'Kvantespring' af Lise Villadsen // Anmeldelse

 Hey, skønne bogelskere

Titel: Kvantespring
Forfatter: Lise Villadsen
Serie: - 
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2020
Antal sider: 260

Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Astrid burde nyde tiden i 1.g, og Cecilie burde glæde sig til studentertid og sabbatår. Men Cecilie er syg med angst og har brug for mere og mere hjælp til at klare selv de mest basale ting. Hele familien er under stort pres, men selvom alle ofrer sig for at få dagligdagen til at køre rundt, går Cecilies liv bare mere og mere i stå. Astrid vil gøre alt for sin skrøbelige storesøster, og den dårlige samvittighed over ikke at kunne hjælpe ligger som en konstant underlægningsmusik i alt hvad hun foretager sig. Men da Astrid forelsker sig, begynder livet at folde sig ud på en ny måde. Pludselig ser hun sig selv og sin familie med nye øjne. Men kan Cecilie holde til, at Astrid begynder at prioritere sig selv og følger sine følelser? Og kan man overhovedet blive sig selv uden at miste nogen eller noget undervejs?
’Kvantespring’ er fortællingen om de bittesmå bevægelser, der driver os længere og længere fra hinanden – eller tættere på. Bevægelser der har kolossal indflydelse på vores tilværelse. Og som i sidste ende kan være afgørende for, om vi finder modet til at springe ud i livet.

Hvordan skal jeg dog formå at beskrive den her bog? 
En bog der bestemt giver et førstehåndsindtryk af hvordan psykisk sygdom, i det her tilfælde angst,  påvirker, ikke kun personen der har det, men hele familien. 

Vi følger Astrid, hvis søster, Cecilie, har angst og det at hun vil gøre hvad som helst, for at Cecilie har det godt. Som læser får man et godt indblik i hvor dysfunktionel hele familien er og de tråde Cecilies angst trækker i dem alle. 
Astrid og forældrene har nærmest sat alt på standby for Cecilies skyld. Venskaber bliver sat på prøve, sociale arrangementer bliver valgt fra og kærligheden? Endnu en ting der giver Astrid en knude i maven, for hvornår går grænsen for at fravælge sig selv til fordel for sin søster? Og hvornår er det tilladt for en gangs skyld at vælge sig selv? For slet ikke at nævne forældrene, hvis nerver godt og vel er tyndslidte.

Bogen formåede at give mig kuldegysninger, gøre mig frustreret og vred på Astrids vegne, lige så vel som forældrenes. Hvor meget de end forsøgte at hjælpe Cecilie, gav hende muligheder, terpede med hende til eksamen, kom de nærmest ingen vegne, når det nærmest virkede som om alt hun ville var at forblive hvor hun var - i sin egen trygge zone, sammen med familien.

Den person jeg nok blev mest frustreret over, er moren. For hvor meget det end kræver at skulle sørge for et barn, på 19 år vel at mærke, der har angst og skulle manøvrere i den situation der i sig selv er hård - havde jeg det lidt som om hun agerede lidt for omsorgsfuldt overfor Cecilie, pakkede hende ind i vat og bare føjede hende, når situationen blev for meget for datteren.
På den anden side har vi en far, der på sin vis har givet op, og udfordrer datteren på en lidt for hårdfør måde, at hun ikke kan forblive i situationen for altid. Han ønsker at hun skal formå at hive sig selv op af det sorte hul og komme fremad
Begge parter gør det ud fra bedste mening, af kærlighed til deres datter og hendes fremtid, men ingen af delene er på nogen måde en løsning, hvilket Lise Villadsen formår at vise på fineste vis. Det kræver mere end 'bare' at tage sig sammen og kræver en holdindsats at komme igennem det - selv fra personen der har det psykisk svært.

Undervejs følte jeg med Astrid og heppede på hende, den indre kamp hun gennemgår. Kærligheden til sin søster, pligtfølelsen overfor hende og familien, den uendelige tålmodighed der er ved at rinde ud og magtesløsheden over hvad de dog skal stille op ift. Cecilie.
Det var let at mærke Astrids frustrationer igennem bogen, kampen for også at ville blive set og da det hele bliver for meget.

Jeg elskede skrivestilen, sprogets lethed igennem bogen og den måde bogen nærmest læste sig selv. Fløj stort set igennem bogen, førend jeg overhovedet nåede at starte - hvilket var en ren fornøjelse.
Dette er bestemt en bog der bør læses. Ikke kun af selve aldersgruppen den henvender sig til, men af alle der vil have et indblik i hvordan psykisk sygdom påvirker alle omkring den pågældende.
Lise Villadsen formår at give et rigtig godt indblik i de uhensigtsmæssige og usunde mønstre man falder i som familie, når man har en med fx angst tæt på livet.

I alt får 'Kvantespring' 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.