'Valgt' af Sarah Engell // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Valget

Forfatter: Sarah Engell

Serie: - 

Forlag: CarlsenPuls

Udgivet: 2017

Antal sider: 349

"Valget" er en spændende roman af Sarah Engell, der handler om at tage store valg. Beretningen om den 18-årige Xenia fokuserer på spørgsmålet om, hvor meget man vil ofre for en fremmed. Xenia har kæmpet længe for at blive frontfigur i Etisk parti. Hun er endelig ved at opnå sin drøm og kan se sig selv have en positiv indflydelse på verdenssituationen. En dag møder hun en pige, der er flygtet hele vejen til Danmark, alene. Nu må Xenia træffe et valg. Med "Valget" har Sarah Engell skrevet en smuk roman, der viser børn og unge, hvor store konsekvenser valg kan have.

Dette er nutidig, vigtig og relevant bog, der bestemt har noget på hjerte. En bog der sætter tanker i gang og giver nogle seriøse overvejelser, om hvad der er rigtigt eller forkert. Det var ret svært for mig ikke at ville have mere. Vide mere og følge Xenia i hendes stræben på succes, såvel som mødet med en samvittihed der sniger sig ind på hende på en helt uventet måde.

Hovedpersonen Xenia er helt klart en ung kvinde med en mission. En kvinde der ved hvad hun vil, og har en passion, for at ville ændre tingene til det bedre. En mission/passion for andre end hende selv, og for at gøre verden til et bedre sted - om end hendes naivitet gør det til en større mundfuld, end hvad hun kan formå at føre ud i livet.

Dog havde jeg det lidt ambivalent med at Xenia agerede som om hun var hævet over andre ift. sine synspunkter/holdninger og dømte andre en tand for hurtigt når det kom til at se ud over sin egen næsetip - samtidig med at hun manglede respekt overfor andre, der ikke delte de samme holdninger som hende.
En anden ting var de små historier, som indimellem afbrød den egentlige fortælling. Små klip af en andens fortælling mellem kapitler/scener. Jeg havde i en god del af historien ret svært ved at se hvordan de havde nogen sammenhæng med den egentlig fortælling - indtil de gled over i noget der gav mening, og de smeltede sammen med hvad der foregik.

Selvom Xenia er en tand mere passioneret end hvad jeg synes om, så kan jeg bestemt godt li' den måde forfatteren formår at gøre hende relaterbar, idet hun formår at skinne igennem, så hun er let at mærke som karakter.
Samtidig gennemgår Xenia en markant udvikling gennem bogen, idet hun går fra at være en målbevidst, ung kvinde der ved hvad hun vil, har et bestemt mål og holdninger, til at stille spørgsmålstegn ved næsten alt. Om håndteringen af flygtninge, hvad der er rigtigt eller forkert ift. håndteringen af dem, såvel som succes vs. samvittighed.

Sarah Engell skriver med et skønt, ungdommeligt sprog. Et sprog der rammer nutidens unge, og viser hvordan der bliver talt til hinanden i dag. Viser ungdommens syn på 'os vs. dem'. Jeg nød bestemt bogen fra start til slut.

Det bestemt en bog der kan anbefales, og sætter ens tanker i gang.
Alt i alt får 'Valget' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Den blå portal' af Linette Harpsøe // Skæbneløs #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er en bog, jeg har lyttet til på lydbog via eReolen.

Titel: Den blå portal 

Forfatter: Linette Harpsøe

Serie: Skæbneløs #2

Forlag: Dreamlitt 

Udgivet: 2019

Antal sider: 288

Enden er nær. Snart vil døden indtage jeres elskede verden, og balancen mellem de to dimensioner vil for evigt være knust.

En grusom og nådesløs smitte hærger blandt Arkis folk og efterlader ofrene som levende døde. Sirika er overbevist om, at balancen i Den Hinsides Verden er blevet forstyrret, og de eneste, som kan hjælpe med at genoprette den, er de formskiftende theanere. Sammen drager Arki og Sirika sydpå. Desværre når de ikke langt, før en shaman kaster sin forbandelse på Arki, og de må fortsætte hver for sig. Madiga plages af et blåt lys. Det trækker i hende og kommer ofte nærmere, men aldrig så tæt på, at hun kan undersøge, hvad det er. Da hun får titlen som Nationens Forkynder, beder Kongens Garde hende forkynde den unge mand Odan som Nationens kommende konge. Men smitten har allerede et godt tag i ham, og under ceremonien modtager Madiga ilde varsler om Odans og landets fremtid. Sammen med Bjarko og dragen Ra må Madiga rejse ud for at finde sandheden om Odans fortid. Ingen ved dog, at det blå lys og smitten blot er begyndelsen på den altoverskyggende ondskab, som er på vej. Den blå portal er andet bind i serien Skæbneløs.

Wow, wow, wow.
Linette Harpsøe har formået at gøre det igen og skabe en fortsættelse der vil noget. Selvom jeg i forvejen syntes at den første bog, 'Forfædrenes talisman', havde en god afrunding i sig selv og som sådan ikke lagde op til en 2'er, har Linette alligevel formået at give den en efterfølger.

En smitte har indtaget Etyral, og vil ingen ende tage. Om det så er Nationens befolkning, eller Echoerne. Alle lider, og endnu en gang forbindes Madiga og Arkis skæbner, idet de må finde ud af hvad der foregår og finde en ende på det.
Linette formår endnu en gang at give læseren noget af et eventyr, om man end følger Madiga og hendes drage, Ra. Eller om om man følger Arki og hendes vogter Sirika. Begge ender de ude i at måtte foretage svære valg undervejs og de ender begge i situationer, hvor de måtte give afkald på noget stort.

Jeg elsker den måde kapitlerne skiftevis følger Madiga og Arki, samtidig med at vi følger handlingsforløbet fra to vinkler. På den måde ser vi hele situationen på flere måder, end hvis vi kun fulgte én af dem. På en måde får vi mere at vide om landet Etyral end tidligere, hvilket er fedt. Samtidig lærer vi flere folkefærd at kende, samt kommer dybere ned i dem vi lærte at kende i forrige bog.

Madiga og Arki er begge to nogle stærke kvinder med ben i næsen. De vil begge deres folk det bedste, selvom ikke alle omkring dem er enige med dem eller kan se det fra deres side.
Selv Sirika er en stærk karakter, der vil gøre alt for Arki - selvom hun ikke er enig i hendes valg undervejs, mens kærligheden imellem dem er skøn og ægte. Elsker deres forhold og den forbindelse de har til hinanden. Sirika har klart en blød side nedenunder, og ville elske at se den side af hende, samt lære hendes fortid mere at kende.

Forsiden denne gang er i samme stil som sin forgænger, men har sit eget præg ift. den historie som den omslutter. Den giver et godt indtryk af en fed fantasy fortælling.

'Den blå portal' var bestemt en bog jeg nød at lytte til, og kunne ikke andet end have lysten til at lytte videre. Mest fordi jeg havde trangen til at vide hvad der ville ske, hvad smitten var og hvordan Madiga og Arki fandt frem til kilden. Der var masser af spænding, mysterier og karakterer der alle står klart for mig som læser. Beskrivelserne af universet, handlingen og alt omkring smitten, fungerer på bedste vis. Man kommer en tand dybere ned i alt, end hvad man gjorde i den første bog.

Dette er klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, idet Linette Harpsøe har noget at byde på.

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'21 måder at dø' af Sarah Engell // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: 21 måder at dø

Forfatter: Sarah Engell

Serie: - 

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2014

Antal sider: 340

Hvor lang tid tager det at gå fra at være en af klassens mest populære piger til at være en social taber, udstødt og stemplet af alle? Ikke ret lang tid, konstaterer Stella, da hun efter en misforståelse kommer på kant med sin bedste veninde, Amalie. I løbet af ingen tid får Amalie vendt klassen mod Stella, og hun skyer ingen midler: Facebook-hetz, sms'er og groteske YouTube-klip. Stella er forsvarsløs og kan ikke andet end se til, mens hendes hadeside får flere og flere likes, og Amalies angreb bliver mere og mere ondskabsfulde. En lille trøst er Filippa, der også går i klassen, men hvor meget er en veninde egentlig værd, hvis hun ikke tør mødes, når andre ser det? Stella kan mærke, hvordan hun langsomt dør indvending. Den musik, der før var hendes et og alt, visner, og de få mennesker, som hun stadig stoler på, falder fra en efter en. Så hvad er der tilbage at kæmpe for? Ingenting. Det er jo bare at vælge en af de 21 måder, som hun har listet op. 21 måder at dø ?

Årh ha, for filan da.
Sarah Engell har formået at skabe en rigtig god fortælling, der kan røre en helt ind i hjertet. Stella er ikke mindre end en skøn pige, der på flere måder har potentiale - men visner væk i lyset af Amalies hetz imod hende.

Kunne ikke andet end føle med Stella, idet hun for alvor er alene med hendes tanker. Tanker ingen burde gå med alene. Den eneste måde hun lidt kan kapere det hele på, er hendes liste med 21 måder at gøre en ende på det hele. En liste med 21 måder at dø.
Sarah Engell har virkelig skildret det godt, ift. hvordan Stella kæmper med sig selv, situationen med Amalie og situationen derhjemme. Ikke mindst at ville skåne sin far for hvad hun udsættes for, selvom han gerne vil hjælpe hende.

Den eneste trøst hun har er Filippa, der alligevel ikke er nogen trøst - ikke hvis man knap nok vil vise sig sammen med en. Selvom jeg på flere punkter godt kunne følge hende i ikke turde sige fra, da hun ikke ville ende som endnu en skydeskive for Amalies ondskabhed.

Jeg kan rigtig godt li' den måde Sarah Engell formår at gøre fortællingen realistisk. Jeg både føler med Stella, og kan sætte mig ind i hvordan det er at kæmpe mod noget, man ikke nødvendigvis er herre over. Uden egentlig at vide hvordan man skal stoppe en som Amalie, der gør livet surt for Stella.
Specielt det at det føles virkeligt, uden at det bliver for meget at hverken det gode eller det dårlige. Hun griber fat i hvordan en 15-årig pige som Stella agerer i en hverdag med sorg, mobning og ikke mindst selvmords tanker - for hvordan håndterer man de svære tanker i den alder? Tør man overhovedet at hoppe ud i det, hvis man er desperat nok?

Selve fortællingen sætter en masse tanker i gang, og kan i alle henseende bruges til at få snakket med unge om hvordan man håndterer mobning. Ikke mindst hvis man oplever at en man kender eller en klasse kammerat bliver udsat for det - eller har mistanke om at der er en der går rundt med selvmords tanker.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Leoniderne' af Nanna Foss // Spektrum #1 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg ved jeg allerede har rigeligt med serier i gang, men denne bog kunne jeg ikke andet end lade mig friste af. Ikke mindst da Regitze Xenia fra Bookish Love Affair annoncerede at hun afholdt et Readalong af de første 3 bøger i serien i forbindelse med at fjerde bog i serien udkommer i november. Så jeg lod mig friste og kastede mig over Leoniderne i fællesskab med Regitze og andre der også deltog i readalong'et. Læs med og se hvad jeg tænker om bogen.

Titel: Leoniderne

Forfatter: Nanna Foss

Serie: Spektrum #1

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2014

Antal sider: 541

Hvornår startede det egentlig? Med den gamle dame der beskyldte os for verdens undergang? Med drømmen om de lysende hænder? Med kompasset der gav os brandsårene? Eller længe før?

15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse. Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting. Eller er det bare indbildning? Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset. Men snart må hun indse sandheden. Det er kun et spørgsmål om tid …

LEONIDERNE er første bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Før jeg læste LEONIDERNE, havde jeg hørt en hel del godt om bøgerne, Nanna Foss og fulgt med på de sociale medier - men endnu ikke selv fået taget mig sammen til at læse den. Men selvom jeg havde hørt forskellige gode ting om selve bogen, og serien generelt indtil videre - vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Ikke mindst fordi jeg i forvejen har udviklet en mindre skræk for bøger på mere end 3-400 sider.

Men jeg blev mere end positivt overrasket over hvor meget jeg endte med at holde af bogen, og hovedpersonen Emilie, da jeg vendte den ene side efter den anden. Bogen var mere end svær at lægge fra sig, idet den er velskrevet, sproget er levende og let og ikke mindst er karaktererne velbeskrevede. Ikke mindst fordi den er skrevet i jeg-fortæller, med en hovedperson jeg kunne relatere til - hvilket gør at jeg havde en fornemmelse af at være en del af fortællingen, og ikke kun tilskuer.

Emilie er en skøn karakter, idet jeg forstod hendes problemer, tankegang og levede mig ind i de ting hun oplevede undervejs. Lige så vel som hendes karakterstyrke ift. at træde i kraft, når det virkelig gælder - specielt overfor Noah, der har lidt af en facade oppe. Ikke mindst elsker jeg hendes venskabet med Alban og Linus. De tre karakterer er de tre musketerer, der står sammen i tykt og tyndt - selvom der kommer kurer undervejs, står de sammen om at finde ud af hvad det er der foregår, stoler på hinanden og er der når det virkelig gælder. Et venskab jeg ikke kan andet end holde af.

Samtidig kan jeg heller ikke andet end holde af samspillet mellem Noah og Pi. De diskuterer og småskændes som rigtige søskende, hvilket for mig er genkendeligt. Nanna Foss formået at skabe et persongalleri, hvor alle karaktererne er levende, ægte og skinner tydeligt igennem, så jeg ikke er i tvivl om hvem de hver især er.

Det jeg specielt elsker ved bogen, er at de får paranormale evner, tidsrejser der gør historien mere kompleks, sci-fi elementerne der velbeskrevede og godt bundet sammen med handlingen, og Leoniderne - som på en eller anden måde kickstarter det hele. Ikke mindst elsker jeg at der sker så mange mystiske ting, så man bliver nødt til at læse videre - hvilket gør at bogen for alvor er en pageturner.

Jeg er specielt fan af at forfatteren har formået at skabe en bog, der både er begyndelsen på en serie, samtidig med at hun formår at give plads til at jeg som læser lærer karaktererne og fortællingen at kende og giver plads til at der opstår spørgsmål undervejs. Hun giver en lyst til at læse videre, for netop at få svar på hvad end hun har kastet ud af ledetråde.

Det er helt klart en serie jeg skal læse videre i.

Alt i alt, giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Hvad håber jeg at få svar på? // Grænsen til Trafallas - del 3 // Rina's bogblog

Credit - Julie M. Day

Hey kære læsere <3

Indlægget er lavet i forbindelse med udgivelsen af tredje og sidste bind i serien 'Grænsen til Trafallas'

Der er ingen tvivl om at jeg er stor fan af 'Grænsen til Trafallas'-serien af skønne Julie M. Day, hvoraf tredje og sidste bog i serien udkommer i sensommeren i år - YAY! Der er dog et par ting jeg håber at få svar på i tredje og sidste bog.

Først og fremmest kan jeg ikke vente med at finde ud af hvordan det hele ender, og få den endegyldige afslutning selvom jeg er nervøs for hvordan Grace forholder sig til en krig der på givende tidspunkt er uundgåelig, samtidig med at hendes hjerte er knust i tusind stykker.

Ender hun med at udføre planen om at opsøge Morfildor, for at få Zachos tilbage og hvilke konsekvenser har det? I min optik kan der ikke undgå at være en form for konsekvens ift. hvad hun har i sinde.

Vil Zachos vende tilbage eller vil han for evigt være et minde? Hvis det er han vender tilbage, hvilken tilstand vil han være i?

Vil Grace formå at finde sin indre kriger frem - ikke mindst det frem som Zachos lærte hende ift. at kæmpe med et sværd og magien?

For slet ikke at tale om Kanthos, Fëra og Sasefira. Hvordan håndterer de mon situationen omkring Zachos, og Graces planer? Formår de at forhindre hende i det, eller hjælper de hende? Hvad er deres position ift. opgøret, og formår de at finde en løsning inden det er for sent? Ikke mindst ift. de ældre der i sig selv er en kamp at tale med. For hvem holder de egentlig med? De sidder godt på deres troner under jorden,

Otera og hele oprørsgruppen i sig selv, er jeg spændt på hvilke alliancer har de gjort sig og har de mon noget lusket oppe i ærmet? Samtidig fandt man ud af i 'Skyggen fra Nord' at Otera har en relation til Grace, så håber på at finde ud af mere omkring den forbindelse og hvad det har betydet for hvordan Otera er nu.

Ethellion, du kære Ethellion - hvilken side er du egentlig på? I den første bog virkede han ret okay, men i bog nr. 2 kom der en side frem, jeg ikke havde set komme. Så jeg er ret spændt på at se hvilken side han er på, eller om han kører sit eget løb. Eller om der er flere hemmeligheder der gemmer sig bag ham. For slet ikke at nævne den forbindelse han skabte mellem ham selv og Grace. Hvordan formår han at bruge den i den episke afslutning?

Er der mon flere elskværdige karakterer der ryger i faldet? Just asking!

En af de sidste ting jeg glæder mig til at få svar på, er om Grace til sidst forbliver i Trafallas - alt efter hvordan det hele ender, eller om hun formår at se Betty og André igen. Specielt efter deres afsked i 'Skyggen fra Nord'. For det ville være ret trist hvis det var sidste gang de så hinanden. Håber at finde ud af om det hele ender i en form for dilemma, hvor hun skal vælge imellem Trafallas og vores verden. Vil den verden vi er blevet præsenteret for være tilbage at redde, når det hele er forbi?

Glæder mig til at læse den episke afslutning. Hvad med jer?

Og kan vi lige tage et øjeblik og beundre de tre forsider, efter at Julie M. Day har afsløret forsiden til tredje og sidste bog?

XOXO - Rina <3

'Vildheks #1 - Ildprøven' af Lene Kaaberbøl // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Lene Kaaberbøl er for mig en forfatter jeg ikke kan andet end at læse - hvad det så end er for en bog. Denne bog er ingen undtagelse.

Titel: Ildprøven

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Serie: Vildheks #1

Forlag: Alvilda

Udgivet: 2010

Antal sider: 160

Clara mener selv hun er en ganske almindelig pige. Lidt genert, måske, og gennemgående lidt for leverpostejs agtig. Men fra det øjeblik hun møder den sorte kat, er det sket med at være almindelig. Og hvis hun ikke passer på, er det også snart sket med at være i live ...

"Ildprøven" er første bog i Lene Kaaberbøls nye serie om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.

Lene Kaaberbøl har for mig gjort det igen med denne søde fortælling om Clara, der på bedste vis skal lære at være en vildheks. Det er ren og skær fantasy, på god, spændende og hyggelig måde. Lene Kaaberbøl formår i mine øjne at skabe et univers der på flere måder indbyde læseren til et eventyr. Det gør hun godt her, i selskab med Clara, hendes følelser og tanker ift. alle de ting hun bliver kastet ud i igennem bogen.

Kapitlerne er ikke så lange, samtidig med at sproget i sig selv er dejlig let at forholde sig til. Man føler med Clara, fornemmer de ting hun går igennem og Lene Kaaberbøl formår at beskrive omgivelserne på en simpel og skøn måde. Ikke mindst er karaktererne troværdige, man fornemmer deres personligheder og deres forhold til hinanden. Hun formår virkelig at gøre fortællingen levende.

Kan også godt li' at der samtidig er dyr med, og det at f.eks. katten kan tale - hvilket for alvor giver den rigtige fantasy stemning. For slet ikke at tale om at der er magi, og det at Clara skal lære at være en vildheks, tale med dyr og agere i et helt nyt univers end det hun hidtil havde været vant til. Man fornemmer hendes sejhed ift. situationen, men også usikkerheden om hun nu kan klare det.

Dette er en bog der helt klart kan anbefales, og specielt til pre-teens der kan identificere sig med Clara på den ene eller den anden måde. Enten at se op til hende, være hende eller i det hele taget hepper på hende.

Min vurdering er at den får hele 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Til døden os skiller' af Kit A. Rasmussen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Det føles nogle gange som en evighed mellem at jeg får læst andet end fantasy, men denne gang fik jeg læst en YA af en dansk forfatter - omhandlende vold i et forhold.

Titel: Til døden os skiller

Forfatter: Kit A. Rasmussen

Serie: -

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2017

Antal sider: 280

Til trods for en hård opvækst og lidt af et rygte som en bad boy har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?

Må ærligt indrømme at jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente, inden jeg gik i gang med bogen. Da jeg læste bagsiden, blev jeg draget til at ville læse den - selvom jeg ikke havde hørt om bogen før. Men den var bestemt ikke en skuffelse, og gjorde det kun bedre at historien var lige til at gå til.

Sproget var lige så vel lige til at gå til og dejligt behageligt, så alle kan være med - samtidig med at kapitlerne ikke var ret lange. Der var intet der blev pakket ind, og man fik et klart billede af hvem der var hvem, og hvem der tilhørte hvilken del af samfundet.

Kunne ikke andet end holde af hovedpersonen Nick, der ville have mere i livet end hvad han var blevet budt, til trods for at han har sine problemer at kæmpe med - deriblandt forholdet til sin mor og senere hen forholdet til Isabelle, der ikke går helt som forventet, men de bliver sammen til trods for bump på vejen. Forholdet til vennerne og chefen bliver også portrætteret på bedste vis, lige så vel som det faktum at der ikke er nogen slinger i valsen ift. at Lasse er sammen med Rudi. For hvem skulle Lasse ellers være sammen med?

'Til døden os skiller' tager et emne op der er ret tabu belagt, kastet ind i en ungdoms fortælling og med et twist, som jeg ikke havde set komme. Ja, titlen siger en del, samtidig med at starten på fortællingen giver en god fornemmelse af hvor resten af historien bærer hen, men alligevel formåede jeg at blive overrasket.

Overraskelses momentet består i at man tror man ved alting, mens ens fordomme på godt og ondt bliver vendt på hovedet. Man tror man har gennemskuet det, men det har man så ikke helt alligevel.

En skøn fortælling, der er henvendt til de unge, men kan læses i alle aldre. Det var for mig en fortælling der ikke var til at lægge fra sig, og havde lyst til at blive ved med at læse.

Giver den alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Claire og julemiraklet' af Luna Mørup // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Julen er ovre & vi er kommet over på den anden side af nytår, men vil alligevel komme med en anmeldelse af en bog med et juletema.

Titel: Claire og julemiraklet

Forfatter: Luna Mørup

Serie: -

Forlag: Solvind

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 160

„Jeg skal fandeme ikke til Frankrig!“

Claire er stadig i dyb sorg over farens død, da hendes mor beslutter, de skal være hos deres franske familie hele julen. Claire er både vred og frustreret, men med sine sytten år kan hun intet bestemme selv. Selvom det ikke ligefrem har været de nemmeste to måneder, må Danmark alligevel være bedre end åndssvage Paris. Ikke nok med alle taler fransk – et sprog Claire for længst har opgivet at lære, så er hun også tvunget til at være social, hvilket hun vil gøre alt for at undgå. Derfor er Claire overhovedet ikke i godt humør, da de når frem til familiens store hus. Midt i al sin elendighed møder hun Fleur. Selvom Fleur er lidt underlig, nyder Claire at være sammen med hende. Der er som om, alt det dårlige forsvinder og bliver erstattet af noget helt ubeskriveligt. Da det går op for Claire, hun er forelsket i Fleur, bliver tingene for alvor besværlige.

Først og fremmest var det skønt med en bog der var lige til at gå til. En sød, romantisk fortælling der foregår i Paris - den romantiske by. Da jeg gik i gang med bogen, havde jeg aller mest brug for en fortælling, der ikke krævede vildt meget af mig, andet end en følelse af at være en hyggelig fortælling. Det er ikke på nogen måde skidt, men derimod rart at læse en bog, hvor man bliver taget ved hånden og lader sig flyde med af historien, og det må man sige at Luna Mørup formår at gøre med denne fine debutroman.

Elsker at forfatteren formår at skabe en så sød og elskværdig fortælling om det at finde sig selv ift. to piger der uventet forelsker sig i hinanden, på en så ligetil måde, at man ikke kan andet end at holde af Claire - for slet ikke at tale om Fleur, der for den sags skyld tager en med på et hyggeligt eventyr. 

Jeg holdt en del af at følge Claire og hendes tanker omkring hvordan hun netop oplevede det at skulle prøve at være en del af en familie, som hun netop ikke havde haft en reel kontakt med før. Samtidig med at skulle forholde sig til sin familie, forholder hun sig på sin helt egen måde netop til sorgen over tabet af sin far - for slet ikke at tale om det at hun forelsker sig i Fleur, der giver hende et lyspunkt i mørket.

Det hele fungerede rigtig fint, selvom jeg godt kunne have brugt flere beskrivelser af relationerne imellem, lidt flere dialoger ift. hendes familiemedlemmer og det at handlingen godt kunne have skruet tempoet ned og konflikterne godt kunne have udspillet sig lidt mere end de gjorde og ikke lade, hvorefter den er hurtigt løst. Samtidig var der indimellem nogle små grammatiske fejl, som små irriterede mig undervejs.

Men udover det kan jeg kun anbefale bogen, idet det er en rigtig sød fortælling, hvor slutningen giver den søde fornemmelse af at de 'levede lykkeligt til deres dages ende'. Specielt når man lige tror at de formår at have deres 'aha' oplevelse i Paris med hinanden og det var så det og de så til gengæld får deres helt egen 'julemirakel'.

XOXO - Rina <3

Døden lyver aldrig - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg tilbage med en anmeldelse og denne gang har jeg en kick-ass bog med mig, af Katja Berger. Skal lige hurtigt sige at det er et anmelder eksemplar fra Katja Berger og forlaget Dreamlitt, men meningerne er mine egne.

'Døden lyver aldrig' er anden bog i serien 'Fortællinger fra døden', og udkommer d. 6. september 2018.

Titel: Døden lyver aldrig
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 370

En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen. Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til. Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Holy moly. Sikke en bog. Endnu en gang formår Raven at slå benene væk under mig - både med hendes personlighed, og hendes handlekraftige personlighed. Raven er stadig en karakter der ikke lader nogen stå i vejen for hendes mål om at standse dommedag. For hvem ville ikke standse dommedag? Raven er i den grad både stædig, modig og humoristisk hele vejen igennem, og i helt sin egen. Hun er en elskværdig karakter. En karakter der stadig har troen på menneskeheden, selvom menneskeheden for visse karakterer virker håbløse.

Jeg elsker alt omkring bogen. Vi møder de karakterer vi i forvejen kender og elsker fra den første bog, samtidig med at vi møder nogle nye. For slet ikke at snakke om Gud/Jahve, som jeg nok til tider havde lysten til at kaste ud af døren, for han var da godt nok lidt af en lyseslukker.

Vi bliver taget med ud på endnu et hæsblæsende eventyr, hvor vi dykker endnu længere ned i et rige, hvor Lucifer holder til og lærer hans rige at kende, via Zeph der er høster i helvede. Helvede er et rige der er stort nok til at indeholde et helt samfund for sig selv og hvor alt og alle har sin plads. Samtidig er vi en tur i himlen, hvor vi for første gang møder Dalia og følger hende på ligefod med Raven og Zeph.

Hvad end jeg elskede ved den første bog, elsker jeg endnu mere ved denne. Katja har endnu en gang formået at vække myter og historier fra forskellige religioner til live i sin helt egen verden og på sin helt egen måde, hvor alt har et formål. Historierne fra religionerne bliver ikke kastet rundt som var de ligegyldige, men der er en mening med dem, som har plads i det der foregår i selve fortællingen. Jeg elsker det. Hun formår at gøre dem levende, samtidig med at binde religionerne sammen. Det er tydeligt at hun har lavet sit research.

Alt omkring denne bog er mere handlekraftig, og det er tydeligt at mærke at Katja har udviklet sig i sin skrivning. Elsker hendes måde at skrive på, hendes måde at inddrage historiske fortællinger fra forskellige religioner, og ikke mindst sproget. For slet ikke at tale om de humoristiske indslag der kommer indimellem.

Sproget er dejligt letlæseligt, fortællingen er awesome og karaktererne er både elskværdige, badass og humoristiske. Hver en side er en pageturner, og vi kommer omkring forskellige scenarier, hvor kataktererne får lov at udfolde deres personligheder, samt det at der er plads til overraskelser undervejs.

Så Katja - Tusind tak, fordi jeg måtte læse med, og jeg glæder mig allerede til næste bog. For der er nogle spørgsmål jeg gerne vil have svar på, og specielt med den slutning. Hvordan filan kunne du finde på at slutte 'Døden lyver aldrig' på den måde? :)

XOXO - Rina <3

Er du okay, Marie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg er for tiden på lidt af en køre med danske forfattere, hvilket er rigtig skønt. Specielt når vi har skønne forfattere her i landet. Denne gang er det skønne Anika Eibe der står for skud, med den første bog i hendes realistiske serie om svære emner - nemlig 'Er du okay?' serien.

Titel: Er du okay, Marie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 181

Jeg ville ønske at jeg var død. Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade. Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene. Fuck! Fuck! FUCK!

Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien er det som om noget er forandret. Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med...

Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?

'Er du okay, Marie?' er en bog der skildrer mobning på en let og forståelig måde. Den var let at læse, og jeg kunne undervejs genkende nogle af følelserne som Marie gennemgik, da mobning er noget jeg selv har haft inde på livet og noget der har sat et præg på mig. 

Jeg kunne på flere måder identificere mig selv med Marie mens jeg læste bogen. Forfatteren formår at skildre en virkelighedstro fortælling om en ung pige der i årevis har lidt under mobningen fra hendes klassekammerater. Mobningen der på alle måder har sat mærker på hendes sjæl, da hun får mavepine bare ved tanken om at hun skal tilbage til selv samme klasse som har mobbet hende. Men en hvis kropsdel har forandret sig over sommeren, hvilket gør at nogle af drengene lægger mærke til Marie på en anden måde end før. En måde som hun ikke kan sige nej til. Hun bliver for en stund en del af den populære gruppe, gør nogle ting som hun ikke helt tænker godt nok over og ender til sidst med at gøre hendes situation endnu værre.

Dette er en rigtig god fortælling om en ung pige der bliver mobbet, og som på ingen måde er okay i den situation hun befinder sig i. En fortælling der er vigtig for unge at læse, da den skildre de ting en ung pige går igennem når man bliver udsat for noget der på ingen måde er hendes skyld. Samtidig bliver man inviteret ind i de tanker hun gennemgår ift. de ting hun bliver udsat for og de ting hun gennemgår undervejs. Følelserne er beskrevet på en ægte og ærlig måde.

Sproget er let og lige til, hvilket jeg elsker. Man skal ikke pløje sig igennem en tyk roman for at forstå hvordan livet som mobbeoffer er, hvilket kun er et plus. Anika Eibe har et skønt sprog i bogen, meget ærligt og kan nogle gange måske virke lidt voldsom af en ungdomsbog at være. Men det er alligevel rart at hun ikke pakker det ind i sukkersødt silkepapir. Det er henvendt til de unge, nemt at gå til og jeg ville ønske det var en bog jeg havde muligheden for at læse, da jeg selv gik i skole. Mest af alt fordi jeg selv har været offer for den del, så det ville have været rart at have en fortælling, der gav mig en følelse af at jeg ikke var alene.

Fik undervejs også en klump i halsen, og ville ønske at jeg kunne kramme Marie. Lige så vel lade hende vide at hun ikke var alene. Samtidig ved jeg også at dem der mobber selv har nogle ting at kæmpe med, der gør at de nogle gange ikke helt ved hvilken effekt deres handlinger har på andre. Det gør det selvfølgelig ikke okay det de gør. Det er på ingen måde okay at mobbe andre. Hverken når man er barn eller når man er voksen.

Så hvis du/I derude har brug for en fortælling der sætter fokus på et svært emne, så tag fat i denne bog. Lad den endelig være et springbræt til at få åbnet op for de svære ting, så de eventuelt kan blive løst eller blive bedre. Peace out.

XOXO - Rina <3

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag skal vi en tur tilbage til et fængslende univers, som jeg ikke har andet end at kunne elske fra første færd. Hvis I ikke allerede har gættet der fra titlen, skal vi en tur tilbage til Trafallas. Et univers jeg har holdt af, siden første gang jeg stiftede bekendtskab med universet. Vil først og fremmest sige et stort TAK til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day for anmelder eksemplaret.

Titel: Skyggen fra Nord

Forfatter: Julie M. Day

Serie: Grænsen til Trafallas #2

Forlag: Forlaget Leatherbound

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 625

Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. “Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.” Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg. Skyggen fra Nord er anden del i trilogien. Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Jeg forelskede mig i Trafallas i den første bog, og fortsættelsen har kun gjort min kærlighed til universet endnu større. Specielt efter den cliffhanger af en slutning, som kun i aller største grad gjorde ventetiden noget af en pinsel. Julie M. Day har virkelig formået at vende tilbage med en velskrevet 2'er. En 2'er der i den grad er større, bedre og mere elskværdig end den første.

Endnu en gang faldt jeg i fra første side, følte med Grace og tog på udflugt med hende, idet hun på ingen måde kunne slippe Trafallas efter at være blevet forvist derfra - for hvem kan dog glemme en verden så smuk og eventyrlig som den verden vi blev introduceret til? Men det bliver der heldigvis reddet bod på, da der er farer på færde og Grace for alvor bliver revet med tilbage til det land hun længes efter.

Og for filan, hvor bliver man revet med på et hæsblæsende eventyr lige fra starten. Ikke mindst ift. at hver en side ikke er til at slippe, hvor langt man så end læser. Og hvor er det skønt at Julie formår at tage en med på sådan et eventyr, hvor man i den grad fornemmer stemningen hele vejen igennem.

'Skyggen fra Nord' giver et bedre indblik i karaktererne og hele universet generelt. Graces drømme kommer i den grad mere i spil, samt giver Trafallas' historie kommer mere i spil - hvilket jeg elsker. Jeg elsker måde hvorpå Julie giver små bider af information omkring Trafallas' historie, samt selve spændingen i det hele taget, i små bider, uden at det hele kommer på én gang. Man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvad der i det hele taget foregår. For hvad skal drømmene til for, hvis ikke de er der for at advare dem om noget?

En anden ting jeg elsker er den måde karaktererne udvikler sig, både ift. hver enkelte karakter, men også deres indbyrdes forhold overfor hinanden. Sproget er blevet bedre, historiens udvikling er spændende og alt omkring universet er helt klart kommet et skridt videre. En fantastisk udvikling, og helt klart en forfatter der har vundet mit fantasy elskende hjerte. Der er i den grad sket en fantastisk udvikling.

Plot twist, fortæller teknik, elskværdige karakterer, et eventyrligt univers der er virkelig godt beskrevet - alt hvad jeg elsker ved fantasy har Julie i den grad formået at bringe ind i historien, samtidig med at hun har formået at give det sit helt eget præg. Alt hvad jeg elsker ved denne genre har hun i den grad formået at holde ved lige, og ikke mindst det at hun har formået at få mig til at grine, græde, holde vejret og lysten til at smide bogen ud af vinduet i ren frustration.

Ja, jeg sagde det. Jeg havde seriøst lysten til at smide den ud af vinduet i frustration over den skæbne som en hvis karakter fik. Hvordan kunne du, Julie? Hvordan kunne du gøre det? Seriøst? Jeg kan ikke andet end at vente på 3'eren, der forhåbentlig giver et par svar på nogle af de spørgsmål der opstod hen mod slutningen. Jeg elskede den slutning, og gav et hint om en hvis karakters fortid, til hvorfor personen er som hun er.

Det at en forfatter kan skrive så medrivende at man får følelser i klemme, er helt klart en forfatter der i den grad fortjener at blive læst. Julie er for mig en forfatter, man skal holde øje med. Jeg glæder mig i den grad til 3'eren, for at se hvad der kommer til at ske.

Dette er helt klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, der er på jagt efter et originalt eventyr af en verden, der aldrig er set før.

Endnu en gang tak til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day, for anmelder eksemplaret og ikke mindst for et fantastisk eventyr.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #7 - Fortidssynder // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse, og denne gang har jeg haft fornøjelsen af at læse 'Fortidssynder', som er 7. bog i 'Blodets Bånd' serien - skrevet af Pernille Eybye.

Titel: Fortidssynder

Serie: Blodets Bånd

Forfatter: Pernille Eybye

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 2014

Antal sider: 462

Kassie finder sig selv i kløerne på Junior, der ønsker at føre sin elskede Liljas planer ud i livet. Hendes indre mur giver mere og mere efter, og hun begynder at huske sit liv som Helena … og tiden med Zan. I mellemtiden er Leo plaget af mareridt, og han frygter at de har rod i virkeligheden. For Anastasia er viden magt, og hun giver sig i kast med at finde flere informationer om Ian. Zan er desperat efter at få Ekko tilbage, og han er parat til at indgå en uventet alliance for at opnå sit mål. Fortidssynder er syvende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

For dælen da en bog. Selvom serien føles lang efterhånden, er jeg heldigvis stadig hægtet godt på. For Kassies vedkommende er jeg positivt overrasket over at hendes indre mur er godt i gang med at knække, da man igennem bogen får flere og flere minder fra hendes fortid - hvilket jeg syns er rart og tiltrængt. Specielt efter det at man ikke fik det helt vilde ud af hendes seancer med Liliana, og tvivlen omkring hendes troværdighed.

Udviklingen går for mig, i den rigtige retning. Jeg elsker stadig mysteriet omkring Kassie/Helena, og det at der stadig er løse ender. Forfatteren formår for stadig at give informationerne omkring Kassies fortid, uden at man får det hele at vide på en gang og alt for hurtigt. Det foregår henover hele bogen, samtidig med det at Junior i den grad prøver at få hende til at huske. Der er flere og flere ting fra hendes fortid der kommer op til overfladen - og jeg elsker det. Jeg higer virkelig efter for alvor at finde ud af Kassies fortid.

Samtidig er det rart at Kassies søster, Wendy er kommet mere på banen denne gang. Jeg fik en bedre fornemmelse af hende og hendes fortid, udover at hun er en kreativ sjæl - hvilket jeg i forvejen elskede ved hende. Og det at hun har sine styrker i at være den der passede på Leo.

Junior er for alvor den der kommer i sit fulde flor ift. hans personlighed. Allerede inden denne bog kunne man mærke at han ikke var helt normal, set i lyset af hvordan han havde frie tøjler ift. træningen af hyænedrengene. Han er virkelig ikke helt rask, og hans kærlighed til Liliana (Lilja) gør at jeg får lidt gåsehud når jeg læste de kapitler hvor det var som om hun var der - uden man helt vidste om hun for alvor var tilbage fra de døde eller ej. Jeg elsker den måde han lidt agerer på, når han prøver at få Kassie til at huske sin fortid, idet at han også bruger Viking som et våben mod hende.

Elsker at jeg i denne bog fik flere informationer omkring både Kassies fortid, ligeså vel som Leo - Ja, Leos fortid. For der er nogle ting der ikke helt stemmer overens med det at han er Wicca og hans forældre tilsyneladende ikke kendte noget til den del - andet end at der var noget ved deres søn der ikke var så normalt som hos andre. Jeg vil nødig afsløre for meget, men der er nogle detaljer som vi får at vide omkring det at forældrene til Leo blev forældre i en senere alder end ønsket.

Der er flere og flere ting jeg for alvor bliver nysgerrig omkring og det at Anastasia for alvor graver i fortiden omkring en af Helenas gamle venner - Ian. En person som har den samme øjenfarve som Leo. For allerede i første bog, da Kassie møder Leo, er der noget ved ham der for Kassie virker bekendt, uden at hun ved hvorfor. Jeg har på fornemmelsen at vi nærmer os et svar - forhåbentlig.

Selve sproget i bogen er lige så flydende og spændende som de andre, selvom serien efterhånden godt kan føles lidt lang. Mest af alt fordi der er så mange ting at holde styr på, samtidig med karaktererne og alt i alt hele scenariet omkring Kassie, hendes fortid og alle omkring hende.

Jeg higer lidt efter at få afsluttet et par ting og får svar på nogle forskellige spørgsmål og mest af alt en teori eller to efter at have læst denne bog. Der er et par informationer man får tildelt, som virkelig gør en nysgerrig. For hvad nu hvis der er nogle ting der hænger sammen, uden at visse karakterer er helt klar over sammenhængen? Jeg er i hvert fald spændt på at se hvad de to sidste bøger har at byde på af svar, efter den slutning denne bog havde. Endnu en gang giver slutningen anledning til at læse videre i den næste.

XOXO - Rina <3

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Bogblogger arrangement

Hey kære læsere <3

Sponsoreret indlæg
Invitation fra forlaget.

For anden gang i mit liv, har jeg været til et bogblogger arrangement. Denne gang var jeg så heldig at være blevet inviteret af Forlaget Leatherbound, i forbindelse med udgivelsen af 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord' af sødeste Julie M. Day. 

Allerede fra starten

møder jeg 3 af de andre bogbloggere, da vi skulle med bussen derop. Heldigvis bor jeg i Horsens hvor forlaget befinder sig i, så det var dejligt nemt at komme afsted. Vi fik en skøn modtagelse af selve forlaget og Julie, da vi ankom, hvor vi fik snakket med dem der allerede var ankommet, samt dem der ankom efter os.

Ved 12-tiden, hvor arrangementet officielt startede, blev vi anvist til bords, hvor der allerede var blevet dækket op - jeg blev allerede sulten ved synet af maden. Der var dækket flot op, og man kunne virkelig se at de havde gjort sig umage. Maden bestod af falafel, kyllingespyd, pomfritter og salat. Samt det at der var sodavand at drikke, så det var ikke værst.

Da vi allesammen havde sat os bød Eva os velkommen, samt det at forlagschefen Heine også byder os velkommen og fortalte lidt om selve forlaget. Før det var der lidt rundvisning - hvilket jeg lidt i forvejen havde fået dagen forinden, da jeg også deltog i releasefesten, da bogen officielt blev udgivet. Nemt har man det, når man bor i samme by :)

Julie M. Day læser op fra sin nyeste bog :)

Mens vi havde mundende fulde af mad, lavede Eva et interview med Julie, hvor hun fortalte om sin rejse mod at blive forfatter, det at skrive og ikke mindst om selve det at skrive serien 'Grænsen til Trafallas'. Jeg elsker det at kunne høre om forfatterens tanker, skriveproces og lidt det a la at komme behind the scenes omkring bogen. Ikke mindst det at høre om og møde forfatteren. Oveni det læste Julie op fra bogen 'Skyggen fra Nord', og jeg fik helt kriller i kroppen ved tanken om hvad der mon ledte op til den del der blev læst op.

Kahoot quiz resultat & præmie :)

Da maden var slut havde vi rig mulighed for at snakke med hinanden og rigtig socialisere. I mellemtiden havde Eva og Heine travlt med at gøre klar til en quiz de havde planlagt. En quiz der i dagens anledning handlede om den første bog 'Den halves arv'. Så det var med at finde info frem fra hukommelsen, samt være hurtig på tasterne. Jeg var så heldig at ende på førstepladsen, selvom jeg ikke var nr. 1 til at starte med.

Fik endda en lille fin præmie, som bestod af et bog blad (Bookeaters) og lidt chokolade.

Efter det fik vi alle en goodiebag, med forskellige ting i - inklusiv bogen 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'. Indholdet af posen var gennemført ned til mindste detalje og jeg var helt imponeret over de ting de havde valgt ud. Det var virkelig imponerende. 

Oveni det var det tid til at få signeret bøgerne, og jeg kunne forestille mig at Julie eventuelt ville få krampe af at skrive så mange side hilsner i bøgerne - og det at hun personliggjorde dem til hver af os. Jeg havde endda valgt at tage 'Den halves arv' med derop (begge eksemplarer - den jeg selv havde købt, og den jeg havde fået tilsendt), så hun også kunne skrive i dem. Og jeg kan virkelig ikke andet end beundre hendes engagement i os bloggere, når hun både vil signere bøger, snakke med os og ikke mindst give krammere.

Så fin en kage :)

Imens Julie skrev i bøgerne, var det tid til kage. En rigtig flot kage, som alle straks skulle have et billede af, for hey? Hvem ville ikke gerne forevige denne fine kage? Just saying.

Efter at vi havde spist kage og fået signeret vores bøger, var det tid til et fælles billede - til trods for regnen. Så mens der var et lille ophold i regnen, løb vi alle ud, stillede os op og fik taget et fælles billede. Oveni det hele fik jeg muligheden for at fangirle en smule, idet Julie M. Day var så sød at stille op til et billede sammen med mig - årh ha, altså. En ren fornøjelse.

Her til sidst vil jeg vise de fine ting, som de nøje havde udvalgt at putte i de fine goodiebags. I goodiebagen, som var en fin mulepose med forlagets logo udenpå, var der selve bogen som jeg glæder mig til at læse, et fint bogmærke, et duftlys, en pergamentrulle hvorpå der står den remse der lukker grænsen op, en fin nøglering som jeg er helt vild med, en neglelak, noget andet til negle og en flok fine og bløde fjer :)

Det var alt hvad jeg havde for i dag. Jeg håber I nød at læse med, selvom indlægget blev lidt langt. Jeg havde en rigtig hyggelig dag i godt selskab, selvom jeg var ret træt da jeg kom hjem. Håber vi ses næste gang, og glem ikke at tjekke min YouTube kanal ud Karina's verden :)

XOXO - Rina <3

Jeg er her endnu // Update

Hey kære læsere <3

Selvom der er gået godt & vel en måned siden sidst (det beklager jeg), så er jeg stadig godt i gang med at læse. Samtidig har jeg haft travlt med min uddannelse som kontorelev, nu hvor jeg er i skolepraktik. Godt nok er det ikke som at være i en rigtig virksomhed, så gør vejlederne en dyd ud af at gøre hverdagens opgaver så virkeligheds tro som overhovedet muligt. Så for nu er det en god ting at stå op til. Jeg lærer noget, og jeg er igang med uddannelsen. Så langt, så godt. Det er for mig det vigtigste.

Hvis du ikke allerede følger mig på Goodreads, Instagram eller min Facebook side (Rina's bogblog), så er jeg allerede i gang med min 5. bog. I år har jeg tænkt mig at læse hele 12 bøger, mindst, så det at jeg allerede har færdiggjort 4 bøger indtil videre kun godt. Så for nu er jeg 2 bøger foran.

Så lige for at opsummere hvilke bøger jeg har læst indtil videre, så er de som følgende:

Følgesvenden - Blodets bånd #4
Dette var en fornøjelse at læse, hvor man for alvor får mere information omkring Kassies fortid, samtidig med Leos følgesvend giver igen. Dette var den første bog jeg fik læst færdig først. Alt jeg kan sige er at det kun kan blive mere spændende herfra. En god måde at starte året på, selvom jeg nok godt kunne have brugt tid på liiige at få genopfrisket visse dele af de tre forrige bøger først.

Grænsen til Trafallas - del, den halves arv
Well, well, well. En debutroman der i den grad vil noget. Jeg havde på forhånd hørt gode ting om denne bog af Julie M. Day, men alligevel blev jeg positivt overrasket. Elskede den allerede fra første side, og en bog jeg var glad for at jeg gik igang med. Hvis du ikke allerede har læst den, eller den i det mindste står på din TBR liste, så må du hellere se at få den skrevet op - den er helt klart værd at læse.

Heksekunst - Blodets bånd #5
Well, denne bog overraskede mig godt nok rigeligt, da jeg kom hen imod slutningen. Hele vejen igennem har den været spændende, og den lægger virkelig op til at man læser videre. Værd at læse. Elsker denne serie af Pernille Eybye. En ren fornøjelse at læse, uden at sproget er svært på nogen måde. Det er ren og skær ungdoms sprog. Så det er for mig en serie, jeg forhåbentlig kan få læst færdigt inden der er gået for længe...

Cinder - Lunar Krøniken #1
OMG! Godt nok læste jeg bogen sidste år, men valgte at genlæse den, efter at have fået bogen i fødselsdagsgave. Fik både Cinder og Scarlet (som er efterfølgeren til Cinder) i fødselsdagsgave. Bogen var lige som jeg huskede den og karaktererne er lige så elskværdige som sidste gang. Hvis du ikke allerede har læst den, så kom igang. Du ved ikke hvad du går glip af.

Det er i hvert fald de fire bøger jeg har færdiggjort i år. Jeg er pt igang med at læse 'Scarlet', som er bog nr. 2 i serien 'Lunar Krøniken' - efterfølgeren til 'Cinder'. Her møder vi til gengæld Rødhætte, men samtidig har vi også et gensyn med Cinder. Jeg har lidt store forventninger til den, efter at have læst 'Cinder', så håber på at den lever op til dem. Men det skal I nok høre nærmere om, når jeg kommer dertil.

Indtil næste gang, så håber jeg at I husker at passe på jer selv og hinanden. Og så ses vi i mit næste indlæg.

XOXO - Rina <3

Blodets Bånd #5 - Heksekunst // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Håber I alle er kommet godt over Valentines day. Tiden flyver & endnu en anmeldelse er hermed på banen.

Titel: Heksekunst
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Antal sider: 392
Udgivelsesår: 2013

Kassie og Liliana fisker stadig efter minder om Kassies tidligere liv, og Kassie kommer nærmere forklaringen på hvorfor Leos øjne virker så bekendte. I mellemtiden når Leos træning nye højder, og han frygter at han er ved at miste kontrollen over følgesvenden. I kamparenaen forsøger Viking stadig at holde sig i live, mens Archer fortsat bekender sine synder, og Junior indsætter en ny spiller i sit egen private leg. Zan fortsætter sine skumle planer samtidig med athan forsøger at genfinde sin elskede Helena. Heksekunst er femte bind i serien Blodets Bånd– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Endnu en gang er det lykkedes for Pernille Eybye at overraske mig med denne serie. Heksekunst er fyldt med mysterier, clues der skal trevles op og jeg elsker stadig fortæller måden der bliver brugt. En serie der klart kan anbefales, selvom det lige nu godt kan føles lidt langt at der stadig er 4 bøger tilbage. Alligevel kan jeg godt se at der er rigeligt med overraskelser der stadig kan nå at ske, lige så vel som det at denne bog har overrasket mig på flere punkter, hvor jeg på ingen måde havde set visse ting komme. Tanker opstår ift. de forskellige karakterer, hvorvidt om nogle af dem nu er dem de udgiver sig for at være.

Jeg elsker nogle af karaktererne for deres handlekraftige måder at ville mysteriet til livs, samt det at fx Leo SÅ gerne vil redde Kassie fra Zans magt - uden helt at have hans Følgesvend under kontrol endnu. En kontrol jeg på givende tidspunkt ikke helt er sikker på at han får, før Følgesvenden får kontrol over ham. Men det må tiden vise, når jeg får læst videre i serien. Hvilken side af ham mon vinder?

En anden ting jeg elsker ved bogen, lige så vel som ved de forrige, er at der indimellem bliver skiftet synsvinkel, så det ikke kun er Kassies version man får. Man får også historien fra andres vinkel, idet at alle gerne vil det samme som Kassie. Nemlig at komme Zan til livs. Samtidig kommer man om bag om Archer er og ikke mindst sønnen, der spiller efter sine egne regler.

Jeg er seriøst ikke fan af Zan. For mig er han lidt af en creepy creepster, man ikke ved hvor man har. Ikke nok med at han har kontrollen over Kassie og hvem ellers han har vendt om til vampyrer, så træder han groft sagt ind over grænser, hvor han ikke hører hjemme. Alligevel formåede han dog at overraske mig på en god måde i slutningen, selvom det var for en kort stund.

Sidst, men ikke mindst, blev jeg overrasket over slutningen. En slutning jeg ikke havde set komme. De sidste par kapitler giver en drejning fra en karakter jeg ellers troede jeg vidste hvor man havde. Vil ikke sige hvem det er, men jeg troede ærlig talt at karakteren var på de godes side. Og så kommer personen med en overraskende afsløring, som ellers ville have givet serien en anden drejning fra karakterens side ift. hvilken rolle karakteren har haft igennem det hele.

Det var alt for denne gang. Håber vi ses næste gang.

XOXO - Rina <3

Blodets bånd 1-4 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til årets første anmeldelse af de fire første bøger i Blodets Bånd serien. Der er i alt 9 bøger i serien. *SPOILERS* kan forekomme, idet jeg anmelder fire bøger i et, så hvis du endnu ikke har læst mere end den første, vil jeg anbefale at du læser bøgerne, før du læsere videre. Ellers, god fornøjelse.

Forfatter: Pernille Eybye

Forlag: Tellerup

Udgivelsesår: 

Blodsøstre: 2011. Hyænelatter: 2011.

Kampbrødre: 2012. Følgesvenden: 2012.

Antal sider: 

Blodsøstre: 279. Hyænelatter: 253. 

Kampbrødre: 283. Følgesvenden: 351.

Vi møder i denne serie den 18-årige Kassie, der er vampyr - hvilket hun har været de sidste 20 år, efter at være blevet reddet op fra en flod. Hun blev forvandlet til vampyr, for ikke at dø. Hun er for evigt ung. En ting der for de fleste er en drøm. Men ikke for Kassie, da hun på ingen måde kan huske sin fortid, fra før hun blev vampyr. Hun har lige siden søgt efter sandheden om hvem hun var. Hun bor sammen med sine tre søstre, Bess, Wendy og Anastasia - de er mest af alt blodsøstre, da de alle er vampyrer. Det tætteste Kassie kommer på familie i dette liv.

Da Kassie møder Leo, er der noget genkendeligt ved ham, som hun ikke kan placere nogen steder, samtidig med at han gemmer på en dyb hemmelighed. Leo har en følgesvend, som han har haft med sig hele livet, uden egentlig at vide hvad det er - før han møde Wicca'en Liliana, der hjælper ham med at finde ud af hvad han er.. Men ikke nok med at Kassie skal forholde sig til Leos, deres kærlighed og Leos følgesvend, er det en flok gale vampyr jægere, der for alvor er ude efter at gøre en ende på vampyrerne. Fortiden indhenter hende også, og hun kommer tættere og tættere på sin fortid, jo længere man kommer i serien. Men ikke helt på den fredelige måde.

Kassie bliver fundet af en anden vampyr, der er et link til hendes fortid, og får taget sin vilje fra sig. Samtidig bliver en flok vampyrer holdt fanget af en mystisk fyr, der bruger dem til at træne sin flok af Hyænedrenge. Hyænedrengene er fyrens våben mod vampyrene.

Oveni det gør Leo sit allerbedste for at få styr på sine kræfter, for at redde Kassie. Leo begynder lige så stille at få styr på sine kræfter, selvom der stadig er noget vej igen, før han for alvor har det under kontrol. Specielt når det kommer til 'Følgesvenden', og en underbevidsthed der dukker op til overfladen. Elsker Leos personlighed, selvom han mest af alt er en typisk ung knægt, der vil gøre alt for dem han holder af.

De første fire bøger i Blodets Bånd-serien, er et godt bud på en dansk vampyr serie. Jeg elsker sproget, jeg elsker karaktererne og ikke mindst handlingen. Jeg blev fanget fra starten, og kan ikke lægge serien fra mig, før jeg for alvor har læst hele serien færdig.

Hver en karakter har hver sin rolle overfor hinanden. I starten tænkte jeg hvad alle de forskellige karakterer skulle gøre godt for, når man møder nogle nye der ikke helt var med fra starten. Men jo længere man kommer ind i serien, jo mere finder man ud af og jo mere indviklet bliver det. Man skal virkelig holde tungen lige i munden, for at kunne følge med, hvilket jeg elsker. Jeg elsker den måde man lige så stille kommer længere og længere ned i mysteriet om Kassies fortid.

Jeg elsker den måde forfatteren har formået at drage læseren ind i et univers fyldt med mystiske hændelser, kærligheden der forhåbentlig kan overvinde alt, og mørke kræfter, der i den grad lurer under overfladen. Jeg bliver i hvert fald fanget af mysterierne, idet jeg gerne vil finde ud af Kassies fortid og hvad alle karaktererne har med hinanden at gøre.

Blodets bånd serien kan i den grad anbefales til jer der elsker vampyrer og trænger til en dansk version. Der er en blanding af nogle af de klassiske vampyr myter og Pernille Eybyes version.

XOXO - Rina <3