'Englens by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Englens by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #3

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2011

Antal sider: 490

For at redde sin mors liv må Clary snige sig ind i Skyggejægernes by, Alicante, selvom det er forbundet med dødsstraf, hvis man ikke har tilladelse. Men hun er ikke den eneste, der får problemer på halsen; Simon bliver fængslet af Skygge­jægerne, fordi de har mistro til alle vampyrer, og særligt en, som kan tåle sollys. Valentine forsøger stadig af al magt at tilintetgøre Klanen, og den eneste chance, Skyggejægerne har for at forhindre ham i det, er at kæmpe på samme side som deres fjender, de underjordiske - men er det muligt, når de to grupperinger hader hinanden? Og samtidig må Clary og Jace kæmpe imod deres stærke følelser, mens fortidens hemmeligheder ruller sig ud i et spind af løgne, fortielser og misforståelser.

Må ærligt indrømme at afslutningen på den krig, der er lagt op til gennem de forgangne 2 bøger, var ret så tilfredsstillende. På flere måder formåede bogen at overraske mig, give mig en fornemmelse af at der var mere under overfladen end det blotte øje og karakterer, der hver især formåede at hive mig med på noget af et eventyr.

Jeg nød helt klart at tage med Clary, Jace og co. ind i en helt anden verden end tidligere, hvor vi ser helt nye side af karaktererne. Sider der på hver deres måde styrkede dem, på godt og ondt.
Handlingen skred fremad med en god mængde af spænding undervejs, såvel som konflikter og detaljer, der på sin vis kun gjorde det hele mere kompliceret end jeg lige havde regnet med. Specielt den drejning der forholdt sig omkring Clarys mor. Hvordan den del end endte med at udspille sig, havde jeg ikke tænkt på, men den måde det gjorde, var bestemt en af de bedste dele af bogen.

Men dammit, hvor kan Clary være en karakter for sig selv. Næppe kan Jace og co. tage afsted, uden hende for hendes egen sikkerheds skyld, førend hun finder sin egen måde at gøre dem følge - uden egentlig at tænke på konsekvenserne. Ja, Clary har bestemt girlpower og lader sig ikke slå tilbage af en flok fyre, men det ville næppe gøre skade lige at tænke sig om en ekstra gang.
Derudover har vi Jace, der er den klassiske teenager der tror han kan det hele - for slet ikke at nævne hans ego, der indimellem er større end hvad godt er. Ja, du er god, men tag den lidt med ro. Men jeg kan ikke andet end holde af ham alligevel.

Jeg elskede de små overraskelser vi fik undervejs. De små twists, drejninger og baggrundshistorier, der gav det hele endnu mere dybde end tidligere. Vi kom tættere på visse karakterer, idet Cassandre Clare gravede dybere ned i deres fortid.

Lige så vel som vi fik bestemte former for informationer, der gjorde at visse ting vi tidligere troede blev vendt på hovedet. Mens andre, nye karakterer formår at overraske og give 

Om ikke andet formåede Cassandra Clare at give endnu en skøn fortælling, fortalt gennem forskellige synsvinkler, så vi endnu en gang får et mere samlet syn på universet. Jeg nød at opleve Alicante, der på flere måder blev beskrevet ret levende. 
Vi fik som læser flere ting at vide om universet som helhed, mere information ift. karakterernes baggrundshistorier og vi kom dybere end i den konflikt, der var blevet ledt op til fra første bog.

Det bedste var dog selve afslutningen, hvori vi ser sammenfaldet mellem Valentine, de underjordiske og skyggejægerne - samt hele myten omkring visse genstande, gav det hele en afslutning omkring hele konflikten, på en god og tilfredsstillende måde.

Alt i alt for bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.