lørdag den 28. november 2020

'Ingenmandsland' af Linette Harpsøe // Exilium #3 // Anmeldelse

 Hey skønne bogelskere.

Titel: Ingenmandsland
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Exilium #3
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2018
Antal sider: 410

På den anden side af Ingenmandsland, trygt bag massive mure, findes Danmark stadig. I tre måneder har det været Frys hemmelighed. Bag glasmuren kæmper sneglene fortsat for at invadere Glasbyen, og Organisationens blodhunde er blevet ihærdige i deres forsøg på at udrense den isolerede by for sneglehviskere. Fry og hendes venner har kun én chance – de må krydse Ingenmandsland og nå ud til Danmark.
Ingenmandsland er tredje og sidste bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.

Efter jeg afsluttede 'Glasmuren', var jeg meget spændt på hvordan tredje bog ville udspille sig for Fry og co. i tredje og sidste bog - som jeg tænkte ville blive en afslutning hvor vi forhåbentlig ville finde ud af om der var et Danmark på den anden side af muren.
Der var en hel del ting vi som læsere stadig havde at forholde os til og ender der på en måde skulle bindes sammen, hvilket jeg syns Linette Harpsøe formår at gøre ganske fint i at få afsluttet.

Den del jeg dog mest holdt af ved fortællingen, var samspillet mellem Fry og Ea, der på hver deres måde er sarkastiske, egenrådige og har hver deres mening. Ikke mindst Fry's jalousi ift. Ea, i og med en hel del af Fry's opvækst (grunden til hun voksede op netop hvor hun gjorde) gav en del spændinger i hendes indre.
En anden ting var at Fry samtidig har en hel del nye ting at skulle forholde sig til - ift. sig selv, men også til den mission de bevæger sig ud på. Nemlig at finde frem til Danmark. Fry har på sin egen måde nogle forbehold for at tage afsted, når det de har virker trygt, mens resten af gruppen er opsat på at komme afsted.

Jeg nød bestemt den del hvor de befandt sig i Ingenmandsland, hvor løgnene der har omringet deres liv, for alvor går op for dem og trådende af løgne Stefan har spundet for at kunne overtage Danmark. 
Specielt ift. de karakterer der befinder sig i netop Ingenmandsland, hvor det hele virker en smule kaotisk. Men alligevel formår der at ske spændende ting, der driver historien fremad, og visse ting trækker tråde tilbage til hvad der skete i den første bog - hvilket var rart at se serien på en måde bindes sammen.

Starten var dog en smule langsom, men jeg syns dog alligevel der var ting der på sin vis skulle have lov til at udfolde sig og komme på plads, inden de bevægede sig ud på en livsfarlig mission. Men efter det, var der gang i den, med masser af spænding, små plottwists og forhastede beslutninger der ikke kunne gøres om og diverse aha-oplevelser for karaktererne.
De oplever hver især nogle små øjeblikke, hvor selvindsigten på en måde giver dem en ro i deres videre færd, selvom rejsen dertil har været lang og hård.

Jeg elsker detaljerne, Linettes dybde ift. at skabe en troværdig setting ift. historien og den måde hun formår at opbygge spændingen undervejs, ift. hvilke informationer man får på visse tidspunkter. Intet er tilfældigt lagt ud.
Og endnu en gang formår Linette at give historien den rette mængde synsvinkler, der hverken er for meget eller for lidt, så man får et godt indblik i Ingenmandsland og deres mission om at finde frem til Danmark.

Alt i alt får 'Ingenmandsland' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...