lørdag den 21. januar 2023

'Dragerepublikken' af R. F. Kuang // Poppy War #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Dragerepublikken
Forfatter: R. F. Kuang
Serie: Poppy War #2
Forlag: Falco
Udgivet: 2022
Antal sider: 696

Opiumskrigen endte med Rins udslettelse af landet Mugen, og hun er nu på flugt fra føniksguden, sin opiumafhængighed og de grusomme konsekvenser og etiske dilemmaer, der er fulgt i kølvandet på hendes afslutning af krigen. Det eneste, der holder Rin i live, er hendes ønske om at hævne sig på den forræderiske kejserinde, der solgte hendes land til fjenderne, og hun allierer sig med den magtfulde Dragekrigsherre. De starter en ny krig, men Rin må erkende, at kejserindens magt er altoverskyggende, samtidig med at hendes medsammensvorne viser nye koldsindige sider af sig selv.
Militærfantasy med guder og monstre, der tager afsæt i kinesisk mytologi og Kinas brutale krigshistorie.

Wow! Bare wow!
Denne fortsættelse er mere end en eminent en af slagsen. En fortsættelse der formåede at overgå sin forgænger, i og med vi blev kastet ud i et større eventyr end tidligere. Også selvom jeg var ret nervøs for hvordan Rins eventyr ville fortsætte efter hændelserne i den forgangne bog.

For én ting er Rin og co. overlevede krigens rædsler, men er krigen overhovedet slut? Næppe, og da slet ikke for Rin, der kæmper med følgerne af krigens gang. Hun kæmper mod alverdens følelser der raserer i hende og mod sin afhængighed af opium - blot for at holde en hvis gud på afstand, hvilket ikke er nogen nem sag. Dog gav det mening at se hændelserne fra den forgangne bog og Rins afhængighed har konsekvenser.

Der er godt gang i handlingen en hel del af vejen, mens der også er plads til at få en bredere fornemmelse af den verden vi befinder os i. Jeg nød at blive revet med undervejs og være i godt selskab med Rin og co. Om end der er en god ramme af alvor ift. hvad der sker, formåede jeg ikke at kunne slippe den.
Der var god plads til at Rin får en velfortjent udvikling i sin personlighed, såvel som følgerne af den afhængighed og hvad der skal til for at komme af med den, i takt med vi bevæger os videre ind i endnu en krig.

I den forbindelse formår vi at møde nye karakterer og nye udfordringer, som jeg fandt ret interessant. Mest på den måde at vi formår at se nye sider af velkendte karakterer som jeg ikke havde regnet med. Så der var nogle overraskelser undervejs, som på en måde gav mening, men på en måde så jeg ikke kunne andet end læse videre og se hvor historien førte mig hen.

Forfatteren har et sprog der på både er fængslende og beskrivende.
Man får en fornemmelse af selve krigen, dens udfordringer og det at handlingen skrider let fremad, uden man 100 % ved hvor historien fører en henad, i takt med man ser konsekvenserne af ens valg. Karaktererne står klart frem for en, så man får en fornemmelse af hvem de er og man ikke er i tvivl om hvem der er hvem - også selvom visse karakterer viser sig at overraske undervejs.

'Dragerepublikken' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...