'Klub død' af Charlaine Harris // Sookie Stackhouse #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Klub død

Forfatter: Charlaine Harris

Serie: Sookie Stackhouse #3

Forlag: Lindhard & Ringhoff

Udgivet: 2003

Antal sider: 282

Sookie har et problem. Hendes vampyrkæreste, Bill, har været fraværende og uopmærksom på det seneste. Pludselig meddeler han, at han skal på forretningsrejse, men der ligger tydeligvis mere bag. Da en varulv forsøger at kidnappe Sookie, fortæller Bills leder, Eric, at Bill er blevet kidnappet. Han beder Sookie om hjælp til at finde Bill, og naturligvis træder hun til med det samme. Men da Sookie finder ud af, hvorfor Bill er blevet kidnappet, er han i knap så høj kurs hos hende …

Årh, Sookie for pokker da. Hvad du snart ikke får rodet dig ud i, efter at være blevet kæreste med en vampyr? Mere end hvad du sikkert lige regnede med, men nøj, for en omgang.

For lige at være helt ærlig, så ved jeg ikke 100 % hvad jeg helt skal tænke om den her, da jeg står tilbage med en blandet fornemmelse. For jo, jeg nød helt bestemt at blive revet med af mysteriet om hvad der var blevet af Bill. Er han bare forsvundet eller reelt kidnappet? Blot det at følge Sookie i hendes færd med at finde ud af hvor Bill er og redde ham.

I hendes færd for at finde hendes elskede Bill, møder vi i samme omfang Alcide der er endnu et overnaturligt væsen i rækken af hvad vi ellers har, udover vampyrer. Alcide er en ret nem fyr at holde af, da han virker en kende mere tilgængelig end Bill. Han er til at snakke med, har en mere menneskelighed over ham - hvilket var en skøn kontrast til Sookies tiltrækning til vampyrernes verden og især Erics hang til at hænge over hende, samt hans åbenlyse attitude over at ville have Sookie.

Om end det godt kan blive en anelse for meget at adskillige fyre falder i stigme over hende. Måske en kende for kliché?

Jeg nød især at opleve interaktionerne mellem Sookie og Alcide.

Om end han blot er én ud af flokken af fyre der har en tendens til at falde for Sookie i første øjekast. Blot det at lære ham at kende, hans verden og det at Sookie formår at hjælpe ham i en prekær situation, der for ham ikke var så nem at forholde sig til. Så der var lidt en skøn distraktion fra hvad Sookie ellers har at forholde sig til.

Samtidig følte jeg Sookie formåede at komme en anelse mere udover hendes uskyldige og lidt blanke personlighed, der virkede lidt for pæn. Den her gang formår hun at give mere af sig selv, stå mere på egne ben og oprigtigt være mere aktiv i sin måde at agere og tænke på.

Især da hele situationen omkring Bills kidnapning kommer hende for øje, var det fedt at se hende opleve Bill i et andet lys end den lyserøde sky hun har kørt på siden deres første møde.

Men på trods af alt det, føltes det lidt som der ikke skete så vildt meget, til altid at holde min opmærksomhed hele tiden. Som om forfatteren lidt for ihærdigt forsøgte at opsummere noget af handlingen fra de forgangne bøger, samtidig med at skulle skubbe handlingen fremad. Som om forfatteren ikke helt stoler nok på læseren til at kunne huske hvad der er sket før.

Og det til trods for at skrivestilen er ret så ligetil og handlingen gik fremad i et let tempo. Dog var der enkelte steder der fik mig til at krumme tær over hendes måde at formulere sig på. Men samtidig nød jeg forfatterens måde at give de mere sårbare og følsomme scener en nærhed der giver karaktererne en skøn relation.

'Klub død' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.