'Minder om ham' af Colleen Hoover // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Minder om ham

Forfatter: Colleen Hoover
Serie: -

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Udgivet: 2022

Antal sider: 320

Den unge kvinde Kenna Rowan vender tilbage til byen, hvor alt gik galt, efter at have afsonet fem år i fængsel for en tragisk fejltagelse. Hun håber på at blive genforenet med sin fireårige datter, men alle i datterens liv virker fast besluttede på at holde Kenna væk lige meget hvor hårdt hun kæmper for at bevise sit værd. Den eneste, som ikke har lukket døren helt er Ledger Ward, den lokale barejer og et af de sidste bindeled mellem Kenna og hendes datter. Samtidig med at kærligheden mellem Ledger og Kenna vokser, forsøger Kenna nu at rydde op i sin fortid.

Oh boy!
Er jeg mon blevet en af dem der er ved at falde i stigme over endnu en Colleen Hoover bog? Det kunne godt ske, for 'Minder om ham' er en bog jeg lidt faldt mere og mere for undervejs.

Om end handlingen føltes en anelse flad indimellem, nød jeg at møde Kenna, der forsøger at få sit liv op at stå igen efter en ulykke fem år forinden. Om end jeg ikke helt vidste hvor vi var på vej hen i en god del af starten, formåede Kenna lige så stille at lukke op for fortidens hændelser, så vi undervejs forstår hende, hendes valg og hvad det er hun kæmper for. HVEM det er hun kæmper for, trods bump på vejen.

Jeg nød den måde hvorpå forfatteren formår at lade handlingen udspille sig på en måde, så jeg som læser bliver revet med undervejs. Det en bog med masser af følelser - især fra Kennas side. En ren nysgerrighed ift. hvorfor det er Kenna har været i fængsel og hvorfor det er hun ikke må se sin datter. Såvel som en distancering fra datterens omsorgspersoner - og Ledger.

Det var fedt at vi fik historien fra to sider, i mødet med både Kenna og Ledger, der undervejs giver to sider af samme mønt i tabet af en de begge holder af. Et tab der ændrede alt for dem - såvel som for Kennas 4 årige datter, der dog ikke er mærket af det på samme måde.

For slet ikke at nævne den spirende forelskelse der opstår mellem dem undervejs, selvom Ledger forsøger at være forbeholden, i respekt overfor sin vens forældre hvis søn gik bort pga. ulykken - og som er dem der har datteren i deres varetægt. Det var dog svært ikke at heppe på dem undervejs, se Ledger give Kenna en chance - se hende kæmpe for at få sit liv op at stå. Hvis ikke for sig selv, så for datteren.

Jeg nød den måde Kenna formår at fortælle sin historie og tanker gennem de breve hun skriver til datterens far. Breve hvor vi derigennem formår at få en fornemmelse af hvad der er sket, Kennas tanker og følelser omkring hændelsen.

Dette er klart en bog fyldt med følelser, sorg, venskab og kærlighed. At genfinde sig selv efter en tragisk ulykke, og ikke mindst tilgivelse. At finde og vedholde troen på de ting der er værd at kæmpe for.

'Minder om ham' får 3.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Bøger jeg gerne vil læse - igen! // Genlæsning #1 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

I dag er det ikke ligefrem en anmeldelse jeg kaster mig ud i, men i stedet kommer ind på en række bøger, som jeg vildt gerne vil genlæse. Altså bøger jeg allerede HAR læst, men som jeg gerne vil læse endnu en gang. Bøger jeg har læst for en god del år siden, men som jeg husker at have nydt læsningen af i sin tid.

Og selvom jeg elsker at læse og opdage potentielt nye yndlings bøger, er der for mig noget beroligende over at vende tilbage til allerede velkendte og elskede bøger, som jeg allerede kender. Det er lidt som at få et kram fra en ven, der greb en på det helt rigtige tidspunkt da man læste den pågældende bog.

Bøger som jeg i første omgang holdt af at læse, så det er fedt at vende tilbage til velkendte universer, karakterer og genfinde den følelse jeg havde første gang jeg læste dem.

Så i dette indlæg vil jeg give et overblik over bøger/serier jeg gerne vil genlæse. I hvert fald bøger der er oversat fra engelsk til dansk. Bøger af danske forfattere må komme i et andet indlæg.

1) 'Hush Hush' af Becca Fitzpatrick

Det her var en serie jeg læste det tredje og sidste år jeg gik på HF enkeltfag, tilbage i 2013-2014. Jeg husker serien som værende ret fængslende på daværende tidspunkt, om end det er 9 år siden jeg færdiggjorde sidste bog. Elskede der var engle og nefilims, de overnaturlige elementer, al dramaet der foregår undervejs.
Er dog en kende nervøs for at genlæse serien, for er den virkelig så god som jeg husker den? Eller er jeg blot blevet ældre?

2) The Hunger Games af Suzanne Collins

'The Hunger Games' er uden tvivl en ret så populær serie, som jeg faldt i hak med lige med det samme - den fangede mig på det helt rigtige tidspunkt, lige som jeg begyndte at kunne li' den dystopiske genre. Og jeg har i et stykke tid haft lysten til at genlæse serien, vende tilbage til Katniss Everdeen med hendes kampgejst og kærlighed til sine nærmeste, hendes søster Prim, Peeta Mellark og mødet med hele universet omkring Dødsspillet, samt revolutionen.

Især ift. at 'En fortælling om sangfugle og slanger' udkommer i biografen til november - så det ville være ret fedt at både læse den originale serie og prologen inden da.

3) Shadow Falls af C. C. Hunter

Ughf! En skøn serie fyldt med alt den fantasy og overnaturlige dele, som jeg ikke kan andet end elske. Jeg nød uden tvivl at læse serien første gang, så er ret spændt på om jeg vil nyde den lige så meget her anden gang. Om end jeg havde mine små udfordringer med hovedpersonen undervejs, ift. nogle af hendes valg, kan jeg ikke andet end holde af hende og universet som forfatteren har kreeret. Så mange overnaturlige væsner, en camp for lige netop de typer af personer... LOVE IT!

4) Lunar Krøniken af Marissa Meyer

En serie jeg oprindeligt fik anbefalet af en god veninde, idet hun lånte mig den første bog - og jeg faldt for bogen med det samme, så jeg endte med at læse videre. Det klart en serie tog mig på lidt af en rejse, og jeg nød hvert et øjeblik, så jeg vil elske at vende tilbage til Cinder, Scarlet, Cress og Winter.
Ikke mindst fordi de er bygget på klassiske eventyr vi alle kender fra barndommen, med de velkendte træk så man ikke er i tvivl om hvilket eventyr der er tale om - men på en ny måde, hvor forfatteren har givet det sit helt eget twist, i sit helt eget univers, der binder de fire bøger sammen. Samtidig med deres veje krydses og 

5) De udødelige af Alyson Nöel

Den her serie er jeg en anelse bange for at genlæse. Ikke fordi jeg ikke husker den som god og jeg nød at læse den. Men en del af mig frygter lidt magien fra jeg læste serien første gang forsvinder, fordi jeg 1) er blevet ældre og min smag i bøger (selv fantasy/paranormal) har ændret sig og 2) jeg ender med at hade den, så jeg ikke formår at kunne læse serien færdig.

Men hey? Den kan måske blot overraske mig med de gode minder jeg havde fra første færd eller jeg opdager nye ting jeg ikke nødvendigvis så i første omgang.

Er der mon en eller flere bøger I gerne vil genlæse? Eller er der nogen I frygter at vende tilbage til, pga. I ikke vil miste den magi, der var ved første øjekast?
Men hvis der er bøger I ønsker at vende tilbage til, hvilke kunne det være?

XOXO - Rina.

'Verity' af Colleen Hoover // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Verity

Forfatter: Colleen Hoover

Serie: -

Forlag: Lindhardt & Ringhoff

Udgivet: 2020

Antal sider: 340

Lowens karriere som forfatter halter, men en dag får hun et vildt jobtilbud: Hun skal færdiggøre de kommende bøger i en planlagt serie af bestsellerforfatter Verity Crawford.

Ifølge Veritys mand, Jeremy, kan Verity ikke længere selv skrive. Lowen accepterer og tilbringer et par uger i familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og planlægge arbejdet med bøgerne. På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity skriver om sit ægteskab og de rædselsvækkende hændelser, der ødelagde familien for altid. Skal Lowen vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet? Vil det kun splitte familien yderligere, hvis han kender sandheden? Og hvad er der egentlig sket med Verity?

Mørkt bedrag er en romantisk thriller om, hvor langt nogen er villig til at gå i kærlighedens navn.

Holy moly, for noget af en twistet, mindblowing og fængslende fortælling.

Uden tvivl en af de mest velskrevne, skræmmende og tankevækkende fortællinger jeg længe har læst. En fortælling med både kærlighed, plottwists og et mysterie, der får en til konstant at ville læse videre. 'Verity' er uden tvivl en bog der vil blive hængende i mine tanker i et godt stykke tid.

Indtil nu har jeg kun har læst to bøger af forfatteren, som ift. den her var langt mere nede på jorden og i det romantiske element som forfatteren er kendt for. Alligevel var jeg ret spændt på hvordan den her ville ramme mig ift. dens rosende omtale - og jeg må indrømme at det er mere end velfortjent, for helt ærligt? Det uden tvivl en mystery thriller, der kan og vil noget, hvor jeg som læser sidder tilbage med en følelse af gåsehud over hele kroppen.

For én ting er at Lowen siger ja til at hjælpe med at skrive de resterende af Veritys bøger, men at hun for en stund bor hjemme hos hende og hendes mand? Det virkede en kende grænseoverskridende, men hvad værre er, at Verity til trods for hendes tilstand formår at være allesteds nærværende. Både fysisk og mentalt, selvom hun er sengeliggende 24/7 efter en ulykke.

Men undervejs får man en fornemmelse af ikke alt er som det ser ud til, alt imens man følger Lowen i hendes færd med at få et overblik over Veritys notater - såvel som hendes liv, tankegang og personlighed via hendes selvbiografi.

En selvbiografi der virkelig får hårende til at rejse sig, for wow! Det intenst på en skræmmende og levende måde, ift. man får det serveret fra både Lowens synsvinkel idet hun læser det, og fra Veritys tanker i form af det hun har skrevet.

Jeg sad hele vejen igennem med en nervepirrende fornemmelse af noget ville springe frem ved hvert hjørne, mens jeg blot var revet med hele vejen igennem af handlingen, mysteriet omkring Verity og det at det en thriller med et twist af kærlighed. Samtidig med jeg måtte stoppe op ved enkelte passager pga. Verity og hendes måde at tænke og agere på ift. visse personer.

Udover hele situationen og mysteriet omkring Verity, elskede jeg den spirende kærlighed mellem Lowen og Jeremy, Veritys mand. Om end det er en anelse forkert, i og med han er gift, nød jeg at se dem bonde og danne en forbindelse til hinanden.

For slet ikke at nævne slutningen? Holy moly!

Slutningen fik mig helt udover kanten af stolen, i og med man fik afsløret nogle ting som fik vendt op og ned på alt hvad der er sket hele vejen igennem. Information som jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til, og om lige netop de ord fra Verity er sande eller ej - men som alligevel giver alt indtil da en helt ny betydning ift. Lowen og Jeremys handlinger ift. Verity.

'Verity' får 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Når stjerner falder' af K. L. Berger // Stjernetågen #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Når stjerner falder

Forfatter: K. L. Berger

Serier: Stjernekrøniken #1

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2022

Antal sider: 366

De døde flød i gaderne. Det var en helt almindelig torsdag i marts. Og så alligevel ikke. Det var dén torsdag, det hele begyndte. Dér det hele endte. Afhængig af ens personlige filosofi selvfølgelig. Du kan mene hvad du vil - se glasset som halvt fyldt eller halvt tomt. I hvert fald var det dén dag, alt forandrede sig for mig og resten af menneskeheden. Det af den, der var tilbage, i det mindste. Mit navn er SW-9935-9834. Du kan også kalde mig Grace Halley, hvis du vil. Jeg reagerer på begge. Dette er min historie. Nej, stryg det. Det er hele menneskehedens historie. For hvis ikke jeg kan være helten i min egen historie, kan jeg i det mindste være skurken i andres ...

I en dystopisk fremtid har de himmelske Stjerner har levet iblandt os i snart ti år. De har testet vores værdi, vores evne til at overleve og om vi overhovedet fortjener at blive flyttet til en ny planet med en ny fremtid. I år er vores sidste håb. I år er vores sidste chance for at bevise, at vi er arbejdet værd. Vil dette langt om længe blive året hvor vi beviser vores værd? Eller er mennesket dømt til undergang?

Oh boy, hvor har jeg været spændt på at kaste mig over den her skønhed.
Ikke mindst fordi jeg har elsket tidligere bøger af forfatteren, så havde et par forventninger til også at elske den her - og den skuffede på ingen måde. Bogen formåede at hive mig med fra start til slut, idet jeg konstant måtte vide mere.

Jeg faldt pladask for Grace, hendes personlighed og hendes viljestyrke.

Man fornemmer hurtigt hvad det er der driver hende fremad og hvad hun kæmper for - hvem hun kæmper for. Det uden tvivl en barsk verden hun er en del af, og man får en fornemmelse af den undervejs som man følger Grace og det hun må gøre for at både hun og hendes bror kan overleve.

Dog måtte jeg lige sluge en klump ift. hvad det reelt set er Grace må gøre for at få fat i de nødvendige ting.

Især den del hvor Grace kaster sig ind i det ukendte, selvom hun godt ved det er risikabelt ift. tidligere år, når Stjernerne er kommet. Jeg var vild med at følge hendes færd ind til Overhøringen, mødet med Stjernerne. Selv mødet med den mystiske JJ var spændende og alt hvad Grace kom igennem.

Jeg nød uden tvivl at følge handlingen, der formåede at rive mig med hele vejen igennem. Jeg var mere end nysgerrig på hvad der ville ske og hvor vi var på vej hen. Om end der var en kende for mange gentagelser ift. datoen omkring Stjernernes ankomst & JJ's tilbageholdenhed, uden man på nogen måde får nogle reelle svar fra ham.

Dette er en dystopi når det er bedst. Hele atmosfæren omkring verdenen er velbeskrevet, velkreeret og man fornemmer hurtigt hvad det er der står på spil. Forfatteren formår at give læseren følelsen af verdens undergang, Stjernernes formål og menneskehedens kamp for overlevelse.

Forfatteren formår at give kun de mest nødvendige info undervejs, uden at give for meget eller for lidt. Især når man undervejs forsøger at finde ud af hvad der skal ske og få brikkerne til at passe sammen, så man som læser forsøger at gætte sig til visse dele.

Slutningen tog mig klart med storm.

Så mange informationer kom frem, som man undervejs kun havde fået et hint om. Forfatteren formår at slå en sløjfe på alt spændingen, de små bidder vi som læsere kun har gisnet om og alligevel formår at overraske. Samtidig formår forfatteren at komme med noget af en cliffhanger, så jeg stod tilbage med en følelse af at jeg ikke kunne få næste bog hurtigt nok.

Jeg er ret vild med den er inspireret af 'The Hunger Games' - men på forfatterens helt egen måde, og helt egen setting. Det gjorde mig uden tvivl mere nysgerrig, og fik mig blot til at elske bogen dét mere. Forfatteren formår at kaste sit eget præg på dystopi, skabe sit eget univers og føre det ud på sin helt egen måde.

'Når stjerner falder' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Legendary' af Stephanie Garber // Caraval #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Legendary

Forfatter: Stephanie Garber

Serie: Caraval #2

Forlag: Flatiron Books

Udgivet: 2018

Antal sider: 451

A heart to protect. A debt to repay. A game to win.

After being swept up in the magical world of Caraval, Donatella Dragna has finally escaped her father and saved her sister, Scarlett, from a disastrous arranged marriage. The girls should be celebrating, but Tella isn’t yet free. She made a desperate bargain with a mysterious criminal, and what Tella owes him no one has ever been able to deliver: Caraval Master Legend’s true name.

The only chance of uncovering Legend’s identity is to win Caraval, so Tella throws herself into the legendary competition once more—and into the path of the murderous heir to the throne, a doomed love story, and a web of secrets…including her sister's. Caraval has always demanded bravery, cunning, and sacrifice, but now the game is asking for more. If Tella can’t fulfill her bargain and deliver Legend’s name, she’ll lose everything she cares about—maybe even her life. But if she wins, Legend and Caraval will be destroyed forever...

Welcome, welcome to Caraval . . . the games have only just begun.

Oh boy!

Dette var en bog jeg var okay spændt på at kaste mig over. Især efter jeg knuselskede den første bog, hvor vi bliver introduceret til Caraval, dets univers og spillet som en helhed. Mens vi i første bog fulgte Scarlett, følger vi denne gang søsteren Donatella idet hun er den der deltager i spillet.

Men for at være helt ærlig?

Så var jeg ikke helt lige så hooked denne gang som i den første, da det lidt virker som om forfatteren forsøgte at gentage successen fra første bog - blot med søsteren i fokus. Spillet virkede som en gentagelse, mysterierne undervejs var ikke helt så fængslende som jeg havde håbet og det virkede en anelse forudsigeligt.

Alligevel var der dog enkelte dele der overraskede mig. Øjeblikke og beslutninger jeg ikke havde set komme, og især prisen for at vinde denne omgang af Caraval var det der holdt mig oppe - for hvem er den famøse Legend egentlig? Men ingen havde forberedt mig på hvem ansigtet bag den legendariske person bag spillet. Det var ikke ligefrem den person jeg havde forventet - på den gode måde.

En person jeg undervejs havde lært at holde af og som selv i den forgangne bog havde spillet en rolle ift. de to søstre. Så der var jeg positivt overrasket.

Jeg kan dog ikke sætte en fingeren på hvad, men Donatella irriterede mig en smule. Som om hun var en anelse naiv og stolede lidt for meget på andre, fremfor at stå op for sig selv og tage egne beslutninger. Det gav en ektra kant at hun lod sig rive med af en løgn, som fik nogle ret store følger for hendes ageren i selve spillet - en ting der fik hende med i spillet, men som så formåede at koste hende mere end hvad hun lige havde regnet med undervejs.

Men frygt ej, jeg nød da at følge Donatella og hendes syn på spillet. At se hende give sig i kast med at finde hoved og hale i hvad der er virkelighed og hvad der blot er en del af spillet. Hvilket ikke er let, når man står midt i det. Jeg lod mig alligevel rive lidt med, trods forudsigeligheden og Donatellas lidt flade personlighed.

Selve spillet Caraval er velbeskrevet, samt det at universet og folkene bag spillet lige fængslende. Trods man kender det fra forrige bog, formåede forfatteren at kaste nogle nye ting ind som jeg fandt ret interessant. Donatella fik sin sine egne mysterier at forholde sig til, sine egne kampe og mystiske fyre der ikke var til at gennemskue ift. spillets gang.

'Legendary' får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Udfriet' af Margaret Stohl & Kami Garcia // Beautiful Creatures #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Udfriet

Forfatter: Margaret Stohl og Kami Garcia

Serie: Beautiful Creatures #4

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2012

Antal sider: 416

Ethan Wate har brugt det meste af sit liv på at længes væk fra den stillestående sydstatsflække Gatlin. Men han havde aldrig forestillet sig, at han ville blive tvunget til at forlade byen og venner og familie uden at sige farvel. Da han kommer til bevidsthed efter springet fra vandtårnet, befinder han sig i en åndelig parallelverden til Gatlin, hvor han møder sin afdøde mor. Han er glad for at kunne være sammen med hende, men ulykkelig over at være adskilt fra Lena. Han har derfor kun ét mål: at finde en vej tilbage til Lena og den dødelige verden. For at kunne det må han have adgang til Casterkrøniken hos Det Fjerne Førerskab og destruere den side, hvorpå hans skæbne allerede står nedskrevet. Det medfører en lang farefuld rejse, der bringer ham tæt på ondskabens væsen.

Hjemme i Gatlin venter Lena på en slags tegn fra Ethan, så hun ved, at han ikke er borte for altid, og hun er klar til at gøre, hvad der end kræves for at få ham tilbage - også at sætte venner og families liv på spil. Da hun finder ud af, at Ethan har brug for Månebogen, som Abraham Ravenwood er i besiddelse af, går hun i forhandling med Abraham, vel vidende at prisen er høj. Nu hvor Lena og Ethan befinder sig i hver deres verden, må de have blind tillid til hinanden og samarbejde imod alle odds for at ændre på skæbnen. Men intet er uden omkostninger i mødet mellem Gatlins og casternes verden.

'Udfriet' - det fjerde, sidste og afsluttende bind i en skøn serie om Ethan Wade og Lena Ducannes.

Efter hvad den forgangne bog sluttede med, var jeg ret spændt på hvad der ville ske denne gang. Især for Ethan der ikke engang er i vores verden længere - men en parallel verden.

For mig var det ret interessant at følge Ethan i det parallelle univers han befinder sig i. Et sted han egentlig ikke burde være, mens vi følger hans færd mod at vende tilbage tilbage til Gatlin. Samtidig lærer vi et nyt, spændende og ret interessant parallel univers at kende. Et sted der fungerer som et limbo, hvor man ikke rigtig er død men heller ikke levende, da man har nogle uafsluttede sager.

Jeg nød at følge hans færd med at finde ud af hvordan han kommer hjem.
Om end jeg endnu en gang oplever en kende langsommelighed i handlingen, var jeg revet med. Det var på ingen måde let for Ethan at finde sin vej tilbage eller finde det der skal til for at komme tilbage.

I den ombæring var det fedt at opleve velkendte ansigter - uanset hvilken side de var på. Gode og onde. At se Ethan komme ansigt til ansigt med diverse udfordringer gjorde mig investeret i at se hvad der skulle til for at komme hjem igen.

Denne gang får vi dog også Lenas perspektiv.

Jeg lægger ikke skjul på jeg holder af Lena, hendes personlighed og er draget mod hende og hendes kræfter, idet både hun og hendes familie er castere. Det gav et nyt perspektiv på fortællingen, ift. problematikken med at få Ethan tilbage. At se hende gøre hvad hun kunne får at hjælpe Ethan i hans færd for at komme hjem.

Men jeg kunne dog ikke helt forlige mig med hendes konsekvente moody humor - hvilket har været et gennemgående tema for hende siden anden bog. Jeg ville gerne have set hun fik bearbejdet tingene, fremfor konstant at klynke.

Og kan vi lige snakke om slutningen?
Hvad end forfatterne tænkte ift. hvad der skulle til for at få Ethan tilbage, er jeg ikke okay med. Jo, det var da fedt det lykkedes dem at få ham tilbage til Gatlin, tilbage til Lena og co. MEN! Jeg er ikke okay med en hvis karakter skulle lade livet for det. Argh, altså!
Om end jeg er glad for at se Ethan og Lena sammen igen, er måden det blev gjort på hjerteskærende. Det en karakter jeg holdt rigtig meget af.

'Udfriet' får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Kaos' af Margaret Stohl & Kami Garcia // Beautiful Creatures #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Kaos

Forfatter: Margaret Stohl & Kami Garcia

Serie: Beautiful Creatures #3

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2011

Antal sider: 524

Der er undergangsstemning i ellers så idylliske Gatlin. Magtbalancen mellem mørke og lys blev ødelagt, efter at Lena nægtede at vælge side, og nu begynder konsekvenserne: Sindssyge hedebølger, ødelæggende storme og græshoppesværme hærger byen, og folk fabler om jordens undergang. Selv de stærkeste castere i Lenas familie oplever, at deres evner bliver påvirket, og det går op for Ethan og Lena, at deres kærlighed har sat gang i et kaos, der er hævet over liv og død. Som tiden går træder ét spørgsmål tydeligere og tydeligere frem: Hvad - eller hvem - må ofres for at redde Gatlin? Samtidig sker der mærkelige ting med Ethan. Pludselig skriver han med venstre hånd og afskyr mad, han ellers elskede. Endnu værre er, at han begynder at glemme ting - navne, telefonnumre og endda begivenheder i fortiden. Det er, som om hans sind er ved at forandre sig. Han ved ikke hvorfor og er også virkelig bange for at finde ud af det. Han hører hele tiden en indre stemme blive ved med at sige: "Jeg venter." Hvem er det, der venter på Ethan, og hvorfor? Nogle gange er der ikke kun ét svar og ét valg. Og nogle gange - denne gang - er der ikke nogen lykkelig slutning.

Jeg var ret spændt på at læse videre i historien om Ethan og Lena - især efter hændelserne i den forgangne bog, der var lige ved at skille dem ad. Men hey? Hvem kan skille de to skønne lovebirds ad?

Handlingen tager et skridt opad, ift. hændelserne i Gatlin - den knap så idyllisk by som udefrakommende måske skulle tro, formår at opleve noget af et kaos. Selvom starten var en anelse langsommelig ift. vi ikke rigtig får så sindssygt meget handling. Det er lidt som om forfatterne forsøgte at trække handlingen længere ud end nødvendigt eller også få det til at gå mere langsomt.

Men trods de langsommelige øjeblikke, nød jeg at blive revet med af de mere hektiske øjeblikke, hvor kaosset formår at indfinde sig. Mystiske ting sker, konsekvenserne af handlinger fra de forgangne bøger indfinder sig og jeg nød at se hvordan Ethan, Lena og Link håndtere det. Selvom Lena er en anelse for medlidende ift. hendes tilstand af at have valgt to sider, kan jeg ikke andet end holde af hende og forholdet til hendes onkel Macon.

Jeg nød de overnaturlige elementer, som forfatterne formår at inkorporere. De underliggende toner af det kaos der vil ske i Gatlin. At Lena og Ethans handlinger fra tidligere får konsekvenser, om end jeg elsker dem sammen, gør det hele mere spændende. Ethan oplever nogle forandringer, som får ham til at tænke mere over tingene, vi oplever mere dybde ift. hans følelser og valg undervejs. Jeg elsker hans udvikling, hans valg og det at man får en bedre fornemmelse af ham som person.

Link bliver denne gang en mere fremtrædende karakter end tidligere. Han går fra at være blot Ethans bedste ven, til det mere overnaturlige - hvilket jeg syns var ret fedt, ift. han ikke længere blot er den sjove sidekick til Ethan og Lena.

Samtidig nød jeg at se en gammel kending vende tilbage til Gatlin, om end hendes tilstand ikke er som ønsket. For slet ikke at man let mærker frustrationerne over det, mens hende og Links relation fik mig til at smile.

Slutningen formåede at overraske mig. Ethans valg gjorde jeg sad tilbage med en følelse af respekt for ham. Især ift. det han gik igennem undervejs, hans valg og det at han vil gøre alt for Lena.

'Kaos' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Sekratura Harmada' af Sissel Moody // Forbandelsen over Laitana #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sekratura Harmada

Forfatter: Sissel Moody

Serie: Forbandelsen over Laitana #3

Forlag: Forlaget Klippe

Udgivet: 2022

Antal sider: 520

Tror du på, at drømme kan gå i opfyldelse? Jeg, Linea, har lært at tro på det. Derhjemme kan jeg ikke snakke om magi. Min mor mener, det kun er noget, der findes i bøgerne. Men jeg har altid troet på det. Og i Laitana er det så naturligt som at tage en dyb indånding.

Exma har fået et nyt våben i sin kamp for at beholde tronen. Hendes kræfter stiger, og hun kan ikke længere kontrollere uvejret, som hærger store dele af Laitana. Frelseren kæmper sine egne kampe mod sorgen, både over at miste og frygten for at møde ensomheden igen. Rollen er tung at bære. Men med en ny magisk sten har oprørsgruppen endeligen chance for at bryde forbandelsen over Laitana. Der er bare én ting, der står i vejen for det endelige opgør ...

Sekratura Harmada er sidste bind i trilogien om Forbandelsen over Laitana.

Så for den da. Afslutningen på en skøn og medrivende serie.

Afslutningen på Lineas rejse ind i Laitana, der bogstavelig talt tager dig med på noget af et eventyr. Det klart en afslutning som jeg var spændt på at læse, for at se hvordan det hele ender, og jeg blev ikke skuffet.

Jeg nød uden tvivl at være tilbage i godt selskab med Linea, der trods hun indimellem kan virke en anelse mere voksen end hun reelt set er. Til trods for det så er der en hel del ting at forholde sig til for hende, da hun for tager opgaven som Laitanas Frelser alvorligt - især efter hændelserne i den forgangne bog. Samtidig med man mærker hvordan ansvaret tynger Linea, i form at vi får lov at se hende udfolde sine følelser og tanker undervejs.

Handlingen formår at tage en med på noget af en følelsesmæssig rutchebanetur.

Forfatteren formår at give en et bedre indblik i Laitana, dens verden og hvad der er sket ift. den forbandelse der ligger over landet, såvel som Exma og hendes historie. Især ift. hendes fortid, hendes trang til magten og hendes evner, der sætter sit præg på landet.

Jeg nød at vi undervejs får en blanding af hæsblæsende øjeblikke, hvor hjertet sidder helt oppe i halsen i spænding over at se hvad der skete og de mere rolige øjeblikke, hvor man i selskab med Linea kan fordøje hændelserne. Samtidig er der små og store overraskelser, jeg ikke havde set komme, alt imens jeg indimellem forsøgte at greje hvor dælen vi var på vej hen.

Der er op og nedture for både Linea og hendes venner. Karakterer som man troede var på den forkerte side, er på den gode side - mens visse karakterer er sværere at lure end andre. Karakterer man virkelig skal holde øje med, alt imens man får revet hjertet ud undervejs, ift. karakterer jeg har lært at holde af. Jeg nød at forfatteren formåede at lade karaktererne udvikle sig undervejs, lade dem finde ud af hvad der er rigtigt og forkert.

Og kan vi lige tale om den uundgåelige afslutning?
Selvom jeg vidste at der ikke kunne være en form for krig uden nogen form for tab, som forfatteren formåede at vise på en realistisk måde undervejs i bogen, formåede selve afslutningen alligevel at overraske mig.

Jeg elskede at forfatteren formåede at kreere en afslutning der rev mit hjerte ud, overraskede mig og viste hvordan Lineas rejse ikke nødvendigvis ville ende som enhver anden version af de gode vinder over de onde - alt imens der sagtens kan være nogle former for konsekvenser, uanset hvilken side der end vinder.

Jeg elsker at forfatteren igennem hele serien sætter fokus på ensomhed, mobning, at finde et sted at høre til og lære at elske sig selv, uanset udseende og størrelse. For slet ikke at nævne venskaber og kærlighed - til hinanden og sig selv. At selv karakterer som Linea, der aldrig har haft følelsen af at høre til, finder sit ståsted, finder dem der elsker hende uanset hvad og man igennem hende kan genkende sig selv.

Hvis du ikke allerede har læst serien, kan jeg klart anbefale dig at læse med.

'Sekratura Harmada' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Natrium Chlorid' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #9 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Natrium Chlorid
Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #9

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2021

Antal sider: 461

"Natrium Chlorid" er 9. bog i Jussi Adler-Olsens krimiserie om Afdeling Q og Carl Mørck, som skal opklare en række urovækkende selvmord og ulykker, mens et skræmmende mønster tegner sig.

Et selvmord i 2020 har berørt Marcus Jacobsen dybt. Men noget ved sagen er stadig uopklaret, og derfor indledes efterforskningen på ny af efterforskeren Carl Mørk og hans Afdeling Q. Sagen forgrener sig hurtigt, og et skræmmende mønster opstår blandt en række markanter personers dødsfald, der ved første øjekast ligner ulykker og selvmord. Rose, Assad, Gordon og Carl må indse, at det er kun er et spørgsmål om tid, før næste offer må lade livet…

I "Natrium Chlorid" sætter Jussi Adler-Olsen Afdeling Q på en alvorlig prøve, mens de med sort humor og sammenhold må håndtere den verserende coronakrises restriktioner og en dyster sag fra fortiden.

Hvordan jeg er formået at komme så langt med den her serie, vides ikke - men jeg er all in for at hænge ud med Carl Mørck, Assad, Rose og Gordon. En lille gruppe jeg er endt med at holde ret så meget af, lige meget hvad end det er for en sag de bliver kastet ud i.

Denne gang formår sagen at komme endnu længere ind under huden på dem. Især det at Carl Mørck ikke lader sig stoppe af at han bliver sat ud af spil ift. Afdeling Q - for hvem kan dog stoppe den stædige tosse? Da slet ikke en hvis pandemi, der raserer landet, alt imens mystiske selvmord og ulykker på en måde bindes sammen med én enkelt faktor - Natrium Chlorid.

Sagen var ret okay at følge, ift. de mystiske uheld og selvmord. Hvad end det er for noget, var jeg en smule nysgerrig på at se hvor det førte hen. Var det blot uheld og selvmord, eller ligger der noget under? Lige en sag for Afdeling Q! Selvom sagen ikke sagde mig så meget, var jeg nysgerrig på at se hvor det førte hen og hvad salt havde med det hele at gøre.

Samtidig med at vi fulgte det andet synspunkt ift. gerningspersonerne. At følge deres perspektiv, og deres motiver.

Selvom jeg ikke var ret investeret i selve sagen og dens kompleksiteter, nød jeg mest af alt at følge den lille flok i opklaringen af sagen. At følge deres tankegange undervejs, deres måde at arbejde sammen og gøre hvad end de kunne for at opklare sagen. Jeg elsker humoren, de har imellem sig, deres kemi og blot at følge dem.

Såvel som det at forfatteren formåede at inkludere hvad der skete i verden ift. pandemien og implementerede det i handlingen, gjorde det hele jordnært. Blot at se hvordan Carl Mørck og co. taklede det at der var en pandemi og skulle løse sagen.

En anden ting jeg syns var ret interessant, var en gammel sag fra Carl Mørcks fortid der kom op og vende igen. Nogle ting blev på forunderlig vis fundet hjemme ved ham, uden nogen kan sige hvordan de endte der - hvilket gør hans holdepunkt i Afdeling Q bliver revet væk.
Men hvem kan dog holde ham væk fra at ville hjælpe i sagen? Ingen. Men det gjorde mig ret nysgerrig på at ville finde ud af hvad pokker der foregik ift. den sag vedr. Carl Mørck og hans ven ift. en tidligere sag de var involveret i for længe siden.

Efter den omgang de har været igennem denne gang er jeg blot spændt på at se hvordan det hele ender i de næste bog. Se hvordan den lille gruppe formår at få en afslutning. Om Afdeling Q fortsætter, med eller uden Carl Mørck og co., eller om der skal nye folk til. Måske en udvidelse?

'Natrium Chlorid' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Offer 2117' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #8 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Offer 2117

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #8

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2019

Antal sider: 496

I "Offer 2117" i serien Afdeling Q - Bind 8" af Jussi Adler-Olsen bliver Assads dystre hemmeligheder udfoldet, imens han sammen med Carl Mørck og resten af Afdeling Q skal løse en krævende opgave.

Assad kender vi som en mand med en veludviklet humor, et imponerende sprogøre og formidable nærkampsevner. Men hans mørke fortid har indtil nu været ukendt. Med "Offer 2117” stifter vi nærmere bekendtskab med Assads voldsomme personlige historie og baggrund.

Jussi Adler-Olsens uhyre populære serie om Afdeling Q med Carl Mørck, Gordon, Rose og Assad fortsætter i dette 8.bind, hvor vi kommer helt tæt på Assads fængslende forhistorie.

'Offer 2117' - hvad skal jeg mon tænke om dig? Du er bestemt en bog der tager en med på noget af et eventyr, som man ikke helt glemmer. Selvom jeg nok ikke 100 % ved hvor fanget af selve sagen jeg var, men jeg var uden tvivl fanget af den personlige twist den havde ift. en af de skønne medlemmer af Afdeling Q.

For én ting er vi bliver kastet ind i en sag der omhandler terror, flygtninge fra et terroriseret land og en gerningsmand der har en vendetta mod Assad. En person vi hidtil ikke har fået så forfærdeligt meget at vide om i de forgangne bøger, andet end hans skønne karisma og elskværdige personlighed. Men denne gang formår vi for alvor at komme i dybden med hans fortid.

Og damn, der var en del og man fornemmede virkelig der var mere under overfladen end hvad vi tidligere havde fået at vide omkring Assad.

Samtidig kommer vi ind i en sag hvor vi kommer ud over de danske grænser, ift. at Carl Mørck og co. skal få løst en sag, der trækker tråde til Assads fortid. For én ting er at en fra hans fortid vil have fat i ham, så kan det få fatale følger for hans familie medlemmer, som han ikke har set i årevis.

For nøj, jeg sad med hjertet oppe i halsen og heppede på at de fik løst sagen, inden en hvis gruppe som vi også følger formår at udføre en plan der ikke vil ende godt. 

Jeg blev let revet med af handlingen, der var ret interessant, selvom jeg ikke 100 % var fanget af alle dele af sagen. Jeg nød at blive revet med indenfor begge sider af sagen, der gav mig et indblik i hvad der var op og ned.

Især det sideplot forfatteren havde inkluderet med en ung knægt (der dog havde et link til hovedplottet) var mig en gåde. Ja, han var da interessant ift. hans tanker og motiver omkring offer 2117 og det spil han spillede, som førte videre til han kontaktede Afdeling Q og truede med at ville gøre noget når han nåede til et hvis level. Men hvorfor lige netop have det med? Det virkede en anelse forstyrrende ift. selve hovedfortællingen.

'Offer 2117' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.