lørdag den 21. januar 2017

For evigt - De udødelige #6 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Sidste bog i serien "De udødelige". Som overskriften indikerer, så er det nemlig "For evigt". Inden jeg afslører min fornemmelse af bogen, så lad os få gang i anmeldelsen. Og hvis i endnu ikke har læst de andre bøger, så vil jeg råde dig til liiige at læse dem før, for der kan ske spoilers. Så for din egen skyld - gør det :)

Titel: For evigt
Serie: De udødelige
Forfatter: Alyson Noël
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2011
Antal sider: 357

Ever og Damen har endelig chancen for at finde sammen. Finde en løsning på deres stadig eksisterende problem, som Roman skabte. Damen ville gerne have chancen for at tage Ever med på ferie, men Ever derimod har en anden ide efter at have mødt endnu en udødelig i den knap så muntre del af Sommerland, hvor det hele er trist og hvor Havens sidste rejse endte. Det er på tide at Ever og Damen finder ud af at om de virkelig er soulmates, eller om det virkelig ikke er dem for evigt.

Ever får sig overtalt af den ældre kvinde fra den dystre ende af Sommerland, til at forfølge sin skæbne og finde frem til hvad det er der skal til for at hende og Damen kan være sammen. Ever ender ud i på en lang færd, selvom Damen i sidste ende nægter at tage med på den sidste del af rejsen. Alt Damen vil, er at finde ingredienserne og lave kuren. Ever ender med at tage ud på rejsen selv, finder det træ som egentlig blev kaldt en myte.

En masse hemmeligheder bliver afsløret, som hverken Ever, Damen eller Jude kendte til. Endnu et liv, hvor det hele startede og som ingen af dem havde regnet med var der. Der hvor Ever finder frem til et liv, Damen slet ikke havde vist hende. Jeg elsker den spænding.

Samtidig med at bogen er sidste bog i serien, skal der selvfølgelig rundes en del af, og det gælder naturligvis Ever og Damens forhold. Bliver de sammen eller ej? Eller er deres forhold noget helt andet end man lige skulle tro. Oveni det skal alt andet også afrundes, hvilket gælder de andre udødelige. En af de ting jeg elsker er at lige som man tror at Ever og Damen skal til at finde den sidste sløjfe omkring deres forhold, kommer der endnu en ting, der skal afsløres. Endnu en ting, som Ever skal finde ud af omkring hendes skæbne.

Jeg elsker den måde at Ever tager sine egne beslutninger, uden hele tiden at Damen skal være den der kommandere om hvad hun skal og ikke skal. Ja, de diskuterer og prøver at få den anden til at se det fra deres side, men det er sejt at Ever selv vælger at tage ud på den sidste og lange rejse. Selv uden Damen. Kæmper sine egne kampe, for at modbevise ham og for at se om det såkaldte myte er sand eller ej.

Det bedste af det hele er i virkeligheden at det hele heldigvis ender godt til sidst. Hvordan den helt præcist ender, er op til jer at finde ud af. Men glæd jer til at læse den. Den er helt klart det værd at vente på. Man kan virkelig ikke slippe den, når man først rigtig kommer igang og man virkelig bare venter på at se hvad der kommer til at ske. Ender den som man håber på eller ender den på en helt anden måde end man lige forventer.

Elsker den måde Alyson Noël formår at få mine tanker igang omkring reinkarnation, udødelighed og det om man har levet et eller flere tidligere liv. I det hele taget gennem hele serien. Det er for mig spændende at de karakterer/personer man møder igennem hele serien, egentlig har været en fast gruppe igennem alle de liv som Ever og Damen har gennemlevet. Endda helt fra begyndelsen, helt tilbage til det aller første liv, hvor Ever og Damens sjæle mødte hinanden første gang. Elsker at der er så meget dybde i hele serien, andet end kun en evig kærligheds historie mellem de to elskende.

At alle de andre også har levet flere liv. At de alle har mødt hinanden gennem adskillige liv. At jeg med glæde kunne genkende visse af karaktererne i andre skikkelser, uden at de havde deres nutidige navne, da de gennemlevede det aller første liv.

Da jeg læste det, endte jeg med at tænke: "Det skulle ikke undre mig at den person i virkeligheden er den person, og den anden person er den person..." og så videre, samtidig med at blive bekræftet i det. Det sker nogle gange for mig at når jeg enten ser eller læser noget omkring en historie, at jeg får det anker at "det skulle ikke undre mig, at..." og om det så enten sker eller ej, det er for mig sjovt at finde ud af. Enten at blive bekræftet i det man tænker eller blive overrasket. Det er noget af det jeg elsker ved bøger, som jeg ikke har set på enten film eller i TV serier på forhånd.

Jeg kunne blive ved med at snakke om det, men så ville indlægget blive alt for lang og i ville hoppe fra for længst. Men jeg håber da at du/i har valgt at læse med til enden og det siger jeg tak for, selvom indlægger er langt nok i forvejen. Men jeg havde så meget jeg gerne ville sige og havde på hjertet.

Vi ses i næste indlæg.
XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Trip down memory lane // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3 For få dage siden kom min far og co. forbi med et par poser og to kasser med ting fra min barndom, som der havd...