'Den usynlige krig' af Boris Hansen // Tavse verdener #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den usynlige krig

Forfatter: Boris Hansen

Serie: Tavse verdener #1

Forlag: CarlsenPuls

Udgivet: 2021

Antal sider: 608

"VI KAN REJSE IND I BØGER NU.

ÆNDRE DEM INDEFRA. ET ELLER ANDET FJOLS OPFANDT TEKNOLOGIEN TIL DET. OG NU PRØVER NOGEN AT MISBRUGE DEN."

Olivia Alby anser ikke ligefrem 'fiktionsagent' for at være et drømmejob. Missionerne tager ofte en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter, og derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der virker fuldstændig ude af stand til at arbejde sammen. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid. Men da en mission går galt, hvirvles Olivia og hendes holdkammerater ind i en global konspiration iværksat af usynlige fjender. Nogen har store planer for fiktionsteknologiens muligheder, og for at finde sandheden må Olivia følge deres blodige spor på tværs af både bøgernes fiktive verdener og hendes egen ...

Holy moly, for en helt igennem fantastisk bog.

En bog med et koncept jeg i mit liv ikke kan mindes nogensinde at have læst før. En bog der tog mig med på noget af en rejse, og gav mig et eventyr uden lige. En mulighed for at rejse ind i bøger, med en flok vidt forskellige og skønne karakterer - bøger som de skal redde fra folk med farlige hensigter.

Allerede fra starten af var jeg hooked på handlingen, da vi i selskab med Olivia og hendes team, bliver kastet ind i den første bog. Herfra går det kun én vej og det er fremad. Der er spænding fra start til slut - i en bog på størrelse med en mursten. Dog elsker jeg at bogen har netop denne størrelse den har, da der var plads til både spænding, worldbuilding og det at handlingen kan udfolde sig, uden det bliver forhastet.

For slet ikke at nævne de skift der kommer, sprogmæssigt og visuelt, når vi træder ind i en fiktion er så veludført at det næsten ikke er til at komme sig over. Boris Hansen formår at betræde flere genrer på én gang undervejs, og skiftene mellem selve fortællingen og fiktionerne i bogen, er formidabelt.

Der sker en del fra starten og der er en del tråde at holde styr på undervejs ift. plottet, karakterernes sideplots og deres indbyrdes relationer, men Boris formår at gøre det på en måde, så jeg som læser ikke blev tabt på gulvet undervejs - samtidig med at der var op til flere overraskelser undervejs, der kun gav mig lyst til at læse videre.

Lige så snart jeg troede jeg havde regnet en ting ud, blev jeg overrasket af et twist. Intet er som man tror det er, mens karaktererne selv forsøger at finde hoved og hale i hvad der foregår - hvilket kun gjorde oplevelsen det bedre.

Vi bliver hurtigt introduceret til de forskellige karakterer vi følger gennem bogen. Karakterer der ved første øjekast virker en kende stereotype og så alligevel ikke. Det var fedt at lære dem at kende undervejs i bogen, idet vi kommer ind under huden på dem og ser der er mere til den enkelte, end hvad man lige tror.

 

Jeg nød at følge dynamikken mellem dem, se dem arbejde sammen til trods for de små sammenstød og uenigheder der opstod undervejs. Hver især tilføjer de noget til holdet, ift. personlighed, baggrund, evner/skills og deres måde at håndtere de ret så pressede situationer de bliver kastet ud i.

Til trods for forskellighederne, danner de en skøn, lille flok - en flok der har brug for hinanden, idet de på en måde danner en 'familie'. Set på den måde at de finder et tilhørsforhold i hinanden, som de ikke helt har andre steder.

Specielt Arthur fangede min opmærksomhed, da alt omkring ham virker som et mysterie. Både set med de andre karakterers øjne ift. hans handlinger, opførsel og hans forvirrende personlighed, såvel som set fra hans egen synsvinkel. Der er helt klart mere til ham end vi får lov at dykke ned i her i første bog, men han er bestemt en karakter jeg glæder mig til at lære mere om i det videre forløb.

I samme åndedrag kunne jeg sagtens rable om den kære Olivia, som jeg kan genkende mig selv i - personlighedsmæssigt i hvert fald. Men på samme tid, er der et eller andet ved hende som jeg ikke kan gennemskue. Ting vi kun får små hints om, som gør mig nysgerrig på om jeg overhovedet ved hvem hun er? Eller om der gemmer sig noget under overfladen, som jeg ikke kan placere på nuværende tidspunkt.

'Den usynlige krig' er en rigtig pageturner. Jeg blev revet med fra start til slut, mens handlingen og dens mange facetter ikke var til at slutte. Layoutet i og omkring bogen er veludført. Jeg nød skiftene mellem genrene, fiktionen og plottet.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over 'Den usynlige krig', kan jeg kun anbefale dig at gøre det.

Alt i alt får bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.