søndag den 8. november 2020

'Det levende kød' af Lene Kaaberbøl // Madeleine Karno #2 // Anmeldelse

 Hey skønne bogelskere. 

Titel: Det levende kød
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Madeleine Karno #2
Forlag: Modtryk
Udgivet: 2013
Antal sider: 309

Det er en kaotisk og kvælende hed sommernat i Varbourg i 1894. En italiensk anarkist har dræbt den franske præsident, og folkemængdens vrede rammer byens italienske borgere i flæng. Midt i postyret gøres et uhyggeligt fund i en kulhandlers baggård. Rosalba Lombardi, en ung prostitueret, er blevet myrdet og maltrakteret på en måde der får boulevardpressen til at skrive om “Varbourgs egen Jack the Ripper”, men Madeleine Karno får snart en fornemmelse af at sandheden er endnu mere skræmmende. Madeleine er langt om længe startet på universitetet, hvor hendes kærlighed til videnskaben skal stå sin prøve, og det burde være udfordring nok. Ikke alle er begejstrede for at se unge kvinder i lærdommens hellige haller. Hun kan imidlertid ikke lade være med samtidig at jage sandheden om Rosalbas død – til trods for at det bliver en jagt og en sandhed der sætter mærker på både krop og sjæl.
DET LEVENDE KØD er anden bog i serien om Madeleine Karno, Kadaverdoktorens datter og ambitiøse assistent, der ikke har i sinde at lade sit køn stå i vejen for sin fremtid.

Jeg ved ikke helt hvad der er med Lene Kaaberbøl, men hendes forfatterskab fangede mig lige siden jeg læste 'Skammerens datter' den første gang. Dette er godt nok anden bog i serien, efter 'Kadaverdoktoren' - men læste første bog i serien for i 2012, førend jeg startede bloggen og blev ret så overrasket over hvordan Lene Kaaberbøl formåede at overraske mig med en slutning jeg ikke havde set komme.

Det samme gør sig gældende med den her bog, hvori vi bliver kastet ud i at skulle finde ud af hvem det er der begår mord på de prostituerede - det kan være hvem som helst, men hvorfor? Hvorfor ville en person gøre det? Der var for mig mange bolde i luften ift. hvem der kunne have gjort det, mens der lige så stille blev kastet små hints ud. 
Der var for mig ikke så vildt meget fokus på HVEM der havde gjort det, selvom det var en essentiel del af fortællingen, men der var mere fokus på HVORFOR - hvilket for mig var en del af de hints der aflagde vejen for hvem der kunne finde på at begå mordene på de prostituerede.

Madeleine var for mig en person der ikke stoppede førend sagen var klaret, selvom det tog flere måneder at finde frem til - lige ledes ift. ikke at lade sit køn bestemme hvad hun vil med livet. Det var bestemt en krimi, jeg nød at læse, selvom selve mysteriet ikke var så meget i fokus, mere end den del var på lige fod med Madeleines historie/udvikling.

Men mest af alt, havde byen få sin helt egen Jack the Ripper? Jeg elsker at Lene Kaaberbøl på en måde gav Varbourg sin egen Jack the Ripper. Ikke mindst det at flere end en blev dræbt og måden hvorpå ligene blev fundet, samt deres tilstand. Der er så mange faktorer der kunne lede til de enkelte personer.

For mig havde historiens gang dog ret meget fokus på hvordan samfundet fungerede i 1800-tallet, ift. både kvinders rettigheder til fx uddannelse, arbejde og deres plads i samfundet, samt den videnskabens gennembrud i 1894. Der blev brugt en hel del beskrivelser på videnskabelige ord, og giver et indtryk af at forfatteren har gjort sin research rigtig godt - ikke mindst ift. hvor langt videnskaben var på netop det tidspunkt hvor historien foregår.
Jeg nød at Madeleine er af sin egen overbevisning ift. det at hun udfordrer datidens normer, lader sig næppe kue af hvad den samfundet mener hun skal og gør hvad hun sætter sig for - jeg elsker hendes beslutsomhed, stædighed og at kæmpe for sin plads i samfundet på lige fod som med mændene.

Sproget i historien afspejler lige så fint den tid historien foregår i. Den måde der bliver talt på, tidens tanker og hvordan hele historien afspejler den tid vi befinder os i sammen med hovedpersonen. Det var for mig tydeligt at se den tid for mig, hvordan samfundet er så langt fra hvor vi er den dag i dag og dertilhørende menneskesyn ift. f.eks. det at være tiltrukket af sit eget køn. Hint til Madeleins forlovede der for en stund havde noget kørende med en ven.
Det var bestemt en af de ting jeg lagde mærke til, selvom det ikke var så udtalt - men det lå mere i den måde bekendtskabet blev beskrevet.

'Det levende kød' får i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...