Hey skønne læsere.
Titel: Kaos
Forfatter: Margaret Stohl & Kami Garcia
Serie: Beautiful Creatures #3
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2011
Antal sider: 524
Der er undergangsstemning i ellers så idylliske Gatlin. Magtbalancen mellem mørke og lys blev ødelagt, efter at Lena nægtede at vælge side, og nu begynder konsekvenserne: Sindssyge hedebølger, ødelæggende storme og græshoppesværme hærger byen, og folk fabler om jordens undergang. Selv de stærkeste castere i Lenas familie oplever, at deres evner bliver påvirket, og det går op for Ethan og Lena, at deres kærlighed har sat gang i et kaos, der er hævet over liv og død. Som tiden går træder ét spørgsmål tydeligere og tydeligere frem: Hvad - eller hvem - må ofres for at redde Gatlin? Samtidig sker der mærkelige ting med Ethan. Pludselig skriver han med venstre hånd og afskyr mad, han ellers elskede. Endnu værre er, at han begynder at glemme ting - navne, telefonnumre og endda begivenheder i fortiden. Det er, som om hans sind er ved at forandre sig. Han ved ikke hvorfor og er også virkelig bange for at finde ud af det. Han hører hele tiden en indre stemme blive ved med at sige: "Jeg venter." Hvem er det, der venter på Ethan, og hvorfor? Nogle gange er der ikke kun ét svar og ét valg. Og nogle gange - denne gang - er der ikke nogen lykkelig slutning.
Jeg var ret spændt på at læse videre i historien om Ethan og Lena - især efter hændelserne i den forgangne bog, der var lige ved at skille dem ad. Men hey? Hvem kan skille de to skønne lovebirds ad?
Handlingen tager et skridt opad, ift. hændelserne i Gatlin - den knap så idyllisk by som udefrakommende måske skulle tro, formår at opleve noget af et kaos. Selvom starten var en anelse langsommelig ift. vi ikke rigtig får så sindssygt meget handling. Det er lidt som om forfatterne forsøgte at trække handlingen længere ud end nødvendigt eller også få det til at gå mere langsomt.
Men trods de langsommelige øjeblikke, nød jeg at blive revet med af de mere hektiske øjeblikke, hvor kaosset formår at indfinde sig. Mystiske ting sker, konsekvenserne af handlinger fra de forgangne bøger indfinder sig og jeg nød at se hvordan Ethan, Lena og Link håndtere det. Selvom Lena er en anelse for medlidende ift. hendes tilstand af at have valgt to sider, kan jeg ikke andet end holde af hende og forholdet til hendes onkel Macon.
Jeg nød de overnaturlige elementer, som forfatterne formår at inkorporere. De underliggende toner af det kaos der vil ske i Gatlin. At Lena og Ethans handlinger fra tidligere får konsekvenser, om end jeg elsker dem sammen, gør det hele mere spændende. Ethan oplever nogle forandringer, som får ham til at tænke mere over tingene, vi oplever mere dybde ift. hans følelser og valg undervejs. Jeg elsker hans udvikling, hans valg og det at man får en bedre fornemmelse af ham som person.
Link bliver denne gang en mere fremtrædende karakter end tidligere. Han går fra at være blot Ethans bedste ven, til det mere overnaturlige - hvilket jeg syns var ret fedt, ift. han ikke længere blot er den sjove sidekick til Ethan og Lena.
Samtidig nød jeg at se en gammel kending vende tilbage til Gatlin, om end hendes tilstand ikke er som ønsket. For slet ikke at man let mærker frustrationerne over det, mens hende og Links relation fik mig til at smile.
Slutningen formåede at overraske mig. Ethans valg gjorde jeg sad tilbage med en følelse af respekt for ham. Især ift. det han gik igennem undervejs, hans valg og det at han vil gøre alt for Lena.
'Kaos' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar