søndag den 23. august 2020

Fantasy anbefalinger #1 // #MereDanskFantasy

Hey kære læsere.
Min stak af danske fantasy bøger!

For nylig kom Julie M. Day med den betragtning af at der ikke er så meget dansk fantas
Der er ikke nogen bestemt rækkefølge eller rangliste ift. bøgerne, andet end det faktum jeg elskede at læse dem og anbefaler dem til jer! bøger af danske forfattere jeg selv har læst - og ikke mindst ELSKET!y i boghandlerne, hvilket fik mig lidt i tænkeboksen ift. hvor meget dansk fantasy jeg egentlig selv har givet mig i kast med. I den forbindelse vil jeg give en anbefaling af de skønne fantasy

Personligt har jeg elsket fantasy genren lige så længe jeg kan huske, såvel som det er den genre jeg nok mest kigger efter, hvis jeg ikke fanger mig selv i at ville se om der kunne være andre bøger i andre genrer jeg somehow kunne elske for hvad end de har at byde på. 

'Skammer'-serien af Lene Kaaberbøl
Skammerens datter
Skammertegnet
Slangens gave
Skammerkrigen


Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.

'Skammer'-serien er i bund og grund den første danske fantasy-serie jeg kan huske jeg er stødt på. Lene Kaaberbøl er nok også Danmarks mest kendte fantasy forfatter, og denne serie er uden at sige for meget, nok hendes mest kendte serie.
Hun formår på en skøn måde at skabe et fantastisk univers, med levende beskrivelser, karakterer og fortællerstil, der drager en til at læse videre. Den passer på fineste vis til sin aldersgruppe, hvilket for mig er 10-12 år og op efter.
Og hvem er ikke med på en omgang drager, spænding og en pige, der kan vende modgang til sin styrke? Jeg elskede seriøst Dina og hendes kampgejst. 


'Katriona'-serien af Lene Kaaberbøl
Sølvhesten
Hermelinen
Isfuglen


12-årige Katriona bor på Ranunkelkroen i Breda. Hendes mor Teresa styrer kroen og lever sammen med lejesoldaten Cornelius, som slår Katriona. En dag kommer en af de mystiske sølvryttere, det godes vogtere, til kroen og Katriona møder den betagende sølvhest Frost, der låser ens blik fast med sine rovdyrøjne. Mødet med hesten er starten på store omvæltninger i Katrionas liv.

Oven på at have læst Skammer-serien op til flere gange, stødte jeg siden hen på serien om Katriona af Lene Kaaberbøl. Ligesom med den forrige serie, er denne serie mindst lige så velbeskrevet, skønne karakterer og passer nemt til sin målgruppe.
Der er mysterier der er et underliggende tema gennem alle tre bøger, ting Katriona ikke burde vide havner i skødet på hende og venskaber der formes for livet - såvel som helt normale ting som enhver 11-12 årig gennemgår, bliver på fornemmeste vis gennemgået i en karakter med et iltert temperament. 


'Dværgenes krønike' af Jacob Hedegaard Pedersen
Dværgene
Gudesletten
Heksen fra Morg
Bjergenes Rødder
Den Store Jordskælvskløft


De tre dværge Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt ønsker sig brændende at blive optaget i Dværgeridderordenen. Da de endnu engang forbigås påtager de sig en farefuld mission for at finde den forsvundne opdagelsesrejsende Caspian Koks. De tre dværge må drage ud i Verdenen og møde både venner og fjender på deres vej."Dværgenes Krønike 1" er tidligere udgivet i tre separate bind som 'Dværgene', 'Gudesletten' og 'Heksen fra Morg'.

Denne serie stødte jeg på i forbindelse med en emne uge i 7. klasse omkring fantasy, hvor vi skulle læse den første bog 'Dværgene' - og selvom jeg først læste hele serien igennem som voksen, så nød jeg at drage med de tre hovedpersoner ud på noget af et eventyr. Der er op og nedture, venner og fjender, samt personlige udfordringer undervejs, der giver historien som helhed den spænding der for mig gjorde historien god. 
----

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...