fredag den 8. april 2022

'Genlyd' af Eva Munk // Ingen som os #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren & forlaget.
Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Genlyd
Forfatter: Eva Munk
Illustrationer: Emilia Rubæk
Serie: Ingen som os #1
Forlag: Straarup & Co,
Udgivet: 2022
Antal sider: 96

”Min største drøm er at indspille en sang. Stå på en scene med et band bag mig. Mig i centrum. Mig, der synger mit hjerte ud. Lykken bobler i maven, bare jeg tænker på det.”
Cecilia elsker at synge og drømmer om at blive sanger. Men det er svært, for de andre piger forstår det ikke. De hvisker bag hendes ryg og kalder hende navne. Men Cecilia ønsker jo bare at følge sin drøm. Ingen som os er en serie for tweens om venskab, identitet og passion. Serien er skrevet af Eva Munk. De tre bøger i serien følger hhv. Cecilia, Barbara og Juliane, som alle netop er startet i 7. klasse. Fælles for de tre piger er, at de føler sig anderledes. Bøgerne kan både læses som en samlet serie og separat.

Oh boy, hvor jeg nød at læse 'Genlyd', der er en skøn, letlæselig og elskværdig fortælling om den skønne Cecilie - en ung pige, der går i 7. klasse og elsker at synge. Om end hun er nervøs for om hun nu er god nok.
Jeg kunne ikke andet end holde af Cecilie og det er let at mærke hun brænder for at synge. Hvilket desværre ingen andre i klassen deler. Specielt tre piger fra klassen er ikke specielt søde, da de ikke forstår hendes interesse.

Cecilie er dejlig let at relatere til, ift. hendes tanker og følelser. Jeg elskede at mærke hendes passion, og mærke hendes selvtillid vokse, da hun starte på ungdomsskolen, hvor hun kan gå til band, solosang og kor. Det at hun kan være sig selv og dele sin interesse med andre der har samme passion som hende selv, gør en kæmpeforskel for hende - lige så vel som det at hendes forældre støtter hende.

'Genlyd' er en skøn, relaterbar og vigtig bog til tweens. 
En bog der viser at man skal følge sin passion, uanset hvad andre måtte tænke eller mene om en. Og hvis man omringes af de rigtige personer, der deler ens passion eller støtter en, kommer muligheden for at blive en bedre udgave af sig selv.

Dette er en jeg bestemt kan anbefale, da Eva skriver med et skønt, let og forståeligt sprog, med genkendelig og troværdige karakterer. 
Jeg nød illustrationerne undervejs, der er kreeret af Emilia Rubæk, hvilket giver et så fint touch til fortællingen, og bringer den til live på en rigtig skøn måde.


'Genlyd' får 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...