lørdag den 6. august 2022

'Det ender med os' af Colleen Hoover // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Det ender med os
Forfatter: Colleen Hoover
Serie: -
Forlag: Lovebooks
Udgivet: 2016
Antal sider: 409

Når den, du elsker mest, også er den, der sårer dig mest ...
Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle Kincaid, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men pludselig ser alting lyst ud. Ryle er påståelig, stædig og måske også en smule arrogant. Men han er også følsom, klog - og vild med Lily. Og det skader heller ikke, at han ser vanvittigt godt ud i hvid kittel. Lily kan ikke få ham ud af hovedet. Men Ryle er imod faste forhold, og selv da han giver efter for sine principper, kan hun ikke lade være med at spekulere på, hvordan han er blevet, som han er. Og da Lilys første kæreste pludselig kontakter hende igen, trues alt, som Lily og Ryle har bygget op sammen.
Det ender med os er en uforglemmelig og hjerteskærende historie om kærlighedens ultimative pris af forfatteren til Forbandede kærlighed og Måske en dag.

Dette er min første Colleen Hoover bog, som jeg var ret spændt på at læse.
Især efter jeg har hørt så mange gode ting om hende, så jeg ikke kunne andet end kaste mig over en af hendes bøger - blot for at se om det var noget for mig. Og for at være ærlig? Så var jeg vild med denne bog allerede fra starten, da der er et eller andet over den måde forfatteren formåede at introducere mig for hovedpersonen Lily og den potentielle kærligheds historie, så jeg ikke kunne andet end læse videre.

Lily, som er den person vil følger, er en skøn karakter. Hele hendes personlighed, hendes mål med livet og de tanker hun har gennem hele bogen, gjorde jeg ikke kunne andet end elske hende. Elskede især at følge hendes forretnings eventyr, som kom til live.

Jeg forelskede mig med ét i relationen mellem Lily og Ryle, der allerede fra starten af formår at have en særlig pingpong ift. deres måde at interagere med hinanden. Deres samtaler, deres kropssprog - ja, hver gang de blot er sammen, er det svært ikke at holde af dem.
Samtidig har de begge deres fair share af ting i bagagen, hvorom Ryle fra start gjorde det klart han ikke var interesseret i et forhold. Men alligevel er det der han ender? Well, jeg heppede stærkt på dem undervejs.

Om end ikke alt går efter planen, og jeg vil nødig spoile for meget, men deres forhold er dog ikke altid rosenrødt. De formår at have deres op og nedture, om end deres nedture virkelig er nedture - især fra Lilys perspektiv.
Vi får undervejs små bider af Lilys barndom, hendes første kærlighed og forholdet til forældrene. Vi følger hendes tanker, principper og fordomme omkring visse ting som hun oplevede i sin barndom, formå at ændre sig undervejs, som vi følger hende i forholdet til Ryle.

Om end forfatteren har et klart budskab, føltes det på ingen måde forceret - som om det bliver tværet ud i ansigtet på en. Jo, man kunne da sagtens se hvor det bar henad - hint til flashbacks ift. Lilys barndom. Men forfatteren formår at gøre det så ægte, så man klart kan fornemme Lilys tanker og følelser omkring situationen hun er i. Kærligheden til Ryle er ægte, intentionerne og handlingerne er ægte - ja, du kommer ind i hovedet på Lily.

Selvom jeg fra starten af, ud fra bogens titel, havde forventet en værre slutning, overraskede den mig på en positiv måde. Jeg elskede at se Lily finde fodfæste i det hun gennemgik, finde en forståelse for sine forældres situation og gøre hvad end der var bedst for hende. Stærkt gået, Lily. Stærkt gået!

For nøj, hvor er det en skøn og medrivende bog, hvor jeg havde svært ved at slippe fortællingen, da jeg først var kommet i gang. Forfatteren formåede at skrive på en måde, så man bliver hevet helt ind under huden på karaktererne og jeg formåede at få en anden forståelse for lige netop det emne forfatteren havde på hjerte.

'Det ender med os' får 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...