søndag den 3. september 2017

Pre-release - Sjælehenteren - K. L. Berger // Bogblogger arrangement

Hey kære læsere <3

For første gang i min bogblogs historie og i mit liv, har jeg været til et bogblogger arrangement, hvor jeg fik chancen for at møde andre danske bogbloggere in real life - andet end at følge med på deres blogs. Det var ligefrem med frokost, hvilket gav mening, da arrangementet startede kl. 12.00. Det foregik på Skriveværkstedet i det indre København, så jeg havde en lille rejse foran mig, men det var et hele værd.

Katja Berger (K. L. Berger) har i anledning af at hun udkommer med en ny bog d. 14. september 2017, inviteret danske bogbloggere til frokost og derved kunne fortælle om sin nye bog. Hun sprang ud som debuterende forfatter sidste år (2016) med romanen "De 7 synder" og i år kommer bogen "Sjælehenteren" som er første bog i en triologi. Anden bog er planlagt til udgivelse i 2018 og den tredje i 2019.

Tapas inspirerede retter
Det startede godt ud med at jeg var den første bogblogger der ankom til lokationen, efter at jeg ankom til Københavns Hovedbanegård kl. 11.05 og havde god tid til at komme derhen. Det tog mig ikke så lang tid at finde derhen, som jeg havde frygtet og jeg farede heldigvis ikke vild - pyha. Men som klokken nærmede sig 12.00 kom de andre bog bloggere, hvor jeg kunne kende et par enkelte af dem fra deres blogs som jeg følger - det var rart endelig at møde dem in real life. Den person jeg dog var mest spændt på at møde, var Katja Berger.
Velkomst drinks

Kagebord
Vi blev mødt med velkomst drinks og Katja havde så sandelig sørget for mad, hvor selve maden var en omgang tapas inspireret buffet, som var delvist sponsoreret af Jespers Torvekøkken, der stod for de varme retter. Maden så i den grad lækker ud. Der var efterfølgende KAGE! Endnu bedre og et var så sandelig også lækkert.

Bordet (inden vi satte os)
Selve bordet, hvor vi skulle sidde, var virkelig flot dekoreret og det var tydeligt at temaet var amerikansk - mere specifikt New York - da "Sjælehenteren" foregår i New York. Så det er ikke nogen overraskelse. Men det var virkelig fedt den måde der var blevet dekoreret og man kunne se at der var blevet gjort noget ud af det, hvilket kun gjorde det endnu bedre.

Vi fik alle noget at spise, samtidig med at vi sad og hygge snakkede om forskellige ting - mest af alt bøger. Jeg nød i fulde drag at kunne sidde og snakke med andre bog glade mennesker om, ja, bøger og fik endda inspiration til flere bøger der er endt på min uendelige TBR liste. Mest af alt blev jeg grebet af den gode stemning, der gjorde at tiden fløj afsted - hurtigere end hvad jeg havde forventet, men sådan er det når man havner i godt selskab, hvilket jeg tydeligvis var og mest af alt omringet af andre bogglade personer.

Skønne Katja fik endda fortalt om hendes nyeste bog - Sjælehenteren - som var dagens midtpunkt og grunden til at hun havde inviteret danske bogbloggere. Hun fortalte om selve tilblivelsen af selve historien og hvordan coveret gik fra startprocessen og hele vejen til slutprocessen - til hvordan coveret endte med at se ud. Samtidig fik hun fortalt om tanken bag bogen, fra hun fik ideen og til der hvor den er nu - klar til udgivelse og en tur rundt på forskellige bogmesser og receptioner. Måske endda en tur ind på din bogreol?

Undervejs havde Katja udvalgt nogle af hendes yndlings steder i bogen, som hun valgte at læse op - og lad mig sige dig - jeg elsker allerede Raven (hovedpersonen i "Sjælehenteren") fra første øjekast, og endda før jeg overhovedet har læst bogen. Det er vist kærlighed ved første blik. Forsiden er smuk og indbydende og hele coveret i sig selv giver mig virkelig lyst til at læse den fra ende til anden. Specielt når jeg allerede nu er vild med Ravens personlighed. Katja inkluderede endda selve processen omkring coveret fra et første udkast, til det endelige produkt. Processen kom lidt på afveje, men jeg syns selve slut resultatet er blevet ret så flot og ret så læse indbydende.

Sidst, men ikke mindst, fik os bogbloggere en lille goodiebag, med et par gaver i og - holdt da helt fast - det er nogle gode overraskelser der var der i.

  • 5 flotte bogmærker, hvor 2 af dem er med forsiden af "Sjælehenteren"
  • Et tebrev
  • Et armbånd
  • En lille pose med 3 stykker chokolade
  • En lille 'pad' til at sætte en kop på
  • 6 postkort (2 af dem med citater fra 'Sjælehenteren')
  • "SJÆLEHENTEREN" af K. L. Berger.
Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag, som jeg tilbragte i godt selskab. Vi nød alle vores fine gaver, som i realiteten var det samme i alle poser. Vi fik endda muligheden for at få signeret bøgerne, så det skulle ikke forbigås. God mad og et spændende oplæg, samt den hyggelige snak med andre bogbloggere. 
Tak, Katja, for at afholde sådan et hyggeligt arrangement og stor ros for at have gjort så meget ud af det. Det kan du sagtens gøre igen.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Mekaniske hjerter Forfatter: Stine Bahrt Serie: Urværkerne #2 Forlag: Krabat Udgivet: 2022 Antal sider: 486 ...