fredag den 28. august 2020

'Alt det lys vi ikke ser' af Anthony Doerr // Anmeldelse

Hey skønne bogelsker

I dag anmelder jeg en bog, som jeg har lyttet til på lydbog.

Titel: Alt det lys vi ikke ser
Forfatter: Anthony Doerr
Serie:
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2014
Antal sider: 558

Marie-Laure bor i Paris med sin far. De bor helt tæt på den smukke bys naturhistoriske museum, hvor han har ansvaret for alle dets tusindvis af nøgler og låse. Da Marie-Laure er seks år gammel, mister hun synet. Det får hendes far til at bygge en model i miniature over deres kvarter, hvert et hus, hvert et kloakdæksel, så hun kan indprente sig det hele med fingrene og derigennem finde vej ad de virkelige gader med sin stok.
Da nazisterne besætter Paris, flygter far og datter til den smukke fæstningsby ved Bretagnes kyst Saint-Malo, hvor Marie-Laures agorafobiske grandonkel bor i et højt, smalt hus tæt på ringmuren mod havet. Med sig har de museets mest værdifulde, sagnomspundne juvel. Samtidig, i Tyskland, vokser den forældreløse dreng Werner og hans lillesøster Jutta op på et børnehjem i en gold kulmineby. En dag finder Werner en ødelagt radio, der besegler hans skæbne. Radioen bliver hans besættelse, og han bliver med tiden ekspert i at bygge og reparere radioer. Dette talent skaffer ham en plads på et brutalt militærakademi for Hitler Jugend og gør ham til en af de allerdygtigste naziofficerer, når det kommer til sporing af modstandsfolk. Werners vej går fra Tyskland til de fjerneste egne af Rusland og direkte gennem hjertet af krigen. Han ender i Saint-Malo, hvor hans spor krydser Marie-Laures under det skæbnesvange luftangreb på byen et par måneder efter D-dag.

Må sige at jeg har det okay med den her bog. Inden jeg gik i gang havde jeg hørt diverse gode ting om den, og det at den foregik i og omkring 2. verdenskrig, gjorde mig ret nysgerrig.
Specielt det at man følger handlingen fra to synsvinkler - henholdsvis fra den tyske, forældreløse Werner der ønsker sig en bedre fremtid væk fra børnehjemmet hvor han vokser op sammen med sin søster Jutta, og Marie-Laures synsvinkel, der i en alder af 6 år bliver blind, og skal lære verden at kende på ny. Hendes far er til gengæld god til at hjælpe hende og giver hende de bedst mulige vilkår ift. han bygger en miniature udgave at det kvarter de bor i, så hun nemt kan finde rundt.

Det forvirrede mig dog en smule, at det indimellem virkede til at der blev hoppet en smule frem og tilbage i tid? Det kan vel at mærke være en effekt af at jeg lyttede til den på lydbog.

Bogen virkede for mig som lidt en afveksling ift. andet jeg har læst fra 2. verdenskrig, ift. den måde forfatteren formår at fortælle historien. Ikke mindst det grundlag at en bestemt sten, 'Flammernes hav', har en central rolle og på en måde er en rød tråd igennem fortællingen. Det gav for mig en anden vinkel ift. selve krigen, selvom jeg dog godt kunne have tænkt mig at finde ud af hvorfor netop den sten var så vigtig for tyskerne at finde - andet end at den gav den der ejede den evigt liv.
Selve historien/myterne omkring gav mig en nysgerrighed ift. tiden, og lavede en form for sammenhæng mellem de forskellige ting der skete under krigen.

Jeg nød bestemt at følge krigen fra de to synsvinkler, der på hver deres måde gav forskellige synspunkter på handlingen. Ikke mindst det at vi undervejs ser dem flette sig ind i hinanden og de så til sidst mødes.
Selve sproget og den måde forfatteren formår at fortælle historien gav rigtig fine beskrivelser af omgivelserne, en fornemmelse af selve krigen og jeg fik en fornemmelse af stemningen fra selve krigen. Mest ift. f.eks. Werner der bliver rekrutteret til Hitlerjugend og man lidt får en fornemmelse af hvad den del egentlig gik ud på.

Selve sproget blev brugt på en god måde, enkelte tyske vendinger var blevet velbevaret i den danske oversættelse (selvom jeg ikke helt forstod hvad det betød), gjorde det for mig til en lidt anden læse oplevelse. Og det at forfatteren ikke lagde krigens grusomheder ind under en lyserød sky. Man får som læser lov til at følge krigens gang og dens virkning på dens omgivelser.
Lige så vel som man følger krigen fra før det virkelig begyndte, videre under krigens gang og får nogle glimt fra efter kigs tiden og den virkning begivenhederne havde for nogle af de personer vi fulgte.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner

XOXO - Rina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...