lørdag den 3. december 2016

En ganske særlig jul // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Hvis i ikke har set min seneste video, fra i onsdags på min youtube kanal, så lavede jeg en TBR video (To Be Read) og nævnte hele 3 bøger jeg ville læse her i december måned. Den ene af dem, er jeg så sandelig blevet færdig med og hvis overskriften ikke har afsløret det, så hedder bogen "En ganske særlig jul". En bog i serien "Heartland - paradis for heste". Ja, en heste bog.

Men Rina - er du en heste glad type? Ej, det kan man ikke kalde mig, men jeg gik til ridning da jeg var omkring 8-9 år og var vild med de der heste blade "Wendy". Så, engang var jeg, selvom jeg stadig ser heste som nogle flotte dyr. Men det er kun lidt af det dette indlæg skal handle om. Lad os hellere se at komme til sagen.

Titel: En ganske særlig jul
Serie: Heartland - paradis for heste
Forfatter: Lauren Brooke
Forlag: Borgen
Udgivelsesår: 2004
Side antal: 207

Kort resumé
Det er jul på heste farmen Heartland, hvor søstrene Lou og Amy holder jul sammen. Da Lou finder juletræspynten frem, bringer det en masser minder tilbage. De tænker tilbage til den sidste jul de havde sammen med deres mor Marion, hvor de mindes alle de ting de oplevede den jul, inden deres mor døde. Lou levede dengang på Manhatten i New York og var kun sjældent på besøg, mens Amy derimod hjalp til på gården, hjalp med hestene, samtidig med at hun gerne ville have tid til at være sammen med vennerne og tage til fester. Det var mest af alt Marion og hendes far, Jack, der tog det store læs på gården. Den sidste jul med deres mor, skulle være noget ganske særlig, mens der alligevel sker ændringer og de får i sidste ende alvorlige problemer at se til, som overskygger glæden.

Min mening
Siden det var den eneste julebog jeg har, var det helt klart et sikkert valg at starte julemåneden ud på. Men for at komme til sagen, så er det den eneste bog i serien om Heartland jeg har læst, så skal ikke kunne sige hvordan de andre bøger er. Men den her er helt klart et sikkert valg for unge piger, som er vilde med heste og en kop fuld af teenager tanker. Den er for mig velskrevet direkte til unge piger på 10-12 år, dejlig letlæselig og lige til at gå til, uden nødvendigvis at have læst de andre bøger.

Karaktererne er velskrevet, og modsætninger mødes i søstrene Amy og Lou, hvor Lou er storby pigen og Amy er den landlige typer, der elsker hestene. Marion derimod går nærmest ud af sit gode skind, for at sikre sig at Lou får en god jul mens hun er hjemme, selvom Lou dog ikke helt forstår sig på rutinerne på gården. Amy har på den anden side blandede følelser med at Lou er der, selvom hun prøver på at få det ebdste ud af situationen og prøver at inddrage Lou i hvad der sker.

På en af de forreste sider i bogen kan man se rækkefølgen i serien Heartland, hvor bogen "En ganske særlig jul" står til at være udenfor serie rækkefølgen, da 90 % af handligen foregår før selve serien begynder, mens 10 % foregår efter, da de 90 % er et minde om deres sidste jul med deres mor.

Jeg har dog kun læst den en enkel gang før, for et par år siden. Kan dog ikke huske hvor længe siden, men den er stadig god, og jeg kan varmt anbefale den som en god afslapnings bog til jer der er i 10-12 års alderen eller kender nogen som kunne være glad for en heste bog.

Det var vist egentlig det jeg havde for i dag, så i må have det godt indtil næste gang. Gad vide om heste bladet Wendy stadig eksisterer?

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Håb i mørket Forfatter: Kis Baadsgaard Serie: Mama McGees drenge #2 Forlag: Sweetheart Ink. Udgivet: 2020 Ant...