'Marco effekten' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Marco effekten

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #5

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2012

Antal sider: 506

15-årige Marko har gennem hele sin opvækst været underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco det nærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af sit kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje. Men da han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en desperat kamp for sit liv.

Skal Marco bruge sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget? Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Det bliver imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i sagen, som trækker dødsensfarlige tråde til korruption i bankverdenen, svindel på ministerielt plan - og langt ud i Afrikas jungle. Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng. Er opgaven denne gang større, end Afdeling Q kan kapere?

Hvad end der er med den her serie, bliver den blot bedre og bedre. Om end I godt ved krimi ikke er min spids kompetence, så formår Jussi Adler-Olsen at fange mig, så jeg alligevel vender tilbage og må have mere. Denne gang er ikke anderledes, og jeg nød at vende tilbage i godt selskab med Carl Mørck, Assad og Rose.

Denne sag var ikke lige hvad jeg havde regnet med, hvilket Carl Mørck og co. nok heller ikke havde. For hvor skulle man begynde og hvor skulle man slutte? Det var lidt af et virvar at redde trådene ud ift. sagens kompleksitet. De kom som altid lidt rundt omkring og jeg nød at blive taget med på eventyret.

Det der rev mig med var hvordan Carl Mørck og co. formåede at løse sagen. Gjorde hvad end de kunne for at redde trådene ud og finde hoved LG hale i de forskellige tråde. Især ift. det faktum at de støder på den person der starter sagen  nemlig Marko. At Marko ikke ligefrem tør give sig for meget til kende ift. frygten for sin farbror, gjorde det ikke nemmere for Carl Mørck og co.

Dog nød jeg at blive taget med ind i den verden som Marko er en del af. Tvunget af sin farbror, som ikke ligefrem er nogen behagelig type - bestemt ikke en jeg ville komme på tværs af. Hvilket kun gjorde mig nysgerrig på hvordan Marko ville formå at komme ud af det. Ikke nogen nem sag, men idet jeg lærte Marko at kende, heppede jeg på ham og på at Carl Mørck, Assad og Rose formåede at hjælpe ham.

Jussi Adler-Olsen har en ret god og fængslende måde at skrive på, så jeg ikke kan andet end ville læse videre. Om end jeg indimellem studser over visse vendinger eller karakterernes tankegang/talemåder, føles både karaktererne og handlingen levende. Jeg blev helt klart revet med fra start til slut. 

'Marco effekten' får alt i alt 3.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.