mandag den 7. maj 2018

Feberen - Maze Runner #5 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kom jeg endelig til den sidste bog i 'Maze Runner'-serien og dermed afslutningen på den serie. Det er et helt år siden jeg fik læst fjerde bog i serien, så det var vist på tide at jeg kom til den femte og sidste.
Titel: Feberen
Serie: Maze Runner
Forfatter: James Dashner
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 331

Engang mødte Jorden sit endeligt. Skovene brændte, søerne og floderne tørrede ud, mens havene steg. Så udbrød en epidemi, og en global feber spredte sig. Familier uddøde, vold herskede, og mennesker slog hinanden ihjel. Ud af dette virvar voksede WICKED, der ledte efter svar. Og fandt den perfekte dreng. En dreng ved navn Thomas, der byggede en labyrint. "Feberen" er historien om Thomas, og hvordan han byggede Labyrinten som kun han selv kunne ødelægge. "Maze Runner - Feberen" er forhistorien til den første bog i Maze Runner-serien, men bør læses som femte bog i rækken.

Hvordan skal jeg dog starte? Bogen var ikke helt som jeg havde regnet med til en start. Jeg havde selvfølgelig regnet med at finde frem til hvordan labyrinten blev opbygget, men det var ikke helt på den måde jeg havde regnet med. Det var dog ikke på nogen dårlig måde, idet man i den grad får endnu mere baggrundshistorie, og endda får svar på spørgsmål, som eventuelt kunne være opstået under læsningen af de første tre bøger.

I bund og grund møder man alle de karakterer fra den første bog - 'Maze Runner - Labyrinten'. Dengang mødte man dem da de allerede var kommet ind i labyrinten og havde fået slettet deres hukommelse. Denne gang møder man dem fra de er er børn, efter WICKED er sat i gang. WICKED der i den grad er ude efter at finde en kur mod sygdommen, der hærger ens hjerne.

Dette er før de bliver sendt ind i labyrinten og igennem Thomas' synsvinkel ser hvordan labyrinten bliver opbygget. Man får deres baggrundshistorie, hører om hvordan de kom til WICKED og opdelingen af de to grupper. Jeg elsker at forfatteren, gennem denne bog og den forrige, giver de første tre bøger en historie til hvor det hele startede. Det at labyrinten og WICKED ikke bare kom ud af ingenting, ligeså vel som de informationer man får igennem de første tre bøger nu giver mening.

Man får i den grad svar på en hel masse spørgsmål, som man ikke kan lade vær med at stille sig selv igennem de første 3 bøger. De spørgsmål, som nu er blevet besvaret. Thomas og Teresa der begge er med til at bygge labyrinten fra begyndelsen og helt til slut. Det at de er med til at sende de andre ind i labyrinten, og ser hvordan gruppen agerer med hinanden og deres omgivelser. 

Det at man følger Thomas' tanker der går fra at være lidt a la 'vi gør det i en god dags tjeneste' og det at det er hverdag for ham, til at gå over i at noget er grueligt galt. Det leder ligesom videre til at han selv ender i labyrinten.

Jeg elsker karaktererne hele vejen igennem, da de er velbeskrevne. Ikke mindst det at vi møder dem alle før de ender i labyrinten, og får deres historie. Det giver et eller andet, hvis jeg på et tidspunkt vælger at genlæse bøgerne - eller ser de første tre film. Ikke mindst mine 2 yndlings Newt og Chuck. Thomas har da også en speciel plads i mit hjerte, der rummer adskillige fiktionelle karakterer. Newt og Chuck har dog deres lille specielle plads, idet jeg i forvejen kender deres skæbne, fra de første 3 bøger (vil ikke afsløre mere, hvis I endnu ikke har læst de andre, men seriøst - se at få dem læst).

Den karakter der stadig irriterer mig til det yderste, er i den grad Teresa. Selv fra hun er lille, har hun et eller andet med at opsøge og afprøve grænserne hos de voksne. Det at hun skal udfordre de voksne fra WICKED og samtidig få Thomas med på hvad end det er hun har gang i - uden helt altid at sige hvad det er. Samtidig får man svar på hvorfor det er, at netop de to kan snakke sammen via tankerne. Det gav ikke altid mening i den første bog, men det gør det nu, hvor jeg har læst denne bog. Samtidig har jeg fået svar på hvorfor det var, at Teresa og Ari agerede på en spøjs måde sammen i 'Dødskuren'. 

Hvis det er I vil have svar på hvad det er jeg mener med de ting i den sidste passage, kan jeg klart anbefale at læse bogen, idet jeg ikke vil afsløre for meget og derved ødelægge læseoplevelsen.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bøger til ønskelisten 2018 #2 - Fantasy

Hey kære læsere <3 I forrige indlæg var jeg inde på Lene Kaaberbøl's bøger, samt Anika Eibe. Vi bliver dog lidt ved fantasy genr...