Så blev det tid til det ugentlige indlæg & jeg tænker for meget over tingene. Men det er der satme ikke noget nyt i. & alligevel er der. For mange ting kan ændre sig & noget har ændret sig siden den 1. praktik tilbage i efteråret. Jeg har fået mere ro på & en lille smule mere selvtillid, selvom der stadig er en lang vej at gå, før den del er helt på plads.
Alligevel er jeg virkelig begyndt at tage alt teorien til mig, uden at jeg konstant går i stå & prøver mere selv at finde teorier & metoder til alt det jeg gerne vil i løbet af praktikken. Om det så er aktiviteter eller kommunikation eller at skulle stå foran en klasse & få dem til at være stille. Der er så mange tanke indvendig at det nogle gange ikke er til at holde styr på.
En anden ting er at jeg stadig skal tænke mere positivt & undgå at konstant tænke "shit" & prøve at komme ud over mine egne grænser. Få det hele til at være mere naturligt & mindre skræmmende. Jeg er trods alt voksen & en del af personalegruppen i det her halve år jeg er der. Jeg er ikke kun en studerende, men jeg er også ansat. Ikke være skræmt af at lade de andre lære mig at kende & omvendt.
Alle de her ting gør at jeg konstant skal forholde mig til nye ting, ift. til at både være en del af stedets personale & hverdag, ligeså vel som at opnå mine mål.
Det sætter så mange dårlige tanker igang hos mig, som egentlig ikke er sande:
- Er jeg nu god nok?
- Gør jeg det nu godt nok?
- Kan de andre lide mig eller dømmer de mig?
- Kan jeg nu klare det eller bryder jeg mon sammen?
Det er alle relevante tanker, men de holder mig alligevel tilbage fra at give alt hvad jeg har & i det hele taget tanken om jeg nu gør det godt nok. Vil jeg nogensinde kunne gøre det godt nok? Det er trods alt mennesker jeg har med at gøre.
Det bedste af det hele er at jeg er knap så ængstelig overfor at skulle afsted om morgenen & samtidig ikke tænke praktikken som noget jeg "bare" skal have overstået. Det er trods alt en proces at skulle omdanne al teorien til praksis & finde ud af hvordan jeg kan gøre tingene selv i praksis + reflektere over min egen praksis. Vil dog indrømme at jeg har fundet ud af at finde de relevante ting jeg skal bruge (metoder & didaktiske overvejelser).
Sidst, men ikke mindst, har jeg indset at jeg ikke er alene om det her. At jeg ikke skal gå med alle mine tanke selv & at det er bedre at række ud efter hjælp, når der er noget jeg ikke kan finde ud af. Det er ikke en kamp der skal kæmpes, men en proces, hvor jeg har muligheden for at blive bedre.
XOXO - Rina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar