lørdag den 7. januar 2017

"Blå måne" og "skyggeland" - De udødelige #2+3 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

I dette indlæg får i hele 2 bøger i et indlæg. Nemlig nr. 2 og 3 i serien "De udødelige". Dog tager jeg en bog af gangen, med kort resume af handlingen og afslutter til sidst med indtrykket af bøgerne.

Titel: Blå måne
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 352

Endnu en gang møder vi Ever, Damen og deres venner, Haven, Miles og high school dronningerne Stacy & Honor. Men lige som Ever og Damen tror at det hele er fryd og gammen, og at Ever nu skal til at vænne sig til sin nye tilværelse som udødelig sammen med Damen, kommer Roman - en af Damens gamle venner - og ødelægger det hele, samt udelukker Ever fra fællesskabet. Damen bliver frygtelig syg, hvorefter det er op til Ever at finde en løsning på hvordan hun får vendt situationen.

Undervejs i bogen opdager Ever nogle helt andre sider af Damen, mens hun befinder sig i Sommerland, som man i første omgang ikke lige skulle tro om ham. Tiden er dog alligevel knap, da Ever virkelig er tidspresset i forhold til at skulle redde Damen fra det Roman har udsat ham for.
Der er i den grad gang i den, og jeg sad virkelig og kunne ikke slippe bogen, da jeg mest af alt ville finde ud af hvad der skete hele vejen igennem. Hvem var Roman? Hvad ville Ever gøre? Fik hun reddet situationen?

Jeg elsker i den grad hvordan det hele ikke er så sukkersødt gennem hele bogen, men at der til gengæld kommer en helt ny personlighed. Ja, Roman er ikke ligefrem en svigermors drøm. Selvom han egentlig i sig selv virker dragende og charmerende. Det der ligesom for mig gør bogen her spændende, er at Roman formår at lave rav i den. I hvert fald formår at få vendt op og ned på alting. Specielt i forhold til Ever og Damen.

Endnu bedre er den måde Ever virkelig prøver at takle hele situationen, selvom hun i sig selv står mutters alene, mens alle er imod hende. Det jeg var mest spændt på, var hvordan det hele endte. Det må jeg sige overraskede mig. Mest af alt hvordan alle faresignalerne var der, mod at hun på ingen måde skulle tage imod hjælp fra Roman, og alligevel gør hun den ENE ting hun ikke skulle have gjort. Det gør mig lidt skør i hovedet, hvordan Ever får sig selv ud i disse situationer, fordi hun slet ikke tænker klart. Specielt ikke når det kommer til Damen. Som man siger, så gør kærlighed virkelig blind.

Her kører jeg så videre til "Skyggeland", som er tredje bog i serien "De udødelige".

Titel: Skyggeland
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 384

Evers valg fra forrige bog får selvfølgelig konsekvenser. Det kan ses idet at der er faldet en forbandelse over Damen, der gør at de ikke fuldstændig kan være sammen. Roman hænger stadig omkring, griner af Ever og Damen. Ever har igennem alle liv troet at Damen og hende var de evige soulmates, men hun bliver i tvivl, da hun møde Jude. En person hun i dette liv aldrig har mødt, men alligevel virker han bekendt, som om de har mødt hinanden i et tidligere liv. Har de mon det?

Drama. Tvivl. Kærlighed, til 2 fyre. En arrogant fyr der på alle måder får lavet rav i det hele, på grund af noget helt andet. Damen der vælger at trække sig, for at lade Ever selv finde vejen tilbage til ham - mødet med magi, der på ALLE måder får Ever afsporet i den grad, at hun behøver hjælp. Det er ret morsomt, men alligevel tragisk at hun ikke selv kan se hvor hun bevæger sig hen. Ever har i den grad de bedste intentioner, hjertet på det rette sted, selvom hun bliver forvirret og ikke altid ved hvad hun har med at gøre. Specielt når det gælder magi, som på så mange måder skal håndteres rigtigt.

Jeg elsker sproget, karaktererne og den nye indblik i den paranormale verden, som Alyson Noël skriver i. Det at hun berører inkarnation, det at Ever og Damen finder hinanden igen og igen, og det at der samtidig kommer magi indover. Ever der lærer magien fra Jude, på det helt basale niveau fra starten, også selvom hun roder sig ud hvor hun ikke kan bunde.

Der er for mig godt gang i bøgerne, hvor forfatteren får hevet mig med på det at karaktererne ikke er ensformig, men derimod gennemgår nogle ting. Ting, der får mig til at undre mig og læse videre, for at finde ud af om Ever enten vælger den ene eller den anden. Eller om den nye, slemme fyr får ram på dem begge. Eller om Ever vælger en den nye, charmerende fyr, som hun ikke helt kender, men alligevel kan genkende, uden at vide hvorfor.

Ja, det blev vist et lidt længere indlæg, men jeg håber ikke at det gør noget. Næste gang kommer anmeldelsen af de næste 2 bøger: "Sort ild" og "Natstjerne".

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bøger til ønskelisten 2018 #2 - Fantasy

Hey kære læsere <3 I forrige indlæg var jeg inde på Lene Kaaberbøl's bøger, samt Anika Eibe. Vi bliver dog lidt ved fantasy genr...