriver på den anden.

Sidst var mit mål at skulle skrive 15.000 ord, men denne gang har jeg valgt kun at have et mål på 10.000 ord, da jeg ikke vil give mig selv et for stort mål, selvom det ikke er det største mål. Det kan ske at jeg skriver mere, men så kan jeg da altid sætte målet op når jeg kommer dertil og eventuelt beslutter mig for det. Det syns jeg er det gode ved Camp NaNoWriMo, hvor man kan sætte sit eget mål og ændre det undervejs, alt efter behov. Dog indtil det punkt hvor man skal bekræfte ens skriveprojekt.

Det var alt jeg havde for idag.
XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Håb i mørket Forfatter: Kis Baadsgaard Serie: Mama McGees drenge #2 Forlag: Sweetheart Ink. Udgivet: 2020 Ant...