søndag den 13. juni 2021

'Stormvind' af Kami Garcia og Margaret Stohl // Beautiful Creatures #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stormvind
Forfatter: Kami Garcia & Margaret Stohl
Serie: Beautiful Creatures #1
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2012
Antal sider: 576

Ethan tæller ned til den dag, hvor han afslutter Jackson High og kan flytte langt væk fra Gatlin, for én ting er sikkert: Der sker aldrig noget nyt i den lille, fordomsfulde sydstatsflække. Hans mor er for nyligt død i en ulykke, og hans far har buret sig inde på sit kontor i sorg, så hvad skulle holde ham tilbage? På det seneste er Ethan begyndt at have mærkelige drømme om en pige, han aldrig har mødt. Det er blevet en besættelse for ham, og han føler sig både forelsket og lettere sindssyg på en gang.
Da skoleåret starter, og den smukke Lena Duchannes dukker op, bliver pigen fra hans drømme pludselig lyslevende. Lena er befriende anderledes end alle piger på Jackson High, men også skræmmende. Hun bor hos sin onkel, den besynderlige eneboer Macon Ravenwood, i byens ældste ejendom – spøgelseshuset – og hun er fra første dag dømt ude af det lille samfund. Ethan mærker øjeblikkeligt en stærk forbindelse imellem dem, som han ikke kan forklare eller modstå. De kan læse hinandens tanker og får stærke fortidssyner om en tragisk kærlighed under den amerikanske borgerkrig. Sammen afdækker de en verden i Gatlin, som er langt dybere og farligere, end Ethan i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Lena og Ethan er som skabt til hinanden, men der hviler en forbandelse over Lenas skæbne, som vil blive afgjort på hendes sekstenårs fødselsdag – og den nærmer sig.

'Stormvind' er en bog jeg længe gerne ville læse, men først taget mig sammen til at læse nu. Specielt efter jeg (Gud forbyde det XD) havde set filmen først og fået anbefalingen af en veninde - og jeg blev på ingen måde skuffet. Jeg nød at kaste mig over bogen og lade mig rive med, til trods for jeg kendte handlingen på forhånd.
Men samtidig fik jeg SÅ meget mere, ift. detaljer der ikke nåede ind i filmen.

Jeg nød at møde Ethan, der på sin egen særprægede og nørdede måde, tager os med rundt i Gatlin - hvor vi lærer både ham og byen at kende, med alle dens facetter af en lille by at være. Fra klikkerne i skolen, hverdagen derhjemme og får fornemmelsen af de forskellige karakterer, såvel som deres relationer.
Vi får diverse informationer vedr. Gatlin, dens oprindelse og historie, i små bidder undervejs som bogens handling skrider frem. Der kom ikke for meget på én gang, men på en spiselig måde, idet byens historie har mere at byde på, end hvad visse personer/familier vil lade sig vide - hvilket kun gjorde det endnu mere spændende.

Det var svært ikke at elske de paranormale elementer, der på sin vis er allestedsnærværende. Det magiske, det dæmoniske og de forunderlige kræfter der bliver vist undervejs. Jeg elskede den mystiske stemning bogen har, med de forunderlige ting der begynder at ske, så snart Lena ankommer - hvis man ser bort fra Ethans drømme, der i sig selv giver et ekstra lag til hele mysteriet omkring Lena og hendes skæbne. 

Jeg nød endda at lære Lena og hendes familie at kende, hvor særprægede de end er. Hele atmosfæren omkring dem var noget særligt. Gotisk, enestående og gjorde mig kun endnu mere nysgerrig på hvad der ellers er af familie hemmeligheder, som vi ikke får at se i bogen.

For slet ikke at nævne det bånd der uden tvivl er mellem Ethan og Lena, som giver nogle ret stærke reaktioner fra Ethan og Lenas familier. Men jeg nød at se det spirende bånd imellem dem vokse og blive til noget ganske særligt.
Blot det at se dem agere sammen og Ethan være på Lenas side, lige meget hvad alle andre sagde eller gjorde for at holde dem adskilt, gjorde noget særligt for Lena. Specielt ift. det med at være den nye person, der bliver holdt udenfor fællesskabet - blot for at være anderledes.

Sproget i bogen var for mig lige som det skulle være. Lidt kliché indimellem, men jeg labbede det i mig. Det at der er to forfattere der har skrevet bogen, er den del ikke til at mærke. De har formået at kreere en rød tråd i sproget hele vejen igennem, som om de var en enkelt forfattere - hvilket er ret så beundringsværdigt.

Jeg skal helt klart læse videre i serien.
Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...