Skambidt - Cecilie Sund Kristensen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse  og denne gang er det et anmelder eksemplarer jeg har fået tilsendt af forfatteren. Tak, til Cecilie Sund Kristensen for dette fine eksemplar.

Det er første gang jeg har givet mig i kast med en digtsamling, men ikke desto mindre har det være en fornøjelse at læse med.

Titel: Skambidt

Forfatter: Cecilie Sund Kristensen

Serie: -

Forlag: Emeritvs

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 136

Vi følger en ung pige/kvinde der forsøger at finde sig selv i sin seksualitet, men ender med at lade sig definere af et andet menneske. Måske mere end hvad godt er og i den forbindelse slet ikke får fundet sig selv på nogen god måde - for hvem er hun egentlig, når hun ikke er sammen med den person, der definerer hende?

Jeg kan godt lide den måde hendes fremskridt og søgen i sig selv bliver skildret igennem digtene hele vejen igennem digtsamlingen. Det var dog alligevel lidt forvirrende for mig - især i begyndelsen - ift. digternes opbygning & hvordan selve rytmen var undervejs.

Samtidig var det lidt svært for mig at forholde mig til blandingen af korte & lange strofer i ét digt. Det at blandingen af versene skiftevis var korte og lange i stroferne, gav mig lidt en fornemmelse af forvirring over om jeg nu læste selve digtet rigtigt.

Til trods for forvirringen omkring rytmen i digtene og opsætningen af dem, var der hele to digte som satte sit præg på mig og som fremstod ret klart:

• 'Fordi du aldrig blev min' idet dette digt giver et godt indblik (i hvert fald for mig) i at hun godt ved at hun ikke kan få ham og ved at hun er nødt til at give slip og komme videre - kom endelig med andre bud, hvis du/I ser noget andet i dette digt, end hvad jeg gør.
• Bombekrater - Dette digt, i hele digtsamlingen, var et digt hvor jeg for alvor fandt en rytme jeg kunne følge med i og hvor jeg personligt kunne forestille mig hvordan den unge pige havde det indvendig. 

Men alt i alt en fin digtsamling og Cecilie Sund Kristensen skriver på sin egen måde - og det er kun positivt, idet selve sproget er ligefremt og der ikke bliver lagt en finger imellem hvad det er der foregår i den unge piges hoved. Det at man får en ligefrem fornemmelse af hvad det er hun gennemgår indvendig, imens hun oplever følelserne og oplevelserne i sig selv.

XOXO  Rina <3