'Revolution' af Louise Haiberg // Dæmondræberen #3 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Revolution

Forfattere: Louise Haiberg

Serie: Dæmondræberen #3

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2015

Antal sider: 482

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel. For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg. Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld. For vores skyld …

REVOLUTION er tredje bind i serien Dæmondræberen – en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.

Hvordan Louise end formår at holde styr på alle de karakterer hun formår at få kastet ind i den her serie, har jeg ingen anelse om, men hun gør det dælme godt. Specielt ift. det med at få de forskellige personligheder til at skinne igennem på hver deres måde, syns jeg er så fantastisk.

Selv det at hun formår at opretholde humoren undervejs, ift. at hun udsætter karaktererne for nogle ret så pressede situationer, hvor enhver ville sætte humoren til side.

Her i tredje bog formår vi endnu en gang at blive introduceret til et par nye ansigter, som vi ikke har hørt om tidligere. 

Fx Slade, der er en dæmon, som jeg i bund og grund er i tvivl om hvorfor han er dæmon med hans underdanige personlighed og trang til at undskylde for selv den mindste ting, kan jeg ikke andet end holde af - allermest til sidst, hvor han viser sig fra en side, som enhver menneske nok vil tænke som værende beundringsværdigt. 

For slet ikke at nævne min kære ven Dominic - din skøre, sarkastiske dæmondræber.

Dig kan jeg som altid ikke stå for og du vil til hver en tid være min yndlings dæmon, selvom du viste dig fra en side i den her bog, hvor jeg virkelig havde lysten til at slå dig noget så grusomt.
Men som altid formår han at give sig selv fuldt ud når det virkelig gælder, og jeg kan endnu en gang ikke andet end holde af hans sarkastiske personlighed.

Forholdet mellem Dominic og Tia, som for alvor blev gravet i ift. handlingen i den er bog, er lidt en balancegang for mig. En ting er at de har den her forbindelse fra fortiden, som kommer op til overfladen igennem deres nuværende relation og som bliver vist gennem Tias kapitler, så virker det lidt som om Tia holder fast i noget hun for længst burde have sluppet - til trods for at jeg er en sucker for hele 'soulmates'-delen af det. Hvem kan dog modstå en smule kærlighed?

Der er som i sine to forgængere en god blanding mellem fortiden og nutiden, der på sin egen måde binder Dominics fortids-jeg og nutids-jeg sammen, så vi formår at forstå ham en smule bedre end før.

Selve handlingen i den her bog giver den virkelig gas ift. at give serien et brag af en afslutning. Louise formår at lade dæmonerne downunder få en stemme ift. hvad hvad der skal ske af forandringer, selvom det har været længe undervejs.

Specielt afslutningen var skøn, nervepirrede og der var rigeligt med pirrende stunder, hvor jeg som læser ikke kunne andet end sidde på kanten af stolen for at få det hele med. Det var en revolution der var længe undervejs og det var let mærke karakterernes vilje for den kamp de begav sig ud i.

Det sejeste er dog at Louise Haiberg ikke var bange for at slå karaktererne ihjel, og endda på de helt rigtige tidspunkter. Der er ikke noget værre, hvis der er en kamp og alle karakterer på magisk vis overlever, men den del har Louise grejet på fineste vis. Selv de karakterer jeg heppede mest på, formåede desværre ikke at overleve, men det er i min optik sejt gået at hun tør at slå selv de bedste af dem ihjel.

Jeg nød at læse med, elskede humoren og det at se relationerne udspille sig igennem bogen. Louise formår at skrive på en måde, så man ikke kan andet end blive revet med. Det er nok mest hendes humor jeg elsker, og den måde hun formår at lade den få frit spil igennem karakterernes handlinger og væremåde undervejs.

Sproget er let, og får handlingen til at skride let fremad, såvel som det får karaktererne til at stå tydeligt frem for sig.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.