Dødens engel - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Dødens engel

Forfatter: K. L. Berger

Serie: Fortællinger fra døden

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2019

Antal sider: 372

Søg Jahve, og han vil give jer det svar, I længes efter. Søg sandheden, og I vil finde forståelsen. Søg løgnen, og I vil finde modet.

Det er århundreder siden, at Døden snød Himlen og Helvede for deres retsmæssige sjæle – men da sandheden om bedraget kommer for dagen, får det vidtrækkende konsekvenser for alle. Inklusive menneskene. Dommedag er få uger væk, og med Helvedesriddernes genopstandelse slutter Raven, Zeph og Dalia sig til krigerne. Vil Jahve endelig give dem de svar, de behøver? Vil sandheden bringe lys over Dommedag? Og hvad er det for en løgn, som ifølge Døden indeholder modet selv? De tre halvbørn står over for deres hidtil hårdeste prøve, når alt kulminerer, og menneskehedens eksistens står på spil. Dødens engel er tredje og sidste bind i Fortællinger fra Døden.

Well, Katja har gjort det igen.

Hun har endnu en gang formået at slå benene væk under mig, med en bog jeg ikke kunne slippe. For en gangs skyld greb jeg en bog, jeg læste færdig på under en uge - hvilket ikke sker så tit for mig. To uger kan måske gøre det, men 'Dødens engel' er var en bog der trak i mig og tog mig med på noget af en afslutning.

For det første er Raven lige så badass, handlekraftig, viljestærk og har en uendelig tro på menneskeheden, selvom andre har opgivet dem. Hun vil for altid have en speciel plads i mit hjerte og ville ønske jeg havde halvdelen af hendes mod. Zeph og Dalia er med på at stoppe dommedag, på godt og ondt, hvori de finder deres styrker og svagheder. Hvad end det er i feltet eller bagtroppen, der holder dem i front kørende.

Katjas formåen i at samle alle tråde er skønt, måden hun skriver på og taklingen af at holde styr på hele tre hovedpersoner i hver deres kapitler, samt det at de hver især skinner igennem på hver deres måde. Ikke en eneste af dem føltes flade, såvel som de andre karakterer man møder undervejs. Man ved hvem der er hvem og de har alle fået en stemme. Så fedt!

Myter, religioner og trosretninger spiller ind på så god en måde, at jeg ikke kan andet end holde af fortællingen. Hver og en får de en stemme, en repræsentation og gøres levende på hver deres måde. De tydeliggøres og forklares uden at man føler at de dumpes ned over en som en lang smøre, men mere som små bider der bliver forklaret, når det har relevans for selve handlingen. Jeg elsker det! Mest af alt den måde Katja formår at fortolke det og anvende det på bedste vis.

Specielt Leviathan, som vi for alvor møder ansigt til ansigt i den her bog. En karakter, en myte og intet mindre end genial udspillet. 

Og Lilith? Noahs første kone? Genialt koblet på dommedag, hendes forbindelse til Livet og alt hvad der hørte til omkring hende. Well played, Katja, well played.

Og Ash? Du sødeste, lille dødling. Hvor hæslig du end må se ud og hvad du end er for en skabning, så kan jeg ikke andet end se det sødeste og mest nuttede lille væsen. Bare det at du nævnes, giver mig et smil på læben. Tak, Katja, for at kreere Ash - har mest af alt lyst til at kramme ham og have ham som kæledyr.

Og kan vi lige tale om afslutningen? Den er helt klar som den skal være. Selvom der ærgerligt nok er dødsfald, så kan man ikke undgå at gå i krig uden der er nogen der mister livet. Det var både spændende, nervepirrende og dramatisk på bedste vis. Fra da dommedag endelig begynder, til det hele er slut og der på fineste vis bliver rundet af. Raven og co. får den afslutning de fortjener.

Katja har alt i alt kreeret en fantastisk fortælling, et eventyr uden lige og karakterer der alle har deres styrker og svagheder. Beskrivelserne undervejs gør at man selv føler man er der, set gennem karakterernes øjne. Specielt Himlen og Evighed, og de steder man bliver ført hen, er andet end hvad jeg havde forestillet mig - og alligevel som det skulle være. Passede perfekt til historien.

Alt i alt giver jeg 'Dødens engel' 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3