Hey skønne læsere.
Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren & forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.
Titel: Stav til sorg
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Forlag: Klippe
Udgivet: 2023
Antal sider: 528
Jeg går i en millard stykker. Eksploderer som stjerner i atmosfæren. Forsvinder i et sort hul af tårer og snot. Mine knæ kollapser under mig. Det værker i kroppen, da jeg rammer jorden. Men jeg kan ikke gøre noget, end ikke røre mig. Er lammet af sorgen, der indhenter mig med katapultkraft.
Gustavs bedste ven Benjamin døde i en trafikulykke. Rasmus' far faldt om med hjertestop. Ofelias mor gik bort efter et længere sygdomsforløb. Sidsels mormor har svær demens og er på en måde allerede væk.
I august mødes de fire unge i en sorggruppe. Sammen skal de undersøge, hvad sorg egentlig er og gør ved en. Hvorfor kan sorgen være så svær at sætte ord på? Og hvordan får den så meget magt?
Ej, men for pokker da, Eva. Hvorfor skal du få mig til at tude på den måde?
Jeg kan seriøst ikke andet end holde af den her bog, og jeg elsker at den gav mig all the feels hele vejen igennem. Allerede fra første side er jeg fanget og jeg blev revet med hele vejen - for så at sidde tilbage med tårer i øjnene. Næsten hulkende.
'Stav til sorg' er uden tvivl en velskrevet, velfortalt og gennemtænkt fortælling, der sætter fokus på det svære i at miste nogen - og skulle forholde sig til den efterfølgende sorg.
Så det at Eva formår at fortælle det gennem 4 unge mennesker, der på hver deres måde har mistet en - og som mødes i en sorggruppe for unge, hvor de formår at finde frem til at håndtere de svære følelser.
Jeg elsker mødet med Sidsel, Ofelia, Rasmus og Gustav til det første møde til første gang i sorggruppen - for derefter at vi i løbet af et enkelt år kommer ind under huden på dem. Både når de mødes i selve sorggruppen og udenfor mødestedet, idet de formår at lave noget sammen. Snakker sammen.
Samtidig med man også lærer dem at kende hver for sig på hver deres måde.
Forfatteren formår at give dem hver især en stemme, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem og hvad de kæmper med. Jeg har vitterligt lyst til at give dem alle et stort kram!
Kapitlerne er dejligt korte, hvilket forfatteren formår at få til at fungere, hvori vi skiftevis følger de fire unge - på en måde, så man ikke kører 100 % død i én karakter. Alt imens man sagtens kan glæde sig til at vende tilbage til dem hver især og se hvad de ellers gemmer på, under hver deres overflade.
Mødet med dem hver især, deres familier og blot lytte til deres tanker, deres følelser.
Jeg elsker at forfatteren formår at vise hvordan mennesker håndterer og reagerer forskelligt på sorg, der i forvejen er noget så sårbart. Hvor alt overskyggende det kan være, samtidig med vigtigheden i den støtte de fire unge oplever i hinanden. Det at de er der for hinanden, på godt og ondt. Giver hinanden støtte.
Samtidig med at deres familier hver især er der, om end en af karakterernes hjemmefront er mere robust end andres. Men hey? Jeg ville elske at komme hjem til Ofelias bedsteforældre, og især hendes mormors bagværk. Hun lyder altså så skøn!
På den anden side elsker jeg at der også er plads til de sjove, søde og skøre øjeblikke midt i det hele. At der er plads til de gode snakke, at de formår at grine sammen og være der for hinanden. Snakker sammen i og udenfor gruppen, hænger ud sammen og danner venskab med plads til de svære og knap så svære øjeblikke.
Det en bog der får sat ord på hvad sorg er.
En bog hvor der er plads til de svære, alt overskyggende følelser, samtidig med at mindes de gode stunder og stadig kunne grine og have det sjovt. Finde støtte hos ligesindede. Være til stede i nuet, uden at glemme dem man har mistet. Blot at vide man ikke er alene, og det okay at være ked af det, men også kunne glædes ved minderne. Få sat ord på det man kæmper med.
Alt i alt får 'Stav til sorg' 5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar